En ode (??!) til Ikea

Der opmåles, tegnes og kigges i blad,

og stuerne på siderne gør mig så glad.

For den må jeg have, og den tager jeg med:)

– Ikea, ikea min kærlighed!

Og lykkerus føles, du rør’ mine sanser,

og billederne i hovedet de danser,

for jeg ser det straks – alt det smukke du gør,

mit hjem det vil aldrig blive som før.

Nu er planen lagt og listen er skrevet

– en kilometerlang af slagsen bedrevet,

og med forventning i maven vi kører afsted

mod Ikea, Ikea – min kærlighed

 

Men hov, hvad er det, og hvad laver I her?!!

Fremmede folk myldrer frem her og der.

Det var ikk’ hvad jeg troede, da vi kørte afsted,

at halvdelen af Sjælland de også sku’ med.

Og de slentrer og sjosker og langsomt spadserer,

og midt i det hele skal de vognen parkere.

Jeg trækker mit vejr, og jeg tæller til ti

for lige om lidt, kan jeg komme forbi.

Vognen bliver flyttet, og vi nikker og smiler

og videre hen mod lamperne iler.

Men fandme om ikke det bliver ved?!

Vogne det mest ubelejlige sted.

Så flyt dog den vogn, din gamle krampe!

Jeg skal for fanden bare ha’ fat i en lampe!!!

Åh, hjælp mig, hjælp mig, jeg vil bare gerne ud,

lad mig ikke dø i Ikea, kære Gud!

 

Endelig hjemme, jeg skal restituere!

Stik mig en øl og kom gerne med flere!

Det flimrer for øjnene, min krop sygner hen,

jeg skal aldrig mere i Ikea igen!

Men – argh – jeg vil godt ha’ en stol til min stue,

Ikea, vi ses i næste uge…..

 

Læs videre “En ode (??!) til Ikea”

Reklame, spons und so weiter

Jeg har nu sagt ja til at teste det der dullegrej, som jeg talte om her. Et overvældende flertal syntes, at det var en skæg idé, så nu prøver jeg. Og så regner jeg med jeres støtte, hvis jeg falder pladask på røven med concealer i håret og læbestift på tænderne, okay?

Og så lad os da lige tale lidt om det der med reklame og sponsorerede ting og sager. Og hvis I tænker ‘Åh nej, endnu en blogger der skal til at forsvare reklamer på bloggen!’, så hop bare videre, for det er præcis dét, jeg har tænkt mig at gøre;)

Hvorfor har du reklamer på bloggen:

Fordi jeg kan. Det er så simpelt som det. Reklamer er lig med penge. Penge er lig med chokolade. Chokolade er godt.

Vil vi fremover ku’ forvente at se reklamer, spons mm. herinde?

Ja. Igen – chokolade!

Hvilke typer reklamer kan vi forvente?

Dem der i toppen og nogle gange i siderne (jeg jubler lidt, når de handler om amning eller fertilitetsbehandling!). Dem får jeg betaling for i kraft af antal sidevisninger. Jo flere sidevisninger, jo mere chokolade.

Dem hvor jeg linker til noget med affiliatelinks. Det kan for eksempel være, at jeg linker til en kjole fra Zalando. Hvis du klikker ind på linket og køber dig kjolen, en hue eller et par sokker, så får jeg en procentdel af det, du har shoppet for. Varen koster det samme for dig:) Det er lidt det samme, der gør sig gældende, når jeg smider et link ind til et nyhedsbrev eller lignende.

De sponsorerede. Altså dem, hvor jeg modtager et produkt, som jeg skriver om på bloggen. Nogen gange modtager jeg bare produktet, andre gange får jeg betaling.

Jamen skriver du så ikke bare, at det er skide godt, selvom det måske er noget bras?

Nej. Lidt ligesom jeg aldrig ville anbefale min chef at ansætte én, som jeg ikke kan stå inde for. Man skal ikke skide i egen rede! Man må til gengæld godt spise knækbrød i sengen, bare man holder sig på sin egen halvdel…. Men selvfølgelig ville jeg aldrig takke ja til noget, som jeg på forhånd ved, at jeg ikke kan li’. Ergo vil I aldrig opleve mig teste dild. Eller sild. Eller dildsild!

Du vil sikkert bare gerne ha’ dig nogle gratis ting!

JAHA! Det vil jeg vildt gerne!!! Særligt hvis det skinner eller smager af chokolade. Men man får ikke gratis ting af at være blogger, man får billigere ting. For ligesom ved alle andre former for indtægt, så skal der betales skat. Ergo er der absolut ingen fidus i blot at takke ja til en masse ting, som man egentlig ikke har brug for.

Men så takker du vel bare ja til alt, hvor der følger en betaling med??! 

Not even close. Eksempelvis sagde jo nej til fastelavnstøj, fordi Ane ville være Emil. Jeg har også sagt nej til noget omhandlende babymos, fordi vi planlægger at køre BLW-stilen, hvorfor det ikke bare ville blive et møg svært indlæg at skrive, men også hamrende utroværdigt! Indtil videre har jeg faktisk takket nej til mere, end jeg har sagt ja til.

 

Jeg kan skide godt li’ at blogge! Jeg kan skide godt li’, at I gider læse med! Og jeg ved godt og forstår godt, hvis man synes, det er pisse træls, at der er så meget reklame i blogland. Jeg kan selv blive træt af det! Men når det er sagt, så var det at blive en del af Bloggers Delight og dermed en af ‘reklamesøjlerne’ bare en virkelig god mulighed for mig! En mulighed, som jeg faktisk fornemmer, at de fleste af jer under mig:) Jeg under i hvert fald mig selv det og skammer mig på ingen måde. Det er da alt for fedt at kunne tjene lidt lommepenge på noget, som jeg godt ka’ li’ at lave:)

Så værs’go’ – her var svarene på de spørgsmål, I overhovedet aldrig har stillet mig;)

image

Brede hofter og bøjelig rygrad

Annonce – altså på den måde, at links i indlægget er affiliate:)

I får lov at slippe for min efterfødselskrop i denne uge. Mest af alt fordi status er ret meget det samme som i sidste uge. Jeg har stadig en fin lille topmave og en defekt vægt, til gengæld har jeg også en fin lille plade chokolade og en defekt mæthedsfornemmelse – så det går vist lige op. Eller ikke….

Men som luftet i sidste uge, så er ændret kropsfacon lig med shopping! Og da Hvidovres udvalg af lækre tøjbutikker er så godt som ikke-eksisterende, er Zalando som altid min ven:)

Så jeg åbnede app’en og gik i gang med min søgning efter ammevenlige bluser eller skjorter og nederdele. Jeg ved godt, at jeg nok burde give det lidt tid, men jeg tror simpelthen ikke på, at mine hofter nogensinde finder tilbage til deres tidligere tilstand. Og det er fair nok. Jeg var mega lille, da jeg blev gravid! Jeg havde ammet i 18 mdr, og det må siges at være verdens bedste slankekur! Jeg var nede i en str. 34 i almindelige bukser og xxs i dem der fra Pieces. Altså lille! Men skidt pyt med det – jeg er også meget mere til nederdele:) Den ene halvdel af mit udvalg er bare sådan lidt rigeligt sort, og de fleste er i sort bomuld, som efter 10 vaske fremstår mere grå. Den anden halvdel er bare sådan en slags for små. Så – shopping it is!

Jeg har fundet mig disse tre nederdele og en enkelt skjorte:

image

Den røde nederdel er fra mint&berry til 299. Den blå er fra Benetton til 249. Den sorte er fra Vero Moda til 279. Skjorten er fra Vero Moda til 159.

Jeg smed det hele på min ønskeseddel i app’en i en str. 36/small. Og så tænkte jeg lige fornuftigt og løb ovenpå og prøvede en af mine str. 36 nederdele – og konstaterede, at den på ingen måde kunne lukkes! Så nu ligger de der i en str. 38/medium og venter på, at jeg har fundet noget jeg kan sælge, så jeg kan klikke det hjem;) Egentlig havde jeg tjent lidt shoppepenge ved at sælge nogle småting på Dba, men min bedste veninde er lige gået på barsel, og sådan noget skal naturligvis fejres med brunch. Og en ny pung og et par øreringe…. Jaaa, nok har jeg bredere hofter, men min rygrad er ligeså blød og bøjelig, som den altid har været;)

Discountdullen møder Reima;)

imageimage

– Flyverdragt, hue og handsker er sponsoreret af Reima:)

#discountdulle er et hashtag , der kom til, da vi ventede Ane. På daværende tidspunkt havde vi brugt ca. 150.000 på fertilitetsbehandlinger og kunne se frem til at skulle lægge det samme plus lidt til til min selvbetalte barsel. Vi er på ingen måde fattige! Slet, slet ikke! Men vi valgte at købe hus, håndværkertilbud endda, uvidende om, at alle vores sparepenge skulle komme til at gå til projekt baby. Så lynhurtigt blev prioriteterne anderledes.

Jeg kan godt li’ at shoppe. Jeg kan godt li’ tøj og tasker. Og sko. Og ting der skinner. Men brugte ting kan skinne ligeså fint som nye:) Og sådan blev discountdullen til! Jeg gjorde det til en sjov leg at se pæn ud for få penge. Tøj og tilbehør blev købt brugt på Dba og i genbrugsbutikker, og jeg ku’ få den fedeste fornemmelse, når jeg iførte mig et pænt sæt tøj, velvidende at det havde kostet mig under 100 kr.

På samme måde har vi benyttet os rigtig meget af genbrug til Ane. Skunken er fyldt op med tøj i de næste størrelser, så når der skal udskiftes i garderoben, er det bare at grave en sæk frem og supplere lidt med nogle basis-ting fra H&M eller Føtex.

Dog har Ane nu nået en alder, hvor der slides mere på overtøj og sko. Og med netop disse to ting har jeg opdaget, hvor vigtigt det er, at hun har noget der holder. For Ane er en udepige, som ikke er bange for at blive våd eller beskidt. Hendes mor er til gengæld pisse bange for, at hun skal blive syg! Man kan sikkert sagtens finde gode flyverdragter og vinterjakker i Anes størrelse brugt, men jeg synes godt nok, at det er svært. Den flyverdragt, jeg gravede frem, da vinteren satte ind, var uden tvivl fin og brugbar. Men hætten manglede, den lukkede ikke ordentligt til i halsen, elastikstropperne i fødderne var trætte og slappe og syningerne ligeså, hvorfor Ane var kold og klam, når hun fik den af. Så da vi fik muligheden for at teste en flyverdragt fra Reima, klappede jeg i mine små, tykke hænder!

Ane har fået en dragt af navnet Gotland. Jeg valgte en mørkeblå, da vi ikke endnu kendte kønnet på lillebror. Jeg tænker, at denne dragt er af så god kvalitet, at den sagtens kan gå i arv til lillemanden! Flyverdragten har tapede syninger og ekstra foring i numsen, hvilket jeg er vild med:) Ane kan trille rundt i sneen, ligeså tosset hun vil (og det vil hun!) uden, at det trænger igennem dragten. Derudover er der ingen trætte elastikker i fødderne, de er nemlig lavet af plastik, hvilket jeg synes er ret genialt! Og så er der pisse god bevægelsesfrihed i den. Den er ikke stiv i det, som jeg ellers synes at have oplevet med andre.

Hun har også fået en hue og handsker. Huen er naturligvis en elefanthue – jo mere hun er lukket til, jo bedre. Og halstørklæder er ikke en god ting til tumlinger, så en hue, der også dækker halsen er en nødvendighed for os. Handskerne har lynlås! Jeg elsker det!!! Shit, hvor har vi bøvlet med de andre luffer, hun havde. Der er intet værre end at forsøge at få stive og stramme luffer på en 2-årig teenager en mandag morgen! Lynlåsen er min ven!

Hånden på hjertet – sådan en flyverdragt er ret dyr. Men jeg er slet ikke i tvivl om, at den er hver en krone værd (jeg skal jo betale skat af dragt og tilbehør, og selvom jeg dermed får det billigere, så er der stadig lang vej fra de genbrugspriser, som jeg er vant til!). Både med tanke på at den også kan bruges til lillebror, men også fordi det bare er super vigtigt, at overtøjet er i orden. Jeg synes godt, det kan betale sig at punge lidt ekstra ud, når det betyder, at Ane ikke skal begrænses i sin leg og er lidt ekstra beskyttet i fht at komme hjem med en influenza.

imageimage

Den dag flyverdragten landede i Palæet, kaldte jeg på Fyrsten.

“Prøv lige at duft!!!”

“Duft hvad?”

“Ja, dragten, sgu da!”

“Den lugter jo ikke af noget….”

“Præcis! Intet skyllemiddel, parfume, rosiner eller gamle prutter! Den lugter spritny:)”

Og sådan gik det til, at discountdullen blev et luksusdyr;)

Mine julegaveønsker (Se her, Fyrste!!!!)

ANNONCE – indlægget indeholder affiliate links:)

Det her bliver et indlæg med mange facetter!

  • I ser det først og fremmest som reklame, fordi der står ‘annonce’ i toppen. Det er det på en måde også pga de der links, men jeg er ikke blevet bedt om at skrive det, og får ingen penge for det (med mindre I shopper via mine links, that is!).
  • Jeg prøver ihærdigt at få det til at ligne en debatterende og samfundskritisk vinkel på vor tids forbrugermentalitet. Ish…. Eller slet ikke….
  • Og så er der virkeligheden: jeg vil herre gerne ha’ mange julegaver. Fordi gaver er dejlige. Og måske ser Fyrsten dette indlæg og køber mig nogle gaver. Fordi jeg gror et menneske! Og har elefantfødder! MED ligtorne. Og fordi jeg bager kager og vasker tøj og sørger for, at der altid er handlet ind til nogens madpakke…

 

Jeg er ved at falde bagover, når jeg ser julegavekollagerne på blogs eller Instagram. I ved, dem der ‘Den perfekte gave til manden, der har alt!’ Og det er ikke fordi gaverne ikke er perfekte – de er mega fine! OG MEGA DYRE!!!! Jeg giver gaver til ret mange mænd – Fyrsten, Oliver, Svoger 1, Svoger 2, far, stedfar, svigerfar…. og derudover kommer drengene – mine fire brødre, mine nevøer mm. Der er naturligvis også et par kvindfolk i familien, som også har fortjent den perfekte gave.

Er jeg virkelig den eneste, der har en stor familie? Eller er jeg bare en af de få, som ikke kører ‘vi giver kun børnene’-stilen? Ærligt, jeg tager det op til overvejelse hvert år, og der skæres også nogle gange en enkelt eller tre gaver fra. Men jeg kan virkelig godt li’ at få gaver, hvor politisk ukorrekt det end er, og jeg kan også virkelig godt li’ at give gaver! De koster bare ikke 800 kr og derover, for det har vi ganske enkelt ikke råd til, når vi giver omkring 20 julegaver. For mig går der sport i at finde gode ting til gode priser. Som til Fyrstens niece (som jeg stærkt formoder ikke læser med her!) hvor jeg både fandt en sød make-up-pung, hårelastikker mm. i Søstrene Grene. Gaver behøver ikke være dyre for at være gode! Og den filosofi går naturligvis begge veje:) Så her kommer mine ønsker – det dyreste koster 479 kr., hvilket er i den høje ende, så det vil typisk være et ønske til Fyrsten, eller et som andre i familien kan lægge sammen om.

Clean-parfumer som I kan finde lige her. Jeg har ikke brugt parfume under graviditeten, og da Ane var nyfødt afholdt jeg mig også fra det. Jeg synes dog, at parfumerne fra Clean er så diskrete og friske i duften, at man blot dufter frisk og ren og ikke parfumeret. De koster fra 399-479 kr.

image

Hårprodukter til mor-pagen;) Maria Nilas produkter er både miljøvenlige og ret lækre – du kan finde dem her. Produkterne koster 155-175 kr.

image

“Wreck this journal” og “Det der ikke slår os ihjel” kan købes her og her. Jeg gav en af mine veninder “Wreck this journal” i sommers og har siden fortrudt, at jeg ikke også købte den til mig selv. “Det der ikke slår os ihjel” er en fortsættelse til Stieg Larssons bøger, som jeg er kæmpe fan af! Jeg tvivler på, at nogen anden kan skrive om Lisbeth Salander på samme måde, men jeg er villig til at lade det komme an på en prøve. Begge bøger ville være så fede at holde barsel med:) De koster hhv. 129 og 200 kr.

image

Notesbøger og andet dims fra Søstrene Grene. Man kan ALDRIG få for mange notesbøger! Og den nye væg-til-væg-reol skal naturligvis indrettes med nogle lækre ringbind og magasinholdere. Priserne ligger som regel mellem 5 og 35 kr.

image

Marcussens universal urte te smager bare skide godt, så ligger der et par pakker af dem under juletræet, så må der gerne stå mit navn på:) Mon ikke sådan en pakke koster en 10-15 kr.

image

Ane får mange og store gaver af Fyrsten og jeg i år – et badekar/puslebord, en klapvogn og en autostol – alt sammen til Christoffer (hendes dukke). Alle tre ting har jeg fået forærende på en rotationsgruppe på Facebook – genialt koncept!

Det år jeg var på orlov, fik alle voksne blommemarmelade og valnødder i honning a la Palæ Pompøs – det faldt i virkelig god jord:)

Hvordan gør I med julegaver? Og har I nogle gode tips til at overholde gavebudgettet?

 

Ikke et ord om ‘Store, vulgære shop til du segner’-dag;)

image

Jeg burde jo ha’ smidt et indlæg med allllllllllle de links på hjemmesider, hvor I kan shoppe billigt i dag i anledningen af ‘Store, vulgære shop til du segner’-dag;) Særligt med tanke på at jeg jo godt ku’ ha’ tjent lidt basseører på sådan et indæg.

Men jeg gider ikke!

Det gør ALLE andre til gengæld – så kig forbi facebook, Instagram, Bloglovin’, postkassen, indbakken, busstoppestedet og gadekæret, så er du informeret.

Selv tak:)

Til gengæld kan jeg sige rigtige mange ord om det at være højgravid OG have hold i nakken OG have en uhyre selvstændig og trodsig 2 årig teenager: fuck lort av av av pis lort shit fuck typisk lort av av åååååhhhhh pis fuck fuck lort og av.

Og så kan jeg sige et stort ord om, at det forhåbentlig er sidste dag i dag, at vi har håndværkere: HALLELUJAH!!!!!

Samt et meget langt ord om det faktum, at vi nu endelig bliver fri for håndværkere og derfor søsætter projekt ‘væg til væg’-reol i spisestuen, her hvor der jo er hele 3 1/2 uge til termin: ervidafuldkommenvanvittigejadetervinokmenselvomdetlydersomverdensdårligsteidésåskaldetnokblivegodtogjegglædermigvildttilreolenerfærdig 🙂

Meget apropos – er der nogen interesse i at følge med i, hvordan vi bygger sådan en reol? Altså selvom Fyrsten er handy, så er han ikke snedker, og Palæet er langt fra i vater, så der skal en del mellemregninger og overvejelser til undervejs. Og jeg kunne jo sagtens dele dem herinde, såfremt der sidder andre derude med lyst til at kaste jer over sådan et projekt? Lad høre, for ellers får I lov at blive fri:)

 

PusletaskEN!

ANNONCE – i form af affiliate links:) Tasken har jeg helt selv fundet, dernæst savlet over i 3 uger, omlagt budget for, før jeg endelig købte den for mine helt egne penge. Skulle du klikke ind på et af linksene i indlægget og shoppe en fin taske til dig selv, så får jeg en procentdel af det, du shopper for:) Så shop, for fa’en!

Da jeg var på barsel med Ane, havde jeg ingen pusletaske. Jeg havde egentlig arvet en af en veninde, men jeg syntes, den var for stor og kluntet. Så syede jeg en selv – som jeg så syntes var for stor og kluntet. Til sidst endte jeg med at bruge min Fjällräv.

Denne gang har jeg oset pusletasker på nettet i stor stil. Men ingen af dem har været lige nøjagtig dét, som jeg har ledt efter. Indtil jeg en dag var i Pieces….. ‘Pieces sælger da ikke pusletasker’, siger du så. ‘Joho!’ siger jeg. I hvert fald når Fyrsten hører det;)

Men se den da lige:

image

Den er jo MONSTER LÆKKER!!! Og til mit forsvar (og taskens) så har jeg naturligvis testet den, og den kan indeholde en hel pakke bleer, fire stofbleer, en pakke vådservietter, et pusleunderlag og to sæt tøj – uden at være ved at sprænge. Og der en lomme med lynlås i bunden, en indeni og to små rum til telefon/sutter/legetøj/salve/saltvandsdråber. Derudover er der en lomme i hver side udenpå tasken. Der er selvfølgelig også en lang hank, så den kan hænge på styret på barnevognen. Den er da SÅ pusletaskeagtig som en ikke-pusletaske kan være! OG så er den skide meget pæn og kan bruges bagefter:) Jeg er fan!!!!

MEN…. Ja, der er desværre et ‘men’. Der er kun den sorte version på Pieces.dk – cognac er udsolgt. Jeg fandt min på Fisketorvet, hvor de havde flere tilbage, som mon ikke også du kan være heldig der eller i en af deres andre butikker (hvor den af en eller anden grund en 100 kr. billigere). Den sorte er nu også fed, og måske også lidt mere far-venlig;)

Ellers har jeg fundet jer nogle lignende tasker fra Zalando, som på samme måde som min kan bruges både som pusletaske og almindelig taske:)

image

1 finder du her – 2 finder du her – 3 finder du her – 4 finder du her

Havde jeg ikke forelsket mig hovedkulds i min taske, havde jeg valgt nr. 2, som har den fordel, at det store rum er delt op i to. Det kommer jeg med garanti til at ønske i den anden!

Barnevognsjungle!!! Hjælp…..

Jeg er lost. Helt og aldeles! Hjælp, tak!

Vi skal have en barnevogn – det kommer vi nok ikke udenom. Og jeg har ledt og læst og prøvet at forstå, men det er jo en jungle!!! Så jeg håber, at I vil være behjælpelige med gode råd og erfaringer – jeg har brug for det:)

Til Ane købte vi en brugt Emmaljunga combivogn. Den var ikke et hit, desværre. På trods af at den kun var brugt til et barn, så den slidt ud med rust hist og her. Liggemålet var for kort. Og nå ja, så var der hele episoden, hvor selve kassen røg af – med lille, bitte to måneder gamle Ane i:/ Jeg har ikke fuldstændig afskrevet Emmaljunga – den ville bare have lidt ekstra at bevise!

Drejbare forhjul:

Det ser jo pisse tjekket ud. Og det må være dejlig nemt at komme rundt. Men er det en nødvendighed? Eller bare en luksus, som man sagtens kan undvære, når man ikke kender til den?

Søskendevogn:

Ane er 2 år og 4 måneder, når jeg har termin. Jeg tænker, at vi nok er nødt til at investere i en søskendevogn. Eller hvad? Er det nok med sådan et ståbræt eller sæde til barnevognen (Ane er ikke sådan en pige, der er fan af at sidde/stå stille – tænker at hun bare ville hoppe af sådan et bræt, men hvad ved jeg….)? Og skal man ud i en søskendevogn, hvilken slags skal det så være?

Krav:

Vi har ikke tænkt os at give 10.000 kr. for en barnevogn. Allerhelst ku’ vi ønske os at finde en til max. 5000. Max! Vi køber gerne en ‘discount-vogn’, som ikke er noget fancy mærke, hvis den er god! Og vi køber også gerne brugt – DBA er min ven;) Men køber vi en brugt, er jeg nødt til at være ret sikker på, at det er lige præcis dén, det skal være, da der jo ikke er mulighed for at levere tilbage.

Jeg skal ha’ en ordentlig kurv nedenunder. Der skal kunne være en pusletaske, to Netto-poser og min jakke, sådan cirka.

Liggemål på min. 90. Vi gider ikke skulle ud og skaffe ny vogn efter halvandet år. Så jeg tror, at de fleste combivogne er udelukket.

Alt det jeg ikke ved:

Der er med garanti meget, jeg ikke ved om barnevogne. Og ligeså meget som jeg ikke overvejer. Så kom med det – alt det I selv tænker er mega vigtigt eller værd at tænke med, når man skal shoppe barnevogn:)

 

 

Blazere – med og uden babybule:)

Jeg har shoppet mig en blazer – med plads til maven!

image

Egentlig havde jeg tænkt, at jeg skulle klare mig gennem de næste måneder uden en jakke med indbygget babyplads. Ganske enkelt fordi jeg er for nærig til at kaste penge efter en jakke, som jeg skal bruge i så kort tid. Men jeg er jo nødt til at have et eller andet varmt på!

Så jeg fandt denne blazer hos Pieces, og jeg synes, den er så lækker! Og så til den nette sum af 379 kr. – det er til at have med at gøre! Den kan bruges både nu og efter graviditeten. Indrømmet – den er ikke så varm, som jeg kunne ønske mig, men fin nok til at jeg gladeligt accepterer at skulle have en tyk trøje på under den.

Og nu for at ødelægge det hele…. den er udsolgt:/ I hvert fald online, men måske den kan fås i butikkerne endnu. Til gengæld har jeg fundet jer en røvfuld andre lækre blazere på Bestseller – alle til under 600 kr.

image

1 og 2 – 399,95 kr., findes her. 3 – 449,95 kr., findes her. 4 – 479,95 kr., findes her.

image

1 – 399,95 kr., findes her. 2- 449,95 kr., findes her. 3 – 599,95 kr., findes her. 4 – 499,95 kr., findes her.

REKLAME – indlægget indeholder affiliate links:)

 

Søndag i Ikea…..

Mig: Ja, det bliver godt!!!! Listen er klar, målene taget. Hurtigt ind, hurtigt ud, hjem og lave puslekrog. 

Ane: Nej!!! Nej, jeg vil ikke sidde i den vogn. Eller holde dig i hånden. Se far, jeg løber. Fang mig, fang mig, flyv mig. Nej! Ikke op i vognen, siger jeg. Mariekiks? Okay, jeg spiser den i vognen.

Fyrsten: Jeg dør…..

Mig: Uh, flotte glas! De står ikke på listen, men jeg kigger lige. Hov, papirafdeling! Åh, pæne, pæne farver. Jeg er sulten. Og har kvalme. Skal man hele vejen ned til elevatoren for at finde et toilet? Hov, der er en lille frø på den notesbog:) Pæne, pæne notesbog!

Ane: Uh, flotte glas! Jeg tager lige ét. Og jeg kan stable et andet ovenpå. Se far, jeg er go’! Nej nej nej, du skal putte flere ovenpå, far. Ikke fjerne dem. Eller mig. Hold op! Jeg vil derover, der er flotte farver. Nej, lad mig nu…. Kiks? Jo tak!

Fyrsten: Jeg dør…..

Mig: Det kan da ikke passe. De må da have et skab, der måler 76 x 61 x 83. Det er jo standardmål! Hvorfor er der ingen medarbejdere, der kan hjælpe? Måske vi kan tage forbi MacD, når vi kører hjem? Mmmm, chili cheese tops! Hvorfor er der ingen toiletter? Hvor er Ane? Jess, hvor er Ane??

Fyrsten: Jeg dør……

Mig: Nej nej nej, hvor er du, Ane?? Så hurtig kan du sgu da ikke være? Kom nu frem, kom nu frem! Måske er du …. hov, er det en fransk hotdog, han render rundt med? Hvor har han den fra? Fokus! Ane, hvor fanden er du??? Dér! Lyserød sko ud ad skabsdør – fundet!!!!

Ane: Det er et slot! Og det er mit slot. Jeg bor her nu. Hvis jeg lukker, bliver der mørkt. Det er sjovt! Hej mor, kom ind i mit slot. Nå, ikke?! Jeg bliver her! Slip mig, tykke dame! JEG BLIVER HER!!! Nej, det virker ikke denne gang, du kan ikke narre mig, jeg gør det ikke, jeg skal nok ….. Kiks? Ja, tak så….

Fyrsten: Jeg dør…..

Mig: Ej, nu må de fandme stoppe. Er der ingen ansatte i det her firma? Der er en computer. Hvad hvis jeg trykker på den? Mon der så findes ansatte? Hvad hvis jeg kommer til at puffe til den? Mon ikke der findes en særlig straffri paragraf for gravide kvinder? Gravide kvinder i Ikea? Det må være sket før! Jess, find en ansat. Fordi jeg siger det! Ej, vi går. De er tydeligvis ikke interesseret i kunder. NU går vi! Uh, skal vi ikke købe badekar til baby, nu vi er her? Hvad mener du med, at det ikke står på listen? Fuck listen. Uh, se den uro, den er pæn!!!!

Ane: Far, far, jeg vil ha’ den pude. Og den bamse. Og de tuscher. Jeg vil op. Sæt mig ned. Du er dum, far. Jeg vil ha’ mor. Nej, du skal bære mig far. Jeg er tørstig!!!

Fyrsten: Jeg dør….

Mig: Nu kører vi altså hjem! Kom, Jess. Ej, hold lige øje med Ane, hun tømmer sin drikkedunk på gulvet. Hov, de har soft ice! Jeg ku’ godt spise én. Kom, vi køber en soft ice. Ej, nu har jeg kvalme. Vi glemte rodebutikken!!!! Nå, ikke nu? Okay, så gør vi det bare, når vi skal herud igen på søndag:)

Fyrsten: Jeg dør…..

image