Det finder vi nok ud af! Ikk’??!

“Det finder vi nok ud af!” har været mit motto, når det kommer til det her med at holde en lang barsel. Meget atypisk mig egentlig, for jeg har et forvokset kontrolgen og går helst med både livrem og seler. Jeg trives bedst, når tingene er nøje planlagt uden risiko for grimme overraskelser. At jeg alligevel har kunne sige “Det finder vi nok ud af!” skyldes, at vi har en vis form for økonomisk sikkerhed. Vi har en fin opsparing af den størrelse, som er ansolut nødvendig, når man har købt et gammelt hus. En opsparing, som reddede os, dengang fyret stod af, og da det begyndte at regne ned i køkkenet, og da en håndværker valgte at fjerne en af vores vægge, mens vi ikke var hjemme. Uden foregående aftale! Derudover har vi to jobs, hvilket man vist skal være glad for i disse tider. Eller …. Vi havde to jobs.

Fyrsten blev fritstillet i sidste uge. Bare sådan fra den ene dag til den anden. Det firma, som han har arbejdet for i 15 år, er gået konkurs. Så nu er han arbejdsløs. Eller uden job, må jeg hellere sige. For de seneste dage har han dagligt brugt 5 timer foran pc’en for at scanne papirer ind, maile fagforening og Lønmodtagernes garantifond – for en mand, der er vant til at bruge sine hænder, er det vist rimelig hårdt arbejde.

Vi prøver at forholde os til det med optimisme. For han bør jo få løn de næste 6 mdr. gennem lønmodtagernes garantifond. Og han er pisse dygtig til sit arbejde og et virkelig rart og imødekommende menneske (synes jeg, sjovt nok), så selvfølgelig findes der er et andet firma, som vil kunne få glæde af ham.

Alligevel vakler mine ben lidt under mig. For selvom vi tidligere har stået i lortede situationer og fundet ud af det, så er tingene bare anderledes denne gang. Vi har hus og to børn, og min nuværende indkomst svarer til en SU. Timingen kunne ganske enkelt ikke være dårligere. “Det finder vi nok ud af!” klinger pludselig lidt hult….. Ingen af os har nogensinde været sådan rigtig arbejdsløse før, så det er en helt nye situation. Selvfølgelig mest af alt for Fyrsten, hvis hverdag pludselig er vendt helt på hovedet.

Men ja – det finder vi nok ud af. Selvfølgelig gør vi det! Der kunne bestemt ske ting, som var meget værre. Lige nu er det bare bare lidt noget pis.

En ode til Fyrsten

Du stod op kl. 5 og listede dig ned

luftede hund og kørte på job

Da ungerne og jeg lidt senere vågnede

jeg så, at du havde fyret op

Varmen kom ikke dig selv tilgode

for du var jo taget afsted

Så glødernes gnitren jeg ser som et tegn

på din store betænksomhed.

 

Forleden dag da kom du hjem

med en stol, du havde mødt på din vej

den stod der forladt og så fin så den ud

og så havde du tænkt på mig

Det er så’n noget du gør, de små bitte ting

som bekræfter, hvad jeg allerede ved

at selv når jeg er allermest dum og hormonel

har jeg stadig din kærlighed

 

Så tak, kære Fyrsten, fordi du er min

fordi det er mig, du har valgt

Tak fordi du stod oprejst i stormen

og bar mig igennem, da det gjaldt

Jeg ku’ blive ved med de søde ord

men måske det bliver for corny

Jeg lover at gengælde de små søde ting

en dag, hvor du er virkelig horny;)

image

En fyrstelig fødselsdag

Min søde ægtemand har fødselsdag i dag:) Jeg elsker fødseldage – mest min egen, men andres er også okay;)

For et par uger siden spurgte jeg, hvad han ønskede sig, og fik dette svar:

image

Ej, men det duer bare ikke. Jeg vil sådan set gerne gi’ manden en røvfuld lyskæder, hvis det gør ham glad, men ikke på hans fødselsdag! Så jeg måtte i tænkeboks, og her fandt jeg, hvad der efter min mening, trumfer lyskæder big time! Star Wars!!!!

Fyrsten ville enormt gerne ha’ været i biffen omkring jul, da Star Wars havde premiere. Forståeligt nok når man er kæmpe fan! Men vi kunne af gode grunde og kæmpe mave ikke lægge os fast på nogen aftaler i den periode. Så i stedet for at kunne læne sig tilbage og lade sig tryllebinde af George Lucas’ fantastiske univers, endte han med at sidde i sofaen og massere mine fede fødder. Rimelig dårlig byttehandel!

Men men men, karma er vores ven:) Og fordi Fyrsten er sådan en fantastisk mand, ville skæbnen, at der netop i dag på hans fødselsdag blev vist Star Wars i babybio. Derfor ringede jeg i sidste uge til hans chef, som naturligvis forstod vigtigheden af Star Wars og derfor indvilligede i at give Fyrsten en hemmelig fridag. Mega god chef:)

Så i morges da Fyrsten stressede lidt over at få de obligatoriske fødselsdagsboller på bordet hurtigst muligt, så han kunne komme afsted på job, fik han besked på at sætte tempoet lidt ned, da han slet ikke skulle på job;) Vi nød vores morgenmad og fik afleveret Ane i vuggestuen, og først da vi stod ved døren til CinemaxX, forstod han, at vi skulle se Star Wars. Han blev, som håbet, virkelig glad:) Jeg var også ret glad, for jeg elsker babybio! Ét er den gratis kaffe, men noget andet og langt vigtigere er, at ingen kigger skævt til en, når man løber ind og ud af salen under filmen. De fleste gør det, fordi de skal se til deres barn, skifte ble eller lignende – jeg gør det, fordi jeg pludselig finder ud af, at jeg egentlig gerne vil ha’ popcorn, eller fordi jeg løber tør for kaffe.

Filmen var SÅ fed! Jeg er vokset op med de gamle Star Wars-film og havde en del Star Wars legetøj som barn, så jeg blev helt nostalgisk over at gense de gamle skuespillere. Fyrsten var især begejstret over filmens special effects, hvor jeg blev mere grebet af fortællingen og alle de spekulationer, jeg gjorde mig undervejs – “uh! Hun er sikkert hans søster! Eller kusine! Og ham der er i hvert fald ikke død, som man skal tro!” Jeg var på forhånd lidt nervøs for, om den nye film blot var en måde at malke konceptet yderligere på bedste amerikanske vis, men det var bestemt ikke tilfældet.

Nu er vi landet i Palæet, og Fyrsten nyder en lur på sofaen med lillebror. Jeg prøver virkelig at lade være med at rydde op! Vi får nemlig hele Fyrstens familie til spisning, hvilket han ikke er klar over;) Og hvis jeg pludselig pisker rundt og fjerner nullermænd og vasketøj, så lugter han muligvis lunten. Altså fordi jeg normalt er et rodehoved;) Gæsterne medbringer mad, og drikkevarer og chips ligger skjult i udehuset. Jeg er ret sikker på, at han ikke ved, der er noget i gærde. Men jeg må nok hellere vente med at trykke ‘udgiv indlæg’ til gæsterne er kommet, hvis nu han skulle kigge forbi herinde.

Dejlig eftermiddag til jer:)

 

Livet efter en blodprop

Jeg havde puttetjansen i går. Efter 10 halve vers af ‘Se min kjole’ (“Den skal være rød, mor. Nej, lyserød. Nej, grøn. Og blå. Med blomster på.”), var Ane endelig ved at falde til ro. Pludselig hører jeg et bump, og derefter lillebrors gråd. Jeg er ret sikker på, at min hjerte sprang et slag over. Min første tanke var ikke, at Jess havde tabt ham, ramt dørkarmen med hans hoved eller noget i den dur. Min første tanke var, at Jess var faldet om.

Vi er egentlig kommet os fint efter Jess’ blodprop. Han tager sine daglige piller og træner med en flok andre hjertepatienter to dage om ugen. Han har planer om at begynde at løbe, og når han skal et smut i Netto, tager han cyklen fremfor bilen. Vores indkøbskurv indeholder mindre rødt kød og mere fisk, frugt og grønt. Han har droppet smørret og saltholdigt pålæg på madpakken. Han får lettere blå mærker og bløder lidt mere, hvis han kommer til skade, men ellers er det ikke fysisk til at se, at han har haft en blodprop i hjertet.

Jeg føler ikke, at det fylder i mine tanker i hverdagen. Jeg har været indbudt til og deltaget i et enkelt møde med andre hjertepatienter og deres ægtefæller. Her kunne jeg dog godt mærke, at det var rart at få talt om det med folk, som forstod. At man ikke inddrager ægtefællen mere, end hvad jeg har oplevet, kan kun undre mig. Jeg fik sat ord på nogle ting, som jeg ikke tidligere har fortalt Jess. Blandt andet at jeg er nervøs for at spørge ind. Både til oplevelsen generelt og til hans genererelle velbefindende nu. For jeg er skide bange for svaret. Jeg er bange for, at han er bange. En konfrontation, som jeg ikke ville vide, hvordan jeg skulle takle, fordi det jo for fanden altid er ham, der er den stærke. Dette fik jeg sat ord på til mødet, til stor lettelse for os begge to.

For gu’ er han da bange! Det er vi begge. Alt andet ville være mærkeligt. Men det er overvældende, surrealistisk og væmmeligt at skulle forholde sig til, at han var tæt på at dø. At han kunne ha’ forladt mig, Ane, Oliver og den lillebror, som vi var ganske uvidende om, voksede i min mave. Og jeg har faktisk overhovedet ikke lyst til at forholde mig til det!

Vi er ‘kommet videre’. Alt er godt i dag. Men angsten sidder der endnu, hvilket min reaktion i går minder mig om. Så er jeg nødt til, rent fysisk, lige at ryste på hovedet og lade tanken flyve videre, før jeg giver Jess et kys, der varer et par sekunder mere end vanligt, og, til hans store overraskelse, stikker ham det sidste stykke af mazarintærten, som jeg ellers gerne argumenterer kraftigt for må være mit.

Søde Jess, tak fordi lillebror og jeg fik lov at sove længe i morges. Tak fordi du afleverede Ane i vuggestue. Tak fordi du havde fyret op i brændeovnen. Tak fordi jeg altid får det sidste stykke kage. Men mest af alt – tak fordi du ikke døde!

image

Når mænd bygger rede….

Da min svigermor for snart 42 år siden kom hjem fra fødegangen med en lille, bitte Fyrste, fik hun lidt af et chok. Min svigerfar havde revet hele køkkenet ned. Seancen gentog sig to år senere, da de fik en lillebror – denne gang var det bare badeværelset, det var gået ud over;)

Jeg er ret glad for, at både vores køkken og bad er forholdsvis nyt, for jeg ejer ikke min svigermors tålmodige sind.  Men Fyrsten er stadig sin fars søn,  og mændene i den familie bygger rede med lidt større armbevægelser, end jeg selv.

Således fik vi Palæ Nøddebo, da Ane kom til verden.

image

Jeg elsker det!!! For de af jer, som ikke ved det, er det lavet i samme stil og farver som vores hus. Og jeg er mega stolt af Fyrsten for at have bygget det:) Han er ikke tømrer! Til daglig går han og opsætter store maskiner til at spytte dingenoter af jern og messing ud. Det der med at arbejde i træ er ikke noget han er uddannet til eller på anden måde på forhånd har kompetencer indenfor. Men han er fuld af idéer og gåpåmod, og det kan man altså komme ret langt med! Det sker ofte, at folk stopper ham i haven og roser det fine legehus. Enkelte gange har folk også haft kameraet fremme. Og med rette, hvis du spørger mig, for det er fandme fint og særligt!!!

image

Nu har vi jo fået os en lillebror:) Årstiden indbyder ikke ligefrem til de store, udendørs byggeprojekter, selvom vi både har hønsehus og drivhus på tegnebrættet. Så er det jo heldigt, at Fyrsten har giftet sig med en kvinde, som sagtens kan finde på ting, der kan laves indendørs;) Og sådan gik det til, at jeg for nogle måneder siden kom hjem med et blad fra Silvan og med julelys i øjnene pegede på den fineste væg-til-væg reol…..

image

Nu er vi (altså jeg har været med til at udfærdige byggetegningerne!) næsten ved vejs ende. I skrivende stund har Fyrsten lukket sig ude i udestuen, hvor han hamrer og banker og får samlet den sidste side af reolen. Der skal klatmales, fyldes samlinger og laves en sidste hylde til toppen for at samle siderne – men så er den færdig! Og jeg glæder mig latterligt meget til at fylde den op med bøger, farverige skåle og alskens dippedutter og himstregimser.

image

Jeg er uden tvivl en heldig, heldig kvinde!!!!