Forresten #16

– Havde jeg den hyggeligste aften længe i lørdags, hvor jeg var ude med mine veninder! De 400 g. cuvette spillede helt sikkert en vigtig rolle, men selskabet slog kødet med flere længder, hvilket ikke siger så lidt (for ja ja kødet var godt, men læste I det? 400 g.?!!). Hold kæft, hvor er jeg heldig at være udstyret med en flok veninder, som ikke bare er søde og smukke, men også mega interessante og intelligente. Vi smalltalker stort set aldrig, og selv en samtale om bikinivoksning ender med en samfundsanalyse. Det er jeg ret vild med!

– spillede vi et selvopfundet spil, ‘Veninde-bingo’. Hver deltager havde skrevet fem statements om sig selv, samt et om fødselslaren. Så gjaldt det om at gætte den rigtige person og bluffe for vildt, når ens egne sedler blev trukket. 10 rigtige gav bingo. Det var mega sjovt og gav anledning til nogen gode og underholdende snakke. Hurtig og hyggelig selskabsleg, hvis I lige står og mangler sådan en:)

– efterlod vi vores sedler på bordet på restauranten. Så ku’ tjenerne få lov at gætte med på, hvem af os, der har fodsvamp, og hvem der godt ku’ ordne Kim Larsen.

– tog vi på Sams bar, hvor jeg aldrig før har været. Det bliver med garanti ikke sidste gang! Det er jo en tidslomme med verdens grimmeste, orange tapet, og jeg følte mig øjeblikkeligt hjemme:)

– kom Fyrsten og ungerne hjem den følgende dag kl. 11. MED mad fra Mac D. Jeg er så åndssvagt godt gift:)

– har jeg opdaget, at vi også har mus i skunken!! Hold nu op??!! Jeg ender med bare at sidde i sofaen som et andet espeløv i frygt for, at de planlægger et større angreb. De to musefælder, vi endte med at anskaffe os, er helt sikkert ikke nok til at berolige mine nerver, så jeg tænker, vi må investere i sådan en her (reklamelink), som nogen af jer anbefalede sidst. Jeg er bare så nervøs for, at de ikke holder, hvad de lover, og rent faktisk påvirker vores kæledyr.

– er Ane og jeg ikke heeeelt enige om det med de mus. Ane har fx fået ikke mindre end fem ostemadder i dag. Og jeg undrede mig egentlig lidt over, at hun tilsyneladende nærmeste slugte osten. Indtil jeg fandt lidt under lænestolen og på tv-boksen og foran brændeovnen. “Jamen, det er jo til musene, mor!”….

– havde jeg besøg af en masse søde blogdamer i går, og Christina havde saks med, så hun kunne klippe Jasper. Han er blevet noget så bedårende, men det er også ret vildt hvordan han gik fra ‘baby’ til ‘barn’ på 5 minutter!

– er Ane seriøst ved at få skoldbøttekuller. For hver dag hjemme bliver stemmen lidt højere, tempoet lidt hurtigere og tålmodigheden lidt kortere. Det er nogen meeeeeegggggeeeeeet lange eftermiddage, og jeg ved sgu ikke helt, hvem det er mest synd for – hende eller mig.

img_4322

I 8A med kurs mod himlen

Egentlig havde jeg planer om at spamme jer med lidt flere billeder af finurligheder fra Palæet i dag, fordi det blev efterspurgt forleden. Men så ville Jasper ikke sove til middag, der kom en for at kigge på vores (stadig!) defekte ovn og så skulle der blandes fredagsslik. Hverdagsting, I ved.

Men nu er jeg smuttet fra dem. Fra hverdagstingene og fra Fyrsten og ungerne, både de små og den store. De skal nok klare sig – jeg huskede jo fredagsslikket. Jeg skal også nok klare mig. Selvom jeg er liiiidt træt og har fået (endnu??!) en bums på størrelse med Fyn. Det er lige meget. Jeg sidder nemlig i skrivende stund i 8A med kurs mod himlen.

Vi skal fejre Marias fødselsdag på samme dunkle værtshus, hvor vi fejrede Paulinas for et par år siden. Dengang gik det vist lidt heftigt for sig. Vi sluttede i hvert fald først ‘aftenen’ af på MacD kl. 5. Eller faktisk sluttede den vist først ved 6-7 tiden, da jeg erfarede,  at Maria aldrig havde set ‘The Goonies’ og forsøgte at overtale hende til, at den ville være glimrende selskab til vores hjemmebragte chili cheese tops. Jeg faldt i søvn, før posen blev åbnet. Og Maria har stadig ikke set ‘The Goonies’. Jeg ved ikke helt, hvilken af de to ting, der er mest katastrofal.

Så vildt bliver det ikke i aften. To af os har babyer derhjemme. Men det bliver en fest alligevel. For jeg hævede 100 kr. over, da jeg købte fredagsslik. Og fik dem udbetalt i 10’ere. Til jukeboxen:) Vi skal drikke bajere, sludre og skråle alt for højt med på “Sådan nogen som os”, selvom ingen af har brug for en kæreste. I aften har vi kun brug for hinanden:)

img_0972

En ode til Maria

Jeg var 14 og beruset i solbærvodka,
hun kom hen, og hun sagde: “Hej:)
Hvis din mor vil ha’, du skal tidligt hjem,
ka’ du bare sige, du sover hos mig!”

Nu har jeg kendt hende mere end mit halve liv,
og jeg slipper hende ikke igen.
For man skal holde krampagtigt godt fast,
når man får så fantastisk en ven.

Hun er en af de dejligste, jeg kender.
Og jeg kender ikke så få!
Men ingen er helt som hende her,
det kan flere skrive under på.

Hendes hår er stort og bølget
og rødt som en brændende ild,
en skarp kontrast til hendes rolige sind,
for hun er nærværende, åben og mild.

Ukuelig optimist og evigglad
og hun giver de varmeste knus,
som kan mærkes helt ned i lilletåen
og fylder én med kærlighedsbrus.

Og når hun hører mig mugge flere måneder i streg en lille, bitte smule,
fordi Fyrsten sløjfer mors dag,
så køber hun bare en gave til mig
“For det skal en mor sgu da ha’!”

Hun er også lidt skør, må man sige,
med særheder som ingen anden.
Eksempelvis arrangeres hendes bogreol udfra,
om forfatterne ville ku’ li’ hinanden;)

I dag er det hendes fødselsdag,
og jeg har skam forsøgt at ringe,
men når linjen er optaget gang på gang,
så må man en ode bringe.

Så min elskede Maria – tillykke med dagen!
I morgen da fejrer vi dig.
Og hvis Michael vil ha’, du skal tidligt hjem,
kan du bare sige, du sover hos mig;)

img_0941

Forresten #9

  • Greb det lidt om sig, det der med at opsætte nyt vasketøjssystem. Det blev til en større oprydning i vaskerummet, som også fungerer som viktualierum, så nu er sovsene sat i alfabetisk orden;)
  • Er jeg stadig ikke helt sikker på, om ‘Krydret bearnaise’ bør stå under ‘K’ eller ‘B’, så den skifter plads lidt afhængig af min dagsform.
  • Er jeg stor modstander af vintertid! Det er ALDRIG okay at skulle op før kl. 5!
  • Er jeg begyndt at mistænke pladsanvisningen for at starte dagen med at rafle om reglerne…. I løbet af i dag eller i morgen skulle gerne finde ud af, om de har slået nogle 6’ere i mit favør.
  • Kommer jeg netop nu i tanke om, at der engang fandtes et supermarked, der hed ‘Favør’. Er jeg den eneste, der er så gammel, at jeg kan huske det?
  • Synger ‘How I met your mother’ på sidste vers, hvilket gør mig lidt vemodig. Har I nogle gode bud på Netflix-serier, som er relativt uforpligtende og med forholdsvis korte afsnit, så råb endelig højt!
  • Har vi verdens mærkeligste teenager, som ikke har holdt én dag fri, siden han kom hjem fra Spanien. Han har gang i noget med noget krypto-valuta (don’t ask!), og så er han vist også ved at udvikle en app og starte et firma. OG han vasker sit eget tøj. MEGET mærkelig teenager!
  • Er jeg fuldstændig pjattet med Preben;) Hvis I ikke kender ham, kan I læse med her og her. Og jeg kender jo Tinne, som Preben har til huse i, og kan fortælle at han er the real thing!
  • Er jeg simpelthen så glad for at se, at nogen af jer benytter de links, jeg har smidt ind under ‘Støt bloggen‘! Virkelig glad! TAK:)
  • Får jeg fire veninder, herunder Preben;), og deres børn til sleepover på lørdag, og jeg glæder mig fuldstændig vanvittigt. En af dem – altså veninderne, ikke børnene – har været ude og købe en pyjamas særligt til formålet. Det er fandme dedikeret på den allerfineste måde:)
  • Skal Fyrsten på kanotur på lørdag. Kanotur. I november. Jeg forstår det ikke!

img_0528

En bloganbefaling – Balancegang

Min søde veninde, Tinne, sad en dag hos sin psykolog, som så mange andre moderne kvinder, og var en smule bitter over at føle sig som den eneste fraskilte mor i verden. Jeg kan sgu godt forstå hende! Vi er en flok på fem tøser, som har hængt sammen de sidste mange år, og tre os er lykkeligt gift, en er nyforelsket på 3. år, og så er der Tinne, som på trods af selv at være rimelig lykkelig i forholdet til sin kæreste, alligevel står med nogle udfordringer i hverdagen, som vi andre bare ikke kan sætte os ind i. Vi kan lytte og bakke op, men vi forstår jo ikke, hvad det vil sige, når man pludselig skal starte forfra midt i livet. Når den, man troede var den rette, viser sig at være det stik modsatte, og man pludselig skal dele hjem og barn.

Så psykologen opfordrede Tinne til at gå hjem og læse nogle blogs skrevet af kvinder i samme situation. Hvilket må siges at være lidt af en udfordring, når man som Tinne aldrig har læst en blog i sit liv! Så hun søgte og ledte uden det store held, og besluttede sig i stedet for at lave én selv!

Og jeg er ret vild med den idé! For Tinne er pisse skarp, velformuleret og har en mening om noget nær alt – det er et virkelig godt udgangspunkt!

Læs for eksempel indlægget om at være fraskilt herimage

image
Eller tankerne om datterens fødseldag her.

image

Og hvis du tænker “Åh nej, endnu en morblog!”, så frygt ikke;) Da jeg mødtes med pigerne efter at have fået Ane, fortalte jeg, hvordan jeg følte mig komplet amputeret, hvis ikke hun var hos mig. At jeg til nøds kunne tage ned og handle uden hende, men så fyldte jeg også vognen med bleer, sutter, skumklude mm., bare så alle kunne se, at jeg var mor. Tinne svarede tørt “Det går over! Når jeg går i Netto alene, så er dét jeg elsker mest, at ingen kan se, at jeg er mor. Jeg køber ikke så meget som en skoleagurk, der kan afsløre mig. Det er ret vidunderligt at få lov at være et rigtigt menneske!” Jeg ku’ godt ha’ hende mistænkt for at gå så langt som at afmontere cykelstolen, bare for at være helt sikker;) En mistanke hendes seneste indlæg bekræfter rimelig meget;)

Du kan følge Tinne på både facebook og Bloglovin, hvis du skulle ha’ lyst til det:)

Hende der Lillemor

I har næppe kunne undgå at bemærke, at Tina oftere og oftere optræder på min blog og omvendt. Der er altså ikke tale om skamløs reklame for hinandens blogs eller aftaler om kage i bytte for namedropping.

Der er tale om venskab. Et nyt og virkelig fint et af slagsen:)

Sagen er den, at Tina og jeg bor ret tæt på hinanden. Det tager mig cirka to minutter, fra jeg smækker havelågen bag mig, til jeg står ved hendes hoveddør. Og fordi vi er stødt på hinanden rent virtuelt en del gange, besluttede Tina sig en dag for at invitere mig på kage. Og det siger man jo ikke nej til:) Så kunne dét i princippet bare have været det. Et stykke kage og en sludder over hækken, når hundene luftes. Men hun viste sig at være ualmindeligt sød og sjov, hende Tina. Så jeg har besluttet mig for at beholde hende, sgu!

Og det er altså virkelig dejligt at have fået en ny, god veninde. Endnu bedre at have fået en, som bor lige rundt om hjørnet. Det har jeg ikke prøvet før i mit voksenliv. Det giver altså bare nogle muligheder for spontanitet og for at hjælpe hinanden. Eksempelvis kunne jeg nemt kigge forbi et par timer og hygge med Tinas unger, mens hun og Lillefar tog ud for at opfinde bryllupsgaveønsker. Og da Tina og hendes søde børn kiggede forbi en eftermiddag, havde Ane så svært ved at slippe dem igen, at hun endte med at tage med dem hjem for at spise pizza. Derudover laver hun virkelig god kaffe, OG hendes mand brygger øl i kælderen – what’s not to like;)

Så det er altså derfor, at Tina oftere og oftere figurerer herinde – fordi hun er blevet en del af min hverdag. Og det er jeg personligt ret så glad for:)

image

Kender I ikke hendes blog, så kan jeg klart anbefale jer at aflægge den er visit. Den er super velskrevet og ikke mindst pisse sjov!

Mine yndlingsindlæg fra Lillemor er det om tissemænd (naturligvis!), det om Connie og Lone  og det om tandfeen🙂

 

Redekassen legatet og en ganske særlig kvinde

Annonce

Jeg har hverken modtaget produkter, penge eller chokolade for at skrive det, men Mia, som ejer Parcellet, har spurgt, om jeg vil hjælpe med at udbrede kendskabet til hendes nye koncept, Redekassen Legatet. Og det vil jeg naturligvis!!!

EDIT: MEN mine links i dette indlæg er affiliate, så shopper I inde hos Mia via mine links, tjener jeg lidt. Det vidste jeg bare ikke, da jeg skrev indlægget:)

image

Jer, der har fulgt med herinde længe ved, at vejen til Ane var lang og brolagt med store økonomiske omkostninger. En mindre detalje i livets regnestykke, men det fyldte ret meget for os, da vi stod i det. Vi er heldigvis bare så pisse priviligerede, at vi både har en masse venner og familie, som hellere end gerne hjalp, både økonomisk, men også med babyting, da først Ane endelig kom. Og en del af jer læsere her, samt en masse følgere fra Instagram, sendte alverdens ting og sager. Stofbleer, legetøj, flaskevarmer, tøj og meget, meget mere! Jeg er stadig den dag i dag DYBT TAKNEMMELIG for al den kærlighed og omsorg vi modtog:)

Derfor er jeg fuldstændig vild med Mias idé! Den går ud på, at man kan søge selv eller på vegne af andre, hvis man af den ene eller anden grund har brug for en lille håndsrækning som gravid eller nybagt mor. Og er man heldig, kan man modtage et legat, så man kan sammensætte en redekasse med ting til baby for en værdi af 5000 kr.

Orv, det er en fin tanke, synes jeg!!!

Jeg ved godt, hvem jeg ville kaste sådan et legat efter, hvis jeg frit kunne vælge. Ikke fordi hun som sådan er økonomisk eller på anden måde trængende, men fordi hun er så pisse, møghamrende, mega sød, sej og dejlig! Måske I kender hende? Hun går under navnet @tenna_og_alle_de_andre på Instagram. ‘Alle de andre’ er hendes mand, hendes to døtre og den lillebror, der lige nu vokser under hendes hjerte.

Jeg har lært Tenna at kende gennem Instagram. Ane og Tennas yngste datter, Phoebe, er født samme dag, og da Tenna fik idéen om at lave en Instagram-mødregruppe, hev hun mig med. Jeg synes, at Tenna er temmelig bad ass! Mens hun gik på barsel med Phoebe, var hendes mand under uddannelse og havde arbejde ved siden af, hvilket man jo oftest er nødt til. Så Tenna var på hårdt arbejde derhjemme med en nyfødt og en 3-årig. JEG siger ‘hårdt arbejde’, fordi jeg står i det samme et par timer eller 5 om ugen, og jeg synes personligt, at det trækker tænder ud. Alligevel tror jeg aldrig nogensinde, at jeg har hørt Tenna brokke sig! Aldrig! Hun er evigt glad, optimistisk og overskudsagtig, og arrangerede også lige et bryllup og passede og plejede en kolonihave ved siden af. Til sammenligning er succeskriteriet herhjemme at huske at skifte trusser på daglig basis! Og det lykkes ikke altid…

Jeg var hjemme ved Tenna for nogle uger siden sammen med nogen af de andre fra vores mødregruppe. 5 børn var der, plus lillebror. Og alle ungerne ville være i stuen med os andre, hvorfor alt legetøjet blev hevet derind. Også boldbadet. Som de selvfølgelig synes skulle hældes ud over gulvet. På et tidspunkt kigger Tenna tænksomt rundt i stuen. Jeg er også tænksom – “Fuuuuck!” tænker jeg. Tenna tænker tydeligvis noget andet, for i stedet for et ‘fuck’, kommer dette ud af hendes mund:

“Det er bare så vidunderligt, når der er liv i lejligheden!:)”

Det der, mine damer, det er ret meget indbegrebet af Tenna, og derfor ville jeg elske at se hende blive forkælet med lidt lækre sager til deres lillebror:) Fordi hun virkelig fortjener det!

Hvem synes du, fortjener forkælelse og hvorfor? 🙂

Læs meget mere om Redekassen Legatet lige her!

Babyshower og et tavshedsløfte

Jeg var til babyshower i går formiddags for at fejre en lille dreng, som forventes at melde sin ankomst til verden om små tre uger. Der var disket op med blå kager, balloner og glade kvinder – dét må siges at være en ganske glimrende kombination.

image

Maria, som er en af min allertætteste veninder, skal være mor for første gang, og jeg synes, det er kæmpestort! Jeg hylede helt vildt, da hun fortalte, at hun var gravid. Det gentog sig naturligvis, da meddelte, at hun skulle have en søn. Og jeg vil næsten garantere, at der for alvor bliver åbnet for sluserne, når han kommer til verden:)

Jeg har to bedste veninder. Den ene blev mor for første gang, da hun var 20. Og det var naturligvis stort og fantastisk, men jeg havde på en eller anden måde bare ikke alderen og indstillingen til at forstå præcis hvor stort og fantastisk, det i grunden var. Mit hoved var et andet sted, og jeg forstod ikke rigtig konceptet moderskab. Det gør jeg denne gang!

Jeg synes, det er ret vidunderligt at skulle opleve én, som jeg virkelig holder af, blive mor for første gang, for denne gang ved jeg, hvad det betyder. At hun så ‘vælger’ at gøre det nogenlunde synkront med, at jeg er blevet mor for anden gang, er bare kirsebærret på toppen af verdens lækreste isdessert – for det betyder jo for det første, at vores drenge kommer til at blive jævnaldrende. Men det betyder også, at vi kommer til at have barsel samtidig. Dét er meeeeeega fedt!

Og i dag, hvor vi smovsede kager, drak kaffe og snakkede om søvnmønstre og lortebleer, var en rimelig god indikator for, hvordan de næste mange måneder bliver: Pisse hyggelige!!!

Nu er min fornemste opgave at minde mig selv om, hvor pisse irriterende jeg ofte syntes, at andre ‘garvede’ mødre var, da jeg selv var nybagt mor. For de ved jo på forunderligvis ALT om ALTING! Og de fortæller dig gerne om det. Helt uden at du har spurgt. Så hjælpsomme er de nemlig….

Og jeg er allerede nu, før hun overhovedet har født, begyndt med de gode råd. Som hun ikke en skid har bedt om;) Så selvom jeg i dag har givet hende gaver, så tænker jeg, at hun skal have en ekstra – min tavshed!

Jeg sværger, at jeg vil gøre mit ypperste for ikke at stoppe mine gode råd og velmenende fortællinger om egne poder ned i halsen på hende. For jeg er ganske sikker på, at hun gerne lytter til mine gode råd, når HUN har brug for dem. Ikke når JEG føler behov for uopfordret at dele dem.

Jeg lover, at jeg vil prøve ikke at give erfaringer videre som endegyldige sandheder. Jeg vil huske på, at alle børn og alle forældre er forskellige, og at dét, der virker for mig, muligvis ikke virker for andre.

Jeg vil lytte og forstå og ikke følge hver sætning op med et ‘Da Ane var lille, gjorde jeg sådan her….’, for nogen gange er det ikke råd, man søger. Nogen gange har man bare brug for at læsse af og bliver anerkendt for sine følelser, uden at andre forsøger at fikse dem.

Jeg vil gemme mine allerbedste råd til de efterspørges – således at de ikke ender i ‘Hold kæft, hvor er du irriterende lige nu’-kassen.

Ama’r halshug!

Barsel!

Jeg har en ret god veninde, en tidligere kollega, som hedder Trine. Hun er et pisse dejligt menneske! Intelligent, velformuleret og super sød og betænksom. Der kan gå laaaang tid, mellem vi taler sammen, og endnu længere imellem vi ses, men alligevel betyder Trine virkelig meget for mig.

Egentlig var vi ‘bare’ kollegaer. Men så røg Fyrsten og jeg i fertilitetsbehandling, og et eller andet sted mellem vores 4. og 6. behandling, blev Trine gravid. For anden gang! Afsted til buffetten med Trine for at snuppe det sidste stykke smørrebrød med æg og rejer, selvom hun allerede havde fortæret ét af slagsen – sådan føltes det. Jeg synes, helt og aldeles urimeligt, at Trine var en lort. Og det gav hun mig lov til. Selvom vi stod med et ben i hver lejr – Trine, med gylp og søvnløse nætter, og jeg, med injektioner og kunstig overgangsalder – så lagde Trine ører til alt mit gylle. Hun lyttede og trøstede fik mig til at føle, at det var helt okay at være mig med alle de frustrationer det indebar. Og sådan gik hun fra at være en kollega til at blive en veninde:)

Jeg talte med Trine i telefonen i søndags. Lidt om løst og fast og rigtig meget om lillebror, og undervejs i samtalen siger Trine “Tænk engang, om et år er du stadig på barsel!” Og lige der elskede jeg Trine lidt mere;) For ja sgu – om et år, et helt ÅR, er jeg stadig på barsel! Det er godt nok en vidunderlig tanke!!!!

Fordi vi selv skulle betale min barsel med Ane, blev den planlagt udfra, hvad vi havde råd til, ikke hvad vi havde lyst til. Hun røg afsted i dagpleje, da hun var 9 mdr gammel, og selvom det måske lyder meget almindeligt, så var det helt forkert for mig! Hun var så lille, kunne ikke engang kravle endnu, og så skulle jeg aflevere hende til en fremmed. Auch!

Denne gang tager jeg alt, hvad jeg kan få! Jeg kan se frem til at starte arbejde igen engang i februar 2017, og den ro, det giver, er helt fantastisk!  Når folk spørger, hvordan vi vil få råd til det, har vi ikke noget svar at give. For vi aner det ikke! Vi finder ud af det hen ad vejen, lige nu er det ikke så vigtigt. Det er til gengæld vores familie. Og dét, som min barsel kan gøre for os alle fire som famile, kan ikke gøres op i penge. Det handler om tid, nærvær og kærlighed. Og dét er alt værd!

image

Venindemaver:)

Det er ret fedt, det der med at være gravid! Altså når man ser bort fra de hævede ben og fødder, de kraftige humørsvingninger og det faktum, at jeg må ud og købe trusser i størrelse større end sidst. Igen. Og det ser man bort fra, hvis man er mig. Faktisk synes man, at det er lidt hyggeligt, fordi det ligesom understreger graviditeten:) Så mest af alt er det bare redt fedt.

Og for ikke længe siden blev det liiiige en tand bedre. Man skulle ikke tro, at det var muligt, men det var det! Maria gjorde det bedre:)

Maria er en af mine bedste og ældste (af varighed) veninder. Vi har kendt hinanden i 18 års tid, og vi ses så ofte, det er muligt. Og om lidt skal vi på barsel sammen – Maria er nemlig næsten 11 uger henne:)

Det er simpelthen det bedste at se frem til, at skulle dele barsel og babylykke med Maria! Jeg forudser lange gåture, store kager og dampende, varm kaffe. Og forståelse! Man ved jo  (og kender selv og forstår), at de andre veninder på et eller andet tidspunkt bliver trætte af at høre om ens sprækkede brystvorter og vidunderlige afkom. Med Maria kommer jeg med garanti til at sammenligne brystvorter og andre ‘krigsskader’;) Det ér sgu da for hyggeligt, altså!!!

image

image