Det her skal du ønske dig til jul!

Annonce  // indlægget indeholder affiliate links, samt omtale af bøger jeg har modtaget som gave.

Jeg har været fuldstændig tom for idéer, når folk har spurgt, hvad jeg ønsker mig til jul. Fuldstændig! Jeg kan ikke komme på én eneste ting, og det er ærlig talt pisse irriterende. OG egentlig også lidt dejligt! For det må jo betyde, at jeg intet mangler:)

Til gengæld vil jeg rigtig gerne tippe jer om nogen ting, som I kan ønske jer her på falderebet – så håber jeg, at I gengælder tjenesten i kommentarfeltet;)

1) Jeg lægger hårdt ud med en menstruationskop! Den er en af mine absolut yndlingsejendele. Indrømmet, så har det taget mig lidt tid at blive gode venner med den. Det der med at tage den ud kræver lidt øvelse og har en enkelt gang eller to medført Hitchcock-lignende scener på vores badeværelse. MEN når først man lige fanger den (både metoden og koppen), så er det ingen sag. Man slipper for at have tasken fuld af bind og tamponer, man mærker den ikke, og den er pisse miljøvenlig.

2) Så er der Vileda 1-2-3. Åh, jeg elsker Vileda, som jeg fik af min far for nogen år siden, og som siden da er blevet fuldstændig uundværlig herhjemme. Jeg har flashet den på både IG og Snapchat nogen gange, og sjældent har jeg fået så mange positive tilkendegivelser tilbage på noget produkt, jeg har anbefalet. Vileda er da bare en moppe, vil du måske sige. Men næ nej, Vileda er ikke bare en hvilken som helst moppe, den er nemlig så fiks, at man kan fylde vand i skaftet, som man kan sprøjte ud på gulvet, før man kører over med kluden. Hvis man, som os, har både dyr, børn og dårlig motorik, og ikke gider vaske gulv hvert andet minut, så er den helt genial!!!

3) ALT fra Nilens Jord! “Det skal du jo sige, fordi du er ambassadør!” Niks! For nu var det ikke sådan, at Nilens Jord prikkede mig på skulderen og spurgte, om jeg, i kraft af min polerede beautyblog, ville lege med dem, men i stedet mig, der gik på frierfødder (eller faktisk var det jo Christina), fordi Nilens Jord er AWESOME! Synes du, at det er lige lovlig voldsomt at smække alle deres produkter på din ønskeseddel, så gå efter de fem jeg listede op i det her indlæg. De gør altså mit liv lidt sjovere:)

4) Øreringe. Efter ikke at have kunne gå med hængeøreringe siden 2013, nyder jeg nu, at ungerne har en alder, hvor det igen er sikker grund at bevæge sig ud på. Særligt disse elsker jeg! De er fra Fragment by Ditte Gren og er en fødselsdagsgave fra mine veninder:)

2b3d2cd4-e074-4f50-a5df-af83e18a4a10

 

5) Et par ordentlige gummistøvler! Jeg købte mig et par Viking fra Zalando i sommers, og de har næsten fået mig til at håbe på regnvejrsdage. Næsten;) Men altså, det at kunne hoppe i et par gummistøvler, som både er gode at have på (hvilket langt fra er en selvfølge med gummistøvler!) og pæne at se på, gør altså det danske vejr lidt mere tåleligt.

6) Harry Potter bøgerne i de illustrerede udgaver. Hvis du er Harry Potter-fan, som mig, så er det altså helt uundværlige i samlingen. Og endnu mere hvis du har børn, som også udviser en begejstring for HP-universet. Illustrationerne er SÅ FLOTTE! Og selvom jeg kender fortællingerne til hudløshed, så giver de dem altså en helt ny dimension. Mine bøger har jeg modtaget som anmeldereksemplarer fra Gyldendal – jeg har nemlig et lille Harry Potter i ærmet til jer:)

a2de9212-b3a7-4629-9d45-a9dda9d16416 b6515600-20bc-40ce-bbf7-a7dc85f93324

 

Ps. Jeg har trukket en vinder af Dress The Bird-konkurrencen, og vinderen blev Sofie, som har fået direkte besked. Tak til jer, der deltog. Må der alligevel lande en julefugl under jeres juletræ<3

 

 

 

Mine fødselsdagsønsker

Annonce // indeholder reklamelinks:)

Nå, jeg har altså fødselsdage lige om lidt. Om lige præcis 3 uger faktisk. Og egentlig troede jeg kun, at jeg havde fire ønsker, men som resten af indlægget vil afsløre, så greb det pludselig en lille smule om sig;) Hvad kan jeg sige? Jeg er en materialistisk type med hang til flot tøj, opløftede bryster og Lionel Richie!

Vi har tidligere konkluderet, at jeg har en liiiiiiille ting med krus og kopper. Og disse to skønheder ville passe skønt ind i samlingen som kop nr. 40 0g 41. Begge er fra Coolstuff og koster hhv. 59 kr for det med skæg og 79 kr. for det helt fantastiske med Lionel Richie“Hello, is it tea you’re looking for?

kopper-coolstuff

Dress the Bird stødte jeg på før jul, og jeg ejer allerede to skønheder derfra, blandt andet en skjorte i samme model som den lyse her på billedet. Og jeg er fuldstændig pjattet med både snit og kvalitet, hvorfor jeg også gerne adopterede den lyse af slagsen (399 kr.) – med tilhørende nederdel (469 kr.).

 

 

nederdel_med-fugl_v015

Kjolen (799 kr.), som også er fra Dress the Bird, er jeg fuldstændig på røven over. Shiiiiit, den er så fin og så meget mig! Og får jeg ikke den i gave, så må jeg købe den selv, for jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at verden ville være et smukkere sted med flere kjoler af den slags i gadebilledet. Såååå – det er på en eller andet måde min pligt, kan I nok forstå! Seriøst – se den lige??!

retro_sommerkjole_med_blaa_og_hvide_striber_side2

Og så har jeg desværre også forelsket mig ret så hovedkulds i disse to fra Ganni. Jeg er helt pjattet med farven – som er den samme som mine øjne og ville stå så åndssvagt godt til mit nye hår! De er uden tvivl komplet umulige at amme i, men det er en udfordring, som jeg gerne tager op;) Du finder toppen her (499 kr.) og kjolen her (1199 kr.).

img_4967

Fælles for alt tøjet er, at det rent prismæssigt ligger noget over, hvad jeg sædvanligvis bruger på tøj. Og helt sikkert også i forhold til, hvad jeg kan forvente at få i gave. Men jeg tror faktisk, at jeg (endelig??) er ved at være der, hvor jeg hellere vil kaste lidt flere penge efter tøj, som jeg er virkelig vild med, end købe det billigere, som nok er fint og brugbart, men som ikke får mit hjerte til at springe et slag over. Pt består mit tøjskab af 90% ensfarvet bomuld, og jeg har brug for lidt farve og noget WAUW!

img_4971

En taske i sådan en mellemstørrelse er nok det, der står højest på min ønskeseddel. For jeg mangler virkelig sådan én (jo, jeg gør, Jess! Nej, de er ikke magen til mine andre tasker! Fordi de har en anden størrelse. Jo, størrelsen BETYDER noget!). Pt bruger jeg en, jeg købte i London for 6 år siden, og det falske læder er begyndt at falde af, og hullerne i foret æder altid mine cykellygter. Begge tasker er fra Redesigned by dixie og måler ca. 25 x 30, hvilket er passende til min kalender, min pung, en bog, en vandflaske tre tomme gajolæsker, en rulle mariekiks, otte halve kuglepenne, en tre uger gammel gratisavis, en tommestok mm. Den brune koster 899 kr. og den sorte 999 kr. Pungen er nok mere et lyst-ønske, fordi den bare er mega fin:)

Egentlig havde jeg også tænkt at smække en masse bh’er på listen, for I var pisse gode til at komme med forslag, da jeg søgte erfaringer for ikke så længe siden. Men jeg tror simpelthen, at jeg er nødt til at skulle ud i nogen fysiske butikker og prøve dem først, så de må stå for egen regning.

 

Det sværeste ønske af alle er ønsket om, hvad jeg gerne vil lave på min fødselsdag. Herhjemme gør vi altid lidt ekstra ud af fødselsdage, og Fyrsten spurgte i går, hvad jeg gerne vil lave. Og egentlig tror jeg ikke, at jeg behøver meget mere end en pose bland-selv-slik, en kold øl og en god film. Ja, og sovende børn selvfølgelig;) Er det helt skørt at være snart 33 og glæde sig helt vildt til sin fødselsdag? For det gør jeg altså virkelig!

 

 

Forresten #17

  • Er jeg simpelthen blevet så vild med mit fejlfarvede hår! Først tænkte jeg, at det bare skulle farves over hurtigst muligt. Så tænkte jeg, at der godt lige kunne gå et par dage. Nu tror jeg egentlig bare, at jeg beholder det:)
  • Ane synes, jeg ser fjollet ud. Men altså, hun synes også, at bussemænd smager godt (verdens klammeste vane!),  og at hendes far er tyk, så jeg ved ikke lige, hvor højt jeg skal vægte hendes vurdering.
  • Har jeg fået lidt spørgsmål på snappen omkring mit hår, så her kommer lige et fælles svar:) Jeg har meget tyndt og fint hår, som normalt bare klasker fuldstændig sammen! Det var en fordel, da jeg for et par år siden havde en helt lige page, men denne gang ville jeg gerne have lidt mere fylde. Og det får det helt automatisk, fordi Marlene har klippet op i det. Og så er jeg ret glad for hårpudder som denne (reklamelink) og tørshampooen fra Batiste (reklamelink), som også kan købes i Normal. Pudderet kan man rode op i igen og igen, hvis håret falder sammen. Det har været fast inventar i mit toiletskab i de sidste mange år.
  • Viser Jasper stadig ingen tegn på at have overtaget Anes skoldkopper. Hvilket er rigtig fint i fht, at han først lige er faldet til i vuggestuen. Men det havde nu været fedt at have det overstået inden jobstart!
  • Har jeg vist slet ikke fået fortalt, at han sagt sit første ord!!!! Som selvfølgelig var “Ane“<3
  • Er jeg faktisk blevet lidt vild med de der bluser med bølger/vinger (hvad dælen kalder man det??), som er ret in pt. Hvilket er mærkeligt, for min smag plejer ikke at følges med moden. Overhovedet! Jeg er dog mega meget i tvivl om, om jeg bare ville ligne en forvokset cupcake. Overvejer lidt at ønske mig denne eller denne (reklamelinks) til min fødselsdag.
  • Overvejer jeg også, om de stribede strømperbukser fra Sneaky Fox, som jeg levede i, da jeg var teenager, mon nogensinde kommer på mode igen? Se dét ville jeg helt sikkert kunne arbejde med!
  • Ja, der kom lige sådan nogen reklamelinks. Og hvis I studser over, hvorfor de pludselig optræder med jævne mellemrum, så er det altså ikke fordi jeg sigter efter at tjene millioner herinde, men fordi der er et par måneder endnu, før jeg får løn, og fordi Fyrstens manglende løn efter konkursen STADIG ikke er blevet udbetalt. Så jeg ser om ikke bare jeg kan tjene en lille sjat herinde, indtil tingene er tilbage på sporet.
  • Er det egentlig lidt skægt, hvor berøringsangst jeg kan være i fht sådan noget med økonomi. Jeg synes faktisk det er lidt grænseoverskridende at skrive. I modsætning til dengang jeg førte en samtale med min tissekone herinde;) Sådan har man jo sine ting….
  • Har jeg lavet et lille skriv til Dare Danmarks hjemmeside, som I kan læse her, hvis I skulle have lyst:) Der ligger også mange andre fine og ærlige beretninger derinde, som er et læs værd. Og kast endelig et like efter deres facebookside – det fortjener de. De gør er stort stykke arbejde for de familier, som, med samfundets briller, ikke passer ind i kasserne. Man behøver ikke selv have en familie, som er anderledes end normen for at smide et like. Man tilkendegiver blot, at man støtter op om ligestilling for alle familieformer:)
  • Fortalte jeg Ane, at faster Rilla og onkel Bimse skulle komme på besøg i dag. “Og en der starter med S. Kan du gætte, hvem det er? Ssssssss?” “Mormor?” “Nej, mormor starter jo med M. Kan du høre det? Mmmmm?” “Sssssssusanne!” (som mormor jo rigtig nok hedder!) Nå ja, godt ord igen;)
  • Synes faster Rilla, at jeg har fundet på noget helt genialt. Som jeg bare synes, er det eneste rigtige og også ret så indlysende. Så nu må jeg høre jer: putter I ikke pitabrød i kaffefiltre, når I spiser dem??
  • I samme åndedrag må I også lige svare mig på, om jeg er den eneste, der kan huske Herman? Og gad da egentlig vide, hvor han blev af?
  • Bør jeg virkelig blive bedre til at huske, at lukke døren til badeværelset…..

img_4350

Fruens favoritter (OG Jaspers!) til den 1-årige

Annonce//indeholder affiliate links:)

Jasper er jo lige blevet 1 år, og på søndag kommer familien på besøg for at fejre ham og Oliver, som fyldte 20 i onsdags. Tænk, at Fyrsten har to sønner på 1 og 20 – det er lidt af en spredning! Oliver ønsker sig bøger om iværksætteri, sko og den slags voksne sager. Jaspers ønsker er lidt sværere, for han mangler ikke rigtig noget. Han fik nogen fine ting til jul, og derudover nyder han godt af de sager, vi i forvejen havde fra Ane. Men selvfølgelig skal han ha’ gaver! Og jeg har lagt hovedet i blød for at finde på nogen gode ønsker. Desværre har jeg været mega længe om det, så jeg forestiller mig, at de fleste allerede har købt. Men måske I kan bruge listen til noget – om ikke andet kan jeg skamløst udnytte muligheden til at forsøge at hive lidt basseører hjem på affiliate links;)

Jasper ønsker til sin 1 års fødselsdag:

  • Fri adgang til Cash’ vandskål
  • Tørkost ad libitum
  • Fjernbetjeninger
  • Støvsuger
  • Leverpostej
  • Alt det Ane har
  • Ledninger. Alle slags går an, dog foretrækkes opladere.
  • Bryster. Gerne i en snor, så han kan have dem hængende om halsen.

Mors ønsker til Jaspers 1 års fødselsdag:

  • Jeg har lige fået øjnene op for Goki Nature, som jeg synes er et ret lækkert mærke! Og det handler ikke om, at legetøj skal være æstetisk pænt og i træ eller pastelfarvet hæklet af økologiske havregryn, men det holder altså bare lige lidt længere end det meste plastiklegetøj. Jasper er rigtig glad for sine traktorer og lastbiler, men han er også glad for at kaste med dem. Og jeg forestiller mig, at de sagtens kan have hans interesse i en del år endnu, så de må gerne kunne holde til lidt. Så et godt bud på noget lidt mere holdbart (OG pænt) kunne være denne lastbilgravemaskine og traktor.
  • Duplo. Altid duplo! Ane kan have lidt svært ved at dele, og jeg tænker, at det ville være rigtig fint for dem begge, hvis Jasper fik noget Duplo, som er helt hans eget. Meget gerne det her sæt og pladerne her.
  • Jasper er vild med Anes gamle stabeltårn i træ, hvor man skal sætte ring på en pind. Og han er pisse god til det! Så jeg tænker, at denne her lidt mere avancerede udgave kunne være et godt bud på et ønske, og det samme med denne.
  • Legetøj fra BRs eget mærke, som fx denne æggebane. Faktisk synes jeg, at de har virkelig mange fede ting i deres eget mærke, såsom Noas ark i træ (som jeg desværre ikke kan finde på hjemmesiden) og disse stabelklodser. Selv gav vi ham denne puttekasse på hans fødselsdag, som I kan se på billedet. Han er meget glad for den og ret god til at matche klodserne med de rigtige huller. Derudover bliver den fyldt med ALT, hvad han ellers kan finde. I dag indeholdt den et sugerør, en tandbørste og en halv bananpandekage. Ane er også glad for at putte ting i den – særligt sin hånd… 5 minutter efter Jaspers havde fået den, sad hun fast. Så fast, at jeg måtte ha’ håndsæben frem;)
  • Play2Learn dukkehus. Ane har dette, som Jasper er ret så vild med, så jeg tænker det kunne være fint, hvis han fik sit eget. Søsteren er som sagt ikke altid meget for at dele;) Så dette paddehattehus eller dette støvlehus, ville uden tvivl være et hit!

Mere kan jeg simpelthen ikke komme på! Mega fesent. Eller måske et udtryk for at vores stue i forvejen ligner en dagpleje – ingen grund til at gøre det værre, end det allerede er! Holy moly, hvor jeg glæder mig til, at de når den alder, hvor de gider lege på deres værelser. Det kræver selvfølgelig, at vi får lavet dem nogle værelser….

img_3201

Fruens favoritter – til den 3 årige

Annonce // Indlægget indeholder affiliate links. 


Ane har sindssygt meget legetøj. ALT for meget. Jeg prøver ofte at få sorteret ud i det, men så snart jeg graver de ting frem, som hun ikke længere bruger, så sker det uundgåelige – pludselig er det vældig interessant igen;) Så det er noget med at tage de store sorteringsrunder, når Ane ikke er hjemme og så få det afsted til genbrugsbutikken med det samme!

Hun har naturligvis nogle ting, som i perioder hitter mere end andre, og lige for tiden er det disse:

Duplo. Det går bare aldrig rigtig af mode, vel? Og personligt elsker jeg, at Ane har nået en alder, hvor hun synes, at det er sjovt at lege med den slags legetøj. For det synes jeg også selv. Og at dømme ud fra den store, hjemmebyggede duplo-bil, der står i stuen, er Fyrsten enig;)

Ansigtsmaling. Ane fik noget virkelig godt ansigtsmaling fra EberhardFaber til sin fødselsdag (jeg kan ikke google mig frem til det, desværre. Men det er købt i Legekæden). Der er kun fire farver i, og det var vist ikke helt billigt, men kvaliteten er også virkelig god. Til sammenligning købte vi en stor pakke med både penselsmaling og stifter i 8 forskellige farver i en legetøjsbutik til 100 kr., og det duede slet ikke. Farverne kunne ikke ‘mætte’ og stifterne knækkede, hvis man trykkede for hårdt. Og det gør 3-årige – og voksne med dårlig motorik;)

Kuglebaner. Igen – en af de ting, som de voksne også synes er sjovt:) Ane fik en virkelig fed kuglebane til sin 1 års fødselsdag, og ting så man kunne bygge videre på den til sin 2 års. Jeg er vild med, at den er i træ, fordi det bare kan holde til mere end de tilsvarende i plastik. Og så er det pænere;) Denne kuglebane kan kombineres med duplo – det synes jeg er ret genialt!

Dukkehus. Her vender jeg lige på en tallerken og klapper over det plastikhelvede, som Ane dagligt lader sig underholde med. Da Ane var lille, købte jeg et gammelt legehus på loppemarked, som jeg malede, så det lignede Palæ Pompøs. Jeg dekorerede det med fine tapet, og købte sågar hyldepapir, der lignede træ, så det kunne få flotte gulve. Til sidst indrettede jeg hytten med gamle legehusmøbler fra loppemarkeder og genbrugsbutikker. Meget, meget fint! For mig…. Ane har knækket benene af stort set alle stolene og revet fuglen ud af det fine lille kuk-ur. Særlig børnevenligt er det altså ikke. Vil man absolut gerne ha’ træ, kan jeg altså ikke anbefale at købe gamle dukkehusmøbler. Disse ser til gengæld rimelig gode og holdbare ud.
Børnevenlige er til gengæld de to plastikdukkehuse, som farmor og moster har investeret i – et til værelset ovenpå og et til at lege med i stuen. Ane elsker dem, og jeg nyder at iagttage hendes rollelege med de små figurer.

Spil. Ane har endelig knækket koden til at spille vendespil og billedelotteri, så det bruger vi en del tid på. Nu skal moren bare lige lære, at bare fordi man godt ved, hvor den anden guitar ligger, så behøver man ikke vende den;) Til jul kunne jeg finde på at købe ‘Vildkatten’ til hende. Det har hun spillet nogle gange hos sine fætre, dog med helt egne regler;) Det fås i forskellige udgaver, og er ret skægt for alle parter. Eller kæmpeklodsmajor! Jeg er selv vild med den almindelige udgave, men den er knap så børnevenlig.

Bolde og ‘risposer‘. Vi kaster og triller til hinanden og skyder på mål, hvor boldene skal ramme ned i en kurv. Risposerne kan laves selv på ingen tid og fyldes med ris, bønner, ærter eller lignende. Dem bruger vi også til at øve balance ved at gå med dem på hovedet.

Udklædningstøj. Ane ELSKER at klæde sig ud! Jeg har købt det meste af vores udklædningstøj brugt – på Reshopper og i genbrugsbutikker. Til jul sidste år havde min mor rippet en H&M og gav Ane en kasse med tylskørter, hårbøjler, blomsterkranse mm. Det tog kegler hos den unge dame! Særligt hovedbeklædning er et stort hit, fordi det er nemt at få af på, hvis man hurtigt skal skifte fra at være Emil til at være klovn eller prinsesse.

Emballage og kreagøgl. Tom emballage har uendelige muligheder. Lige for tiden kører der reklame for Mini-MGP på Ramasjang, hvor man kan indsende figurer lavet ud af toiletruller. Men man kan også sagtens bygge fx slotte og både ud af mælkekartoner. Når jeg er i Tiger eller Søstrene Grene ryger der altid lidt kreaværk i kurven – glimmerlim, farvet papir, perler, piberensere mm. Man kan få mange timers virkelig god leg for få penge:)

MusikFyrsten spiller keyboard, og her er Ane ofte med. Med tiden har hun selv fået instrumenter nok til et mindre orkester, og det er et sikkert hit herhjemme, når rasleæg, xylofon og trommer findes frem. Blokfløjten, som hun har fået af sin moster, er dog meget tæt på at ende i posen til genbrugsbutikken;)

Maling, tuscher mm. Ane fik noget virkelig lækker maling i fødselsdagsgave. Bedst af alt hørte der små bøtter med til, som man kan hælde malingen i, så det ikke bliver blandet sammen, og så det kan ‘genbruges’ (se sidste billede, hvor Ane maler). Min eneste anke er, at der ikke låg med til, men husholdningsfilm fungerer også okay. Jeg kan desværre ikke finde dem på Fætter BR’s hjemmeside, men de skulle være at finde i butikkerne:)

image image image image image

Hvad hitter hos jeres 3-årige?

Jeg får ikke noget for at skrive dette indlæg.
Til gengæld tjener jeg lidt, hvis I shopper via mine links.
Nogle af dem tjener jeg på (under 1 kr.), bare hvis I klikker på dem.
Så klik meget gerne løs:)