Banke, banke på….

Hvem der? 

Fyrsten.

Fyrsten hvem? 

Fyrsten, du ved nok.

Nej, så havde jeg jo ikke spurgt….

Fyrsten! Ham med fruen?!

Øh, jeg er stadig ikke med?

Ham der, der er tosset med lyskæder og Star Wars! 

Det siger mig altså ingenting?!

FYRSTEN! Ham, der starter nyt job på mandag!!!

Nåhhhh, ham! ….. Hvad med ham? 

Ikke noget med ham. Altså, udover det med jobbet.

Du er virkelig dårlig til banke på-jokes!

Så følger du mig tydeligvis ikke på snap-chat;)

(FYI, det er virkelig svært at lave “Fucking hallelujah, Fyrsten har fået et job!!!” om til en banke på joke! Selv for mig!)

 

Tilbageblik – for et år siden

image

Facebook fortæller mig, at jeg så sådan ud for et siden. Når jeg ser det i dag, synes jeg egentlig, at jeg ser ret stor ud. Pæn, men stor med tanke på, at jeg ‘kun’ var 6 måneder henne. Jeg havde godt nok også på dette tidspunkt taget omkring 20 kg;) på. Der var stadig en måned tilbage før barsel, så jeg cyklede dagligt sammenlagt 15 km. til og fra job.

Hold kæft, hvor var jeg træt! Den der træthed, som mange oplever i starten af graviditeten, sprang jeg let og elegant henover. Men både den og kvalmen gjorde sit indtog i tredje trimester. Jeg kunne stå op og sove. Faktisk mindes jeg, at jeg var i biografen med nogle elever, som var en smule fornøjede over, at jeg kunne sove gennem en hel film. Derudover begyndte jeg at få mere og mere vand i kroppen. De første 30 skridt, jeg tog om morgenen, føltes som at gå på glasskår, og jeg kunne ikke længere passe mine sædvanlige sko, men måtte ud og købe større.

Op til tredje semester var graviditet gået rimelig gnidningsfrit. Fysisk, i hvert fald. Psykisk var en anden sag. Jeg tror først, at det var i tredje semester, at jeg begyndte at føle mig helt sikker på, at det her rent faktisk ville ende med en baby. Op til da havde jeg tusindvis af katastrofetanker, og det var svært for både mig og Fyrsten at give os hen til ubetinget glæde. Men heldigvis ændrede det sig:)

Det var også omkring september 2015, at Fyrsten begyndte at insistere på, at det var en dreng. Ikke gætte eller ønske sig, men slet og ret være fuldstændig overbevist om, at det ikke kunne være anderledes. Og jeg skældte ham ud. For vi vidste det jo for fanden ikke. Og jeg gad ikke gå og tro og forestille mig noget, fordi han plantede frø i min underbevidsthed. Hvilket var præcis det, der skete – jeg forestillede mig en dreng. Som skulle hedde Jasper:)

I september 2015 skrev jeg lidt på bloggen om vægtøgning i graviditeten, noget om at være fuldstændig rablende vanvittig og begyndte at vælte vægge med kun 100 dage til termin, og en ode til de 92 æg, som kom forud for Jasper-ægget:)

Det er ret skægt sådan at tænke tilbage på dengang, hvor vi bare var mig, Fyrsten og Ane. Det er kun et år siden, men et helt andet liv. Og nu er vi her. Jeg er stadig træt, men kan da passe mine sko igen;) Og spisestuen? Den er stadig ikke færdig;)

Navngivning med tolags lokumspapir

Ja, det her burde jo være et “Fruen og Lillemor”-indlæg…. Men Fruen har haft travlt med en navngivningsfest, og Lillemor med job og en omgang skoldkopper. Så vi har simpelthen ikke haft tid til at filme og må springe denne uge over. Undskyld, svigermor!

Så i stedet er det et “alt muligt andet”-indlæg, hvor jeg berette, at festen i søndags var helt fantastisk! Regnen blev væk, og det samme gjorde de syv forskellige slags kager, der var på bordet. Altså væk i folks maver. Fortyndet op med rigelige mængder nescafé og et enkelt dåsebajer eller to. Jeg får en smule åndenød, når jeg præsenteres for andres fester på de sociale medier. Med farvekoordineret service som matcher hovedpersonens nøje udvalgte OOTD – #ogsåkendtsomtøj. Ja ja, det er da pisse flot og overskudsagtigt og ikke mindst beundringsværdigt. Jeg er i hvert fald fuld af beundring. Men jeg er også fuldt bevidst om, at jeg simpelthen ikke gider løbe et planlægningsmarathon i jagten efter toiletpapir, der matcher ballonerne, for så at være fuldstændig tappet for energi, når målet nås og dagen oprinder. For det ville jeg være! At andre tilsyneladende kan foretage den manøvre uden så meget som at svede, er jeg ganske forvirret og imponeret over.

Vi tog den nemme version – kagebord, hvor veninder og naboer bidrog, paptallerkner og plastikkrus, en nøje udvalgt, forvasket body fra arvelageret til hovedpersonen og hvidt toiletpapir. Tolags, dog. Bare lige for at markere den store dag;)

Og det var pisse hyggeligt! Jeg tog ikke ét eneste billede, fordi jeg havde travlt med at sludre og kværne kage og bare nyde. Ret så vidunderligt, knap så farvekoordineret;)

Vinderen af billetter til Knuthenborg

Så! Tak for jeres tålmodighed – jeg beklager, at jeg ikke fik udtrukket vinderen i fredags som lovet, og jeg beklager endnu mere, at I ikke får en video med Alexander, for han er altså en stjerne!

Til gengæld har jeg selv kastet mig ud i en video, som I får her. Med flækkede negle, synlig ammebh og vist også lidt søvn i øjnene. Velkommen til virkeligheden;)

Tillykke til Randi! Du kan sende mig en mail på efausing@hotmail.com.

Vind billetter til Knuthenborg:)

Annonce – indlægget er lavet i samarbejde med Knuthenborg Safaripark

Vi tog lige en lille afstikker fra Vejlø i sidste uge og kørte et smut til Knuthenborg. Det var ret heldigt, at vi havde den tur i kalenderen, for vejret var ikke noget at råbe hurra for, så vi havde brug for, at der skulle ske lidt andet. Og Knuthenborg er bare altid et hit! Jeg er vokset op en spytklat derfra, så jeg har selv været der mange gange som barn, og Ane var med for første gang sidste sommer.

Da vi ankom til parken, byttede vi om på autostolene, så Ane kom om og sidde på forsædet, hvilket i sig selv var mega stort for hende! Hun fik brochuren i hånden, og så valgte hun ellers selv, hvilke dyr, hun gerne ville se:) Hun var allermest spændt på at se girafferne, og begejstringen var også til at få øje på, da vi trillede forbi de enorme dyr: “Se mor – de findes VIRKELIG?!!”:) 

Æslerne og gederne var også en stor oplevelse for Ane, da man kan stige ud ad bilen og klappe dem. En enkelt ged var helt tydeligt røv træt af at blive befamlet;)

image

Mine personlige favoritting i Knuthenborg:

  • Abebussen. Man får en lille håndfuld mad, som man kan give aberne gennem vinduet i bussen. Det ved de naturligvis godt, så i det øjeblik bussen kører gennem lågen, hopper de op på bussen. Ane fik et lille chok til at starte med, men syntes derefter at det var svært underholdende! Hun gav al sin mad til én grådig fætter. Da den var væk, gav hun ham også min.
  • Gederne og æslerne. Det er et sikkert hit med de dyr, man kan komme ud af bilen og kæle med. Både for børn og voksne.
  • Limpopoland. KÆMPE legeplads med hoppepude, rutsjebaner, gynger mm. Der er desuden en vandlegeplads, så det er en god idé at medbringe badetøj:) Foruden alskens underholdning til børnene, er der spisesteder og iskiosker. Vi havde fået muligheden for at prøve deres picnickurve, som var en STOR tapas til mig og Fyrsten, og en hyggelig ‘madpakke’ til Ane med pølsehorn, frugt, kage og en lille gave. Vores tapas var mega lækker og et virkelig godt alternativ til pizza/burger. Der er også rigeligt med borde og bænke, hvor man kan indtage medbragte madpakker, hvis man er mere til det:) Og så må jeg anbefale deres Mokka frappé – mmmmm!
  • Bygningerne. Ja, jeg har jo noget med huse. Og der ligger de smukkeste og mest eventyrlige huse fra 1800-tallet rundt omkring i parken. Hvor der rent faktisk bor folk! Nøj, jeg ville gerne ha’ banket på for en guidet tur!
  • Rhododendronhaven som bare er helt afsindigt smuk!

image image image image image

Når man har betalt entré til parken, kan man i princippet bruge hele dagen derinde. Og det er ikke noget problem, for der er mere end rigeligt at opleve. Udover dyrene synes jeg, at parken og naturen i sig selv er helt vildt smuk og spændende. Vi tog den korte udgave af hensyn til trætte børn, men jeg glæder mig til at ungerne når en alder, hvor vi kan nå hele parken rundt.

Og nu til det sjove:) Jeg har fået muligheden for at udlodde en tur til Knuthenborg for to voksne og to børn. Alt du skal gøre er at smide en kommentar herunder – skriv gerne et par ord om, hvad I helst vil se i parken. Jeg trækker en heldig vinder på fredag:)

Vejlø, sommer og sol(id regn)

Vi tager på ferie i dag. Til de varme lande? Niks, vi skal, som altid, på Vejlø. Og godt nok skal vi ikke bo i telt i selve ølejren, men i stedet under næsten tæt tag på gården, men det er nu alligevel lidt ærgerligt, at vejrudsigten ser sådan ud:

image

MEN man kan faktisk også lave pisse hyggelige ting i regnvejr:)

Jeg tænker, at vi kan bage pandekager og spille spil. Jeg pakker lidt forskelligt krea-gejl til Ane og mine ‘The 1000 dot to dot book’-bøger. Dartskiven kan sagtens hænges op i hestestalden, og det er skønt at bade i regnvejr!

image

Ja, Vejlø er lækkert i høj sol. Ingen tvivl om det! Men der er satme også dejligt i regnvejr – bare på en anden måde. Oftest er det på de våde dage, at jeg tager min ‘terapi-tur’, som de andre på øen kaldet det. Kan I forestille jer, hvor mange gamle, glemte ting, der befinder sig i et hus, som ikke er blevet ryddet op til bunds i mere end 40 år? Jeg bliver fuldstændig høj bare ved tanken, og jeg finder nye ting hvert år!

Og så der er en helt særlig stemning i hestestalden, når ølejrfolket søger ly for regnen med deres øl, deres instrumenter og deres ukuelige ølejrglæde, som ingen mængder af regn kan ødelægge.

Vi lander på øen først på aftenen, og de første ølejrdeltagere skulle gerne dukke op i morgen formiddag. Det giver mig tid til lige at snuse Vejlø ind i ro og fred. Jeg glæder mig allerede nu til at drikke min aftenkaffe på bænken ved badebroen med udsigt over Nakskov Fjord. Også selvom den muligvis bliver fortyndet af lidt regn;)

– Jeg må hellere tilføje, at Palæet er lånt ud, mens vi er væk. Alt andet ville være synd for vores planter. Og ikke mindst hund og kat;)

Bliv tryghedstester:)

Annonce – indlægget er lavet i samarbejde med Falck Alarm

Som nævnt herinde før havde vi ikke boet i Palæet i mange uger, før vi blev udsat for indbrud. Efterfølgende var jeg rundt og ringe på i nabolaget i håbet om at nogen havde set eller hørt noget, og naturligvis for lige at smide en advarsel. Jeg var forståeligt nok lidt rystet over hele situationen, og en af naboerne kiggede forundret på mig og sagde, at det vel var hvad man kunne forvente, når man købte hus i sådan et kvarter. At så vidste tyvene jo godt, at man var ‘ved muffen’.

Lad mig lige starte med at sige, at der er meget få ‘muffer’ i Palæet! Vi er en lærer og en håndværker, som har købt et håndværkertilbud. Vores hus havde for fa’en mos på taget og rådne vindskeder! Tyven løb da også ‘kun’ med pung, iPod og kalender – sidstnævnte var en fin sag i læder, som godt kunne forveksles med en pung, men med mindre tyven havde en særlig interesse i min cyklus, tvivler jeg på, at den var særlig meget værd for ham;) Der har – 7 9 13 – ikke været indbrud siden. Om det skyldes hunden, alarmskiltene eller det faktum, at tyvene har sandet, at Palæet ikke indeholder de store rigdomme, med mindre man kan betale sin pusher med prikkede kopper eller gamle sukkerdåser, ved jeg ikke. Jeg er bare glad for, at de holder sig væk!

image

Mine rigdomme;)

Men naboens kommentar fik mig også til at rynke lidt på næsen. Det kan da ikke være rigtigt, at man nærmest må forvente indbrud, fordi man bor et bestemt sted?? I mit barndomshjem var hoveddøren aldrig låst. Som i virkelig aldrig. Og jeg ved godt, at der er stor forskel på Lolland og Hvidovre, og at tiden er en anden, men alligevel. Jeg synes godt nok, det er trist, at indbrud nærmest er en selvfølgelighed, hvis man vælger at bo i hus!

Nå, nu til sagen! Jeg har nemlig fået til opgave at tippe jer om, at I kan vinde muligheden for at blive tryghedstestere for Falck Alarm. Ved at blive tryghedstester får man alarmen gratis i et år og skal i løbet af det år svare på nogle spørgsmål om ens oplevelse af tryghed. Alarmen har en værdi af 6759 kr., og der udtrækkes 10 tryghedstestere. Selvom man ikke bliver tryghedstester, deltager man alligevel i konkurrence om et års gratis Falck Alarm. Du deltager lige her🙂

(Den her slags reklame kaldes en leadkampagne og fungerer lidt ligesom affiliate links. Altså tjener jeg lidt lommepenge, hvis I tilmelder jer konkurrencen via mit link. Jeg ville gerne sige til chokolade, men jeg prøver sgu at holde op. Prøver. Til gengæld er de der Venus barberblade pænt dyre, og jeg satser på, at det bliver sommer og tid til at lufte stængerne på et eller andet tidspunkt!)

Vinderen af en rebozomassage:)

Jeg skylder jer en vinder af min rebozo-give away! Faktisk skulle den ha’ været trukket i fredags, men det havde jeg glemt alt om…..

Jeg har udtrukket denne kommentar:

image

Stort tillykke, Signe:) Du kan sende mig en mail på efausing@hotmail.com, så sætter jeg dig i kontakt med Tina:)

Knæk cancer

Jeg er ikke så stor fan af det der “Talent” på TV2. Jeg synes helt ærligt, at det er lidt kedeligt. Men i lørdags var det altså tilfældigvis den kanal, tv’et stod på, og min røv var for træt og mine arme for korte, så det fik lov at køre. Og det var – som forventet – lidt kedeligt. Men så kom ham der Bilal, der tegnede i sand, og med ét blev noget røvsygt til noget virkelig nært og vedkommende. Og pludselig sad jeg der og hulkede om kap med Nabiha. For de fleste af os kender en, som ikke vandt kampen mod kræft. Nogle af os kender flere. Jeg kender mange.

image

Haldis havde en swimmingpool i gården, der hørte til hendes lejlighed. Når jeg besøgte Laura i København, tog vi ofte hjem til farmor Haldis. Ikke på grund af poolen, men selskabet. Hos Haldis kunne man bytte én købecigaret til tre hjemmerullede, som hun opbevarede i en Erik Kold-smørbøtte på kakkelbordet i stuen. Det syntes vi, var en god handel. Vi kiggede i fotoalbums, og Haldis fortalte historier om et langt liv levet i selvsamme lejlighed, hvor vi sad. Om kærligheden til sin mand, og om at måtte begrave to af sine børn. Vi drak kaffe og spillede kort. Den dag i dag aner jeg ikke, hvad spillet hed. Vi kaldte det bare ‘farmor’.

Tina badede altid nøgen på Vejlø. Selv da alle de gamle ølejrdeltagere begyndte at trække i badetøjet, fastholdt hun sin ret til at være nøgen. Vi delte øl og meninger, og selvom jeg kun var en forvokset teenager, talte hun altid til mig, som var jeg voksen og mine ord havde værdi.

Vibeke boede i kollektiv på Bornholm. Og alle mulige andre steder, tror jeg. Engang skulle Reimer Bo interviewe hende omkring kollektivet. Han blev forelsket i hende, hvilket jeg godt forstår. Den Vibeke, jeg kendte, var muligvis ældre og nu med helt eget køleskab. Men jeg blev også lidt forelsket i hende. Allermest forelsket blev min svigerfar.

Marianne var jyde med stort J. Alt ved Marianne var stort. Særligt hendes stemme, hendes latter og hendes armbevægelser. Mest hendes hjerte. Hendes ældste datter er på alder med mig. Hun er ligeså stor og farverig og fantastisk som sin mor.

Pia var ligeud af posen. Der var aldrig noget pis der! Hun lavede verdens bedste spaghetti carbonara og havde den skønneste humor. Sort og tør. Pia selv var alt andet end tør. Hun havde en energi og et drive, jeg sjældent har set mage til.

Erik samlede på Cold Case-slutninger, som han optog på video. Han havde højttalere i alle rum, og der var altid musik i lejligheden. Sådan lærte jeg at elske Fleetwood Mac. Han hentede mig og Laura fra vores første Roskilde Festival og serverede cola og pomfritter for os på madrasserne foran tv’et. Vi så Face Off og Air Force One, og da vi var færdige, så vi dem igen. Han gav mig engang en iPhone i julegave. Vi var fanget i baby-projektet, og han syntes, at jeg fortjente det. Den tanke gør det til den fineste gave, jeg nogensinde har fået.

Min mormor var mit et og alt. Sådan én jeg håber selv at blive en dag. Hun var stolt af ALT, hvad jeg gjorde. “Du er min stjerne!”, sagde hun ved hver given lejlighed. Vi spiste blødkogte æg, så Horton Sagaen, drak kaffe og spillede yatzy. Hun vandt som regel, men det gjorde ikke noget. Hun hældte Verdi ned ad min brudekjole 5 minutter efter vielsen. Det gjorde heller ikke noget. Jeg savner hende hver eneste dag!

Tak fordi I var<3

 

Det fine Knæk Cancer kort er lavet af Simone Thorup Eriksen. Hun laver et nyt kort hvert år og donerer alle salg til Kræftens Bekæmpelse<3 Billederne er af min mormor – fra en tid længe før vi kendte hinanden. 

Lillebrors navn:)


Kært barn har mange navne – mega nuttet barn har flere!

Herhjemme har vi lillebror, basse, skidefrans, Babse (Ane), skatte, nullergøj, Preben (Fyrsten), lillemanden og junior.

Men – barnet skal jo ha’ et navn. Et rigtigt ét. Og det bliver IKKE Preben!

Som alle andre har vi selvfølgelig talt navne under graviditeten. Vi lagde os ret hurtigt fast på et drengenavn, mens vi havde flere pigenavne oppe at vende uden helt at kunne beslutte os: Marie, Marie-Louise og Lea var dem, vi oftest vendte tilbage til. Men drengenavnet var vi ikke i tvivl om. Der var det her ene navn, som vi var helt enige om. Indtil han blev født….

For da Fyrsten så ham, blev han pludselig i tvivl om, hvorvidt navnet passede til vores lillebror. Lidt en skidt situation for jeg var stadig vild med vores valgte navn, og fordi jeg havde kaldt ham det, mens han lå i maven, kunne jeg ikke forestille mig noget andet. Så alle Fyrstens andre forslag, skød jeg i sænk. For han havde jo allerede et navn i mit hoved!

Fyrsten har foreslået Bjarke, som hans mors familie hedder til mellemnavn. Men jeg kendte engang en Bjarke, som jeg ikke var så vild med, så det navn kunne jeg ikke rigtig forbinde med vores fine lillebror.

I stedet foreslog jeg så Svend, som Fyrstens far hedder, men den gik heller ikke.

Aske er SÅ fint, men det der med ens begyndelsesbogstaver for søskende er ikke lige os. Dermed er Otto, Ole mm også udelukket.

Janus er jeg vild med! Jeg er bare bange for, om han så ville blive drillet med noget, der rimer.

Bror og Nor er også fine navne, men de er efterhånden ret populære. Vi vil gerne ha’ et navn, som passer til Ane og Oliver, og som hverken er for brugt eller for flippet. Et godt og solidt navn som passer til både et barn og en voksen.

Jeg synes godt nok, at det har været svært! Det her navn skal jo følge ham resten af livet (med mindre han selvfølgelig går til numerolog og en dag kommer hjem som Keanu Nicodemus Albatros….). Anes navn blev valgt længe før, hun overhovedet var undfanget – hun er opkaldt efter min mormor Ane Lise, som døde mens vi var i gang med vores første icsi. Og hun ER bare en Ane:) Det skulle helst være lige sådan med lillebror.

I går eftermiddags kom Fyrsten så hjem fra job, og da kollegerne havde spurgt til lillebrors navn, havde han givet det, vi oprindeligt havde valgt. Han havde tygget på det og var nået frem til (eller egentlig nærmere tilbage), at det er det rigtige.

Så nu har lillebror et navn:

Jasper:)

image

Jeg synes, at Jasper er et smukt og stærkt navn! En Jasper er sådan én, som er god ved andre og ikke smider affald på gaden, det er jeg sikker på. Og jeg synes, det klinger godt: Oliver, Ane og Jasper – vores børn:)

Vi kender kun en enkelt Jasper i forvejen, og han er en virkelig sød og rar ung mand, og skulle vores søn blive lidt ligesom ham, så ville jeg kun være godt tilfreds:)

Ps. Miriam, du må godt kan kalde ham Frank;)