Ufærdige projekter og frihedsfornemmelse

Jeg fik sgu både tapet vinduet af OG grundet karm og ramme i går:) Nu håber jeg, at lillebrors soveehjerte er samarbejdsvilligt, så jeg kan nå at male det en enkelt gang, inden Ane skal hentes fra vuggestue. Når jeg er færdig med det ene vindue, venter tre andre, som skal ha’ samme omgang med slibning osv. Og så har jeg besluttet også lige at ondulere de franske døre mellem stuerne, som vi faktisk aldrig har malet.

Jeg elsker den slags projekter! Mest når de er færdige, men processen er faktisk heller ikke helt dum. Det er min form for meditation. Hvor andre mødre ofte udtrykker, at de savner biografturene, rejserne, rødvinen og stiletterne, så er det ubetinget hus-projekterne, som jeg længes allermest efter. Da vi ventede Ane, malede Fyrsten og jeg hele hytten udvendigt på en weekend. Bare os to, en dunk maling og et par kolde øl. Og jeg mindes, at det var ret så hyggeligt:)

På trods af de mange projekter og de kroniske hængepartier, der følger med, når man køber et håndværkertilbud, så elsker jeg at have hus. Jeg elsker, at vi kan vælte en væg, bare fordi vi har lyst. Og at jeg rent faktisk et kort øjeblik overvejede at male vinduesrammen i en eller anden tosset farve, fordi jeg KAN. Fordi det er vores hus, og det er os, der bestemmer. Det er den fedeste fornemmelse af frihed!

Vi har boet her i snart 6 år, og vi har nået meget! Men vi mangler også meget. Den opsparing vi havde med os, da vi købte huset, blev brugt på fertilitetsbehandlinger, hvilket naturligvis satte en stopper for en del af vores planer. Men det gør ingenting. Vi trives for det meste rigtig fint med at tage tingene, som de kommer. Vi har ikke haft et behov for at flytte ind i noget som var top tunet og færdiggjort. Vi nyder projekterne. Planlægningen, udførelsen og resultaterne. Og med vores kæmpe bunke af hængepartier, så har vi ret meget nydelse i sigte;)

Ane har nået en alder, hvor hun gerne deltager. Så ‘maler’ hun væggen, mens jeg sliber. Eller vasker panelerne ned med vådservietter. Og hun god til at heppe og sige “Du er SÅ dygtig, mor!”, når jeg træder et skridt tilbage for at få syn på processen;) Jeg forestiller mig, at jeg kan pakke penslerne væk og tage hul på et nyt projekt om et par måneder. For tingene tager bare længere tid, nu hvor vi ikke kun er Fyrsten og fruen. Det er helt okay, vi har intet, vi skal nå. Og når jeg ikke at male vinduet i dag, så når jeg det måske i morgen. Eller måske ikke. Men hey, jeg har barsel et år endnu;)

Nu møffer lillebror. Og jeg har ikke engang nået at dyppe penslen i maling, fordi jeg valgte at drikke kaffe og blogge i stedet;) Vi når det nok!

image

 

Når mænd bygger rede….

Da min svigermor for snart 42 år siden kom hjem fra fødegangen med en lille, bitte Fyrste, fik hun lidt af et chok. Min svigerfar havde revet hele køkkenet ned. Seancen gentog sig to år senere, da de fik en lillebror – denne gang var det bare badeværelset, det var gået ud over;)

Jeg er ret glad for, at både vores køkken og bad er forholdsvis nyt, for jeg ejer ikke min svigermors tålmodige sind.  Men Fyrsten er stadig sin fars søn,  og mændene i den familie bygger rede med lidt større armbevægelser, end jeg selv.

Således fik vi Palæ Nøddebo, da Ane kom til verden.

image

Jeg elsker det!!! For de af jer, som ikke ved det, er det lavet i samme stil og farver som vores hus. Og jeg er mega stolt af Fyrsten for at have bygget det:) Han er ikke tømrer! Til daglig går han og opsætter store maskiner til at spytte dingenoter af jern og messing ud. Det der med at arbejde i træ er ikke noget han er uddannet til eller på anden måde på forhånd har kompetencer indenfor. Men han er fuld af idéer og gåpåmod, og det kan man altså komme ret langt med! Det sker ofte, at folk stopper ham i haven og roser det fine legehus. Enkelte gange har folk også haft kameraet fremme. Og med rette, hvis du spørger mig, for det er fandme fint og særligt!!!

image

Nu har vi jo fået os en lillebror:) Årstiden indbyder ikke ligefrem til de store, udendørs byggeprojekter, selvom vi både har hønsehus og drivhus på tegnebrættet. Så er det jo heldigt, at Fyrsten har giftet sig med en kvinde, som sagtens kan finde på ting, der kan laves indendørs;) Og sådan gik det til, at jeg for nogle måneder siden kom hjem med et blad fra Silvan og med julelys i øjnene pegede på den fineste væg-til-væg reol…..

image

Nu er vi (altså jeg har været med til at udfærdige byggetegningerne!) næsten ved vejs ende. I skrivende stund har Fyrsten lukket sig ude i udestuen, hvor han hamrer og banker og får samlet den sidste side af reolen. Der skal klatmales, fyldes samlinger og laves en sidste hylde til toppen for at samle siderne – men så er den færdig! Og jeg glæder mig latterligt meget til at fylde den op med bøger, farverige skåle og alskens dippedutter og himstregimser.

image

Jeg er uden tvivl en heldig, heldig kvinde!!!!

Ikke et ord om ‘Store, vulgære shop til du segner’-dag;)

image

Jeg burde jo ha’ smidt et indlæg med allllllllllle de links på hjemmesider, hvor I kan shoppe billigt i dag i anledningen af ‘Store, vulgære shop til du segner’-dag;) Særligt med tanke på at jeg jo godt ku’ ha’ tjent lidt basseører på sådan et indæg.

Men jeg gider ikke!

Det gør ALLE andre til gengæld – så kig forbi facebook, Instagram, Bloglovin’, postkassen, indbakken, busstoppestedet og gadekæret, så er du informeret.

Selv tak:)

Til gengæld kan jeg sige rigtige mange ord om det at være højgravid OG have hold i nakken OG have en uhyre selvstændig og trodsig 2 årig teenager: fuck lort av av av pis lort shit fuck typisk lort av av åååååhhhhh pis fuck fuck lort og av.

Og så kan jeg sige et stort ord om, at det forhåbentlig er sidste dag i dag, at vi har håndværkere: HALLELUJAH!!!!!

Samt et meget langt ord om det faktum, at vi nu endelig bliver fri for håndværkere og derfor søsætter projekt ‘væg til væg’-reol i spisestuen, her hvor der jo er hele 3 1/2 uge til termin: ervidafuldkommenvanvittigejadetervinokmenselvomdetlydersomverdensdårligsteidésåskaldetnokblivegodtogjegglædermigvildttilreolenerfærdig 🙂

Meget apropos – er der nogen interesse i at følge med i, hvordan vi bygger sådan en reol? Altså selvom Fyrsten er handy, så er han ikke snedker, og Palæet er langt fra i vater, så der skal en del mellemregninger og overvejelser til undervejs. Og jeg kunne jo sagtens dele dem herinde, såfremt der sidder andre derude med lyst til at kaste jer over sådan et projekt? Lad høre, for ellers får I lov at blive fri:)

 

PusletaskEN!

ANNONCE – i form af affiliate links:) Tasken har jeg helt selv fundet, dernæst savlet over i 3 uger, omlagt budget for, før jeg endelig købte den for mine helt egne penge. Skulle du klikke ind på et af linksene i indlægget og shoppe en fin taske til dig selv, så får jeg en procentdel af det, du shopper for:) Så shop, for fa’en!

Da jeg var på barsel med Ane, havde jeg ingen pusletaske. Jeg havde egentlig arvet en af en veninde, men jeg syntes, den var for stor og kluntet. Så syede jeg en selv – som jeg så syntes var for stor og kluntet. Til sidst endte jeg med at bruge min Fjällräv.

Denne gang har jeg oset pusletasker på nettet i stor stil. Men ingen af dem har været lige nøjagtig dét, som jeg har ledt efter. Indtil jeg en dag var i Pieces….. ‘Pieces sælger da ikke pusletasker’, siger du så. ‘Joho!’ siger jeg. I hvert fald når Fyrsten hører det;)

Men se den da lige:

image

Den er jo MONSTER LÆKKER!!! Og til mit forsvar (og taskens) så har jeg naturligvis testet den, og den kan indeholde en hel pakke bleer, fire stofbleer, en pakke vådservietter, et pusleunderlag og to sæt tøj – uden at være ved at sprænge. Og der en lomme med lynlås i bunden, en indeni og to små rum til telefon/sutter/legetøj/salve/saltvandsdråber. Derudover er der en lomme i hver side udenpå tasken. Der er selvfølgelig også en lang hank, så den kan hænge på styret på barnevognen. Den er da SÅ pusletaskeagtig som en ikke-pusletaske kan være! OG så er den skide meget pæn og kan bruges bagefter:) Jeg er fan!!!!

MEN…. Ja, der er desværre et ‘men’. Der er kun den sorte version på Pieces.dk – cognac er udsolgt. Jeg fandt min på Fisketorvet, hvor de havde flere tilbage, som mon ikke også du kan være heldig der eller i en af deres andre butikker (hvor den af en eller anden grund en 100 kr. billigere). Den sorte er nu også fed, og måske også lidt mere far-venlig;)

Ellers har jeg fundet jer nogle lignende tasker fra Zalando, som på samme måde som min kan bruges både som pusletaske og almindelig taske:)

image

1 finder du her – 2 finder du her – 3 finder du her – 4 finder du her

Havde jeg ikke forelsket mig hovedkulds i min taske, havde jeg valgt nr. 2, som har den fordel, at det store rum er delt op i to. Det kommer jeg med garanti til at ønske i den anden!

Store nyheder! (Eller noget om sjatpisseri…..)

Åh, der er sket det mest fantastiske nogensinde!!! Jeg kan næsten ikke være i mig selv af bare glæde og forventning:) Jeg glæder mig sådan til, at jeg kan dele det med jer, når de sidste detaljer er på plads i starten af det nye år:)

….. Ville det ikke bare være sjovt, hvis jeg var sådan én type??!;)

Ej, der sker faktisk store, nye ting! Jeg er så småt begyndt at pakke kasser ud i den nye spisestue:) Ikke at den er færdig – overhovedet. Men der er færdige steder. Der kan man godt hænge en hylde og smække nogle skåle og planter på. Og så har Fyrsten og jeg ‘byggemøde’ i morgen, hvor vi skal færdiggøre huskesedlen til den ‘væg-til-væg-henover-en-dør-I-ved-hvad-jeg-mener’-reol, som Fyrsten pludselig fik lyst til at bygge. Han er i sandhed en fantastisk mand!!!

Nå ja, og så er jeg nået dertil, hvor jeg sjatpisser lidt, hver gang jeg nyser. Det er også nyt…. Men altså – lidt tis i bukserne er bedre end meget tis på trøjen. Som de siger. Jo.

image

At være sådan rigtig glad:)

Jeg kan blive glad i låget af mange ting. Men sådan rigtig glad, hvor man næsten kan mærke boblerne i maven – dét skal der nogle ganske særlige ting til for, som fx:

  • Rosenbrød. Og ikke de der flade af slagsen, som man kan købe i Brugsen. Næ, fyldige og luftige rosenbrød med en bund på min. 2 cm. Og med kokos på selvfølgelig! Hvad sker der for at ingen bagere i København og omegn putter kokos på deres rosenbrød?
  • Pizza. Pepperonipizza. Og vi taler rigtig pepperoni! Ikke en eller anden fancy spansk pølse, men vaskeægte pepperoni med så højt fedtprocent, at man kan spejle sig i sin pizza;)
  • Positive graviditetstest! Jeg har en æske ude i skabet med en 27 stk, eller deromkring. Og når først den værste urindunst har lagt sig, så kan sådan en bunke plasticstave virkelig få det helt store smil frem:)
  • Kolde øl. Særligt to slags: ‘vi har arbejdet herre hårdt og sveder som svin, lad os holde en pause’-øllen og årets først ‘solen skinner, og der er smidt pølser (ostepølser, selvfølgelig!) på grillen’-øllen.
  • Skumfiduser over bål. Ledsaget af guitarspil en flok ølejrdeltagere, der fejlagtigt forsøger at synge Vejlø-sangen i kor. Det lyder af helvede til, men der findes intet mere hyggeligt!
  • At finde det perfekte lopppefund! Den der ting, som man ikke anede, at man ikke kunne leve uden, før man står med røven i vejret og hovedet nede i en gammel, fugtig flyttekasse og øjeblikkeligt forelsker sig:)
  • Og pandekager med is og duften af baby og nyvasket sengetøj og og og….

Og så er der det her:

image

Et tomt rum. Et nyt rum. Et rum hvor der ikke er lavet nogle af de der irriterende ‘jamen, vi har jo haft bordet stående sådan, det gik ikke’-regler, men hvor man starter helt fra bunden, og hvor alle muligheder er åbne. Et rum jeg (forhåbentlig) skal føde i. Et rum, hvor der skal spises aftensmad, laves lektier, spilles ludo, danses om juletræet, grædes over første kærester og grines med nye venner.

Ja, den skal leve op til meget, den nye spisestue, men jeg er sikker på, at den nok skal klare det:)

Tre måneder til termin og noget om at slippe kontrollen….

image

 

image

Der er i dag præcis tre måneder til termin.

Spisestuen, som det er planen, at jeg skal føde i, er på ingen måde færdig. Vi har ikke lavet pusleplads. Vi har ikke købt barnevogn – faktisk har vi endnu ikke besluttet, hvilken model det skal være. Jeg vil også gerne ha’ fat i en kravlegård og en babynest, men jeg er ikke nået længere end til tanken. Jeg har købt lidt tøj i genbrugsen og lidt over Instagram, men mangler vist stadig en del.

Vi har købt en pakke bleer. Dét er det. Og jeg indrømmer gerne, at de blev købt, fordi jeg manglede at smide lidt varer i kurven på Nemlig for at nå op på de 400 kr, som man som minimum skal handle for.

Vi er på ingen måde klar – og det er helt okay.

Da vi ventede Ane var stort set ALT klart på nuværende tidspunkt. Vi kendte kønnet, navnet var valgt, tøjet var vasket og sorteret og der var både syet uroer og kravlegårdsrand.

Jeg tror, at noget af forklaringen ligger i vores historie. At vi havde ventet så længe på Ane, og at jeg ikke havde ‘føling’ med hende i dagligdagen, fordi hun ikke voksede i mig – det var så uhyre vigtigt for mig at kontrollere de ting, som jeg nu engang kunne kontrollere, såsom farven på hendes stofbleer.

Men derudover tænker jeg også, at der er en væsentlig forskel på at blive mor første og anden gang. For ser man bort fra graviditet og fødsel, så har jeg jo prøvet det før. Jeg ved, at lige meget hvor forberedt man er, så bliver man pisse overvældet. Og halvdelen af de ting, som var af største nødvendighed, mens vi ventede på Ane, blev lige gyldige, da først vi stod med hende i armene. Eksempelvis var der både indkøbt zinksalve og creme fra apoteket, som aldrig blev brugt. Og den seng, som jeg syntes, det var så vigtigt at have til hende i stuen, blev kun brugt i ca. 2 uger. Man har så mange idéer og forestillinger om, at gør det helt ‘rigtigt’. Der er bare ingen facitliste – desværre;) Børn er forskellige, deres behov er forskellige, ens egne behov er forskellige, fordi det nu ikke bare handler om at få et barn, men om at have to. Det bliver noget andet, fordi JEG er en anden. Jeg er mor.

Det eneste jeg tænker, vi absolut må have i huset er lanolin-creme og ammebrikker – just in case.

Derudover tager vi det, som det kommer. Og nyder ventetiden uden shoppingvanvid og dertilhørende forhøjet blodtryk;) Jeg slipper kontrollen, og siger til mig selv “kommer tid, kommer råd”. Der kommer i hvert fald et barn, og så tager vi den derfra.

Noget om ikke at være rigtig klog….

Nogen vil måske mene, at jeg ikke er rigtig klog. At jeg har galoperende fis i kasketten og en skrue løs. Eller lad os sige fire – bare for at være på den sikre side!

Der er i skrivende stund 100 dage til termin. 100 dage, det er ikke længe. Og i går væltede vi væggen mellem spisestuen og Olivers værelse….

image

Så ja, måske er jeg bare fra forstanden. Men nogen gange skal tingene bare gøres og væggene væltes. For ærligt – man når da ikke og en skid med to børn, gør man vel?! Jeg har ikke prøvet det. Men jeg har prøvet at ha’ ét barn, og man når forbavsende lidt med ét barn. Jeg tænker, at mængden af ‘det vi ikke når i dag, når vi at lægge en plan for i morgen, så vi får det gjort inden 2027’ vokser proportionelt med antallet af børn. Og lige om lidt har vi to små børn. Plus to kæledyr – det figurerer også i ligningen.

Så væggen skulle bare væltes nu, færdig basta. For ellers bliver det endnu et af de projekter, som vi drømmer om, men langsomt skubber i baggrunden, fordi virkeligheden og hverdagen som altid trumfer alting. Med rette – misforstå mig ikke. For jeg er helt med på, at vasketøj og spaghetti med kødsovs er herre vigtige elementer i livet. Det er ligesom dét, der får hjulene til at køre rundt. Men drømmene og de tossede og hovedløse projekter, som at vælte vægge, gør bare turen en anelse sjovere.

JA, jeg er rablende vanvittig. Men jeg er glad! Glad for min voksende mave og min utrættelige Ane, for min forstående og meeeeeeeget tålmodige mand, for min manglende væg og murestøvet under mine bare tæer. Glad fordi jeg pt stadig er grebet af ‘hold kæft, hvor bliver det godt’-stemningen. Glad fordi jeg ved, at I minder mig om dette indlæg, når jeg om små to måneder rammes af panik, fordi der stadig er hul i gulvet og intet tapet på væggene;)

image

I dag er en god dag:)

Jeg fremlægger følgende beviser:

  • Jeg er i dag 25+0 og har i den forbindelse været et smut forbi lægen. Hun kunne konstatere, at min livmoder og baby vokser som ønsket – yay! Og hun mente ikke, at min lidt store vægtstigning er noget at bekymre sig over. Derimod var hun en smule bekymret over mine mange plukkeveer, så nu har jeg fået til opgave at tælle dem og deres varighed de næste dage.

 

  • Jeg har i dag lavet kødsovs ud af 1,5 kg kød, hvilket vil sige, at der var til en omgang spaghetti med kødsovs i dag OG – vigtigst – at der er til en lasagne i morgen. En lasagne af en sådan størrelse, at der er til to dage. Næstefter ‘mad jeg ikke selv har lavet’, er ‘mad til flere dage, så jeg skal lave mindst muligt’ min livret:)

 

  • Ane er i dag begyndt at synge med på melodien fra ‘Brandmand Sam’. Det er ultimativt det sødeste, jeg nogensinde har hørt!!!!

 

  • Miriam har udgivet et indlæg, hvor hun sammenligner bloggere med kendisser. Jeg er Drew Barrymore, og jeg er glad! Både fordi jeg har elsket Drew Barrymore hele mit liv (E.T. er den første film jeg mindes at have set. Så ret meget hele mit liv uden helt rigtigt at være det.), men mest fordi jeg altid bliver sådan lidt småfnilret og starstruck, når Miriam nævner mig. Det er tosset, for hun er jo bare en helt almindelig dame med en helt ualmindelig kat. Og så alligevel ikke, for Miriam er og bliver min absolut yndlingsblogger! Og dét at hun overhovedet kender til min eksistens, er ret stort i min lille verden;)

 

  • De sidste ting fra Olivers værelse er i dag blevet rykket ud. Billederne er pillet ned fra væggen i spisestuen. Dørene til køkken og stue er gravet frem fra udhusets edderkoppefyldte indre. Vi er SÅ klar til at vælte væg i weekenden! Jeg glæder mig vanvittigt meget til vores nye spisestue:)

 

  • Jeg har æblekage på tallerknen, kaffe i koppen og Fyrsten ved min side. Og om små 20 minutter toner Katrine frem på Kanal4 i det nye program ‘Nyskilt’. Jeg tillader mig at sige, at jeg kender Katrine (dét må man godt efter 3. ‘date’!), og hun er alt for åbenmundet, alt for impulsstyret og alt for herlig:) Perfekt afslutning på en god dag!

Godt begyndt….

….. er edderbroderme langt fra fuldendt!!!!

 ADVARSEL! Indlægget indeholder billeder, som kan fremkalde ubehag!

Jeg har nævnt det før. Redebyggeriet. Og nu, mere end nogensinde før, ville jeg ønske, at jeg var den hæklende type. At min redebyggeri bestod i at hæfte ender og tilsætte sløjfer og blonder.

Men jeg er bare ikke dén type. Jeg er sådan lidt mere den gulvopbrækkende og vægnedrivende type. Det fungerede sådan fint nok, da vi ventede Ane. Der er bare en lille bitte forskel på dengang og nu: graviditeten…..

Da vi ventede Ane, malede vi hele hytten udvendigt. Og to rum indenfor også sgu. Og lavede noget terrasseværk. Vi. Mig og Fyrsten, en sixpack og lidt knofedt.

Og selvom maven er temmelig svær at overse, så glemmer jeg den lidt nogen gange alligevel. Jeg sætter gang i omfattende projekter, som jeg på ingen måde kan fuldføre med den dunk, jeg render rundt med.

Således har jeg brækket en enkelt lille plade op på førstesalen og konkluderet det vidunderlige – at der er trægulv under! Jeg har efterfølgende bedt Fyrsten hive det gamle gulvtæppe af og…. Ja, og hvad?! Optimalt ville jeg sige og male hele rummet. Tre gange, det er jo træværk. Så brække de sidste plader op fra gulvet. Reparere trægulvet hvor det kræves, for til slut at male det. Det er det optimale. Og det utopiske. Det realistiske er, at Fyrsten har et fuldtidsjob, en 2-årig og et hjerte værd at passe lidt ekstra godt på. Så førstesalen er sat på stand-by. Pt ser den sådan her ud:

image

 

 

 

Nå, men når nu jeg ikke ku’ komme videre ovenpå, ku’ jeg jo passende tage underetagen under nærmere inspektion. “Hep, der er en væg, vi kan vælte! Før det kan gøres, må det store skab sælges. Ergo skal det tømmes. Hvor?? Lige her på gulvet må være fint:) Ja ja, smid også bare kommoden herind, jeg ved ikke, hvor den ellers sku’ være. Den kan passende stå her. I 14 dage. Så kommer der nogen og vælter væggen. Til den tid har lortet vel for fanden tryllet sig selv væk!”

image

Kan jeg ikke brække gulv op eller vælte vægge, så kan jeg vel pusse og nusse og gøre det lækkert i Anes legerum. Jeg kan sagtens tage i Silvan. Jeg kan sagtens købe plader og hyldeknægte. Jeg kan sagtens slå en lige streg og pege, hvor Fyrsten skal save, når jeg ikke stoler på mine egne saveevner. Jeg kan sågar skrue hyldeknægtene i, bore hul i væggen og skrue hylderne op. Tadaaaaaaa:

image

Jeg kan dog ikke bære kommoden, som nu er erstattet med hylder, ud. Ét er den fysiske hindring aka big ass belly. Noget andet er, at kommoden skal flytte ind i den nye spisestue. Som ikke findes før om 14 dage. Plus det løse. Og så er der alle småtingene. Opslagstavlen. trådholderen. Nå ja, og vasketøjet…. Men det er ikke så meget en ‘kan ikke’-ting, som en ‘gider ikke, for der er Grey’s anatomy på iPaden og chokolade på bordet’-ting, så det taler vi ikke om.

image

Jeg tror bare, at jeg lægger mig ind på sofaen, før jeg får flere gode idéer…..