Ævl og kævl #2

Fyrsten har endelig fået sin udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond. Det var lige før, jeg begyndte at græde lidt, da han gav mig beskeden;) Ikke fordi vi som sådan kommer til at mærke det store til det, for pengene kommer jo bare til at dække de huller, som vi blev efterladt med, da han mistede sit job. Men jeg blev så lettet over, at vi ikke skulle kæmpe. Tænk engang, at det er blevet en forventning...

Når livet er legende let

Jeg inde i sådan en periode, hvor alt på en eller anden mærkelig måde går op i højere enhed. Hvor tingene ligesom bare spiller. Det er svært at sætte fingeren på, hvad der lige gør det, så jeg lader være med at lede efter en forklaring og vælger bare at nyde det. Der er ellers et par elementer som sagtens kunne danne grobund for det omvendte. Som det at huset igen igen er på den anden...

Da Fyrstens frue forsvandt med en Fisherman

Vi blev gift på Vejlø i sommeren 2009. Der var blevet forhandlet en del op til. Jeg ville have et stille og roligt bryllup. Bare tæer, medbragte madpakker og dåsebajere. Fyrsten er gammel af den gamle skole. Han ville have taler og sange og mad, der skulle indtages med bestik. Så valget faldt på en fest på Vejlø. Selvfølgelig på Vejlø! Han fik bordplan og toastmaster – jeg fik frie fødder, cirkustelt og dåsebajere fra Tyskland....

Ævl og kævl

Jeg lavede jer en lille 4 minutters video i fredags. Udelukkende med det formål at vise jer mit hår sådan live. Og så kom den aldrig videre end til youtube, fordi jeg pludselig syntes, at det var lidt skørt at smide en hel video ud udelukkende med det formål at sige ‘Se mig!’ Men nu får I den alligevel. Fordi det faktisk på en eller anden måde er pisse rart sådan lige at være lidt...

At gøre de særlige dage ekstra særlige

Fyrsten har fødselsdag i dag. 43 år, sgu. Da jeg forleden med stor begejstring i stemmen sagde: “Det er din fødselsdag på fredag!”, trak han lidt på skulderne og svarede: “Ja, tænk engang. Så er jeg vel omkring halvvejs i livet. Nu tælles der ned.” Ikke sådan trist sagt, bare en konstatering. “Ja, tænk engang!”, sagde jeg. “Du har kun levet halvdelen af dit liv! Tænk du har ligeså meget tilbage, som du allerede har fået!”...
Older posts