Lidt om nuet. Og tis…..

Hej, jeg hedder Elisabeth, og jeg bruger for meget tid på min telefon!

Sådan! Nu er det sagt! Jeg ville ønske, at jeg var sådan et fornuftigt menneske, som havde et normalt forhold til sin telefon og forstod at administrere brugen af den. Sådan er det desværre ikke altid. Nogle gange (ofte….) er jeg lidt for optaget af den. Så skal jeg lige tjekke facebook eller Instagram, skrive et blogindlæg eller læse med hos andre, svare på en mail eller læse en eller anden spændende artikel. Og nogle gange tager det overhånd, og jeg glemmer at være i nuet. Jeg synes dog selv, at jeg er blevet mere bevidst om det og dermed også bedre til at lægge den væk, særligt når jeg er sammen med Ane. Men nogen gange glipper det.

I går havde vi venner på besøg det meste af dagen. Da de tog hjem, skulle Fyrsten lige forbi vores tidligere dagpleje for at hente en søskendevogn, som vi har fået lov at låne. Han kørte ved 16 tiden, sådan cirka samtidig med, at lillebror meldte sin sult, og Ane meldte sit ‘jeg har ikke sovet til middag’-humør. “Det går nok, han er jo tilbage lige om lidt!”, tænkte jeg, mens jeg stak det ene barn en babs og det andet en iPad. Det gik også fint – i en halv time. Så skulle der laves aftensmad, og Ane blev irriteret på iPaden og sådan cirka alt andet i verden. Jeg begyndte at svede lidt ned i gryden med stroganoff ved tanken om, at jeg også gerne skulle nå at få hende i bad, inden maden skulle på bordet kl. 18. Klokken 17.40 var Fyrsten hjemme og fortalte med stor misundelse om Henriks nye, flotte værksted. Stort må det også ha’ været – altså med tanke på at det tog over halvanden time at se det;) Jeg stak lillebror i Fyrstens ene arm og befalede ham at lave kartoffelmos med den anden, mens jeg fik placeret Ane i badekarret. Og så sad jeg der på skamlen ved siden af og blev opdateret på alle de sociale medier på min telefon, mens jeg åndsfraværende forsøgte at sige “ja”, “nej” og “ja, den er meget fin” på alle de rigtige tidspunkter. Efter en 10 minutters tid, hvor jeg er optaget af en sms-korrespondance med min søster, kommer Ane hen og vasker mig i ansigtet med sin vaskeklud. Jeg lægger telefonen væk, og Ane vender tilbage til badekarret, vrider kluden op og vasker mig igen. Det gentager sig en 5-6 gange, før hun konstaterer, at jeg nu er fin og ren, hvorefter hun hopper tilbage i baljen. Hun leger lidt med en haj, og så  hun rejser sig op, tisser i badekarret og siger “Se, mor! Jeg tisser i badekarret:) Igen!”

Pis. Tis. Og mere tis! Sådan blev jeg endnu engang mindet om vigtigheden af at være i nuet…..

image

Lidt om indbrud og paraplyer….

imageimage

Vi havde boet i Palæet i præcis 45 dage, da vi havde indbrud første gang.

Jeg stod op en morgen og skulle ud at handle, men kunne ikke finde min pung. Jeg tømte min taske og opdagede, at også min kalender og iPad var væk. Jeg ringede til Fyrsten, som var på job. Han havde godt nok undret sig over, at hans pung om morgenen  lå på skabet i entréen og ikke i hans jakkelomme. Med mig i røret tjekkede han sin pung og kunne konstatere, at hans dankort var væk.

Der havde simpelthen været nogen inde i vores hjem, mens vi sov!!!

Der var ikke mange kontanter i min pung, men til gengæld indeholdt den gavekort på mange tusind kroner, som vi havde fået i bryllupsgave og nu skulle bruge til at købe fine ting til vores nye hjem. Pis!!!

Forsikringsselskabet meldte klart ud. Der var ingenting at komme efter, fordi man ikke kunne se, hvordan tyvene var kommet ind. De mente, at vi havde glemt at låse døren og kaldte det derfor simpelt tyveri – den samme betegnelse bruger man, hvis nogen napper din taske fra din cykelkurv. Jeg følte mig SÅ krænket! Både af tyvene, men også af vores forsikringsselskab. Der er ikke meget simpelt ved, at nogen går ind i ens hjem, mens man ligger i sin seng og sover!

Mer par dage senere kunne jeg læse i lokalavisen, at man havde pågrebet en bande, som havde begået en række indbrud i det område, hvor vi bor. De var kommet ind i husene med en låsepistol. Sådan én efterlader ikke synlige spor. Dén information sendte jeg videre til forsikringsselskabet, som gik med til at dække vores tab, hvis vi udskiftede vores lås til en med flere cylindere. Tjek!

Dagen efter indbruddet fik vi vores hund. Ærgerligt, at vi ikke havde hentet ham en dag tydeligere! Til gengæld er jeg ret sikker på, at han sendte tyvene afsted igen senere den sommer. Vi stod i hvert fald op til et vindue, der var brudt op, men intet var stjålet og i de fem år, der er gået siden da, har vi ikke haft ubudne gæster.

Ét var de stjålne ting. Det kan jeg klare. Men tanken om at nogen havde været inde i vores hjem, mens vi sov, sad i mig længe! Shit, en ubehagelig fornemmelse!

Nu har vi hund, hundeskilte, alarm og ‘nabohjælp’ – andet tør jeg simpelthen ikke! Og ja, jeg ved godt, at ingen af delene er en garanti imod indbrud, men jeg tror på, at det gør en forskel. Lidt ligesom at det aldrig bliver regnvejr de dage, hvor man har husket paraplyen;)

Hos Falck kan man tegne alarm-abonnementer fra 205-265 kr. pr. måned, og lige nu har du muligheden for at vinde et års abonnement på Falck Alarm inklusive installation, 2 rumsensorer, dørkontakt og fotosensor til en værdi af 6.270 kr. Du skal blot tilmelde dig deres nyhedsbrev her🙂 Jeg har selv tilmeldt mig, for det er alligevel ret mange penge at spare!

Indlægget er sponsoreret af Falck – jeg får lidt ekstra håndører til ammeindlæg og Nutella, hvis I tilmelder jer:)

Min efterfødselskrop

Dagen efter jeg havde født lillebror, stod jeg på hospitalets toilet og betragtede mig selv i spejlet. Det eneste tydelige tegn på, at jeg ikke længere bar et barn, var mit ar. Jovist, maven var lidt mindre rund og fast, men temmelig meget ligeså stor som dagen før. Og så tænkte jeg på alle de der nybagte mødre, jeg havde set på nettet eller Instagram, som var tilbage i deres almindelige bukser efter tre uger – “sådan bliver det ikke med mig!”  tænkte jeg. Jeg fik den idé, at I selvfølgelig skulle ha’ æren af at følge med i udviklingen af min efterfødselskrop, så I kunne se, hvordan en rigtig kvinde ser ud efter at have født. Med nettrusser, voksenble og gennemvædede ammeindlæg. Den plan er min krop godt i gang med at fucke fuldstændig op!

Sådan her så jeg ud henholdsvis en dag og en uge efter fødslen:

Det synes jeg faktisk selv er ret imponerende! Jeg havde en helt klar forventning om, at det ville gå noget langsommere.

Jeg vejede 50 kg, da jeg blev gravid. Inden I bliver for irriteret, vil jeg skynde mig at tilføje, at jeg kun er 160 høj og på det tidspunkt havde ammet i 18 mdr. Da jeg fødte, havde jeg taget 28 kg. på. En uge efter fødslen havde jeg tabt 9 kg, og i dag, 4 dage senere, har jeg i alt tabt 11 kg. Mine fødder er blevet nogle knoglede stakler at se på sammenlignet med før, og jeg kan både passe sko og vielsesring igen. Vielsesringen har jeg dog valgt at putte på fingeren;)

Så herre meget undskyld til jer mødre, som jeg har siddet herhjemme og bandet og svovlet over, fordi sådan er der sgu da ingen almindelige kvinder, der ser ud efter at have groet et menneske i 9 mdr!!! Det er der så åbenbart….. Og herre meget undskyld til jeg, der havde håbet at se min krop i trist tilstand – det må I ha’ tilgode;)

Selvom jeg er imponeret over min krops forandring, så tror jeg bestemt ikke, at jeg kommer tilbage i mine jeans foreløbig. Og det er okay! Jeg har på ingen måde travlt:) Og ja, det kan jeg selvfølgelig sagtens sige, fordi jeg er en lille lort og alt det der, men jeg kan nu engang kun forholde mig til min egen krop.

Hvordan har du haft det med din efterfødselskrop?

 

At være kejserinde

image

Nogle søde damer har informeret mig om, at jeg nu er optaget i en ganske særlig klub. Jeg er nemlig en kejserinde. Jeg er all for positive reformuleringer, så hvis du spørger mig, hvordan jeg helst vil italesætte mit fødselsforløb, så pakker jeg hellere end gerne ‘akut kejsersnit’ væk til fordel for ‘jeg er kejserinde!’ Fyrsten og Kejserinden – det må da næsten være forudbestemt;)

Men hvad vil det så sige at være kejserinde?

Det dårlige:

  • Det gør ondt! Det gør ondt, når du griner, nyser, sidder, står, rejser dig, sætter dig, hoster, taler, ligger på siden, ligger på ryggen, går, strækker dig og lidt til. Fortvivl ikke – hvis du står sådan let foroverbøjet og undlader at trække vejret, så kan man næsten ikke mærke det;)

Det gode:

  • Man må ikke støvsuge, bære tunge ting såsom indkøbsposer, overanstrenge sig, støvsuge og støvsuge.
  • Mormortrusser og bløde bukser er det mest behagelige i verden! Og lige nu er det fuldt tilladt ikke at iklæde mig andet;)

Det ærlige:

  • Det er pisse hårdt ikke at måtte bære Ane! Ja ja, det kan omgås. Jeg går på hug, hun kravler op til mig i sofaen mm. Men jeg har ikke lyst til at omgås. Jeg har lyst til at tage min lille, store pige op! Det er hårdt at blive storesøster. Endnu mere når man bare gerne vil løftes op af sin mor. Av mit hjerte!
  • De fysiske smerter fortager sig hurtigt. Jeg er nu på 8. dagen efter mit kejsersnit og er næsten fuldt funktionsdygtig.
  • Arret er fint og ikke synligt. Jeg havde en eller anden tosset forestilling om, at jeg ville få et kæmpe anker på maven. Det er ikke tilfældet! Jeg har en streg på ca. 15 cm. lige under trussekanten. “Jeg barberer dig lige lidt.”, sagde sygeplejersken. Jo tak, jeg har for fa’en ikke selv kunne nå;) Jeg vil kunne promenere i min bikini til sommer, og ingen vil kunne se, at jeg har fået foretaget kejsersnit.

Jeg er kejserinde – og stolt af det:)

 

Et tak og en vinder:)

Tusind tak for alle jeres gode råd til mit indlæg i går!!! Jeg har altså på forhånd opgivet at svare på alle jeres mange gode kommentarer – det tillader Ane og Lillebror ikke;) Håber det er okay:)

Min plan er som følger: at slå koldt vand i mælken og ikke panikke endnu. Mange er jer er enige om, at det tager noget længere tid at etablere en amning. Lillebror er så lille endnu og skal nok selv finde ud af at blive mere stabil i sit mælkeindtag. Indtil da står den på lange, varme bade, hvor mælkeknuder masseres ud. Pumpen vil jeg fortsat bruge, dog kun til at tage toppen, så ikke smerten bliver for voldsom. En del af jer foreslog blokamning, men ligeså mange argumenterede for, at det er for tidligt endnu, hvilket jeg synes giver god mening. Så den løsning gemmer jeg:) Men tusind, tusind tak – I er satme alle sammen nogle kloge damer!

En anden klog dame er vinderen af min ‘Gæt en baby’-give away. Der var faktisk nogle stykker, der havde gættet køn og dato rigtig, men Rebecca løb suverænt med sejren ved at gætte på kl. 5.30, hvilket kun er en time og 8 minutter fra det korrekte tidspunkt, 6.38. Hvis du ser det her, Rebecca, så smid mig lige en mail på efausing@hotmail.com, ellers finder jeg din mail i kommentarerne.

Og skulle I have glemt gevinstens indhold, så er Rebecca løbet med den fine højdemåler fra Nadia Staldgaard og Filihood, samt en valgfri body fra det lækre, økologiske mærke ‘Roots & Wings’:)

image

41+2

Først og fremmest: Tak for jeres fine modtagelse af mit indlæg i går! Jeg er ganske sikker på, at jeg havde haft samme holdning til brugen af sproget, hvis mine børn var lavet hjemme i dobbeltsengen. Men nu er det ikke tilfældet, hvorfor det selvfølgelig bliver ekstra personligt for mig at skrive sådanne indlæg. Så TAK:)

Og nu en status:

image

Ja, jeg er stadig rimelig gravid. Jeg havde som nævnt tid til hindeløsning i forgårs, men det kræver, at man er bare lidt åben. Bare en liiiiiille smule. Jeg er lukket som en østers, mere snøret til end en nonne til en Tom Jones koncert, ligeså åben og imødekommende  som Inger Støjberg. Der var INTET at komme efter! Jeg var sgu ærlig talt lidt modløs, da vi tog fra jordemoderen. For jeg vil så gerne føde hjemme!!! Fair nok hvis det bliver en hospitalsfødsel, fordi det er bedst for mig eller barnet af forskellige årsager, men det ville godt nok ærgre mig, hvis det kun handler om tid.

I går tog jeg derfor en tur forbi Helle Ella, som flere har anbefalet mig. Jeg ved ikke, om det var selve akupunkturen, Helles ord eller det at bruge en stiv time på at visualisere min hjemmefødsel, som gjorde det. Men der skete i hvert fald noget, og jeg tog derfra med sikker overbevisning om, at vi nok skal få vores hjemmefødsel! Baby kommer, når baby er klar:)

Så i stedet for at mukke over, at jeg stadig er med vom, har jeg taget mig et langt bad og iført mig det fineste nytårsdress, jeg lige kunne finde;) Om lidt får vi besøg af vores venner, Ditte og Lars og deres 2-årige Holger, som Ane elsker:) Ditte er selv gravid i 6 mdr., og præsterede at gå 17 (!!!!) dage over tid med Holger, så hun om nogen forstår min mangel på overskud. Derfor har hun stået for alt til i aften! Faktisk aner jeg ikke engang, hvad vi skal have at spise;) Og det passer mig så fint at skulle bruge aftenen på bare at være med gode venner og glade unger!

image

Godt nytår, alle sammen:)

41+0

Dagens hurtige selfie-status: Humøret er en smule bedre end i går. Der er endda deo under armene og alt muligt! (‘Alt muligt’ betyder i dette tilfælde, at jeg har taget BH på og skiftet strømper.)

Vi napper lige en hindeløsning om en times tid – kryds fingre, tak!

image

En smuk mandag morgen

Det er en usædvanlig smuk mandag morgen i det lille villakvarter. I alle haver og på alle huse glimter lyskæder som tusindvis af små stjerner. Den eneste lyd, der høres, er skridt, der bevæger sig hen over de frostfyldte fliser.

Thorbjørn har luftet den lille gravhund, Lulu, på den samme rute i de sidste 9 år. Han kender kvarteret som sin egen bukselomme, hvorfor benene af sig selv bærer ham den samme vej, som de har har gjort hver morgen i næsten et årti. Det kræver ingen tankevirksomhed af Thorbjørn, som blot følger med. Han tænker i stedet på Birthes frikadeller, som står på menuen i aften, og alene tanken får smilet frem på hans læber. Jooo, det er i sandhed en smuk mandag morgen!

Lulu stopper for at nifle, og Thorbjørn bliver revet ud af sin tanke om Birthes deller. Han ser op på huset, som de er standset foran. ‘Palæ Pompøs’, står der på skiltet på det lille næsten 100-årige hus. På denne frostklare og mørke morgen er dets røde tegltag dækket af en dug af sølv. Alle lys i huset er slukket og ikke en lyd høres. ‘Det er nu idyllisk!’, når Thorbjørn at tænke, før stilheden bliver brudt af et øredøvende skrig:

“JEG VIL SPILLE IPAAAAAAAAAAAAAAAD!!!!!!!”

Så er Ane vågen!!! Skrigeriget varer sådan cirka en halv times tid og udvikler sig til også at indeholde spark, spyt, savl og slag. Så er mandagen ligesom i gang…..

 

Gæsteblogger hos Mestforgravide.dk

Jeg har fuldstændig glemt at fortælle jer, at jeg har leget gæsteblogger på Mestforgravide.dk.

image

Det er altid svært og en smule angstprovokerende for mig at fortælle om min ‘graviditet’ med Ane. I kender mig. I kender min historie og en del af jer har været med, siden tanken om Ane var netop det – en tanke. Men for udenforstående som ikke kender os og vores historie, kan det muligvis være svært at forstå, hvorfor vi har valgt, som vi gjorde.

Men nu har jeg altså fortalt den igen. For at vise at anderledes kan være ret så leverpostejsfarvet;)

I kan læse indlægget lige her.

Anes kalender – en julegaveidé?

ANNONCE – indlægget er sponsoreret af Onlinefotoservice.dk.

Vi har for ikke længe siden fået en fin kalender ind ad døren fra Onlinefotoservice. Jeg har aldrig prøvet at lave en kalender på den måde før – kun de der man lavede på fritidshjemmet, hvor der var klippet et hul, man enten kunne udfylde med et billede eller en tegning. Og selvom den slags kalendere bestemt er både fine og charmerende, så er denne kalender i en helt anden liga;)

image

Det er på ingen måde svært at lave kalenderen! Jeg vil alligevel lige gennemgå de forskellige trin, så I kan høre, hvad jeg har valgt og hvorfor:

Skabelon:

Man kan vælge mellem A4, A3, A2 eller kvadratisk – det gør du her. Vælger du en af de første tre, kan du ligeledes vælge, om det skal være liggende eller stående billeder. Først tænke jeg “Yahoouuu!” ved tanken om en kalender med billeder af Ane i A2. Indtil det gik op for mig, at kalenderen i så fald ville være næsten lige så stor som Ane…. Og hvor hænger man lige sådan én? Så jeg nappede i stedet den kvadratiske, som måler ca. 30×30 cm.,  med den skumle bagtanke, at jeg så kunne bruge mine Instagram billeder…. Sådan skulle det ikke gå.

Layout:

Dernæst valgte jeg, hvilket layout kalenderen skulle have. Der er nogle stykker at vælge mellem – nogle, hvor datoerne fylder meget og nogle, hvor de kun fylder en linie. Jeg valgte den sidste mulighed, fordi jeg ved, at denne kalender bliver til pynt! Det er ikke meningen, at der skal noteres daglige gøremål og lignende. Den skal hænge i køkkenet eller spisestuen, hvor venner, tanter og bedsteforældre kan beundre vores særdeles smukke datter – uden at de samtidig kan følge med i min cyklus og mine tandlægeaftaler;)

image

Billeder:

Jeg valgte, at kalenderen kun skulle indeholde billeder af Ane – på nær forsiden, hvor Fyrsten har sneget sig med. Allerhelst så jeg, at den indeholdt billeder af os alle tre, men der findes desværre kun et fåtal af billeder af mig og Ane sammen – stort set ingen af os alle tre. Som skrevet tidligere tænkte jeg at bruge Instagram-billeder – det er jo de helt særligt udvalgte af slagsen. Desværre er opløsningen af de billeder bare rimelig ringe, hvorfor den idé hurtigt blev manet til jorden. Når det er sagt, at jeg er ret vild med, at programmet selv fortæller, om billederne dur eller ej. Det havde været ærgerligt at få en hel kalender hjem med slørede og grynede billeder. Så langt nåede jeg heldigvis ikke – for undervejs i processen varskoede små smiley’er mig om, at jeg var i gang med noget skidt, hvorfor jeg kunne nå at vælge et billede i bedre kvalitet.

Billedet herunder er et billede, som jeg har taget, af en af siderne i kalenderen. Jeg er MEGET imponeret over billedekvaliteten:)

 

 

Bonus-info:

Det havde naturligvis været nærliggende at bruge kalenderen som julegave. Og jeg ved, at farmor ville have elsket den! Men altså…. jeg elsker den også ret meget! Og billederne er simpelthen af så god kvalitet, at jeg kan hive dem ud ad kalenderen og op på væggen undervejs som månederne går. Så lige den her kalender får lov at blive i Palæet – så overvejer jeg, om der skal bestilles lidt ekstra til julegaverne. Overvejer du det samme, så har jeg fået lov at stikke dig en rabatkode: FYRSTENOGFRUEN – med den kan du købe tre ens kalendere, men kun betale for to. Så er der til begge sæt bedsteforældre og en til dig selv:) Hop ind lige her, så er du i gang. Koden gælder til d. 31/12-2015.