Hvad jeg skriver om, når jeg skriver om at skrive.

Når jeg går på nettet på min telefon, giver den mig altid fem forslag til sider, jeg skal besøge. Google, Boliga, noget arbejdsrelateret, Politiken og ‘log ind på din blog’. I dag var den sidste erstattet med Netto. De har haft fødselsdag, og man har kunne vinde præmier. Det gjorde man ikke. Til gengæld fik man syn for, at man åbenbart blogger for lidt pt.

Det er ikke fordi, jeg ikke har noget på hjerte. Jeg har masser.

– der er det med, at Jasper ikke taler. I hvert fald ikke i forhold til, hvad der er forventeligt af en dreng på hans alder. Bekymringen. Og irritationen over bekymringen, fordi jeg jo er udmærket klar over, at børn udvikler sig i forskellige tempi. Men også stoltheden, når der kommer nye ord. For et par dage siden begyndte han at bruge mere end et ord af gangen. “Min mor!”, siger han<3

– eller det med den samtale, jeg havde med en veninde. Om hvordan jeg føler, at jeg bliver mere og mere socialt akavet og selvbevidst på den ufede måde med alderen. Tankerne om, hvad det skyldes, og ikke mindst hvordan jeg forholder mig til det. Hvordan jeg til tider føler, at det hæmmer mig. Og min store forbløffelse over at indse, at jeg åbenbart ikke er alene.

– og det med, at jeg føler skam, når jeg bruger penge. Sådan dybest set hver gang. Ikke overfor nogen som sådan, bare en generel følelse af skyld og skam. Og i den forbindelse om en gammel udfordring fra en blog-veninde om at købe en absurd dyr kringle. Eller måske var det en tærte? Den var i hvert fald dyr!

– og det med de smukke røde sko, som jeg skammer mig over at have købt, men ikke ville kunne leve uden! Kringle kan jeg til gengæld godt leve uden.

– det med at have en dobbeltseng med sidevogn, når nu vi alligevel altid ender med at ligge alle fire i vores kingsize 160-seng. Og det med ikke at ønske, at børnene ville sove i deres egne senge.

– eller det med simpelthen ikke at kunne forstå, hvordan det kan være, at børn i så mange sammenhænge blive anset som værende en gene for omverdenen? Jeg mener, der findes relativt mange af dem. Måske det var nemmere, for ikke at tale om mere respektfuldt, at indrette verden lidt mere efter dem end den anden vej rundt? Siger moren, som modtog evil eyes af den virkelig vilde slags, fordi hun vovede at tage to børn med på restaurant i Tivoli. En mandag i vinterferien. Kl. 17.30.

– der er det med, at jeg har fået lov til at skrive et gæsteindlæg hos en anden blogger. Et vigtigt et af slagsen. Et af dem jeg selv har skrevet mange af herinde, om hvordan man bruger sproget, når man taler om børns genetiske ophav. Altså – et af dem, der nærmest burde skrive sig selv. Det gør det bare ikke. Jeg har skrevet det om 20 gange. Og lidt mere, tror jeg. For den her gang har jeg mulighed for at nå ud til mange flere, end jeg plejer. Med et emne som er så uendeligt vigtigt for mig. Jamen, hej med dig, præstationsangst!

– og så er der det der med, at jeg jo er stoppet med at amme og derfor kan donere æg. Hvilket jeg skal. Når jeg lige har trukket vejret. Og nå ja – når jeg lige ved, om jeg ender med at måtte bruge alle mine omsorgsdage på at have ungerne hjemme i forbindelse med lock outen.

– og det med at måtte erkende, at selvom jeg insisterer på, at jeg ikke er blogger, så har jeg fremdyrket et vaskeægte bloggerbarn. Det er i hvert fald dét, min kamerarulle fortæller mig…. (“Næ, se nu der – en kurv! Den må foreviges!)

3f504078-1a6d-4a6c-bec9-295bc875befd8b60498d-b275-4e34-b49a-a0e1a595e79762a757cc-4046-45d9-889e-f474a7d7c572b7d32dea-136e-40bb-8548-41da736307a2

 

Ja, der er masser at tage fat på. Jeg ved bare ikke helt, hvor jeg skal begynde. Så nu begynder jeg her. Med at skrive om alt det, som jeg ikke skriver om. Men som jeg nu skrev lidt om alligevel;)

Date!

Er det irriterende, at jeg synger med?”, spurgte min sidemand mig, da jeg havde hvisket til ham, at jeg håbede, at han ville synge med på næste nummer. “Slet, slet ikke!”, svarede jeg. “Jeg var ikke ironisk. Jeg synes, det er skønt, at du synger med!”. Så han sang med videre på 90’er poppen. Manden, der var næsten 2 meter høj og havde tatoveringer op og ned ad begge arme. “Mit yndlingsnummer er ‘Dolphin Girl’.”, sagde han bagefter. Tal lige om ikke at dømme på udseendet.

Jeg er ret sikker på, at jeg var alderspræsident med omvendt fortegn til Sko/Torp-koncerten i går, som var min julegave til Fyrsten. En julegave som passende blev indløst på hans fødselsdag. Men alderen er jo ligegyldig. Ligesom antallet af tatoveringer er det. Det vigtige er, om man nyder musikken, hvilket min sidemand helt tydeligt gjorde. Og det gjorde Fyrsten og jeg også. Også selvom jeg skulle tisse under det meste af koncerten. For en stor fadøl betyder åbenbart en liter på Vestegnen.

Det var vores tredje date siden 2014. Men egentlig ved jeg ikke helt, om jeg synes, at de to foregående fortjener at gå under betegnelsen ‘date’. På den første af dem var jeg i hormonbehandling med alt hvad dertil hører, og Fyrsten var syg. Så spisningen blev sprunget over, og vi tog direkte til koncert og derfra hjem i seng. Den anden var på en onsdag. Hvor Fyrsten sad fast i trafikken og kom for sent hjem, hvorfor spisningen bare blev til et pitstop på det første burgersted, vi mødte på vores vej. Så til koncert, hvor jeg måtte sidde ned, fordi jeg var temmelig højgravid. Men så var der i går. Hvor hverken trafikken eller hormonerne drillede. Hvor vi havde bestilt bord på restaurant og indtog præcis den mad og vin, vi havde lyst til, uden at skele til prisen. Hvor vi hørte dejlig musik og kyssede undervejs. Og grinede af mig og min utrænede blære, som måtte tømmes bag en busk efter koncerten, fordi toiletkøen var for lang. Vi gjorde stop på en brun bodega på vejen hjem, og drak endnu en øl, før vi vendte næsen mod Palæet, hvor børnene sov, og barnepigen sad med fødderne på sofabordet, klar til at drikke et glas vin og høre om vores aften.

Jeg har vist efterhånden nævnt et par gange, at vi ikke har det store datingbehov. At vi finder ligeså meget glæde i de mange projekter, som vi er fælles om herhjemme. Og at vi sagtens kan tage ud og opleve ting og være sammen MED børn. Men bare én gang om året ville det være skønt at have en aften, som den vi havde i går. For det var fandme hyggeligt:)

En helt almindelig fredag….

På denne dag forrige år vraltede jeg rundt på Fisketorvet blandt en million andre for at shoppe julegaver til spotpriser. Det brugte jeg noget af tiden på. Resten af tiden brugte jeg med min medbragte madpakke, som blev åbnet hver gang jeg kom forbi en sofa. Der er mange sofaer på Fisketorvet. Men jeg var også meget sulten! Jeg prustede og stønnede mig hele vejen hjem til min egen sofa med mine 100 kg, som min kropsvægt og mine indkøb tilsammen udgjorde. Og så svor jeg, at jeg ville shoppe online næste år.

‘Næste år’, som altså så var sidste år, trillede jeg rundt i Rødovre Centrum med barnevognen læsset med indkøbsposer, mens jeg desperat og uden held forsøgte ikke at ramme nogen med vognen. Fordi det ville vække barnet. Uden madpakke, hvilket var en fejl. For jeg er kronisk sulten, lige meget om jeg er gravid eller ej. Turen hjem i bussen var et helvede! Chaufføren kørte med hovedet under armen, og Jasper skreg, og jeg svor, at jeg ville shoppe online næste år.

‘Næste år’ som altså er nu, har jeg besluttet mig for ikke at shoppe en flyvende fis – hverken ude i virkeligheden eller online. Fordi jeg har tusind ting, jeg hellere vil bruge aftenen på end at forsøge at overskue et hav af tilbud, som helt sikkert er gode og fine, men som jeg helt sikkert alligevel ikke mangler. Og jeg har overhovedet ikke været tjekket nok til at få familiens juleønsker i hus tids nok til, at der kan handles julegaver nu. Så. Jeg vil lege, at det bare er en helt almindelig fredag, smække benene op og lade alle jer andre om at hapse de gode tilbud!

Jeg vil dog gerne lige tippe jer om, at der er nogen ret gode tilbud at komme efter hos Nilens Jord – så kan du evt shoppe dig en foundation og en blush, hvis nu Black Friday har efterladt dig lidt mat i betrækket;)

Det var nogenlunde sådan her, jeg så ud, da jeg vraltede rundt på Fisketorvet. Så tror jeg da fanden, at jeg var træt!
Det var nogenlunde sådan her, jeg så ud, da jeg vraltede rundt på Fisketorvet. Så tror jeg da fanden, at jeg var træt!

OOTVSTODWYHBPOY

Indeholder reklame i form af reklamelinks

OOTVSTODWYHBPOY

= outfit of that very special time of day when you haven’t been peed on yet.


img_8217

 

Jeg er kommet til at købe lidt tøj. Eller. Jeg blev nødt til det! Sagen er, at vi endelig har fået klædeskab i soveværelset (bemærk venligst de flotte, blå døre!), og i den forbindelse har jeg været Fyrstens klude igennem. Jeg siger ‘klude’ fordi, noget af hans tøj er mere end 25 år gammelt! Det er sgu rigtig nok! “Jamen, Lasse købte den jo med hjem til mig fra Prag?!!”, sagde han, da jeg forsøgte at smide en forvasket OG mavekort (oh yes!) t-shirt ud. Så nu hev jeg lidt penge ud af min ‘jeg sparer ikke sammen til noget bestemt, men min far har lært mig, at man bør have en opsparing’-opsparing og smed en masse tøj i kurven på Zalando. T-shirts med korte og lange ærmer, shorts og bukser. Basisting. Uden fnuller og falmen og vigtigst af alt med længde, så maven dækkes;) Men altså – så var jeg jo også nødt til at bestille noget med til mig selv! For ikke at forvirre Zalando, som jo ellers kunne mistænke, at mit dankort var blevet stjålet eller noget. Og i med at den ene ting var fra herreafdelingen, var jeg nødt til at købe to. Pis ogs’;)

Fra herreafdelingen shoppede jeg verdens fedeste Nirvana t-shirt (reklamelink) til 97 kr. Jeg var kortvarigt fan i midten af 7. klasse, før jeg tabte mit hjerte til The Cranberries og Kashmir. Men indtil da havde jeg plastret hele væggen over min seng på mit teenageværelse til med Kurt Cobain. Og jeg blev så nostalgisk, da jeg faldt over t-shirten i min jagt på tøj til Fyrsten, at jeg var nødt til at købe den til mig selv. Med i kurven røg også en fin nederdel i imiteret ruskind (reklamelink), som både gør sig fint til bare ben nu, men som jeg også forestiller mig vil klare sig ganske glimrende med et par tykke strømpebukser og mine andefødder til vinter.

img_8204img_8216

Og ja, det her er et OOTVSTODWYHBPOY-indlæg. Fordi de færreste mødre med børn under to er så heldigt stillede, at de kan have et sæt rent tøj på i meget mere end 17 minutter. Hvilket er den tid jeg har om morgenen, fra Jasper vågner til han enten tisser, savler eller snotter på mig. Og er man blevet tisset på, må man naturligvis duppe det med en vådserviet og håbe, at det ikke lugter skifte tøj;) Jeg kan så tilføje, at jeg faktisk nåede at have tøjet på i mere end 30 minutter, inden jeg satte mig en blomme. Som jeg vist selv havde lagt på stolen….

Jeg smed lidt ekstra på ønskesedlen på Zalando – hvis nu Fyrsten eller ungerne skal ha’ mere nyt tøj en dag. Pink Floyd t-shirten er virkelig fed, MEN snørene får mig altså til at tvivle lidt. Nu kan den stå på min ønskeseddel, mens jeg overvejer det. Her har den fået selskab af flere fine nederdele – fordi man aldrig kan få nederdele nok! – og en skønhed af en kimono, som jeg bare venter på kommer på udsalg:)

img_8222

Pink Floyd t-shirt, 299 // Grøn nederdel, 399
Rosa nederdel, 239 // Kimono, 759

 

Og har du et mandfolk i huset, som mangler tøj, så fik Fyrsten denne langærmede t-shirt (reklamelink) i to farver. Den virker altså ret god til prisen!

(Photocredit: Ane, 4 år. Instruktioner: hop, flyv og tag håret ned og lav en mærkelig mund og store øjne.)

Når man bliver ramt i hjertekulen

Jeg fik en mail i dag, som ramte mig lige i hjertekulen og efterlod mig med en klump i halsen og tårer i øjnene.

Mailen var fra Titan. Jeg kender ham ikke. Men han skrev til mig i håbet om, at jeg ville hjælpe ham med at nå ud til folk på hans og kæresten Stines vegne.  Og det tog mig under 3 sekunder at tage stilling til, at jeg selvfølgelig gerne ville det!

Stine er nemlig ramt af kræft. For tredje gang. Og som situationen er nu, er behandlingsmulighederne i Danmark udtømt. Men der er stadig hjælp at komme efter i Tyskland og Finland, hvorfor Titan har startet en indsamling til at finansiere dette, samt diverse kosttilskud, cannabisolie mm, som kan lindre Stines smerter. Han har også arrangeret en støttekoncert, som afholdes i Brøndby på onsdag – den kan I læse mere om her.

stineogtitan

Stine er 32 år gammel. Ligesom mig. Men hvor mine største problemer pt. er den tilsyneladende bundløse vasketøjskurv og det faktum, at vi er løbet tør for ost til morgenmaden i morgen, så kæmper Stine for sit liv.

Jeg kan på ingen måde sætte mig ind i, hvordan livet må være for Stine og Titan lige nu. Og jeg kan på ingen måde gøre det lettere. Men jeg kan gøre det her! Jeg kan lytte til Titans bøn og gøre mit bedste for at hjælpe ham med at hjælpe Stine.

For et par uger siden skrev jeg, at vi havde været så uheldige at have indbrud i bilen. Det indlæg indeholdt et reklamelink til de solbriller, som blev stjålet. Og I var søde at klikke på det, så jeg ku’ skrabe lidt penge sammen til et par nye solbriller til Fyrsten. Det blev til 233 kr. Dem har jeg netop overført til Titans indsamling. For Fyrsten kan godt undvære et par solbriller lidt endnu. Titan kan ikke undvære Stine!

Måske der er noget, som du kan undvære?

– Du kan støtte Titan og Stine HER, hvor du også kan læse mere om deres historie og nuværende situation. Du kan også støtte via mobilepay på 61696270.

 

Det er ikke godt nok!

Har I mon læst artiklen om de nybagte forældre, Jon og Camilla, i Information? Ellers kan I læse den lige her.

Og det synes jeg, I skal gøre. For man skal nok se det med egne øjne for virkelig at tro på, at den danske lovgivning kan være skruet så udueligt sammen, at en mand ikke kan få lov at blive juridisk far, fordi han er født med kvindelige forplantningsorganer.

Og når I så er færdige med at blive forarget over det (formoder jeg!), så kan forargelsen kun blive endnu større, når man læser, at vores børne- og socialminister ikke har til hensigt at ændre den paragraf i børneloven, som er årsag til problematikken (artiklen kræver medlemskab, men man kan få første måned gratis.):

img_4979

Det er simpelthen ikke godt nok at gemme sig bag “for barnets bedste”! For det er IKKE for barnets bedste. Havde hensynet til barnet været det overvejende, så havde man naturligvis sørget for, at barnets forældre rent juridisk havde samme status og rettigheder som alle andre forældre. Og hvor skulle der opstå tvivl?? Jon er i alle juridiske henseender en mand, det hersker der ingen tvivl om. Selvfølgelig er han far på lige fod med alle andre mænd, som er blevet forældre ved hjælp af sæddonation.

Jeg er fuldstændig forundret og forarget over, at sådan en sag overhovedet kan opstå. I 2017. I Danmark. At man har mulighed for juridisk kønsskifte, men ikke kan få de samme rettigheder, når det kommer til forældreskab. “Du er en mand. Men…..”

Jeg er ikke politiker. Og jeg er ikke synderligt politisk aktiv. Jeg har ikke mere kendskab til børneloven eller kønsskifte end de fleste andre. Men jeg ved, hvad det vil sige, når der sættes spørgsmålstegn ved ens forældreskab. Jeg ved, hvad det vil sige at stå som nybagt forælder og skulle slås med det, som andre betragter som bureaukratiske ligegyldigheder. Men som indefra føles som alt andet end ligegyldigt. Og i vores tilfælde kunne man dog endda, på trods af personlige følelser og holdninger, se bare en snert af fornuft i lovgivningen. Om man så var enig i den eller ej. I det her tilfælde er der, efter min mening, absolut ingen fornuft at spore!

Det er simpelthen ikke godt nok!

12. december – Jagten på den perfIGte jul

Indlægget er sponsoreret af Kitchen4kids.dk og Carmex.
Envidere er denne julekalender lavet i samarbejde med bloggen Lillemor.

Indlægget indeholder reklamelinks.

img_1448

Du kan i dag vinde forklæde og/eller kokkehue til en værdi af 249 kr. fra Kitchen4kids.dk.
Du vælger selv, hvilket sæt du ønsker.
Derudover kan du vinde tre forskellige udgaver af Carmex-læbepomaden.
Alt du skal gøre for at være med er at smide en kommentar med “God jul”.

Husk at du også kan deltage i konkurrencen hos Lillemor. Der trækkes en vinder på begge blogs, altså kan du fordoble dine vinderchancer ved at deltage begge steder:)
Alle andre kommentarer er også velkomne, men kun “God Jul!” kommentarerne medregnes for deltagelse i konkurrencen. Man kan deltage i konkurrencen HELE 12. december. Vinderne vil blive trukket i morgen d. 13. december og vil få direkte besked. Så husk at udfyld med mail adresse.

Dorthe, som står bag webshoppen Kitchen4kids, har en vision om
at få børn til at deltage mere aktivt i madlavningen og lave rigtig mad med rigtige køkkenredskaber.
De fine forklæder fra Kitchen4kids beskytter ikke blot barnet fra varme stænk og pletter på tøjet,
men er også med til tydeligt at vise barnet retningen for, hvad der nu skal ske – nemlig madlavning.
Forklæderne får i mange flotte farver og kan ses HER.

Du kan følge Kitchen4kids på FACEBOOKINSTAGRAM og på HJEMMESIDEN.

img_1716img_1717

Den klassiske læbepomade fra Carmex har 80 år på bagen, og den holder stadig!
Carmex beskytter mod vind og vejr. Den virker kølende og er fugtgivende og beskytter mod tørre og sprukne læber. Den er kort sagt din bedste ven her i vinteren!
Carmex forhandles i MATAS.

img_1703

Har du lyst kan du følge @monsterkedeligunderskudsmor og @megaflotoverskudsmor på Instagram.

Se en oversigt over hele julekalenderen HER.

Skulle du selv få lyst til at kaste dig ud i en chokoladekage, som hverken kræver økologisk, koldpresset kokosolie eller blod fra en enhjørning, så læs med HER.

Og husk at følg med i morgen i Jagten på den perfIGte jul!

En ode til Maria

Jeg var 14 og beruset i solbærvodka,
hun kom hen, og hun sagde: “Hej:)
Hvis din mor vil ha’, du skal tidligt hjem,
ka’ du bare sige, du sover hos mig!”

Nu har jeg kendt hende mere end mit halve liv,
og jeg slipper hende ikke igen.
For man skal holde krampagtigt godt fast,
når man får så fantastisk en ven.

Hun er en af de dejligste, jeg kender.
Og jeg kender ikke så få!
Men ingen er helt som hende her,
det kan flere skrive under på.

Hendes hår er stort og bølget
og rødt som en brændende ild,
en skarp kontrast til hendes rolige sind,
for hun er nærværende, åben og mild.

Ukuelig optimist og evigglad
og hun giver de varmeste knus,
som kan mærkes helt ned i lilletåen
og fylder én med kærlighedsbrus.

Og når hun hører mig mugge flere måneder i streg en lille, bitte smule,
fordi Fyrsten sløjfer mors dag,
så køber hun bare en gave til mig
“For det skal en mor sgu da ha’!”

Hun er også lidt skør, må man sige,
med særheder som ingen anden.
Eksempelvis arrangeres hendes bogreol udfra,
om forfatterne ville ku’ li’ hinanden;)

I dag er det hendes fødselsdag,
og jeg har skam forsøgt at ringe,
men når linjen er optaget gang på gang,
så må man en ode bringe.

Så min elskede Maria – tillykke med dagen!
I morgen da fejrer vi dig.
Og hvis Michael vil ha’, du skal tidligt hjem,
kan du bare sige, du sover hos mig;)

img_0941

Vinder af powerbanken og intet andet;)

Annonce // Indlægget er lavet
i samarbejde med Powerbanken.dk.

Så er der trukket en vinder af den fine ugle-powerbank!

img_0638

Tillykke til dig, Amalie:) Jeg sender dig en mail!

Og husk at I kan shoppe med 15% rabat på Powerbanken.dk med koden ‘fyrstenogfruen15′🙂

Og jeg burde sikkert skrive noget mere, men jeg er gået i seng. Og nu vil jeg sove! Må I alle ha’ en skøn søndag aften med kærlighed, chokolade og masser af batteri på telefonen;)

Dem, jeg knækker cancer for <3

Dette er en genudgivelse. Jeg skrev indlægget for et lille års tiden, men i anledning af ‘Knæk cancer’-ugen, kommer det ud igen. Til ære for dem, som jeg ønsker at knække cancer for. Smid gerne en kommentar om hvem du knækker cancer for <3

…….

Haldis havde en swimmingpool i gården, der hørte til hendes lejlighed. Når jeg besøgte Laura i København, tog vi ofte hjem til farmor Haldis. Ikke på grund af poolen, men selskabet. Hos Haldis kunne man bytte én købecigaret til tre hjemmerullede, som hun opbevarede i en Erik Kold-smørbøtte på kakkelbordet i stuen. Det syntes vi, var en god handel. Vi kiggede i fotoalbums, og Haldis fortalte historier om et langt liv levet i selvsamme lejlighed, hvor vi sad. Om kærligheden til sin mand, og om at måtte begrave to af sine børn. Vi drak kaffe og spillede kort. Den dag i dag aner jeg ikke, hvad spillet hed. Vi kaldte det bare ‘farmor’.

Tina badede altid nøgen på Vejlø. Selv da alle de gamle ølejrdeltagere begyndte at trække i badetøjet, fastholdt hun sin ret til at være nøgen. Vi delte øl og meninger, og selvom jeg kun var en forvokset teenager, talte hun altid til mig, som var jeg voksen og mine ord havde værdi.

Vibeke boede i kollektiv på Bornholm. Og alle mulige andre steder, tror jeg. Engang skulle Reimer Bo interviewe hende omkring kollektivet. Han blev forelsket i hende, hvilket jeg godt kan forstå. Den Vibeke, jeg kendte, var muligvis ældre og nu med helt eget køleskab og uden lilla stofble om håret. Men jeg blev også lidt forelsket i hende. Allermest forelsket blev min svigerfar.

Marianne var jyde med stort J. Alt ved Marianne var stort. Særligt hendes stemme, hendes latter og hendes armbevægelser. Mest hendes hjerte. Hendes ældste datter er på alder med mig. Hun er ligeså stor og farverig og fantastisk som sin mor.

Pia var ligeud af posen. Der var aldrig noget pis der! Hun lavede verdens bedste spaghetti carbonara og havde den skønneste humor. Sort og tør. Pia selv var alt andet end tør. Hun havde en energi og et drive, jeg sjældent har set mage til.

Erik samlede på Cold Case-slutninger, som han optog på video. Han havde højttalere i alle rum, og der var altid musik i lejligheden. Sådan lærte jeg at elske Fleetwood Mac. Han hentede mig og Laura fra vores første Roskilde Festival og serverede cola og pomfritter for os på madrasserne foran tv’et. Vi så Face Off og Air Force One, og da vi var færdige, så vi dem igen. Han gav mig engang en iPhone i julegave. Vi var fanget i baby-projektet, og han syntes, at jeg fortjente det. Den tanke gør det til den fineste gave, jeg nogensinde har fået.

Min mormor var mit et og alt. Sådan en bedstemor jeg håber selv at blive en dag. Hun var stolt af ALT, hvad jeg gjorde. “Du er min stjerne!”, sagde hun ved hver given lejlighed. Vi spiste blødkogte æg, så Horton Sagaen, drak kaffe og spillede yatzy. Hun vandt som regel, men det gjorde ikke noget. Hun hældte Verdi ned ad min brudekjole 5 minutter efter vielsen. Det gjorde heller ikke noget. Hun døde af kræft for 5 år siden. Det gjorde noget. Det gør noget. Jeg savner hende hver eneste dag!

Tak fordi I var<3

image

Hvis I ønsker at give et økonomisk bidrag til ‘Knæk cancer’ vil jeg anbefalet jer at kigge forbi Simone Thorup EriksenInstagram. Simone laver hvert år et nyt Knæk cancer-kort, og har i år slået sig sammen med en håndfuld skønne damer. Ved at mobilepaye 58 kr til 22694043 og notere din adresse i tekstfeltet modtager du to A5 kort. De 8 kr. går til porto og de sidste 50 går ubeskåret til ‘Knæk cancer’-showet på lørdag.