Forresten #22

Reklame / Indeholder reklamelinks

– er Fyrsten i dag vendt hjem med vores nye sofa. Den står lige nu delt i to og pakket ind i plast i udestuen, og jeg er hunderæd for at pakke den ud af frygt for, at den pludselig ikke er så fin, som jeg husker den.

– har jeg i dag prøvet at filme en lille video til bloggen, hvor jeg deler mine erfaringer med nogen af Nilens Jords (reklamelink) produkter. 10 gange har jeg prøvet. Først løb jeg tør for strøm midt i det hele. Så havde jeg pludselig ikke nok hukommelse og måtte til at slette. Og endelig lurede Ane, at jeg havde gang i noget spændende. Den ene optagelse blev brat afbrudt efter bemærkningen: “Denne her læbestift er helt åndssvagt god!” ….. “Mor, kom lige og se en KÆMPE lort jeg har lavet!” Jeg prøver bare igen i morgen, ikk’?

– er Ane begyndt at udvikle sine trusler en smule. De har i lang tid heddet “Så må du ikke komme med til min/Karlas/Holgers fødselsdag!” I sidste uge hed det: “Så må du ikke komme med til Holgers fødselsdag! Du må godt aflevere mig, men du kommer IKKE med ind!” Så fik hun naturligvis sin røde sodavand prompte!

– har jeg for første gang nogensinde besøgt Genbyg i dag. Første gang – ikke sidste! Åh, jeg kunne være flyttet ind på stedet!!! Alle de gamle sager og skønheder og ufortalte historier. Planen er at tage en tur derud igen senere på ugen for at finde en dør til Anes kommende værelse, og jeg glæder mig allerede. Jeg har ikke følt det sådan her, siden Nordisk Film solgte ud af deres rekvisitter;)

– er Cash i dag 10 år og 26 dage gammel. Jeg har hørt, at med en Golden Retriever af hans størrelse er hver dag over 10 år en gave. Så vi føler os meget rige:) Jeg tænker dog også, at hver dag over de 10 år gør noget ved odøren. Enten det ellers er der en kat, der er kravlet op i ham og har lagt sig til at dø. Jeg elsker dig, Cash, men for dælen, hvor du dog stinker!

– nu vi er ved døde katte, så er jeg med i en facebookgruppe for det nabolag, vi bor i. Og hvert andet opslag handler om forsvundne katte. Så meget at der nu har udviklet sig helt seriøse spekulationer omkring, hvorvidt vi deler vej med en kattenapper. Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller låse Charlie inde…..

– levede jeg af Dumle slikkepinde (og kolde Hof) på Vejlø, så jeg skyndte mig naturligvis at købe en pose, da vi vendte retur til civilisationen. Og så smager de bare overhovedet ikke ligeså godt – hvad fanden sker der for det?? Det er lidt det samme med nøddebidder, som også er et Vejlø-højdepunkt. Og at jeg kan købe dem i Aldi når som helst resten af året er fuldstændig lige gyldigt.

– fulgte denne nederdel (reklamelink) med min sending fra Zalando, da jeg modtog mine gummistøvler. Den er SÅ mega fin! Og kun lige to centimeter for lille i livet;) Den bliver min motivationsfaktor for at få startet op på det der kejserinde-træning igen. Efter uge 29. Hvis der er flere Dumle-slikkepinde i kiosken….

– har jeg forresten lavet en aftale med en af ølejrdeltagerne om at stille op i ‘Scenen er din’ i uge 29 med en Nik og Jay parodi. Jeg var ikke engang beruset. Og jeg er ret bange for, at hun mener det seriøst.

– tænker jeg at udgive endnu en Udbryderdronning en af de nærmeste dage. I tog så godt imod min første af slagsen, så jeg er spændt på at præsentere jer for endnu en sej kvinde:)

– var Ane sur og tvær inden sengetid i dag, så vi dansede det ud til Liga, Alphabeat og Burhan G. Jasper stavrede grinende rundt som en tosse og prøvede at danse med, og Ane var pavestolt, da hendes far kom med opmuntrende tilråb til hendes skøre dancemoves. Det er øjeblikke som dem, der minder mig om, hvor helt åndssvagt heldig jeg er!

img_7176 img_7177 img_7178

Mit forløb med Kejserinderne #1

Som nævnt skal jeg i gang med et online-forløb hos Kejserinderne. Jeg tænker at lade jer, der er interesseret, følge lidt med i, hvordan det går undervejs. Det kommer til at fremgå tydeligt i overskriften, sådan at I, der synes at kejsersnit og slaskede maver er ret uinteressant, let og elegant kan springe videre:)

For god ordens skyld må jeg hellere understrege, at mit forløb på ingen måde er sponsoreret! Jeg har selv punget ud for forløbet og deler udelukkende fordi, jeg har lyst, og fordi jeg tænker, at det måske kan have relevans for nogle af jer:)

Det er ved at være længe siden, at jeg tilmeldte mig forløbet. Så længe, at jeg nu modtager mails med overskrifter som “Du kan godt være stolt af dig selv!” og “Du er snart i mål:)”. Åhr, hold kæft, jeg er jo for dælen ikke kommet i gang endnu! Cybermobning;) Jeg har sådan en fuldstændig åndssvag idé om, at jeg SKAL starte op en mandag. Ellers går det ikke. Og nu har det været mandag et par gange de sidste 8-9 uger, uden jeg har fået gjort noget ved det. Så nu har jeg planlagt at starte op i morgen. Heldigvis kan jeg hoppe tilbage i min indbakke og starte ved første mail. Så bliver udfordringen bare at finde et kvarter dagligt, hvor jeg prioriterer maven højere end at se Paradise Hotel Debatten og spise rugler med Nutella….

Motivationsbilleder:

Lige nu ser jeg sådan her ud og måler 90 cm. om maven: 

image

Den er som sådan ikke slem! Men jeg vil dog gerne tilbage i almindelige bukser, så jeg må hellere selv gøre en indsats.

Er jeg rigtig heldig, kan jeg måske komme tilbage i denne nederdel. I så fald lover jeg at smide striksokkerne;)

image

 

Et lille tip til mine med-kejserinder

I forlængelse af mit indlæg fra tidligere i dag har en læser tippet mig om, at Kejserinderne i dag – KUN i dag – har 50% på deres online træningsforløb. Og sådan et tip må naturligvis gives videre:)

Kurset skulle efter sigende være helt fantastisk! Jeg havde egentlig tænkt mig at melde mig til det for noget tid siden, men så skete det med vaskemaskinen og bilen og så det med a-kassen, og så var 1300 kr lige pludselig ret mange penge. Men 648 kan altså godt skrabes sammen! Og….. så er det stadig hjemme på stuegulvet:) Jeg har pt tre mødregrupper og to mega meget højgravide veninder, så jeg kommer rigeligt ud ad huset i forvejen. Det er svært tiltalende at kunne træne maven med professionel hjælp herhjemme. Forløbet er delt op i 8 moduler á 8 uger, eller længere, hvis man er lidt sløv i optrækket;) De første 6 uger træner man et kvarter om dagen, og de sidste 2 uger er det 30 minutter 3 gange om ugen. Man modtager øvelser og instrukser online, samt får adgang til en facebook-gruppe, hvor man kan følges med andre.

Jeg er klar! Skal du være med?

Du kan læse meget på Kejserindernes hjemmeside her og deres facebookside her. Nu vi er ved det – så må I også godt hoppe ind og smide et like på min facebookside, hvis I vil følge med der:)

 

Tanker om mit kejsersnit

I aften er det muligt at se et kejsersnit live på DR. Jeg skal naturligvis se med! Selvom jeg selv har været midt i det, ved jeg ikke, hvordan det faktiske indgreb foregik. Jeg kan huske, at lægen ville forklare mig det, mens jeg lå på fødegangen med veer. Og jeg spurgte, om han for fanden ikke bare ku’ forklare mig det, mens han kørte mig til operationsstuen??! Men portøren var på vej, og lægen gik i gang med at forklare. Og jeg hørte intet, udover den lille stemme i mit hoved (måske, ellers var det Jess’ eller jordemoderens), som mindede mig om at bruge min vejrtrækning.

Mens selve kejsersnittet stod på, koncentrede jeg mig kun om ikke at tænke på, at jeg, grundet den voldsomme bedøvelse, ikke ville kunne få min baby i armene med det samme. Og jeg prøvede at fjerne mit fokus fra det faktum, at jeg ikke kunne mærke min krop, at jeg frøs, og at min vejrtrækning var besværet. Så jeg snakkede med sygeplejersken om alt muligt lige gyldigt. Og da lillebror endelig var ude, var al mit fokus på, om han var okay.

Jeg er ikke ked af mit kejsersnit. Slet, slet ikke. Vi havde et godt og trygt forløb, og takket være vores fantastiske jordemoder var vi med hele vejen. Så nej, jeg er bestemt ikke ked af mit kejsersnit:)

Men jeg er ærgerlig, for jeg føler lidt, at jeg er gået glip af noget….

Amira skrev engang et virkelig godt indlæg om det at have født for tidligt, hvor hun sammenlignede det med at have planlagt en rejse og så ende i et helt andet land, end det der stod på billetten. Og det er en ret god beskrivelse af de følelser, jeg har haft i tiden efter Jaspers fødsel. For selvom Paris er en vidunderlig by, så havde jeg glædet mig til en tur på Camden Market.

Jeg har fået to børn. To fantastiske og smukke børn, og jeg er evigt taknemmlig over at have fået lov at være deres mor. Men jeg har ikke mærket dem komme ud af min krop. Jeg har ikke fået deres små, rynkede kroppe op på mit bryst. Og lige den lille og på mange måder ligegyldige del havde jeg set frem til. Den del var mit Camden Market.

Jeg glæder mig til at se programmet i aften. Jeg glæder mig til at få syn for, hvordan lillebror kom til verden. Lige nu falder jeg hele tiden over smukke og bevægende billeder af fødsler delt på facebook. Den lille, fedtede baby på mors bryst, og moren, der græder af glæde. Og det er desværre medvirkende til at holde mig fast i følelsen af at være gået glip af noget.  Jeg ser frem til programmet i aften, så jeg forhåbentlig kan fornemme, at min fødsel også var smuk og bevægende:)

image

Hvordan min fødsel forløb, kan du læse her🙂

Min efterfødselskrop – uge 4

I skal selvfølgelig ikke snydes for denne uges blege vom! Selv tak;)

Den er ikke lille, men altså – den er da heller ikke stor. Sådan her kunne jeg, hånden på hjertet, også godt ha’ set ud efter heftigt samvær med en pose franske med dertilhørende holiday-dip. Jeg kan dog se, at den er stort set identisk med sidste uges mave, men med tanke på at der har ligget et helt, lille menneske derinde, så tillader jeg mig alligevel at være stolt over mavens nuværende (s)tilstand!

Status:

  • Jeg er stadig i mine ventebukser. Fordi de er pisse behagelige. Og fordi mine hofter tydeligvis er ved at underskrive skilsmissepapirerne.
  • Ovenstående ville muligvis give anledning til triste miner hos andre kvinder, men ikke her. For der er som bekendt ‘h’, ‘o’ og ‘s’ i både ‘hofteskred’ og ‘shopping’. Coincidence?? I think not!
  • Jeg har opgivet at veje mig, fordi vores vægt vist ikke rigtig fungerer. Jeg vejer 10 kg mere, når vægten står i køkkenet. Måske fordi det er der, jeg opbevarer chokoladen?
  • Jeg savner min gravide mave helt vildt! Det er fantastisk at kunne bukke sig, selv tage strømper på og alt det der, men jeg tager stadig mig selv i at nusse maven. Oveni alt det irriterende, der følger med sådan en stor mave, så var det altså også rimelig magisk:)
  • Der er fortsat mælk i min tredje brystvorte, og jeg fatter det simpelthen ikke!!! Altså der kan da ikke være mælkegang i den?! Eller det er der så tydeligvis!?! Læsere med særlig ekspertise indenfor ‘ekstra brystvorte’-felter bedes venligst melde sig i kommentarfeltet! Og også bare jer andre med mere end to brystvorter:) Det kan da næppe være en klub, som kun Chandler og jeg er medlemmer af….

Her finder I mit post-preggo legeme uge 1, 2 og 3.

Min efterfødselskrop – uge 3

– Her kan du se min efterfødselskrop uge 1 og uge 2.

Det er i dag tre uger siden, at lillebror kom til verden. Han er møg hamrende lækker, spiser meget, skider mere og sover, som vinden blæser. Jeg er mega forelsket og ret træt! Fyrsten er dog en stjerne, og han både afleverer og henter Ane, så ofte som det kan lade sig gøre, hvilket gør hverdagen en hel del nemmere for mig.

Ane er fortsat stor fan af lillebrors tilstedeværelse og kysser og krammer ham i en uendelighed. Han tager heldigvis pænt imod:)

Og nu til det vigtige – status på efterfødselskroppen efter 3 uger:

 

  • Min mælkeproduktion har stabiliseret sig, hvilket jo er fantastisk, omend jeg, trods smerten, synes det var ret skægt at prøve at have koloenorme babser!
  • Jeg må konstatere, at min vægt er fuld af lort (ellers er jeg), for jeg har taget 1 kg på siden sidste uge!
  • Jeg prøvede at hoppe i et par af mine gamle jeans i går. De kom sgu på:) Helt op til knæet…..
  • Maven er stadig sådan en slags stor. Jeg begynder at tvivle på, at det er livmoderen, der fylder. Det er nok nærmere de enorme mængder af hvidt brød og kage, jeg indtog under graviditeten….
  • Min hovedbund klør endnu. Jeg har kastet en mindre formue efter speciel shampoo og kokosolie for blot at finde ud af, at jeg har lus. WTF??!!
  • En læser var så sød at informere mig om, at hun havde fået besked på, at hun først måtte støvsuge 8 uger efter sit kejsersnit. Jeg vendte det med Pia, som står for det efterfødselstræning, jeg går til, og hun var enig. Jeg må ikke støvsuge! Øv….. Noooooot;)
  • Chewie er blevet studset. Jeg har dog tydeligvis ikke været grundig nok, for Fyrsten siger stadig sådan her, når han ser mig nøgen:

Kærlighedssnit!

TUSIND, TUSIND TAK for de mange kærlighedssnit I har sendt mig:) I er simpelthen for seje!!!!

image

 

Verdens dejligste Nor så livet gennem denne, og det er så meget nemmere at forklare hvordan han kom ud når han spørger. Håber dog den næste vælger udgangen mod syd;)

Da min søn var større, end lægen regnede med, flækkede det lidt i den ene ende, og arret er derfor lidt anderledes. Men jeg knuselsker det alligevel, det er beviset på at jeg kæmpede hele vejen.

Mit er skævt. Mit sidder for højt oppe og skjules derfor ikke umiddelbart af trussekanten. Mit er blevet strammet lidt for meget i den ene side, hvilket skaber et lille hak ind i maven. Mit er smukt. Jeg kan helt ærligt sige, at jeg elsker det ar i dag! Det er min unikke mortatovering, der fortæller en smuk historie om liv og kærlighed. Når jeg går i svømmehallen eller på stranden, så kan man med det samme se, at jeg er nogens mor (hvis de livløse bryster ikke har afsløret det først eller ungerne ved siden af, der råber ‘mor’ hele tiden), og det synes jeg faktisk er ret sejt. Det er måske lidt en kliché, men af det ar kom noget af det smukkeste jeg har skabt i mit liv. Jeg fødte 18 måneder senere en skøn lillebror. Han kom til verden efter en naturlig fødsel, og jeg er taknemmelig for at jeg også fik den fødselsoplevelse med. Den fødsel efterlod dog ikke noget synligt på min krop, der kan danne rammen vedrørende snakken om hans entre – det ville i hvert fald være lidt upassende at vise ham det ar han (og sugekoppen) gav mig Blinkende ansigt

image

Jeg tænker slet ikke på at jeg har det til dagligt – men smiler når jeg ser det i spejletSmilende ansigt med smilende øjne

Lige efter fødslen var jeg helt afklaret med, at det var sådan det var, og hun kunne ikke fødes vaginalt. Men efter et par mdr kom tvivlen. “Prøvede jeg nok?”, “skulle jeg ha’ blevet ved lidt længere?”. Selvom jeg godt vidste, at ja jeg prøvede nok, og nej jeg kunne ikke blive ved.
Jeg fik en god snak med Jdm og min dejlige mand minder mig om, at det var det rigtige, og nu her 6.5 måned efter føler jeg mig igen helt afklaret med forløbet.
Og vi fik jo en helt fantastisk og sund pige ud af det.

Efter mit AK havde jeg svært ved at acceptere, at jeg ikke har kunnet føde mit eget barn, jeg følte mig som mindre kvinde, som om jeg ikke duede .. Ved ikke helt om det giver mening?
Men mit forhold til mine ar er i dag fyldt med kærlighed – det er mit bevis på, at jeg har præsteret noget helt særligt, og så er vejen til livet for mig mindre vigtig. Begge børn er fantastiske, og jeg vil altid have noget fysisk på mig, der minder mig om mine to vidt forskellige fødsler – men mine bedste oplevelser nogensinde Kraftigt sort hjerteKraftigt sort hjerteSmilende ansigt med øjne som hjerterSmilende ansigt med smilende øjne

image

Mit ar er derfor fyldt med sorg for mig, da jeg inderligt ønskede at føde ham selv, så jeg har kæmpet og kæmper stadig med en masse skyld, skam og sorg over at det endte i akut kejsersnit.
Jeg vil dog gerne hjælpe andre, og måske på den måde også mig selv, med at acceptere det fysiske ar, vi alle får i den proces. Jeg har hørt nogle snakke om, at de ønsker at få fjernet deres ar, og det ville jeg alligevel aldrig kunne gøre. Det er en del af min søns, min, vores families historie og jeg er stolt over den skønne søn der har taget rejsen ud gennem mit maveskind 😀

image

Jeg bærer mit ar med stolthed i lighed med mine strækmærker og min topmave 😉

Mit ar betyder overlevelse, troen på at man kan overleve næsten alt, men samtidig er det også den største gave og smukkeste kærlighed jeg nogensinde har oplevet.

image

Det her er mit ar. 14 dage gammelt ligesom min søn. Jeg synes, det er helet flot. Der er ikke længere sår på, og det gør ikke ondt. Huden omkring det er fortsat følelsesløs, men det kan vist tage flere år. Jeg synes selv, at det er et ret pænt ar:)

Mine tanker om mit eget ar: Jeg er så ufatteligt taknemmelig. Taknemmelig over, at jeg har fået en dejlig søn, som er sund og rask. Ville jeg gerne ha’ født vaginalt? Ja sgu! Og det ærgrer mig, at jeg ikke kommer til det, men det ærgrer mig ikke, at lillebror kom til verden, som han gjorde. Det var sådan, det skulle være:) Mit ar er det fysiske bevis på mange års kamp for selv at bære et barn. Det viser, at vi ikke gav op. Og nu har vi to vidunderlige børn – så kan man ikke andet end at være taknemmelig:)

Må jeg se dit kærlighedssnit?

Jeg er vild med jer! Helt og aldeles!!! I er så pisse søde til at dele egne fortællinger om graviditet, fødsel, amning, efterfødselskroppe mm. i kommentarfeltet herinde – og jeg elsker det:)

Som jeg nævnte i indlægget om at være kejserinde, så havde jeg selv en helt skør idé om, hvordan sådan et ar kom til at se ud. Jeg troede, at jeg ville få et stort anker på maven, og at arret ville være umuligt at skjule. Det viste sig at være meget langt fra virkeligheden! Og ligesom det blev slået fast i kommentarerne til mit indlæg tidligere i dag, så er vores kroppe jo vidt forskellige. Det samme må vores ar naturligvis være.

Så jeg har en forespørgsel: Vil I vise jeres ar herinde? Nye, gamle, store eller små. Jeg ved godt, at det kan være sindssygt grænseoverskridende, men jeg lover naturligvis fuld anonymitet, ligesom jeg selvfølgelig selv smider mit eget ar i puljen:) Og meget gerne med et linier om jeres egne tanker om jeres kærlighedssnit! Måske vi sammen kan aflive andres negative eller nervøse forestillinger.

Send mig en mail på efausing@hotmail.com, hvis du vil være med:)

image