Små Tasker og store nødder

Stripper-nissen er efterhånden faldet så godt til herhjemme, at vi slet ikke bemærker hendes svulmende barm længere. Men helt ærligt, hvad havde hun forventet? Min egen kan både producere babymad OG har tre brystvorter – det kan de færreste hamle op med. Ja ja, hun har størrelsen med sig, men det står altså stadig 2-1 i mit favør. Men i dag har Ane fået nissen Taske med hjem fra børnehave. Og nyhedens interesse, I ved… Taske tager i hvert fald gerne imod en hjælpende hånd, når der skal bages pebernødder. Og Stripper-nissen supplerer tilsyneladende gerne med ekstra nødder.

img_2044img_2042

 

Hvor detaljeret skal man lige være, når Taskes palæ-besøg skal beskrives i den medfølgende bog?? Jeg skriver bare, at han lavede noget med nødder – det må være fint….

Fruen, der ville vide, hvem der havde lagt en lort på hendes strømpebukser

Dette er en fortælling om et helt særligt hattrick. Et lorte-hattrick!

Den starter en helt almindelig torsdag. Jasper sover i sin barnevogn, Ane står ved siden af og spejder efter toget, mens jeg roder rundt i tasken under barnevognen for at finde mit rejsekort. Da vi sidder godt og varmt i toget, ser jeg det: en gullig stribe udefinerbart snask på mit højre strømpebuksebeklædte ben. Jeg tænker, det er banan. Eller snot. Måske lidt opkast. Tre meget mulige bud. Jeg kunne bare ha’ tørret det væk med en vådserviet. Men det gør jeg ikke. Jeg kører fingeren igennem snasket og lugter til det. Fordi jeg af natur er et nysgerrigt væsen. Et nysgerrigt væsen, som altså nu har hundelort på fingrene…. Fordi nogen mennesker ikke samler deres hundes efterladenskaber op på gaden, hvorfor andre drøner over dem med deres barnevogn, som de så senere gnubber sig op ad.
Lort vs. Elisabeth: 1-0.

Fredag. En dag som umiddelbart tegnede til at blive helt fri for lort andre steder end de dertil indrettede faciliteter. Lillemor kommer forbi for at hente noget, og vi står og sludrer i køkkenet, da Jasper numser sig forbi. Hans bluse kravler  op og afslører et velkendt, gult mønster på ryggen af hans body. Jeg troede, at den tid var ovre. Jeg tog fejl. Jeg prøver at være helt cool omkring det. Tina har jo selv to børn og kender situationen. Så jeg sludrer videre med barnet og lortet på armen, og jeg sludrer videre, mens jeg prøver at vikle tøjet af ham. Jeg kan ikke lige huske, hvad der er smartest. Skal bodyen over hovedet, ellers krænges ned over maven? Det går ikke så cool og elegant som håbet. Og nogenlunde samtidig med, at Lillemor vælge at forlade den synkende lorteskude, får jeg endelig tøjet af ham, og kan konstatere, at der nu både er lort på hans tøj, mit tøj, hans lår og mine bare arme.
Lort vs. Elisabeth: 2-0.

Lørdag. Jeg vågner op uden at skænke lort en tanke. For man bliver da ikke smurt ind i lort tre dage i træk, vel?! VEL??!!??! Klip til Elisabeth i overtræksbukser, som fejer bladen i haven. Det er Fyrstens overtræksbukser, så de er ret meget for store. Det gør ingenting, jeg hiver bare lidt op i dem sådan ret meget og hele tiden. Det er lidt koldt på benene, når de får trukket mine egne bukser med op. Så jeg bukker mig ned for at hive strømperne godt op og de inderste bukser ned. Og der sidder den. Den lort, som jeg har smattet hele vejen op ad min sko, og efterfølgende har hevet op ad mit skinneben, hver gang jeg har halet op i overtræksbukserne. Der er nu lort på sko, overtræksbukser, strømper, bukser, vante OG ben.
Lort vs. Elisabeth: 3-0.

Og så er det, jeg tænker…. Sker den slags lort kun for mig???!

 

img_1062

Ting, der gør mig bange!

Biler! Bedre kendt som dødsmaskiner på hjul. Jeg har faktisk selv kørt bil engang. Også sådan en mini-bus fyldt til randen med skrigende børn. Måske det var der, det gik galt?! Farlige, er de i hvert fald. Jeg er verdens værste passager. Fyrsten har været ved at vappe mig ud et par gange, fordi jeg sidder der og råber “Pas nu påååååå!”, og så bliver det først for alvorlig farligt! Men bare tanken om hvor meget skade, man kan gøre med en klump metal, det bevæger sig med 110 km i timen, er nok til at få mig til at skide lidt i strømpebukserne.

Heste! Særligt liderlige heste! Der var engang en hest på Vejlø. Benjamin, hed den. Benjamin var mega forelsket i min bonus-moster, Anita. Eller i hvert fald draget mod hende med store mængder fysisk begær. Og når Benjamin så Anita, kunne intet stoppe ham, hvilket mine tæer engang fik at føle. Så stod man der, mens en forvokset pony med frit dinglende lem på størrelse med et baseballbat lige dansede tango henover ens bare fødder. Skræmmende!

Sælgere! Gadesælgere, telefonsælgere, take your pick. De fucker med mit pleasergen på ubehageligte vis. For de bliver jo ved! Selv når man har sagt nej, så kommer der altid lige et “Meeen, Elisabeth, har du overvejet, Elisabeth?” Og når man er så behagesyg som jeg, så er det virkelig svært at slippe af med dem! I forgårs blev jeg fanget af én nede i Brugsen. Jeg havde godt spottet ham, og jeg mærkede pulsen stige og sveden pible frem. Jeg skubbede barnevognen til side og kravlede hen langs køledisken med en pose frosne ærter på hovedet i et naivt forsøg på at kamuflere mig. Den gik ikke. Selvfølgelig ikke! Sådan en sælger kan lugte angst på flere kilometers afstand. Jeg prøvede, så høfligt jeg overhovedet kunne, at slippe derfra. “Men det er jo ret vigtigt at have opmærksomhed på disse ting. Børn kan udvikle allergier og i værste fald få kræft. Du vil vel ikke ha’, at hun får kræft, vel?!” siger han så, mens han nikker mod Ane, som er ved at kravle ud af den bunke med chips, som jeg skubbede vognen ind i. Hvis man ikke var bange for sælgere i forvejen….

Højder! En angst jeg på allerværste vis er godt i gang med at videreføre til Ane. For vi taler altså om højder sådan rent proportionelt, hvilket vil sige, at et trappetrin godt kan være usædvanlig højt, hvis Ane befinder sig på det. Og så står jeg der igen med mit “Pas pååååå”, og fuldstændig ligesom i bilen, så er det først nu, det bliver rigtig farligt. For når jeg galer op, drejer Ane en gang rundt om sig selv for at se, hvor den liderlige hest mon befinder sig, uvidende om, at det er hende selv, der befinder sig i voldsom fare. Og så sker det – hun falder de 15 cm ned, alt imens jeg kaster mig henad jorden for at gribe hende, og i mit rullefald knalder hovedet ind i trappetrinet. Se selv – højder er virkelig farlige!!!!

image

At blive en morblogger – modul 2

Tillykke, du har gennemført ‘At blive en morblogger – modul 1’ og er nu klar til at tage hul på modul 2.

image

Vi vil i dette modul udelukkende beskæftige os med emnet vlogs.

Du vil blive guidet gennem områderne:

  • lyssætning
  • valg af tema, samt tilgang
  • at klippe din video

Du skal i dette modul bruge følgende materialer:

  • telefon
  • sol
  • æg
  • mælk
  • skål
  • personlighed

Personlighed kan evt udelades, såfremt du iklæder dig tøj af mærket Stine Goya.

1. Lyssætning:

Træk gardinerne fra. Såfremt der er sol, fortsæt til punkt 2. Hvis ikke: påbegynd modulet i morgen eller anskaf projektør (fås pt i Harald Nyborg til 99,-)

2. Valg af tema, samt tilgang:

Når du begiver dig ud i at filme vlogs, er det først og fremmest vigtigt, at du filmer dig selv fra den bedst mulige vinkel. Spørg evt en veninde eller din kæreste. Jeg har i følgende eksempel rådført mig med min mand:

Vær dig selv! Prøv at glemme at der er kamera på og opfør dig, som du ville, hvis du var alene:

Fortæl noget personligt om dig selv. Lad evt. læserne stille spørgsmål, som du besvarer. Vær uddybende og reflekteret i dine svar:

Lav en turorial, evt hvor du lægger en flot hverdagsmakeup eller bager en kage:

Vær ekspert! Find et emne som du er ekspert på. Den succesfulde morblogger Cana har fx sin jordemoderlørdag, hvor hun qua sin uddannelse som jordemoder giver gode fifs og svarer på spørgsmål om graviditet og fødsel. Find det område som du er særligt klog på:

 

3. At klippe din video:

Når du har filmet dine sekvenser, skal de naturligvis klippes. Du melder dig derfor ind i Facebook-gruppen “Tekniske tumper i Hvidovre og omegn” og får en teknisk kompetent person til at klippe dine videoer i bytte for berlinere.

 

Tillykke!

Du har nu bestået modul 2 i

at blive en morblogger:)

 

The Vagina Dialogue

Jeg skal til 8 ugers undersøgelse OG til endometriose-tjek på Riget i morgen. Med tanke på hvor meget jeg ellllllsker gynækologiske undersøgelser, så er det jo bare pisse fedt!

Det der endo-tjek har jeg stadig ikke rigtig forstået, hvad indebærer. Hvordan det står til indvendigt, kan de ikke se, med mindre vi napper en kikkertundersøgelse. Så kan de naturligvis spørge til smerterne, men i og med jeg kun nåede at have to menstruationer efter operationen, er det lidt svært at svare på. Såååå…. bare sådan en hygge-undersøgelse??

 

“Hej Vagina, hvordan går det? Det er længe siden vi to har set hinanden:)”

Jooooh, det går vel meget fint….”

“Jeg fornemmer, at det er noget, der trykker dig, Vagina?”

“Vi er bare ikke på talefod pt, mig og hende den gamle.

“Jaså?”

“…….”

“Vagina, det her er et sikkert rum. Jeg er her for dig, hvis der er noget, du vil dele.”

Jeg har ikke lyst til at tale om det.”

“Vagina, du kan ikke bare lukke i på den måde. Det er dårligt for din pH-balance, det ved du.”

Hun prøvede at presse et menneske ud af mig! Et MENNESKE!!!” 

“Ja, det kan jeg godt se. Det var heller ikke pænt gjort af hende.”

Pænt??! Er du klar over, hvor ondt sådan noget gør?” 

“Hvordan reagerede du på det, Vagina?”

Jeg gik i strejke. Naturligvis. Det er, hvad man gør, når man stilles overfor umenneskelige arbejdsforhold. Jeg er skam medlem af en fisseforening!” 

“Har du så genoptaget arbejdet?”

Niks! Ikke før hun siger undskyld!

 

“Elisabeth, jeg tror, at Vagina har brug for en undskyldning?!”

Ej men, for fanden! Hun vidste godt, hvad hun gik ind til. Vi var på teambuilding-kursus i 9 mdr.! Vi havde utallige VUS-samtaler (Red. vaginale udviklings samtaler)! Jeg skylder ikke hende en skid!”

“Elisabeth! Hvis der nogensinde skal kunne genetableres en nogenlunde pH-balance, så siger du undskyld!”

Undskyld, Vagina…. 

 

(Er du i humør til flere underlivs underligheder, så læs med her hos Meyermor)

At blive en morblogger – modul 1

Nu sker det! Det I alle har ventet på!!! Jeg har besluttet mig for at løfte sløret for, hvad der skal til, for at du kan blive en ægte morblogger:)

image

 

Modul 1:

Du skal bruge:

  • internetadgang.
  • pc eller Mac, alternativt en tablet eller en smartphone.
  • en tålmodig partner eller være single.
  • 1-8 børn. Gerne tvillinger eller pseudotvillinger. Andre slags duer også, men forvent at interessen bliver derefter.
  • du kan også nøjes med at være gravid, men i så fald er det at foretrække, at du er kendt. Realityshow-kendt går an.

 

Kan du tjekke ja til ovenstående punkter: Tillykke, du er en glimrende morblogger-kandidat!

Gør dig selv bemærket:

For virkelig at brilliere med din kommende blog må du være aktiv på Twitter, Instagram og Facebook. Få din mor, din veninde og din gamle håndboldtræner til at like og dele din side. Betalt evt for at din blog automatisk popper op hos folk, som ikke selv vidste, at din søns opstart i børnehave eller din efterfødselskrop, var præcis dét, de manglede i deres hverdag. Sørg for at skrive “Del, del, del” ved hvert indlæg, såfremt folk ikke selv kender til den facebook-funktion.

Kan du få bragt et læserbrev, en klumme eller en debat i et tidskrift, giver dette pluspoint. Den maksimale score opnås ved deltagelse i et tv-program, såfremt du formår at nævne din blog minimum tre gange. “Jeg, MorTilCorneliusAngulus, er her i dag, fordi jeg, MorTilCorneliusAngulus, gerne vil fortælle lidt om mit vægttab. MorTilCorneliusAngulus!”

Hvilket bringer mig videre til næste punkt.

 

Find det perfekte navn til din blog:

  • Det skal som hovedregel indeholde ordet ‘mor’ eller ‘baby’. Eventuelt på engelsk.
  • Brug gerne dit eget navn, hvis du er kendt. Igen: realityshows will do.
  • Hold dig til gengæld fra navne som fx ‘Greven og Grevinden’, som ikke tydeligt viser dit moderskab, men derimod giver associationer til lumre sengekantsfilm.

 

Sprog og billeder:

Vær gavmild med dit brug af billedesprog. “Med øjne så store som thekopper” går an, men vælg gerne noget nutidigt og relaterbart som “Med arme så lange som mine udtjente ammelapper” eller “med morgenhår som ville gøre selv Thomas Buttenschøn misundelig”.

Vis billeder af tilfældige og naturlige hverdagssituationer, gerne hvor man aner et produkt fra Royal Copenhagen eller Kähler i baggrunden. Ejer du ikke disse, sørg da for at nævne, at de er bestilt eller ønsket i gave, så dine læsere kan se, at du har de rette intentioner.

 

Pensum for de næste 6 mdr:

  • Skriv 1-20 lister. “10 måder at passificere dit barn uden brug af vold”, “10 ting kun mødre til lyshårede, drengebørn der starter med W kender til” osv.
  • Skriv 5-10 diy’s eller how to’s. “5 måder at rulle dine babser op på”, “5 fede frisurer til din kønsbehåring” mm.
  • Tal om sex, tissemænd, kønsbehåring mm., for at tydeliggøre, hvor frisindet du er.
  • Del 5-10 opskrifter, som du selv har fundet på. Finder du en god opskrift via Google, så udskift en ingrediens eller tilsæt en knivspids salt mere end angivet. Det er nu DIN opskrift! Du bruger naturligvis kun økologiske ingredienser og gerne en enkelt eller to, som skal købes i specialforretninger. Det viser, at du har kvalitetssans og overskud.
  • Skriv 30-45 “I dag skal vi….”-indlæg. Folk er vilde efter at høre, at du og din familie i dag har planlagt at tage i skoven. Det viser din menneskelige side. Giv gerne et par af indlæggene et uventet tvist, “men i stedet valgte vi at blive hjemme og lave pandekager.” , for at vise at du også kan være impulsiv og rebelsk.
  • Skriv et personligt indlæg i flere afsnit, fx “Min fødselsberetning del 1, 2, 3, 4 og 5” eller “Min tur i tandlægestolen del 1, 2 og 3”. Lav cliffhangers!
  • Vær sjov! Lav for eksempel et indlæg med Alle børnene-jokes. Også her kan man med fordel være nutidig og frisindet, som nævnt tildligere, fx “Alle de nybagte mødre havde slappe skeder. Undtagen Elisabeth – hendes var stram og tæt.”
  • Se et debatprogram på DR2 og tilkendegiv din egen mening. Altså såfremt det er den populære mening.
  • Skriv et indlæg hvor du er kritisk i forhold til et emne. Følg op med et indlæg hvor du trækker i land grundet voldsom modstand i kommentarfeltet.
  • Inddrag dine læsere med deres personlige fortællinger. Få dem eksempelvis til at sende dig billeder og beskrivelser af deres tæer for på den måde at belyse, at alle tæer er forskellige. Understreg at det er okay, og at alle tæer er smukke på hver deres måde. Også selvom dette ikke er tilfældet.

 

Tillykke, du har nu bestået første modul i “At blive en morblogger”

Tilværelsens uliderlige lethed

Nu har vi efterhånden talt om det meste herinde, ikk’? Og hvis vi både kan tale om mine babser, min mave og min kønsbehåring, så kan vi vel for dælen også tale lidt om sex.

Wikipedia skriver:

Samleje (lat. coitus) er den menneskelige form for kopulation og en almindelig form for sex. Selvom samlejets biologiske formål er reproduktion, dyrkes det også for nydelsen og som et udtryk for kærlighed og følelsesmæssig intimitet.

Ja, jeg var nødt til lige at Google det, bare for at være sikker…

Men det siges jo, at man ikke glemmer det. At det er ligesom at køre på cykel. Altså hvis cyklen har en gulerod agurk  squash (Fyrsten godkender altid mine indlæg) fastspændt på sadlen. Meget symbolsk har min cykel faktisk været flad i små 6 uger!

Jeg er helt ærligt ikke så liderlig, som man ku’ forvente. Måske lidt inden i hovedet. Men sådan i kroppen… Der er jeg mest af alt skræmt fra vid og sans! Det er efterhånden så længe siden, der har været gang i fabrikken, at jeg forestiller mig, der må skulle uendeligt meget WD40 til for at få gang i maskineriet. Selv for en handyman, som min;)

Fyrsten mener, som sagt, at det ikke længere hedder en tissekone, når man har (forsøgt) skubbet et menneske ud af den. Jeg selv er dog kommet på nogle andre betegnelser, som jeg tænker er mere dækkende for understellets nuværende tilstand:

Konserveringskussen

Forhindringsfissen

Skrotskrævet

Mugmissen

Kasseringskutten 

Hensættelseshullet

Vankancevaginaen!

Kondemneringskrukken

Feriefjappen

og sidst, men ikke mindst

Renæssancerevnen

 

Man skal jo op på hingsten før eller siden, men det er tilladt at være lidt nervøs, ikk’?! Sidst der var bevægelse i madammen, var det bestemt ikke på den behagelige måde!

Bonus-info: Et par uger efter min søster havde født Ane, spurgte hun mig, om Fyrsten og jeg havde dyrket sex efter fødslen. Den er ikke helt god med hukommelsen;)

Og værs’go – min cykel:

image

Rimelig freaky frue!!!

image

Hvad sker der for damen??! tænker du nok.

Er der kommet endnu en rotte op ad toilettet??

Har Fyrsten spist det sidste Nutella??

Er vandet gået????

Til det kan jeg svare: Heldigvis ikke! Han kan lige vove!! Og niks!

Jeg har såmænd bare opdaget, at jeg har mælk i min tredje brystvorte……

Jeg har stadig ikke helt besluttet mig for, om jeg skal være  en anelse frastødt eller mega stolt. Jeg holder mig til chokeret indtil videre.

Kosbekendelsen!

Jeg forsager c9 og al dens aloe vera og al dens træning.

Jeg tror på koen, den sortbroget, ostens og flødens skaber.

Jeg tror på flødeboller, kagecreme og brie, som er undfanget ved yveret, født af Maren Malkeko, bearbejdet på Thise mejeri, skummet, pisket og lagret, indpakket i emballage, på tredje dag opstanden i Netto, liggende ved pålægchokoladen fra Løgismoses højre kant, hvorfra den skal komme at tilfredsstille ganer og maver.

Jeg tror på flødebollen, den lyse, den mørke med kokos, flødebollen med lakrids og den med hindbær,  flødebollens lækkerhed og dens evige fryd.

Amen! Eller ‘Muhhh’, om man vil….

image