Røde læber og høje hæle (og andre ting, værd at anbefale)

Ting, jeg virkelig kan anbefale!

– Røde læber og høje hæle

Vi var til bryllup sidste weekend, og jeg gav den fuld gas med krøllet hår, røde læber og høje hæle. Jeg kan godt have tendens til at holde lidt igen. Skrue ned for mig selv af frygt for, hvad andre vil tænke. Særligt når jeg skal ud blandt folk, som jeg ikke rigtig kender, hvilket var tilfældet til netop denne fest. Men da spændet på de røde sko var lukket, krøllerne druknet i hårlak, og jeg stod foran spejlet og kørte det sidste røde strøg over mine læber, så jeg på mig selv og tænkte “Du er fandme pæn!”. En følelse, jeg ikke har haft længe. Det var virkelig dejligt!

– Toetagers hårbørste

Den har med garanti en mere fancy og korrekt betegnelse. Jeg kender den bare ikke;) Det, jeg mener, er sådan en hårbørste, der både har lange og korte børster. Mine børn er udstyret med ret forskellig hårpragt. Anes er tyndt og fint, Jaspers er tykt og kæmpestort. Men fælles for dem begge er, at de har indbygget touperingseffekt. De skal blot true med at lægge sig på en pude, så har de dreadlocks vildere end dem, der prydede deres mor i hendes ungdom. Så til Anes fødselsdag ønskede hun sig (eller måske mest hendes mor. Okay. KUN hendes mor) sådan en toetagers børste. Og den er Gud!!!! Virkelig! Slut med brok og gråd, når håret skal tæmmes.

– At hoppe et smut forbi Nadia!

Måske I allerede kender til Carlos’ Kitsch’en? Hvis ikke kan jeg fortælle, at det er en café, som ansætter indsatte for at resocialisere dem i den sidste tid af deres afsoning, og for at mindske risikoen for tilbagefald til kriminalitet. Et helt fantastisk projekt, hvis I spørger mig. Men desværre også et projekt, som er truet af konkurs. Nadia har lavet en fin illustration, og hopper man forbi hendes profil for at købe sådan én, så går hele overskuddet til Carlos’ kitsch’en.

– At tage et hop videre derfra og ind til Ida!

Ida har nemlig sat gang i en challenge, hvor man i en uge kun må iføre sig tøj, som man ikke har brugt i et år.  Og ikke for sjov – selvom det forhåbentlig bliver sjovt for Ida og de, som joiner hende. Men for lige at sætte foden i og droppe overforbruget af tøj. Og hun skriver så skide fint om det! Jeg kommer ikke til at lege med. Ene og alene af den grund, at jeg ikke tror, at jeg ville kunne samle tøj nok til en hel uge. I hvert fald ikke af den slags, som jeg ville tage på på job. Til gengæld har nogle af jer, som også følger med på Instagram, måske bemærket, at min #discountdulle er opstået fra de døde. Det er hun efter et år med al for meget tøjshopping. Det har været sjovt. Vidunderligt endda. Og også tiltrængt efter en lang årrække af spare, spare, spare. 10 fertilitetsbehandlinger og en selvbetalt barsel kunne godt mærkes på pengepungen og smages på havregrynene, så det var dejligt endelig bare at kunne give los og købe tøj, bare fordi jeg havde lyst, og fordi jeg kunne. Men det stopper her. Både af samvittighedsårsager – jeg har, ligesom Ida, fået øjnene op for, hvad det er, vi gør ved miljøet med voldsomme forbrug af tøj – men også af økonomiske. Vi har købt en ny bil. Sé, der kan vi tale om forbrug (men det er langt mere miljøvenlig end den gamle og desværre ganske umulig at leve uden!). Og sådan én koster penge, så vi skærer det fra, som kan skæres fra. That is Zalando.  Og det passer mig faktisk rigtig fint. Indtil videre har jeg lavet en aftale med mig selv om kun at måtte købe brugt tøj til både mig og ungerne (med undtagelse af vores vinterstøvler, som man dog tit kan købe brugt, uden at de reelt er brugt. Og undertøj.) i resten af 2018. Så håber jeg at forhøje til 2019, når vi når dertil.

– At høre Dodo and the Dodos, som du muligvis har på hjernen efter at have læst min overskrift. Og vidste I, at hun står ligeså fast som på bundgarnspæle? Jeg har skrålet med på den sang i årevis uden at lure det. Tak Google.

 

 

Musikquiz – og et ret højt serviceniveau;)

Jeg har netop smidt link på IG og facebook til den musikquiz, som jeg lavede for et par år siden. Det kunne jo være, at I var nogen stykker, som skulle få lyst til at dyste lidt i musikkens verden i morgen.

Så var det, at én på IG spurgte, hvor man kunne finde mine playlister. Og det kunne man ikke. Kunne! For nu har jeg lavet dem til jer, sgu. Eller i hvert fald til de af jer, som har Yousee. Det er bare at gå ind og søge på de titler, som I kan se her på billedet, så ligger mine playlister synlige for jer:)

Med ønsket om et fantastisk nytår til jer alle:)

96e28e37-af73-41ec-ac72-c82e1873bde2

Bræk og tyve med dårlig musiksmag!

Indeholder et reklamelink

Vi måtte tage hjem fra Lolland et døgn tidligere end planlagt, fordi Jasper blev syg. Han har kastet op nærmest nonstop siden i går nat kl. 3, og jeg er træt, ildelugtende og træt. I nat var den helt gal, og vi løb i pendulfart frem og tilbage mellem seng og badeværelse dækket i opkast og endte med et fællesbad kl. 3. Jeg ku’ sikkert godt hive en sjov sammenligning med Roskilde Festival ud ad ærmet, hvis altså ikke jeg var så træt! Det er pisse synd for ham. Han er næsten kun lige færdig med skoldkopperne, og så skal han igennem sådan en tur:/

Og apropos bræk, så har der været indbrud i bilen i nat. Altså, hvis man kan kalde det indbrud, når jeg var en klaphat, som ikke låste bilen, fordi det ene barn græd og det andet kastede op.  De har heldigvis ikke ødelagt noget, men de svinedyre solbriller (reklamelink af den slags, som smider en skilling vores vej, hvis I klikker på det. Jeg lover at øremærke dem, så han kan få et par nye!), som jeg gav Fyrsten, da han fyldte 40, er væk. De er ret uundværlige, når man som Jess har skader på øjenene efter at have svejst i en del år, så han er selvfølgelig virkelig ærgerlig. Og jeg har vildt dårlig samvittighed, fordi jeg burde ha’ tænkt på at låse bilen, mens Fyrsten tog aftenens opkastetjans. Det er bare en ekstra irriterende situation, fordi vi har haft indbrud i huset tidligere og derfor plejer at være ret opmærksomme på at låse både hus, cykler og bil. Og fordi vi jo for dælen alligevel var oppe hele natten, men intet hørte. Øv altså, at folk ikke kan kende forskel på dit og mit!

Jeg trøster mig med, at de ikke løb med hverken Sko/Torp, Lukas Graham og Thomas Buttenschøn-cd’er, som de ellers havde hevet ud ad handskerummet. Tyveknægte har åbenbart god smag i briller, men tilsyneladende også virkelig dårlig smag i musik;)

Nu vil jeg gå ind og kæle om min syge søn, spise en af de kager, som Tina var så sød at komme forbi med i formiddags og forsøge at ryste ærgrelsen af mig! Dejlig søndag til jer:)

(Og endnu et apropos – denne gang apropos ingenting: de har fået en fin træskulptur i skolegården på den katolske skole i Maribo. Jeg siger ikke, hvad det ligner…..)

img_4881

Ting, jeg VIRKELIG savner fra 90’erne!

Egentlig tænkte jeg, at denne liste skulle have 10 punkter ligesom listen over “Ting, jeg IKKE savner fra 90’erne”. Men det blev lidt svært at begrænse, for der er faktisk en del ting, som jeg VIRKELIG savner fra 90’erne:)

img_4805

 

Beverly Hills 90210!

Og ja, den kan man stadig se. Men nej, det er slet ikke det samme som i 90’erne, hvor man bare var ét med karaktererne. Jeg ringede til min fars kone, da Dylan kørte ud over skrænten, og jeg tror faktisk vi græd lidt begge to. “Alletiders barnepige/Nanny Fine” savner jeg også. Kæft, hvor jeg heppede på, at Mr. Sheffield skulle opdage, hvor lækker hun var!

Nokia 3210!

Det kan godt være, at den ikke kunne en skid andet end at ringe, sms’e og spille Snake. Men den holdt jo strøm i flere år! Dét savner jeg!

Benvarmere!

Jeg havde en hel skuffe fuld af benvarmere. De blev trukket helt op over min langskaftede Doc Martens, og jeg følte mig hippere end hip! Man var både moderigtig OG holdt varmen:) Min veninde, Laura, havde dem på til sin konfirmation – lang, hvid satinkjole og kæmpestore, brune benvarmere;) Jeg syntes, hun var det sejeste!

Min gameboy!

Min murstensgameboy, som min søsters kæreste vandt, da han var med sin klasse i “Lykkehjulet”. Jeg spillede Super Mario til mine tommelfingre var hudløse! Nu jeg tænker over det, savner jeg også “Lykkehjulet”….

Blyant-isen!

For to kroners lykke i form af en sodavandsis med chokolade på toppen. Hvor bliver underskriftindsamlingen af??

Farverige armbåndsure!

Alle havde mega fede farverige armbåndsure. Ikke sådan nogen, som kan ringe op eller vise vejrudsigten. Tilgengæld havde de visere formet som Fedtmules arme og var selvlysende. Mit eget havde sådan et Anders And-hoved som flap, der kunne løftes, så man ku’ se klokken. Dét var cool!

Pennevenner!

Breve sendt i farverige kuverter og med blomster og hjerter i margin. Nøj, hvor har jeg tømt mit hjerte for teenagekvaler til mange ukendte pennevenner! Verdens billigste terapiform. Altså dengang. Med portopriserne i dag er snakken en anden.

Mænd med langt hår!

De kunne virkelig noget, de der langhårede mænd. Jeg begiver mig ikke ud i en længere forklaring – den kan I finde her.

Fondue og raclette!

Ej, det savner jeg faktisk ikke sådan rigtigt, for vi genser hinanden på jævnlig basis. Nippemad går bare aldrig af mode. Slet ikke det, som skal dyppes i friture og druknes i ost:)

Leonardo Dicaprio!

Leo som han var i “Romeo og Julie”. Kun dén Leo! Ingen anden kommer op på siden af ham. Ikke engang Titanic-Leo.

Ungdomslitteraturen!

“Et hjerte til Maria” og  “Min ven Thomas” – godt nok er de begge skrevet i slut 80’erne, men de blev på mange måder helt afgørende for mine tidlige teenageår. Aldrig har jeg følt og lidt så meget, som med karaktererne i de bøger. Jeg VAR jo Maria!
“Kabalemysteriet”, som er fra 1990, tager førstepladsen som værende den bog, jeg har læst flest gange. Omslaget er slidt og afbleget, men ordene er ligeså fantastiske, som da jeg læste dem første gang i 8. klasse.

Fastnettelefoner!

Det havde altså sin charme, at man ikke bare stod til rådighed 24/7. Jeg elsker (sådan virkelig!) min smartphone, men hvor er det også helt vildt skræmmende, hvor hurtigt man bare er blevet vænnet til altid at være kontaktbar og altid kunne få fat i alle andre. Hvis min søster er mere end 3 timer om at svare på en sms, er det jo lige før jeg ringer til min mor for at høre, om hun har talt med hende. Og så er der hele “Hej, det er Ditte, må jeg tale med Elisabeth?”-delen. Glæden når telefonen ringede, og man fandt ud af, at det var til en selv! Den del blev naturligvis til stor pinlighed, da man begyndte at få kærester, som jo altså også skulle igennem et par led for at skabe forbindelse.

Skunk Anansie!

“Paranoid & Sunburnt” og “Stoosh” er mine teenageårs soundtrack. Og jeg får stadig gåsehud, når jeg hører “Weak” eller “Hedonism” i dag. Jeg hørte dem live på Roskilde ’99, og det var ligesom bare topmålet af mit hidtige liv;)
(Du kan forresten læse lidt mere her, om den musik, der prægede min ungdom:))

 

Om benløse sofaer og røde bukser….

Jeg fandt Anouk i dag. Lige der er sted mellem AC/DC og Aretha Franklin.  Hun har vel været der hele tiden, jeg har bare ikke set godt nok efter. Men i dag flød hun ud i stuen. Og jeg røg fluks tilbage til mine teenageår i Maribo, hvor hun, Texas, Skunk Anansie og Anne Linnet var soundtracket.

Vi hørte Anouk i ‘smugkroen’ på loftet i laden. Hvor vi drak Maribo-øl og det der billige, syntestiske sprøjt, man ku’ købe i Aldi for ingen penge. På en sofa uden ben, for de faldt af, da Budek og Sørensen lavede bollebevægelser på den i bedste teenagedrengestil. Og jeg overtalte min mor til, at jeg måtte få hul i næsen, og undlod at fortælle hende om den benløse sofa.

Så blev jeg ældre og drak øllene i Lauras bordeauxfarvede veloursofa på hendes bordeauxfarvede værelse. Og Anouk blev udskiftet med Anne Linnet, og vi sang ‘Kærlighedens farer’ og spiste frosne bønner. Vi købte vores tøj i genbrugsbutikken. Gamle underkjoler og fodboldstrømper. Og tog til halbal i Østofte i vores Vans, hvor vi drak mere syntetisk stads og røg Mistral.

Så flyttede Laura og hendes mor i lejlighed. Og den bordeauxfarvede sofa flyttede ikke med. Så vi sad på gulvet og hørte Texas. Og Lauras veninder fra Jylland kom på besøg. Maja havde pot med, som hendes far havde dyrket. Vi fik noget, som vi skulle have med på Roskilde, men vi glemte det.

På Roskilde hørte vi Skunk Anansie og drak øl og skummetmælk og glemte alt om det glemte pot. Og jeg købte et par røde bukser, som var så små, at de skulle lukkes med en sikkerhedsnål. Men det gjorde ikke noget, for jeg havde bare en underkjole på over dem.

I dag hørte jeg Anouk igen. Og jeg kunne teksten til alle sangene endnu. Det gjorde jeg mig glad. Og jeg tænkte tilbage. Indtil jeg pludselig tænkte frem. På den teenagedatter jeg en dag har. Som kommer hjem med en veninde og en flaske syntestisk sprøjt under armen og siger, at hun vil ha’ ring i næsen og på Roskilde. Så tænkte jeg egentlig bare mest “Fuck!” og skiftede videre til Aretha Franklin….

img_2243

Musik med langhårede mænd

Jeg kom til at gå lidt amok i dag på snappen (Fyrstenogfruen, hedder jeg. Ja, opfindsomt, ikk’?!). Ikke med mine seneste køb fra Zalando eller min frokost eller mine fødder i bevægelse (Forstår det stadig ikke helt, er det Snapchattens svar på selfies? Det er jo nærmest obligatorisk, at man minimum én gang om dagen, snapper sine sko. Vil I gerne se mine træsko, når jeg går ud med skraldespanden – så sig til! Eller, det er faktisk Fyrstens træsko. Hælen på min egne er ligesom rådnet op. Aner ikke hvordan, det kan lade sig gøre. Men det gør ikke så meget, for jeg vil også hellere bruge Fyrstens – de er hurtigere lige at stikke i. Okay, verdens længste, mærkeligste indskudte bemærkning.). Næ, jeg har delt musikvideoer med langhårede mænd.

Youtube foreslog mig Michael Bolton, og ja, det var faktisk ikke noget helt skidt forslag! Og så greb det ligesom bare om sig, hvilket sker for mig ind imellem. Særligt når jeg i virkeligheden burde ordne vasketøj. Så nu har jeg lavet jer en lille liste (selv tak!) med musik med langhårede mænd. Enjoy;)

Dette nummer med Michael Bolton havde jeg på sådan en cd med blandede numre, da jeg var en 10-11 år gammel, og jeg hørte det på repeat!

Extreme’s “More than words” havde min far på en cd i sin bil. Den bestod faktisk hovedsageligt af tysk musik, hvilket måske var grunden til, at han altid spillede dette nummer. Den ligger faktisk på en playliste på telefonen. Jeg synes, det er en dejlig sang. Men ind imellem skal musikvideoen ses – kun pga håret;)

Aerosmith’s “Cryin'” og “Crazy” – her er det svært for mig at vurdere, om jeg er mest vild med sangene eller videoerne. Som teenager havde jeg dem på VHS, optaget fra et eller andet musik-program, og jeg har hørt dem til uendelighed. Alligevel er jeg ikke engang tæt på at være træt af dem. Og ps. så var det pga musikvideoerne, at Alicia Silverstone fik sin rolle i Clueless. Og verden ville ganske enkelt ikke være det samme, hvis ikke dét var sket!

Min søster hørte en del Guns’N’roses og Nirvana i 90’erne. Og jeg hørte, hvad min søster hørte! Særligt “November Rain” har jeg altid elsket. Jeg syntes dog dengang, at Axl godt kunne have barberet sig i dagens anledning. Måske mest fordi min mor altid har nævnt det i forbindelse med sit bryllyp med sin dengang skæggede mand;)

Sidst, men absolut ikke mindst – Bon Jovi. “Always”. Naturligvis! Altid “Always”, hvor vi jo både møder en ung Felicity og Colin.

Ja, nu gik det lige ud over bloggen også. Men nogen gange skal man altså hylde de langhårede mænd. Og i dag var åbenbart en af de dage;)

NU vil jeg ordne vasketøj og skynde mig ned efter Ane! Nyd de langhårede mænd og god weekend derude:)

Ting, der har gjort mig glad i dag

  • Cliff Richard i radioen. Ja ja, jeg lyder muligvis som en på 70, men jeg er altså ret vild med ham.
  • At lillebror ikke længere har feber. Skidt pyt med at jeg så selv er begyndt at snotte, det er ingenting sammenlignet med en syg baby!
  • Lillebrors grin. Jeg har i dag hørt ham grine for første gang siden i lørdags. Shit, hvor er det bare verdens bedste lyd! Der kan Cliff altså ikke være med.

image

  • En softice med chokoladepulver på den ene side og lakridskrymmel på den anden.
  • En super fin skjortekjole fra genbrugsen – med flamingoer på:)

image

  • At jeg ankom til børnehaven samtidig med, at Anes bedste veninde blev hentet, så hun ikke skulle være der ‘alene’.
  • At Ane netop har puttet sig selv! Jeg er alene hjemme med ungerne, så jeg prøvede at putte dem sammen. Lillebror var dog ret utilfreds, så jeg aftalte med Ane, at hun skulle blive liggende i sengen, mens jeg puttede lillebror i barnevognen. Det tog mig 5 min., at få ham til at sove. Da jeg kom ovenpå igen, sov Ane:)
  • At jeg i løbet af dagen både har fået pakket ud, ryddet op (sådan da….) og ordnet tre maskinfulde vasketøj, hvorfor jeg nu med god samvittighed, kan smække benene op og ondulere de to plader chokolade, som jeg handlede tidligere i dag.

image

 

Musik-quiz

Jeg kan godt li’ selskabslege! Eller – jeg kan godt li’ at stå for selskabslege. Jeg får totalt pres af at deltage, fordi jeg er en elendig taber;)

Vi var til et bryllup i sommers hos nogle af vores gode venner, og de havde arrangeret den fedeste ‘skattejagt’, hvor man skulle lave puslespil, løse rebusser mm, som alt sammen omhandlede deres forhold, og hvor godt vi gæster kendte dem. Det var pisse sjovt og også en rigtig god måde at ryste gæsterne lidt sammen på tværs af de forskellige ‘grupperinger’.

Jeg har nogle gange arrangeret selskabslege, når vi har haft et arrangement med mit arbejde – gerne lege med musik. Fx Jeopardy med en kategori som ‘Kollega på vers’: “Ifølge en dansk kunstner bor denne kollega på Hovedgaden 84 E” – “Hvem er Elisabeth?” (C. V. Jørgensen)

Og min yndlings: musik-quizzen!

I anledningen af at det er fredag, bedre kendt som “hvis man ikke er mig med børn og frithængende patværk, er man måske så heldig at skulle ud og drikke nogle bajere”-dag, vil jeg forære jer min musik-quiz:)

De fleste har en eller anden musiktjeneste på deres telefon, hvor man kan lave spillelister. Jeg har telmore, hvor jeg har lavet seks spillelister med hver 10 numre i forskellige kategorier. Man kan nappe mine lister eller lade sig inspirere, hvis nu man ikke mener, at ens venner har alderen til at kunne synge med på Marillion og Bifrost;)

Reglerne lyder:

  • Man deles ind i hold, og der placeres en eller anden genstand (fx en halvliters flaske) midt på bordet. Det hold, der starter, vælger en kategori, og ‘spilmesteren’ afspiller et nummer fra den valgte kategori.
  • Det hold, der først genkender sangen, tager flasken, sangen stoppes, og holdet giver deres svar.
  • Sang giver et point, kunstner giver et point, begge giver – tadaaaa – to point. Gætter man forkert, får holdet til højre muligheden for at svare. Kan ingen svare, spilles lidt mere af sangen.

Den frække: 

image

Jorden rundt: 

image

Girls, girls, girls:

image

Regnbuen:

image

Stamtræet:

image

Ud i universet:

image

Glædelig fredag alle sammen! Må musikken være med jer;)