Ævl og kævl #2

Fyrsten har endelig fået sin udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond. Det var lige før, jeg begyndte at græde lidt, da han gav mig beskeden;) Ikke fordi vi som sådan kommer til at mærke det store til det, for pengene kommer jo bare til at dække de huller, som vi blev efterladt med, da han mistede sit job. Men jeg blev så lettet over, at vi ikke skulle kæmpe. Tænk engang, at det er blevet en forventning...

Jeg slutter min barsel på samme måde, som den begyndte…

Jeg slutter min barsel på nogenlunde samme måde, som den begyndte: med at være træt, smurt ind i opkast og afføring og med en forvokset baby, som kun vil sove på sin mor. Når man ser bort fra alt det åbenlyst ufede ved den situation, så er det sgu da i grunden nærmest poetisk, ikk’. Altså poetisk tilsat en fæl odør… Planen var jo at bruge det sidste stykke tid af min barsel på renovering....

Forresten #19

– var jeg virkelig bange for, om vi skulle starte helt forfra med indkøring efter skoldkopperne. Men det har vist sig slet ikke at være noget problem! Han er bare glad:) Glad og plettet. – havde Ane et vredesudbrud på tre kvarter i går morges. 45 minutters uafbrudt skrigen og “Du er dum, mor!”. Årsag? Jeg havde givet hende et par grå bukser på…. Den burde jeg muligvis ha’ set komme! – har jeg taget...

Forresten #18

Indeholder reklamelinks:) – var jeg i biografen i onsdags og se ‘Aminas breve’, og den var for vild. På alle måder! Og Esben Smed var intet mindre end fabelagtig! Jeg er faktisk ikke så god til at gå i biografen, fordi man skal sidde stille så længe. Her lagde jeg ikke engang mærke til det, før filmen sluttede. Så jeg er ret uenig med de ‘officielle’ lidt slukne anmeldelser, og helt enig med Miriam, Tina, Christina...

Da Fyrsten sagde “Okay, så gør vi det.”

“Jeg vil godt ha’ et barn.”, sagde jeg. Og han svarede “Okay, så gør vi det.” Og så begyndte jeg at lede efter en lejlighed stor nok til at rumme den familie, som vi var ved at stifte. Og da jeg havde gennemtrawlet alle ejendomsmæglere i København og slæbt ham med til flere fremvisninger, end jeg kan huske, sagde han pludselig “Jeg vil godt ha’ et hus.” Og jeg svarede “Okay, så gør vi det.”...
Older posts