Udgivet den

DOs and DON’Ts i 2017

img_3079

DOs:

  • Donere æg. Såfremt Jasper slipper sit ellers faste tag i min barm i løbet af 2017, så vil jeg gerne donere æg. Hvis der er nogen, der vil ha’ dem;) Pt er der faktisk for første gange i mange år ikke mangel på æg, hvilket jo er fuldstændig fantastisk! Jeg forestiller mig, at det blandt andet skyldes, at honoraret er hævet til 7000 kr., og at der har været en masse oplysningskampagner. Da jeg jo har en stofskiftesygdom, kan jeg kun donere dedikeret – det vil sige direkte til et par, som jeg selv finder. Og det er helt fint med mig:)
  • Lære at spille ét nummer på guitar. Bare et. Hvilket som helst. På nær ‘Mariehønen Evigglad’, som er det nummer, min ven, Lars, mener, at det skal være. Og i og med jeg satser på, at det er ham, der skal lære mig det, så kan det godt være, at det bliver et problem. Men helt ærligt – hvis jeg ender med kun at kunne et nummer, så skal det fandme ikke være ‘Mariehønen Evigglad’! Der må kunne forhandles!
  • Lave førstesalen. Hvilket vil sige fjerne de spånplader, som lige nu gør det ud for gulv. Forhåbentlig blive vildt imponeret over det gulv, som gemmer sig nedenunder. Male væggene, som er træværk og derfor skal ha’ 78 gange. Rive væggene ned på Anes værelse ned og sætte nye op. Jeg sveder allerede ved tanken!
  • Læse gode bøger. Af den slags som tryllebinder. Gerne med en hel masse familiehemmeligheder og den slags. Smid gerne nogle bud, hvis I kan anbefale nogle gode:)
  • Vær mere kreativ! Sy nogen bøger. Eller bare en til at starte med. Jeg har lånt en bog om det på biblioteket i dag, og de kan simpelthen blive så fine! Og nu kreativiteten alligevel er fremme, så vil jeg også pisse gerne få lavet Jaspers bog færdig.

DON’Ts

  • Hidse mig op over kommentartråde på facebook. Jeg kan da i hvert fald gøre et forsøg.
  • Bide over for mange projekter på én gang. Igen – forsøget værd!
  • Lade mig stresse over ligegyldige ting, som umalede vindueskarme og snavsede gulve, og i stedet bruge energien på sjove ting, som at danse. Så hvirvler man samtidig hundehårene ud i hjørnerne af stue. Win-win!
  • Se ‘Criminal Minds’ før jeg skal sove. Dumt, dumt, dumt! (“Hvad var det for en lyd? Hvilket vindue er det lettest at kravle ud af? Hvem af børnene redder jeg først? Hvorfor tog jeg ikke en brødkniv med i seng? Hvorfor har vi valgt en Golden Retriever uden dræbertendenser?”)
  • Melde mig ind i et fitnesscenter. Jeg kommer for helvede jo aldrig derned alligevel.
  • Købe de der små ting, som Netto har stående ved siden af dankortterminalen. Det er håndsprit, Elisabeth! Du har en hel dunk derhjemme. Den er ikke bedårende og uundværlig, bare fordi den er lille.
  • Plag Fyrsten om en baby. Han har tre og er rundet de 40. Giv for fanden manden noget ro!
  • Droppe sukker. Det smager godt, det gør mig glad. Ingen yderligere forklaring nødvendig!
  • Lav dos and don’ts-lister, som jeg alligevel ikke kommer til at overholde…..
Udgivet den

Jaspers bog

De af jer, der følger mig på Instagram, har nok luret, at jeg er i gang med en bog til Jasper. Det er en personlig variant af den almindelige ‘barnets bog’, men med det primære formål at skulle fungere som en hjælp til at fortælle Jasper om hans tilblivelse.

Det har på sin vis været nemt nok at tale med Ane om, hvordan hun er kommet til verden. En graviditet er en ret håndgribelig og synlig størrelse, og det er faldet os hos helt naturligt at fortælle Ane, at hun har ligget i mosters mave. Især i forbindelse med graviditeten med Jasper talte vi meget om, at der lå en baby i mors mave, ligesom Ane havde ligget i mosters mave. Ane kan selv sætte ord på det i dag. Og selvom jeg naturligvis er klar over, at der er stor forskel på at gentage det, som mor og far har fortalt og så reelt at forstå det, så synes jeg, at vi er godt på vej.

Det er anderledes vanskeligt for mig, når det kommer til Jaspers historie. For rent ‘praktisk’ er der jo intet anderledes at bemærke ved hans tilblivelse. På nær det med selve undfangelsen. Og hvordan dælen får man lige fortalt den del, så den bliver ligeså naturlig en del af hans opvækst, som Anes fortælling har været det for hende. Og endnu vigtigere: Hvordan taler man om det at være donorbarn uden at give det magten til at definere ens personlighed? Misforstå mig ikke, jeg synes, at det er en vigtig ting at sætte ord på og være åben omkring, men jeg er også meget bevidst om, hvor skabende sproget er. Og der er naturligvis en chance for, at det være donorbarn kommer til at få stor betydning for Jasper senere i livet, MEN det skal ikke være fordi, at vi som forældre har talt det op som værende af afgørende betydning for hans eksistens.

Jeg synes, det er en svær balance. Særligt svær fordi det er så skide vigtigt!

Men nu er jeg i hvert fald kommet i gang med bogen. Jeg startede på den, mens jeg var gravid, og det er så hyggeligt at arbejde videre med den nu, hvor jeg kan færdigtegne de skitser, som blev lavet, før jeg vidste, om han var en dreng eller pige:) Ligesom med Anes bog har jeg ladet mig kraftigt inspirere af motiverne, som Rikke tegner (hun er også at finde på Instagram under @rikkerose.dk, og jeg kan virkelig anbefale at følge hende i der. Hendes motiver er så fine og rammer lige i hjertet!) – simpelthen fordi jeg ikke selv har hverken idéerne eller den flotte streg. At tegne efter kan jeg til gengæld godt finde ud af;) Rikke tegner dog overraskende få sædceller, så der måtte jeg selv udtænke noget. Jeg mangler stadig en del i bogen, fx vil jeg gerne have fremkaldt lidt mavebilleder og babybilleder til at sætte i. Jeg synes selv, at den bliver ret fin, og jeg glæder mig til en dag at kunne læse den med Jasper:)

 

imageimageimageimageimageimageimageimage

 
Anes bog kan I se her.