Discountdullen møder Reima;)

imageimage

– Flyverdragt, hue og handsker er sponsoreret af Reima:)

#discountdulle er et hashtag , der kom til, da vi ventede Ane. På daværende tidspunkt havde vi brugt ca. 150.000 på fertilitetsbehandlinger og kunne se frem til at skulle lægge det samme plus lidt til til min selvbetalte barsel. Vi er på ingen måde fattige! Slet, slet ikke! Men vi valgte at købe hus, håndværkertilbud endda, uvidende om, at alle vores sparepenge skulle komme til at gå til projekt baby. Så lynhurtigt blev prioriteterne anderledes.

Jeg kan godt li’ at shoppe. Jeg kan godt li’ tøj og tasker. Og sko. Og ting der skinner. Men brugte ting kan skinne ligeså fint som nye:) Og sådan blev discountdullen til! Jeg gjorde det til en sjov leg at se pæn ud for få penge. Tøj og tilbehør blev købt brugt på Dba og i genbrugsbutikker, og jeg ku’ få den fedeste fornemmelse, når jeg iførte mig et pænt sæt tøj, velvidende at det havde kostet mig under 100 kr.

På samme måde har vi benyttet os rigtig meget af genbrug til Ane. Skunken er fyldt op med tøj i de næste størrelser, så når der skal udskiftes i garderoben, er det bare at grave en sæk frem og supplere lidt med nogle basis-ting fra H&M eller Føtex.

Dog har Ane nu nået en alder, hvor der slides mere på overtøj og sko. Og med netop disse to ting har jeg opdaget, hvor vigtigt det er, at hun har noget der holder. For Ane er en udepige, som ikke er bange for at blive våd eller beskidt. Hendes mor er til gengæld pisse bange for, at hun skal blive syg! Man kan sikkert sagtens finde gode flyverdragter og vinterjakker i Anes størrelse brugt, men jeg synes godt nok, at det er svært. Den flyverdragt, jeg gravede frem, da vinteren satte ind, var uden tvivl fin og brugbar. Men hætten manglede, den lukkede ikke ordentligt til i halsen, elastikstropperne i fødderne var trætte og slappe og syningerne ligeså, hvorfor Ane var kold og klam, når hun fik den af. Så da vi fik muligheden for at teste en flyverdragt fra Reima, klappede jeg i mine små, tykke hænder!

Ane har fået en dragt af navnet Gotland. Jeg valgte en mørkeblå, da vi ikke endnu kendte kønnet på lillebror. Jeg tænker, at denne dragt er af så god kvalitet, at den sagtens kan gå i arv til lillemanden! Flyverdragten har tapede syninger og ekstra foring i numsen, hvilket jeg er vild med:) Ane kan trille rundt i sneen, ligeså tosset hun vil (og det vil hun!) uden, at det trænger igennem dragten. Derudover er der ingen trætte elastikker i fødderne, de er nemlig lavet af plastik, hvilket jeg synes er ret genialt! Og så er der pisse god bevægelsesfrihed i den. Den er ikke stiv i det, som jeg ellers synes at have oplevet med andre.

Hun har også fået en hue og handsker. Huen er naturligvis en elefanthue – jo mere hun er lukket til, jo bedre. Og halstørklæder er ikke en god ting til tumlinger, så en hue, der også dækker halsen er en nødvendighed for os. Handskerne har lynlås! Jeg elsker det!!! Shit, hvor har vi bøvlet med de andre luffer, hun havde. Der er intet værre end at forsøge at få stive og stramme luffer på en 2-årig teenager en mandag morgen! Lynlåsen er min ven!

Hånden på hjertet – sådan en flyverdragt er ret dyr. Men jeg er slet ikke i tvivl om, at den er hver en krone værd (jeg skal jo betale skat af dragt og tilbehør, og selvom jeg dermed får det billigere, så er der stadig lang vej fra de genbrugspriser, som jeg er vant til!). Både med tanke på at den også kan bruges til lillebror, men også fordi det bare er super vigtigt, at overtøjet er i orden. Jeg synes godt, det kan betale sig at punge lidt ekstra ud, når det betyder, at Ane ikke skal begrænses i sin leg og er lidt ekstra beskyttet i fht at komme hjem med en influenza.

imageimage

Den dag flyverdragten landede i Palæet, kaldte jeg på Fyrsten.

“Prøv lige at duft!!!”

“Duft hvad?”

“Ja, dragten, sgu da!”

“Den lugter jo ikke af noget….”

“Præcis! Intet skyllemiddel, parfume, rosiner eller gamle prutter! Den lugter spritny:)”

Og sådan gik det til, at discountdullen blev et luksusdyr;)

Endnu en gave i puljen – Roots & Wings

Annonce – Ane har for noget tid siden modtaget en bluse i gave fra Roots & Wings. Jeg har selv kontaktet Stine og spurgt, om hun havde lyst til at lege med i min Gæt en baby-give away.

Så er der landet endnu en præmie i ‘Gæt en baby’-puljen!

I, som stadig er med i opløbet eller som endnu ikke har deltaget, har mulighed for at vinde en lækker body fra mærket Roots & Wings.

Roots & Wings er skabt af danske Stine, som er bosiddende i New Zealand. Da Stine blev mor første gang, fik hun øjnene op for den New Zealandske merino-uld og dens egenskaber og skabte kollektionen Roots & Wings Merino med børnetøj lavet af udelukkende økologisk merino.

Jeg har mødt Stine og er vildt imponeret over hendes iver og passion! Fx har hun altså selv rejst rundt i New Zealand for at finde den helt rigtige farm med de helt rigtige får til at skabe sin kollektion. Der er virkelig tanke og kærlighed bag, hvilket tydeligt mærkes i tøjet. Ane har en lækker bluse fra Roots & Wings, og jeg synes virkelig, at Stine skulle overveje at lave tøj til voksne også – så ville jeg bo i det;)

image

imageimage

 

Skal du have muligheden for at vinde en valgfri body fra Roots & Wings, så skal du hoppe til dette indlæg og gætte med på babys køn og ankomst:)

Rebozo er THE SHIT!!!

Annonce – jeg har fået massagen gratis, men uden krav om omtale. Så har vi ligesom dét på det rene:)

Jeg mindes, at det på gymnasiet hed “Alt over 7 er spildt arbejde!”, når det kom til karakterer. Sådan havde jeg det ikke. Jeg stræbte efter at gøre mit bedste. Dengang handlede det om et tal på et stykke papir. Nu handler det om min krop og mit barn. Kald mig bare Silas, men jeg henter både kridt til læreren, sidder på forreste række og læser tre års pensum forud i denne lille analogi;) Som nævnt i dette indlæg, så er jeg af den overbevisning, at det er ret smart at forberede sig selv på at føde, så meget man nu kan. Den der “jamen, kroppen ved godt, hvad den skal. Det er dét, den er bygget til!” køber jeg ganske enkelt ikke. Var det tilfældet, ville ingen kvinde nogensinde været død i barselssengen, og der ville ikke foretages så mange akutte kejsersnit. Ja, kroppen er beregnet til at føde mennesker, men den er jo ikke en på forhånd programmeret maskine!

Allerede i forbindelse med min fødselsforberedelse, stødte jeg på metoden ‘rebozo’. Ordet betyder sjal eller tørklæde og er en velkendt og anerkendt metode, som er blevet brugt i Mexico i flere hundrede år. Kort fortalt går det ud på, at man ved at massere kroppen på forskellige måder med et tørklæde, både kan løsne op og afspænde kroppen, samt rette op på en skævt liggende baby, rykke baby længere ned i bækkenet og hjælpe fødslen i gang. Der er altså ret store fordele ved rebozo både under graviditet og fødsel.

Jeg er medlem af et par terminsgrupper på facebook, og en del gravide er desværre af den misforstået opfattelse, at rebozo er noget alternativt hokus-pokus på lige fod med at gætte babys køn ved hjælp af en theske. Det er bestemt ikke min opfattelse! Der er en grund til, at metoden er så brugt i andre lande, og til at den efterhånden har vundet så stor respekt af blandt andet danske jordemødre.

En af disse jordemødre er Tina, som står bag Mamaprofylax. Hun har været jordemoder i 6 år og har hjulpet mere end 700 børn til verden, både på hospitalet og i private hjem som hjemmefødselsjordemoder. Tina bruger rebozo både til af afspænde og afhjælpe gener hos den gravide og til at smertelindre og hjælpe fødslen på vej under den aktive fødsel. Jeg var så heldige at være afsted til en omgang massage hos Tina sidste mandag, og den oplevelse vil jeg virkelig gerne dele med jer. Men først vil jeg lige gøre en ting helt klart: Jeg kunne aldrig finde på, at male et rosenrødt billede af noget, som jeg ikke kunne stå 100% inde for. Det her handler om graviditet og fødsel, og det er mega personligt og vigtigt! Når jeg er vild med rebozo generelt og med resultatet af den massage, som jeg har fået, er det fordi, jeg oplevede, at det havde en positiv effekt for mig:) For lad mig sige det sådan her:

Rebozo er THE SHIT!!!!

Før massagen hos Tina i mandags, havde jeg kun hørt om, hvordan rebozo kan bruges til at rykke baby på plads i bækkenet, samt smertelindre under fødslen. Jeg anede ikke, at det også kunne bruges som afspændende massage. Seancen varede lige knap en time og forløb således: Jeg blev placeret på gulvet på en madras med et tørklæde under overkroppen, et under bækken og popo og et under hvert ben. Først masserede og trykkede Tina lidt på mig med sine hænder, mens jeg brugte min dybe vejrtrækning. Herefter gik hun over til tørklæderne og masserede hele min krop igennem ved at skifte mellem overkrop, bækken og ben. Jeg fokuserede på at prøve at slappe fuldkommen af, hvilket lykkes ret godt, for jeg døsede hen mere end én gang:) Efter selve rebozoen masserede Tina min lænd og ryg med hænderne, mens jeg igen brugte min dybe vejrtrækning.

Konklusion: WAUW!!! Jeg ved ikke, hvad jeg præcis havde forventet af massagen, netop fordi jeg ikke kendte til det på forhånd. Men det, jeg oplevede, var ret vildt. Det blev hurtigt tydeligt for mig, at der er en del muskelgrupper, som jeg slet ikke har fået brugt nok gennem den sidste del af min graviditet, samt andre jeg har overbelastet. Og forståeligt nok – når man træt, tung og besværet, overkompenserer man ved at skåne visse dele af kroppen. Men derved er der også ret stor chance for, at man belaster andre. Under massagen fik jeg rørt ALLE muskler, hvilket var både afspændende og opløftende. Nå ja, og skide behageligt:) Derudover kunne jeg rent fysisk mærke, at min vejrtrækning kunne komme dybere ned i den afsluttende massage end i den indledende. Det var faktisk en ret spøjs fornemmelse, men også en vigtig øjenåbner, da jeg satser på at skulle bruge min vejrtrækning ret meget under den snarlige fødsel! Efter massagen drak Tina og jeg en kop the og fik en snak om rebozo, fødsel mm., og da vi er færdige, rejser jeg mig og tager mine støvler på. Vi taler lidt videre, før jeg pludselig afbryder og må grine lidt, da det er gået op for mig, at jeg netop har taget mine støvler på uden grynt, støn og eder og forbandelse. Jeg bukkede mig bare ned og tog dem på – som et helt almindeligt menneske!!! På samme måde var Fyrsten ved at tabe både kæbe og mund, da jeg samme aften rejste mig lige så elegant (så elegant man nu kan være i 39. uge…..) fra sofaen – det plejer at være en større præstation som oftest strækker sig over et par minutter og har medfølgende (og meget lidt flatterende) kommentatorspor.

Siden massagen har Fyrsten hver dag rullet mig rundt herhjemme;) Både for at rykke vores stædige og standhaftige baby på plads i bækkenet, men også for at afhjælpe de fysiske gener, som jeg tidligere var plaget af. Og jeg siger ‘tidligere’, fordi jeg stadig, her en uge senere, føler mig langt mere rørig, end jeg gjorde før massagen.

Så ja, man kan måske godt kalde rebozo for hokus-pokus, for i mine øjne er det ren trylleri!

Miriam, min Miriam

Jeg tror, at de fleste har opdaget, at der er blevet uddelt ‘Børn i byen’-priser i dag. Inden for bloggerkategorien var det Trine/Lortemor, der løb med sejren. Velfortjent!

Jeg er vild med Trine. Hun er en af de få blogs, hvor jeg læser alle indlæg. Det siger faktisk ikke så lidt, for jeg følger ret mange blogs. Gode blogs, naturligvis. Ellers havde jeg ikke fulgt dem! Men stadig blogs som fra tid til anden leverer indlæg, som jeg allerede ud fra overskriften vurderer ikke fortjener min fulde opmærksomhed. Ikke fordi de er dårligt skrevet, men fordi de er skrevet uden følelse. Den slags indlæg, som en blogger skriver, bare for at skrive noget. Blog-gas. Jeg kan ikke sige mig fri for selv at have slået en virtuel prut i ny og næ, men jeg bestræber mig virkelig på kun at skrive, når jeg har noget på hjertet, som er værd at skrive om. Så udgiver jeg hellere indlæg med 5-6 dages mellemrum, end jeg skriver uden egentlig at have noget at berette.

Trine er med i puljen af prutfrie bloggere, og det elsker jeg hende for! Og jeg synes i den grad, at hun har gjort sig fortjent til sin pris:)

Men! Selvom min blogkærlighed til Trine er stor, så er det ikke den største. Mit hjerte banker særligt for en blogger, som fortjener et hav af priser, hvis du spørger mig. Men ikke ‘Børn i byen’-priser. Jeg tror ikke, jeg fornærmer nogen ved at sige, at det ville være helt forkert;) Men en ‘Bridget i byen’, ‘Stiletter i staden’ eller ‘Frank og Frøkenen’-pris – det ville være passende og fortjent!

Det er naturligvis Miriam, jeg taler om. Miriam er intelligent, velformuleret og særdeles glad for is og stiletter. Hun er åbenmundet og højtråbende – og hun er på ingen måde bange for at tage en god debat. Dét elsker jeg! I et blogland hvor det til tider kan virke som om, at folk bare venter på at blive forarget eller trådt på, er det befriende med en blogger som Miriam, som siger tingene, som de er og tør stå på mål for sine holdninger. Der er aldrig blog-gas hos Miriam – der er til gengæld både rart, sjovt og hyggeligt:) Og nogle gange larmende;)

image

Lad høre – hvilken blog er din absolutte yndlings og hvorfor?

Blazere – med og uden babybule:)

Jeg har shoppet mig en blazer – med plads til maven!

image

Egentlig havde jeg tænkt, at jeg skulle klare mig gennem de næste måneder uden en jakke med indbygget babyplads. Ganske enkelt fordi jeg er for nærig til at kaste penge efter en jakke, som jeg skal bruge i så kort tid. Men jeg er jo nødt til at have et eller andet varmt på!

Så jeg fandt denne blazer hos Pieces, og jeg synes, den er så lækker! Og så til den nette sum af 379 kr. – det er til at have med at gøre! Den kan bruges både nu og efter graviditeten. Indrømmet – den er ikke så varm, som jeg kunne ønske mig, men fin nok til at jeg gladeligt accepterer at skulle have en tyk trøje på under den.

Og nu for at ødelægge det hele…. den er udsolgt:/ I hvert fald online, men måske den kan fås i butikkerne endnu. Til gengæld har jeg fundet jer en røvfuld andre lækre blazere på Bestseller – alle til under 600 kr.

image

1 og 2 – 399,95 kr., findes her. 3 – 449,95 kr., findes her. 4 – 479,95 kr., findes her.

image

1 – 399,95 kr., findes her. 2- 449,95 kr., findes her. 3 – 599,95 kr., findes her. 4 – 499,95 kr., findes her.

REKLAME – indlægget indeholder affiliate links:)

 

Creative Space – en anbefaling

I disse dage hvor reglerne for sponsorerede indlæg, reklame mm. fylder en del i blogland, må jeg hellere tydeliggøre, at dette IKKE er et sponsoreret indlæg! Jeg har betalt for både kop og kaffe, og det var hver en krone værd:)

image

 

 

 

imageJeg har i dag været forbi Creative Space på Frederiksberg – den hyggeligste café, hvor man kan nyde en kop varm et-eller-andet, mens man maler på porcelæn.

En af vores venner (som jeg er rimelig sikker på ikke læser med her) holder fødselsdag på lørdag og har ønsket sig fine, hjemmemalede kopper. Så det skal han få! Egentlig skulle vi have været inde og male alle tre, men Ane var faldet i søvn i bilen, og Fyrsten meldte sig frivilligt til at sidde vagt. Jeg meldte mig frivilligt til tre kvarters uforstyrret krea-tid;)

Jeg var Creative Space-jomfu indtil i formiddags, og mødte derfor op uden at have reserveret bord. Jeg var dog så heldig at få en plads i vinduet, hvilket passede mig fint. Men et godt råd er at ringe og melde jeres ankomst, særligt hvis I kommer mere end én:)

Første skridt var at vælge, hvad jeg skulle male – ret heldigt at det var besluttet hjemmefra, for der var rigeligt at vælge mellem af fine sager. Mælkekander, tallerkner, skåle, lagkagefade mm. Jeg valgte en kop af en god størrelse med hank, som kostede 155 kr. For de penge får man koppen, malingen og brændingen. Og ja – den uforstyrrede krea-tid, som ikke lader sig prissætte;)

Der var nogle søde unge piger på arbejde, som tog sig god tid til at forklare mig om de forskellige typer maling, teknikker mm. Der var rar og rolig stemning, selvom der var mange mennesker – enten var folk meget afdæmpede, ellers var jeg meget optaget af min kop:)

Jeg brugte lige over en halv time på selve koppen og kunne snildt have brugt længere tid! Men med tanke på de to ventende i bilen, måtte jeg tage turboudgaven. Næste gang jeg skal af sted, tager jeg den stille og rolige udgave. Og jeg skal af sted igen! Jeg tænker date med Fyrsten, hvor vi maler en ting til hianden, kaffehygge med pigerne, mødregruppetur mm. Jeg er ret sikker på, at jeg nok skal finde en glimrende undskyldning til at tage et smut forbi og lave en kop til mig selv:)

image
Koppen er først brændt og klar til afhentning om en uge, så jeg kan desværre ikke vise det færdige resultat.

 

Der ligger Creative Space-caféer på både Frederiksberg og Østerbro, så mon ikke også du kan finde på en undskyldning til et besøg;)