Et tak og lidt ønsker til en 2 års fødselsdag:)

TAK for jeres mega søde kommentarer til mit indlæg om amning! I er satme søde:) Babserne takker også;)

Og nu til noget helt andet og meget vigtigere: Ane:)

Vores dejlige Ane blev 2 år for små 14 dage siden, og vi skal holde fødselsdag i weekenden. Gaven fra os har hun fået – den mega populære og mega udgåede rutsjebane fra Ikea, som vi købte på DBA til overpris:/ Men hun er SÅ glad for den og siger ‘Rutsj!’ flere gange dagligt, så skidt pyt:)

Af familie og venner har hun blandt andet ønsket sig disse ting:

image

Trillebør! Hun vil så gerne køre rundt med Fyrstens og bliver ofte meget vred på den, når det ikke lykkes;) Så selvfølgelig må hun have sin egen! I metal, ligesom fars.

Dukkevognen er egentlig så undværlig, men samtidig så fin!!! Hun har allerede en dukkevogn og en dukkeklapvogn. Men de er hverken tuttenuttede eller flettede:) Hun ønsker sig generelt dukkeudstyr (pusletaske, bæresele mm), for lige nu er ‘duddi’ det helt store hit, og jeg forestiller mig, at det godt kunne fortsætte sådan, når baby kommer.

Farver, fordi hun eeeeelsker at male! Helst på spisebordet og stuegulvet;) I dag havde jeg kridt med hjem – de var et hit!

Sidst, men absolut ikke mindst: Udklædningstøj! Dette sæt er Emil fra Lønneberg, som hitter stort herhjemme for tiden. Sammen med ‘Nana’ – jeg elsker, at jeg ikke har fået et Teletubbies-barn!

Generelt er Ane vild med alle former for udklædning og pyntedims. Den ene dag kom hun ind i stuen i bar røv og klovneparyk. Til aften indtog hun sin spaghetti i dette outfit:

image

Vi har prøvet at brede ønskerne ud, så der er lidt til enhver pengepung. Samtidig lægger vi meget vægt at tydeliggøre, at tingene også gerne må købes brugt! Eksempelvis har genbrugsbutikkerne ofte fine fastelavnskostumer.

Indlægget indeholder affiliate links – hvis I bruger dem, tjener jeg lidt lommepenge, så jeg selv kan shoppe dét, som Ane ikke får på lørdag:) Eller skumbananer, alt afhængig af min tilstand….

 

 

Lørdagsshopping

Jeg har aldrig rigtig været den store shopper. Ikke at lysten ikke har været der – tværtimod!!! – der har bare altid været vigtigere ting at bruge pengene på.

Først skulle der spares op til et bryllup, så skulle vi af med en først en pæn slat til fertilitetsbehandling og efter det en endnu større til selvbetalt barsel.

På det sidste har jeg tilladt mig at give en smule los. Jeg er naturligvis pisse god til at retfærdiggøre mine køb overfor både Fyrsten, men egentlig også mig selv – mit ændrede korpus kræver jo en lille garderobeændring;)

I morges landede der en mail fra Zalando (budre så meget afmelde dem!!!) med en rabatkode på 15% på i forvejen nedsatte varer. Altså, billigt tøj som bliver endnu billigere! Så kan man næsten godt sige, at man jo ikke bruger penge, men sparer, ikk’?!

Øverst på ønskesedlen står disse skønheder:

image

SÅ smukke! Men ak og ve – jeg tør simpelthen ikke shoppe sko nu. Efter jeg er blevet gravid, aner jeg simpelthen ikke, hvilken størrelse jeg bruger??! Måske det bliver undskyldningen til at få en masse nye sko, når jeg engang har født;)

I stedet lader jeg fornuften råde og klikker diimagesse to hjem:

 

 

Lækre, slaskede bukser – her! Og meeeega fed cardigan – her!

Jeg er desværre – not;) – nødt til at finde lidt mere, for rabatten gælder først ved køb for 500 kr. “Jamen, så er jeg jo nødt til det, skat?!”

 

Havde jeg været knap så rund om maven, havde disse fundet vej til indkøbskurven:

image

 

 

Der er så mange fine nederdele til billige penge, som fx den prikkede.

Men I skal være hurtige – flere af dem som min tyndere udgave har forelsket sig i, er blevet udsolgt indenfor det seneste kvarter:/

Koden hedder: WHS45NSM – Undskylde, men det er federe at synde, når man ved, at man er flere om det;)

 

Indlægget indeholder affiliate links:)

Tøj at vente i

Jer, der har fulgt med på Instagram, ved, at jeg fik mave ret tidligt i graviditeten.

Faktisk måtte jeg allerede lægge mine almindelige bukser væk omkring 8. uge. Både mave, hofter og numse besluttede sig for at udvide, og jeg havde det bestemt ikke særlig bekvemt i mit almindelige tøj.

I kølvandet på fertilitetsbehandlinger, selvbetalt barsel og projekt håndværkertilbud er budgettet, ligesom bukserne, en smule stramt, hvorfor jeg ikke har syntes, at jeg kunne kaste mig over de lækre og lidt dyrere ventetøjsmærker, der er derude. Og ærlig talt så blev jeg en anelse skuffet over udvalget i H&M:/ Jeg er kun 160 høj, og det meste af tøjet fik mig mest af alt til at ligne et telt. De bukser jeg kan passe om maven og numsen er cirka tre meter for lange i benene….

Men hvad H&M mangler på den front, gør de op for i deres Basic-afdeling!

Min veninde, Ditte, rådede mig nemlig til at stikke næsen og maven derover i stedet. Der er tilpas meget strech i tøjet til, at det kan bruges gennem hele  graviditeten – og, for Dittes vedkommende i hvert fald, også efterfølgende.

Se, den tankegang kan jeg li’:)

Så nu er gaderoben fyldt op med Basic-varer fra H&M, suppleret med lidt godt fra Vila og Føtex:)

Jeg har købt en del lange toppe fra H&M, hvor der er rigeligt plads til både mave og numse. De er skide gode til et par jersey-bukser eller en nederdel og så bare en cardigan ud over, hvor maven kan få lov at strutte lige så tosset den vil. Derudover har jeg tømt H&M for kjoler. De har haft nogle virkelig lækre af slagsen med høj udskæring foran, som er ret fint i fht at der også udvides i frontpartiet;) De er desværre ikke længere at finde på deres hjemmeside, men måske man kan være heldig i butikkerne. Ellers har Vila en der minder om her.

image

 

De tre cardigans er fra Vila og kan findes her, her og her 🙂 De to sorte er på tilbud nu! Den sorte kjole må du i H&M og lede efter – ellers er den i pink😉 Jeg har selv købt den i sort og grå med striber, og den er super god her i varmen, men kan også sagtens bruges til efteråret med strømpebukser.

Jersey-bukser (som måske nærmere er leggins med snor i livet…..) har jeg fundet i Føtex. Deres nye mærke, VRS, har nogle ret lækre ting! Blandt andet sømløse bh’er/toppe uden bøjle, som muligvis ikke er det mest sexy, man kan tænke sig til, men som føles fantastiske, når ens bryster har vokseværk!

Jeg havde et par af bukserne på i dag, sammen med den grå cardigan, som jeg har boet i siden den kom ind ad døren.

image

Kæden om halsen er en kugle med en klokke i. Den kaldes en Bola og stammer vist oprindeligt fra Mexico. Fra babyen begynder at kunne høre i maven, har man kæden på. Babyen vænner sig til lyden, som den så efter sigende kan genkende og finder beroligende efter fødslen:)

Min kollega, Trine, havde sådan en ved sine graviditeter, og jeg syntes, at tanken var så fin! Egentlig havde jeg glemt alt om det, men min bonusmor havde én (hun er ikke gravid), som hun gav mig, da jeg fortalte, hvad formålet med den var. Jeg har sidenhen prøvet at overbevise hende om, at hendes håndtaske i virkeligheden er en pusletaske – den virkede ikke….

 

Ps. indlægget indeholder de famøse affiliate links – det har jeg aldrig prøvet før! I kender dem med garanti godt, men hvis ikke: hvis du shopper via links i dette indlæg, så tjener jeg lidt håndører til skumbananer og brie:)