Ting, jeg VIRKELIG savner fra 90’erne!

Egentlig tænkte jeg, at denne liste skulle have 10 punkter ligesom listen over “Ting, jeg IKKE savner fra 90’erne”. Men det blev lidt svært at begrænse, for der er faktisk en del ting, som jeg VIRKELIG savner fra 90’erne:)

img_4805

 

Beverly Hills 90210!

Og ja, den kan man stadig se. Men nej, det er slet ikke det samme som i 90’erne, hvor man bare var ét med karaktererne. Jeg ringede til min fars kone, da Dylan kørte ud over skrænten, og jeg tror faktisk vi græd lidt begge to. “Alletiders barnepige/Nanny Fine” savner jeg også. Kæft, hvor jeg heppede på, at Mr. Sheffield skulle opdage, hvor lækker hun var!

Nokia 3210!

Det kan godt være, at den ikke kunne en skid andet end at ringe, sms’e og spille Snake. Men den holdt jo strøm i flere år! Dét savner jeg!

Benvarmere!

Jeg havde en hel skuffe fuld af benvarmere. De blev trukket helt op over min langskaftede Doc Martens, og jeg følte mig hippere end hip! Man var både moderigtig OG holdt varmen:) Min veninde, Laura, havde dem på til sin konfirmation – lang, hvid satinkjole og kæmpestore, brune benvarmere;) Jeg syntes, hun var det sejeste!

Min gameboy!

Min murstensgameboy, som min søsters kæreste vandt, da han var med sin klasse i “Lykkehjulet”. Jeg spillede Super Mario til mine tommelfingre var hudløse! Nu jeg tænker over det, savner jeg også “Lykkehjulet”….

Blyant-isen!

For to kroners lykke i form af en sodavandsis med chokolade på toppen. Hvor bliver underskriftindsamlingen af??

Farverige armbåndsure!

Alle havde mega fede farverige armbåndsure. Ikke sådan nogen, som kan ringe op eller vise vejrudsigten. Tilgengæld havde de visere formet som Fedtmules arme og var selvlysende. Mit eget havde sådan et Anders And-hoved som flap, der kunne løftes, så man ku’ se klokken. Dét var cool!

Pennevenner!

Breve sendt i farverige kuverter og med blomster og hjerter i margin. Nøj, hvor har jeg tømt mit hjerte for teenagekvaler til mange ukendte pennevenner! Verdens billigste terapiform. Altså dengang. Med portopriserne i dag er snakken en anden.

Mænd med langt hår!

De kunne virkelig noget, de der langhårede mænd. Jeg begiver mig ikke ud i en længere forklaring – den kan I finde her.

Fondue og raclette!

Ej, det savner jeg faktisk ikke sådan rigtigt, for vi genser hinanden på jævnlig basis. Nippemad går bare aldrig af mode. Slet ikke det, som skal dyppes i friture og druknes i ost:)

Leonardo Dicaprio!

Leo som han var i “Romeo og Julie”. Kun dén Leo! Ingen anden kommer op på siden af ham. Ikke engang Titanic-Leo.

Ungdomslitteraturen!

“Et hjerte til Maria” og  “Min ven Thomas” – godt nok er de begge skrevet i slut 80’erne, men de blev på mange måder helt afgørende for mine tidlige teenageår. Aldrig har jeg følt og lidt så meget, som med karaktererne i de bøger. Jeg VAR jo Maria!
“Kabalemysteriet”, som er fra 1990, tager førstepladsen som værende den bog, jeg har læst flest gange. Omslaget er slidt og afbleget, men ordene er ligeså fantastiske, som da jeg læste dem første gang i 8. klasse.

Fastnettelefoner!

Det havde altså sin charme, at man ikke bare stod til rådighed 24/7. Jeg elsker (sådan virkelig!) min smartphone, men hvor er det også helt vildt skræmmende, hvor hurtigt man bare er blevet vænnet til altid at være kontaktbar og altid kunne få fat i alle andre. Hvis min søster er mere end 3 timer om at svare på en sms, er det jo lige før jeg ringer til min mor for at høre, om hun har talt med hende. Og så er der hele “Hej, det er Ditte, må jeg tale med Elisabeth?”-delen. Glæden når telefonen ringede, og man fandt ud af, at det var til en selv! Den del blev naturligvis til stor pinlighed, da man begyndte at få kærester, som jo altså også skulle igennem et par led for at skabe forbindelse.

Skunk Anansie!

“Paranoid & Sunburnt” og “Stoosh” er mine teenageårs soundtrack. Og jeg får stadig gåsehud, når jeg hører “Weak” eller “Hedonism” i dag. Jeg hørte dem live på Roskilde ’99, og det var ligesom bare topmålet af mit hidtige liv;)
(Du kan forresten læse lidt mere her, om den musik, der prægede min ungdom:))

 

Forresten #11

  • Er jeg netop nu ved at læse ‘Min usynlige søn’. En bog om sorg skrevet af en far, som mistede sin 6-årige søn til kræft. Av, altså:( Det er på en og samme tid det sørgeligste og smukkeste, jeg nogensinde har læst. Jeg lover at smide en anbefaling, når jeg er færdig.
  • Puttede Fyrsten Jasper i går aftes. Selvom jeg var hjemme. Han faldt i søvn til ‘Pianoman’ – uden babs! Fremtiden er lys og lovende:)
  • Er Ane syg. Sådan rigtigt med feber og det hele. Og jeg er slet ikke der, hvor jeg nyder, at hun gider ligge på mit bryst. Jeg vil bare ha’ min glade pige tilbage!!!
  • Var der en masse af jer, der anbefalede mig at give ‘Modern Family’ et skud, nu hvor jeg havde set ‘How I met your mother’ færdig. TAK! Jeg er kun en fem-seks afsnit inde, men er allerede fan:)
  • Var jeg til gengæld ikke så meget fan af slutningen på ‘How I met your mother’….. Øv! Er jeg mon ene om det?
  • Blev jeg i dag ringet op af en gut, som gerne ville købe en bog, jeg har til salg på dba. Vi aftalte, at han ku’ komme søndag. Jeg tilføjede, at jeg lige ville sende ham en sms, så han havde mit nummer og ku’ skrive, inden han kom. Altså mit nr., som han lige havde ringet op til….
  • Faldt jeg i går – igen – over en facebook-kommentar omkring amning, hvor personen mente, at det er sundhedsskadeligt, altså rent fysisk, hvis man ammer mere end 6 mdr. En eller anden, stik hende en flad et bryst!
  • Går blogland jo amok med gode shoppetips og rabatkoder i morgen i forbindelse med Black Friday. Jeg vil naturligvis gerne ha’ del i kagen og hive lidt affiliatekroner ind, ingen grund til at lyve der! Men for ikke at spamme jer med flere af den slags indlæg end højst nødvendigt, så laver jeg lige et afsnit inde under ‘Støt bloggen/rabatkoder‘, hvor jeg smider relevante tilbud ind. Så skal I alligevel shoppe i morgen, kan I evt. gøre det den vej, og skal I ikke, så kan jeg godt forstå jer;)
  • Kom jeg til at fornærme Lillemors kanelsnegle forleden. Hvorfor kan I se her – de er simpelthen så grimme! Men det var sgu lidt tarveligt af mig. Jeg mener, hun var jo så sød at bage mine kanelsnegle færdige i sidste uge, da vores ovn gik i stykker. Det var virkelig pænt af hende. De blev næsten ikke sorte. Næsten;)
img_0728
Tallerknen? Den får I en forklaring på i næste uge;)

Forresten #7

  • Måtte jeg i dag hjælpe et par ekspedienter i Netto med at finde marcipanbrød til en ældre dame. Den første gav op, da det ikke var at finde mellem bonde- og græskarkernebrødet og måtte have assistance af sin kollega, som fortsatte jagten i afdeling med pita- og ciabattabrød. For som han sagde “Det lyder jo til at være en slags specialbrød!
  • Har jeg i weekenden besøg af min lillesøster, som skal til tegneserie-messe i Bella centeret. Hun er vegetar (og har været det siden hun var 8 år, på trods af at ingen andre i familien er det. Respekt!), så jeg skal for første gange kaste mig ud i at lave ‘kødsovs’ med linser.
  • Valgte jeg at sende en snap til Sneglcille for at få hjælp til at vælge de rigtige linser. Havde jeg spurgt i Netto, var jeg nok blevet peget i retning af kagerne;)
  • Skal min lillesøster have tilføjet nogle croquistegninger til sin portfolio, så jeg kan se frem til at tilbringe aftenen splitterravende nøgen.
  • Er Fyrsten blevet kaldt til jobsamtale i næste uge. Kryds lige fingre!!!!
  • Har jeg besluttet mig for at få langt pandehår – tak for jeres stemmer i den forbindelse! I er dog svært uenige, og stillingen er pt 49 versus 51% i det lange pandehårs favør;)
  • Vil jeg lige minde jer om, at rabatkoden til Onlineservice, som I kan finde i dette indlæg, gælder måneden ud. Jeg har netop lagt sidste hånd på bogen med billeder fra min graviditet.
  • Er Jasper nu ligeså gammel, som Ane var, da hun startede i dagpleje. HOLD NU KÆFT, hvor er jeg glad for at have muligheden for en lang barsel denne gang!!!
  • Må jeg anbefale alle, der elsker Harry Potter og tissemænd, at kigge forbi her. Jeg griner stadig:)

image

At være en ringe blogger med fine gardiner

Annonce – indeholder affiliate links

Vi var til bryllup i sidste weekend hos den søde Lillemor🙂 Jeg havde egentlig tænkt, at det var en ganske glimrende undskyldning for at erhverve mig noget nyt tøj, men fornuften tog over og efterlod mig med to muligheder: find noget på bøjlestangen eller sy noget selv!

Jeg valgte mulighed nr. 2, fordi jeg jo så alligevel ville få nyt tøj. Og nyt tøj er godt;) Derudover havde jeg det smukkeste, blomstrede gardin liggende i mine gemmer, som bare ventede på at blive klippet i.

Jeg valgte at lave en hel sol-nederdel, fordi jeg elsker den model! Den er så fin og rigtig meget mig:) Generelt kan jeg virkelig godt li’ a-formede nederdele, i enten hel eller halv sol, der går til lige under knæet, selvom jeg engang har læst i et eller andet modeblad, at det vist ikke at foretrække, når man har så korte ben som mig. Men mit spejlbillede og egen tilfredshed trumfer modebladene til hver en tid!

Desuden er sådan en nederdel afsindigt nem og hurtig at sy! Jeg vil gætte på, at havde jeg kunne lave den uden afbrydelser (hvilket er utopi, fordi Jasper sjældent sover lure på mere end 45 minutter), så ville det have taget ca. 2 timer med både mønsteroptegning, klipning og syning.

Jeg bruger altid opskriften fra bogen “Ny mønsterkonstruktion for kvinder” til at lave mit mønster. Denne gang ledte jeg efter en andet, fordi jeg hver gang oplever, at nederdelen skal lægges ind efterfølgende. Men jeg endte alligevel med at gøre som vanligt, af frygt for at den ellers ville blive for lille. Hellere lægge lidt ind, end stå med en nederdel, som er for smal.

Fordi jeg bare er så skide lidt bloggeragtig, fik jeg ikke taget et eneste billede af mig selv i tøjet. Ikke engang det obligatoriske toilet-selfie. At ingen endnu har frataget mig licensen til at blogge, er mig en gåde;) Men heldigvis kan jeg bare hoppe i tøjet igen nu og fange et par billeder;)

image image image image

Jeg har snydt en lille smule. Den prikkede top er hverken fra bøjlestangen eller hjemmesyet, men en nyerhvervelse fra H&M (find den her). Og for at snyde lidt ekstra, så havde jeg den slet ikke på til brylluppet, da Fyrsten fik lov at bestemme og valgte en sort top. Men jeg synes selv, at den prikkede er helt fantastisk fin til, så nu fik i altså den i stedet for den klassiske, men lidt kedelige, sorte. (Lignende top kan  desuden fås her). Under nederdelen har jeg et gammelt petticoat, som jeg gravede frem fra vores kuffert med udklædningstøj. Smart!

Skulle I selv ha’ lyst til at hoppe i en skøn a-formet nederdel, så har jeg fundet jer et fint udvalg på Zalando, som jeg gerne selv havde kastet lidt penge efter. De koster alle under 500 kr. De er selvfølgelig ikke ligeså flotte som min, men de går an;)

image

1. Her // 2. Her // 3. Her // 4. Her // 5. Her (MÅ HA’!) // 6. Her

Uden at lyde alt for meget som en wanna be-modeblogger, så er jeg generelt ret stor fan af nederdele, fordi de så nemt kan dresses op og ned afhængig fodtøj og tilbehør. Min egen gardinnederdel tænker jeg sagtens kan bruges til hverdag med mine Converse til – hvilket faktisk også var det, der skete i de sene timer til brylluppet;)

Tjek evt også dette indlæg, hvor jeg lavede samme finte og bogstaveligt talt pillede gardinerne ned herhjemme for at sy en kjole til Anes navngivning:) Jeg kan se, at jeg i det indlæg har fået lovet at lave en diy på kjolen, som aldrig er blevet til noget – jeg beklager! Jeg har dog planer om at lave lidt flere nederdele, så skulle der være stemning for en diy til det, så smid gerne en kommentar:)

Noget om at (gen)læse

Annonce – indlægget indeholder en bog,
som jeg har modtaget som pr-gave.

Jeg har altid elsket at læse. At fortabe mig i en bog og lukke verden ude, så kun ordene og jeg selv er tilbage. Som barn drømte jeg mig væk i magiske universer eller stormende forelskelser. Jeg var med Bjarne Reuter i Brønshøj og med Victoria Holst i hemmelige, underjordiske gange. Jeg levede mig selv fuldstændig ind i den bog, som jeg sad med næsen begravet i.

Jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Ingen af mine forældre læste bøger i min barndom. Jeg husker kun én enkelt bog fra mit barndomshjem – en fagbog om schæferhunde, som vores schæferhund havde ædt omslaget på. Måske var det konkurrencegenet i mig. Dét at være med til at lave skolens længste bogorm, som man måtte sætte endnu et led på, når man havde læst en bog. Eller måske var det Hjørdis, min dansklærer, som i sin tid præsenterede mig for ‘Kabalemysteriet’ – en bog som fuldstændig slog benene væk under mig.

Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at glæden ved at læse altid har været stor. Som barn ville jeg være forfatter eller skuespiller. Jeg ville fortælle historier. Tænk at besidde evnen til at tryllebinde andre?!

Jeg er netop blevet færdig med at læse ‘En velbevaret hemmelighed’ af Kate Morton. Igen. Ja, jeg læser gerne bøger mere end én gang, og det er der flere grunde til. For det første kan jeg godt li’ at læse bogen igen, når jeg kender slutningen. For så er det ikke længere den samme fortælling. Anden gang har man andre briller på, man ser andre ting, fordi man nu ved, hvor bogen fører én hen. Derudover forandrer fortællingen sig i takt med, at jeg forandrer mig. Genlæser jeg en bog i dag, vil jeg med garanti bide mærke i andre ting, end jeg gjorde for 5 år siden, og jeg vil læse bogen med en anden erfaring, med et andet følelsesliv. Kender I ikke det? Man kunne jo sagtens som teenager leve sig fuldstændig ind i en forelskelse, men når først man havde prøvet det selv, så var læseoplevelsen en helt anden.

Så når folk siger “Læser du nu den samme bog igen??”, så kan jeg helt ærligt svare “Nej!”. For selvom titlen, forfatteren og omslaget er det samme, så er fortællingen en ny hver gang.

Nå, men hende der Kate Morton er jeg ret vild med. Det er glimrende barselslæsning, fordi hendes bøger er skrevet i et godt, men letlæseligt sprog. Og så er de bare mega spændende! Den slags bøger man har svært ved at lægge fra sig. Også selvom man har læst dem før;)

Mine næste læseoplevelser tror jeg skal være ‘Stolthed og Fordom‘ (som jeg har fået i pr-gave af Lindhardt og Ringhof), ‘Byen Brænder’ og Tora-trilogien.

Førstnævnte har jeg faktisk ikke læst i mange år. Jeg tror, at jeg bare var en stor teenager, sidst jeg forsvandt ind i Jane Austens univers. Men jeg husker, at jeg var grebet, både af historien, men også af sproget, som dog kræver lidt mere af én end sådan en forfatter som fx Kate Morton. Jeg elsker bøger, der aldrig går af mode! Forfattere, der kan skrive bøger, som stadig læses efter 200 år, må siges at være mere end almindeligt dygtige:)

‘Byen Brænder’ bliver en førstegangslæsning. Min svoger hørte om den i et radioprogram og købte den derefter til mig i fødselsdagsgave. Personligt kender jeg intet til den, udover at jeg har hørt en smule om, at den skulle tegne et smukt portræt af New York. Og den slags kan jeg godt li’! Jeg er for eksempel også stor fan af Anne Rice (særligt ‘Allehelgeners fest’ og ‘Heksetimen’), og jeg elsker, at hun er i stand til at male New Orleans frem med sine ord på så detaljeret vis, at man føler, at man er der selv.

Bøgerne om Tora er barske og vidunderlige, og fælles for Herbjørg Wassmos bøger er, at karaktererne beskrives på en måde, der (i hvert fald for mit vedkommende) gør, at man føler, at man kender dem. Det gør sig også gældende i bøgerne om Dina, Benjamin og Karna.

Men for nu , altså den næste uges tid, bliver jeg i Kate Mortons univers og glædes over, at jeg har to andre af hendes bøger stående klar til at blive læst. Igen;)

image