Fruen og Lillemor featuring Miriam

I mandags havde jeg besøg af to fantastiske damer – Tina aka Lillemor og Miriam.

image

I har igennem tiden hørt mig plapre om dem begge to. Tina, fordi hun er blevet en rigtig god veninde, og Miriam, fordi hun i flere år har været (og er stadig!) min absolut favorit blog. Jeg har fulgt Miriam så længe, at jeg ikke kan huske hvor længe. Til gengæld kan jeg huske det første indlæg, jeg nogensinde læste hos Miriam. Og fordi jeg er tosset, har jeg været på den vildeste jagt (kunne huske temaet og billedet, men ikke titlen) for at finde det. Og det lykkedes:) I kan læse det lige her. Og samtidig kan vi så grine lidt af min kommentar til indlægget, for tilbage i maj 2013 kendte jeg åbenbart ikke til ordet ‘selfie’;)

MEN en dag foreslog Tina altså, at vi peppede vores videoer lidt op med et besøg af Miriam, og den idé var jeg selvfølgelig helt med på!

Så først en lille ‘Hej og goddag’-video, hvor I lige får en præsentation af Miriam – selvom jeg ikke forestiller mig, at det er nødvendigt;)

I de følgende videoer forsøger Lillemor og jeg at finde ud, hvor Miriam passer ind. Altså om hun er morblogger, modeblogger, fitnessblogger eller hvad?! Jeg tør godt afsløre, at Miriam bare er helt sin egen – og heldigvis for det!

Men se med, hvis I vil se Miriam sniffe sig igennem en stak lortebleer, og efterfølgende tage den store blogger-test fra magasinet ‘Vi med blog’:) (Og så må jeg virkelig beklage størrelsen på video nr. 2:/ Jeg startede med at filme på den forkerte led, fordi så dygtig er jeg! Og så måtte den redigeres og er endt med at være lille. Pisse irriterende, men den er altså stadig sjov!)

God fornøjelse:)

Episoden, som nævnes i den ene video, om dengang Miriam stjal en kat, kan læses her😉

Og lige en hurtig liste med nogle af mine yndlingsindlæg fra Miriams hånd:

Fruen og Lillemor #7 (om identitet som mor, kræsne børn og yndlingsforældre)

Så er Lillemor og Fruen er klar til at sige “Glædelig onsdag!”. Vi har været i sminkestolen, fået håret sat og vipperne bøjet for dernæst at indtage studiet. Hvilket vil sige, at vi sidder i min seng med fedtet pandehår, bums på hagen og gylp på skulderen. Altså for mit vedkommende. Lillemor er altid så irriterende  pæn;)

image

I dagens første video taler vi om kræsne børn, hvor jeg kan bidrage med minimalt af gode råd, fordi mit meget mærkelige menneskebarn faktisk godt kan li’ grøntsager.

Video nr. 2 handler om, hvordan ens liv og identitet ændrer sig, når man bliver mor. Hvilket jo er noget nær umuligt at svare på;) Vi prøver naturligvis alligevel!

Sidst, men ikke mindst, taler vi om det der med, når ens børn foretrækker den ene forældre fremfor den anden. Har I nogle gode råd til den problematik, så smid dem endelig i kommentarfeltet!

Og synes du, at her mangler en afstemning, så hop ind til Tina – hun er gået bananas og har vist lavet rigeligt for os begge;)

Fruen og Lillemor #6 (om vin, skæve børn og hjemmefødsler)

I denne uges Fruen og Lillemor kommer vi – igen – vidt omkring. Der kom en meget sød kommentar med lidt konstruktiv kritik på Lillemors instagramprofil fra én, der godt kunne tænke sig lidt kortere videoer og lidt flere spørgsmål. Det kan man muligvis godt forstå, for hold nu kaje, hvor kan vi snakke! Helst om alt muligt andet end det givne emne;) Og denne gang er vist ingen undtagelse. Jeg tror sgu ikke, det kommer til at ændre sig;)

image

I første video folder Lillemor sig ud som connoisseur, og jeg afslører en hemmelighed, som muligvis ender med at få mig ekskluderet fra gruppen af mommybloggers.

I video 2 er det mest Tina, der snakker, så hvis I springer den over, forstår jeg jer godt;) Ej, se med, hvis I vil høre lidt mere om hendes fødsler. I kan desuden læse hendes fødselsberetning, fra da Mandlen kom til verden, lige her. Tjek forresten lige mine tegn-til-tale skills! Jeg ‘siger’ både værtshus, Tuborg og stor tissemand. Tror jeg….

Sidste video handler om hjemmefødsler. Om hvorfor jeg gerne ville føde hjemme, samt jordemoder Tinas tanker om konceptet. Jeg endte som bekendt med et akut kejsersnit – det kan I læse om lige her. Og Anes fødselsberetning får I også lige med. Hun skulle også have været født hjemme, men hun meldte sin ankomst en måned tidligere end forventet.

Vil du læse lidt mere om hjemmefødsler, kan du evt tjekke dette indlæg fra Eline:)

Og  apropos vin, skæve børn og hjemmefødsler, så smid gerne lige en stemme her;)

[poll id=”6″]

Kom endelig med flere spørgsmål og emneforslag:)

Fruen og Lillemor #5 (om hunde med dårlig ånde, konkurrencementalitet og aldersforskel)

Lillemor har været forbi her til morgen til boller, blødkogte æg og naturligvis for at filme videoer til dagens indlæg. Pisse hyggeligt! Og Jasper, som ellers er udstyret med et defekt sovehjerte, sov gennem hele seancen – perfekt!

image

I dag lægger vi ud med et spørgsmål om noget så sexet som mundhygiejne hos hunde;) Det er søde Sebrina, som har spurgt ind til det emne:) Cash deltager modvilligt i videoen, og jeg garanterer, at han ikke kom til skade under optagelsen! Men han lugtede – som altid.

Dernæst snakker vi lidt om konkurrencementalitet hos mødre. Og på en eller måde ender denne snak med den vilde erkendelse af, at Lillemor er så høj, at hendes hofter når mig til brystet!!! Okay, hun er altså også virkelig høj, og jeg er virkelig lav….

Og sidst, men ikke mindst, så får I lige vores tanker om aldersforskellen mellem vores børn. Her kan vi så samtidig konkludere, at jeg IKKE kan tælle. Heller ikke når jeg bruger fingrene. Der er 2 år og 5 måneder mellem Ane og Jasper, ikke 4. Flot, Elisabeth! Til gengæld har jeg fuldstændig tjek på, at det hedder “høns”, ikke “høner”….

Smid endelig kommentarer og yderligere spørgsmål eller emner i kommentarfeltet, så kaster vi nogle flere videoer efter jer i næste uge:)

Fruen og Lillemor #4 (om søvntræning, kendisfaktoren og morbekendelser)

Så er det tid til endnu en omgang Fruen og Lillemor:)

Denne gang har vi sludret lidt om søvntræning, det at være kendt (indsæt selv passende emoji!) og lidt om de der mindre pædagogiske ting, som man nogen gange gør som mor.

I den første video taler vi om søvntræning, som jo er et mega sprængfarligt emne. Alle har en holdning, men til syvende og sidst må man formode, at alle gør netop det, der giver mest mening for dem! Og jeg er da ikke et øjeblik i tvivl om, at der findes folk, som synes, det er lige lovlig langhåret, at Ane i en alder af tre år stadig sover sammen med os. Men det er det, Ane har det bedst med. Og ærligt – så er det også det, vi har det bedst med:)

Anden video er et meget relevant og alvorligt emne – nemlig hvordan Lillemor og jeg forholder os til at være så store kendisser. Og ja, det er, som I nok kan forestille jer, til tider en udfordring, når man bruger størstedelen af sin tid på at læse fanmail og gå til rød løber-events. Men nogen skal jo gøre det;) Og tak til den søde Alexandra for at stille så vigtigt et spørgsmål;)

Sidst, men absolut ikke mindst, går vi til bekendelse omkring nogle af de mindre pædagogiske metoder, vi nogen gange benytter. Og jeg må hellere understrege nogen gange, for det er naturligvis ikke sådan, at Lillemor konstant råber af sine børn, ligesom jeg ikke kaster trusler efter Ane på daglig basis. Men det er de ting, der sker, når man som mor indimellem føler sig ekstra presset. Som søndag morgen kl. 6.30, før dagens første kop kaffe, da Ane iført absolut ingenting besluttede sig for at hoppe på trampolin. I regnvejr. Og responderede med at række tunge, da jeg forsøgte at tale pigebarnet til fornuft i håbet om ikke selv at skulle kravle op på trampolinen efter hende. Der blev sat en børnefødselsdag på højkant, hvilket er vanvittigt tarveligt og upædagogisk, men igen – FØR dagens første kop kaffe! Undskyld, Ane….  Jeg har tidligere skrevet lidt om, hvilken lortemor jeg til tider kan være lige her.

Og nu til dagens afstemning om noget så vigtigt som kanelgifler;) (Og en kærlig tanke til Kiwi og Brugsen her i Hvidovre, som opererer med begrebet ‘handlefrugt’, hvor barnet kan nuppe et stykke frugt ved indgangen. Det plejer Ane at være ret så glad for!)

[poll id=”5″]

 

Fruen og Lillemor #3 (om Vestegnsstolthed, hentetider og Snapchat)

Det er onsdaaaaaaag;)

image

I er skide gode til at komme med emner, som Lillemor og jeg kan diskutere – fortsæt endelig med det!

I dag er det – igen – en ret blandet landhandel, så der er forhåbentlig noget for enhver smag:)

Første video handler om Vestegnen. For hvad fanden er det, og det virkelig noget særligt??!

Anden video omhandler hentetider af ungerne. Et emne, som jeg tror, mange har en holdning til. Personligt har jeg ikke noget problem med det nu, hvor jeg er på barsel. Men mens jeg var på job, var det der med, hvor mange timer Ane skulle være i institution, virkelig årsag til meget frustration for mig.

Sidst, men ikke mindst taler vi lidt om Snapchat og Instagram. Og jeg gør mig selv en lille smule til grin….

Skulle I have lyst til at følge os på Snapchat eller Instagram, hedder vi “fyrstenogfruen” og “lillemorblog” (Tina skal bare være på tværs, så hun hedder “Lillemor-blog” med bindestreg på snappen).

 

Og så en lille afstemning – som forhåbentlig virker denne gang;)

[poll id=”4″]

Fruen og Lillemor #2 (Noget om glidecreme, renlighed og lumske fælder)

Så blev det onsdag og tid til at udgive en ny video med Fruen og Lillemor🙂

image

Jeg er sådan lidt spændt på, eller måske mere nervøs for, hvad I synes om idéen med de her små videoer. Jeg mener, det er jo ret nyt for mig det med at lave videoer. Og også det at lave noget fast sammen med en anden blogger. Personligt synes jeg, at det er mega hyggeligt! Både fordi jeg er ret glad for at lave ting sammen med Tina, men også fordi jeg egentlig synes, at det er meget rart at prøve at gøre noget, som for mig er fuldstændig uvant og en smule angstprovokerende.

Videoerne er uklippede og frit fra leveren. Hvilket vist er ret tydeligt;)

Tina og jeg har aftalt, at vi vil gøre vores ypperste for at nå gennem alle jeres spørgsmål! Derfor får I denne gang tre videoer – jeg håber selvfølgelig, at I har tid og lyst til at se dem alle, men ellers kan I vælge det emne, som I synes, det kunne være interessant at høre os plapre om;)

Vi har allerede fået én fan. Min svigermor, som mest af alt synes, at vi minder om to amerikanske husmødre med et alkoholproblem lidt for meget tid;) Det har vi ikke. Altså for meget tid. Til gengæld har vi tossede idéer og krudt i røven. Og nå ja – Lillefars hjemmebryg i glasset;)

Nu til sagen! I første video snakker vi lidt om det at blive blefri. Eller nok rettere det IKKE at blive blefri. Stine spurgte ind til vores tanker omkring, at man vælger at stikke børn en diagnose, hvis de ikke er blefri i en alder af 4 år. Så det snakker vi lidt om. Og om at nulre brystvorter;)

 

I anden video har vi en vaskeægte dillerekspert med på telefonen. For når man skal tale om glidecreme, må man naturligvis ha’ fat i dillerdronningen over dem alle – Nana Voxtrup. Hvis I ikke allerede kender hende, har I noget at glæde jer til! Hun, mine damer, er indbegrebet af sjov! Slår man ordet op, vil man sikkert finde dette billede:

image

 

Sidst, men absolut ikke mindst – et meget brugbart råd til at bekæmpe dræbersnegle. Og lidt om at mistænke sin mand for at have et alkoholproblem;)

Smid endelig en kommentar, hvis I har en idé til, hvilke emner vi skal ha’ i spil i fremtiden:)

Fruen og Lillemor #1 (Ucensureret fra Vestegnen)

Så for dælen – nu bliver det sjovt;) Eller mærkeligt? Forhåbentlig mest sjovt!

image

Lillemor har simpelthen fået den fremragende idé, at hun og jeg fremover skal lave en ugentlig video sammen. Jeg synes egentlig det er lidt mærkeligt det der med at filme sig selv, men jeg er sikker på, at det nok skal gå, når jeg har Tina ved min side:)

Idéen er, at det er jer, der bestemmer, hvad vi skal tale om. Så hvis I eksempelvis gerne vil høre noget om, hvorvidt man skal tage planterne ud af plastikbøtterne FØR, man planter dem ud i haven, så kan I høre vores mening om det og samtidig grine lidt af, hvor god Lillemor er i haven;) I kan stille spørgsmål eller foreslå emner, og så vil vi hver onsdag lave nogle små videoer, hvor vi forsøger at virke kloge. “Forsøger” er nøgleordet, for vi er egentlig nok rigtig kloge på meget lidt og meget lidt kloge på rigtig meget;)

Vi tog forskud på løjerne i søndags og lavede denne lille video:

Tina tog jo et emne op, som det kunne være lidt skægt at høre jeres mening om, så stem gerne:) Her ser I billederne, som Tina viste mig i videoen:

imageimage

 

[poll id=”2″]

 

 

 

Og så er der ellers dømt fri leg i kommentarfeltet, hvor jeg håber, at I vil smide en masse gode spørgsmål eller emner:)