Da Fyrsten næsten brækkede min næse

Da Fyrsten ikke gav mig blomster

Jeg tror, at han tog hjem og kom tilbage en 7-8 gange i løbet af de 5 uger, som ølejren varede.

Efterfølgende fortalte hans mor mig, at de havde mødtes til frokost hele familien. Fyrsten havde været fjern og distræt og sad bare og stak til sin mad, mens han fortalte om en rødhåret pige med grønne øjne, som måske hed Anita. Eller var det Elisabeth? Sød var hun i hvert fald. Og så var han taget hjem, havde pakket sin taske og kørt sin lille, gule Lupo mod Lolland igen.

Jeg kan huske, at jeg duftede ham, før jeg så ham. Jeg sad på en bænk i ølejren og talte med en gut, der hedder Jens. Jeg havde en hæslig rullekravesweater på. Vejlø-tøj. Pludselig kunne jeg dufte ham, og da jeg vendte mig om, stod han der igen. Et eller andet indtryk må han have gjort. I hvert fald på min duftesans;)

Den aften og resten af sommeren fik han lov at kysse mig godnat. Men jeg sørgede for at fortælle ham, at det bare var en sommerflirt. Jeg havde altså ikke tænkt mig at gifte mig med ham eller noget.

Da sommeren sluttede, og Fyrsten tog hjem, følte jeg en uendelig tristhed. Men jeg sagde til mig selv, at det ikke handlede om ham. At det bare var afskeden, som altid er svær. Det tydelig tegn på, at sommeren og de magiske uger på Vejlø var slut.

Fyrsten vinkede farvel fra postbåden. Hvad han tænkte, ved jeg ikke. Han sejlede i land og satte sig ind i sin gule Lupo. På passagersædet lå en buket visne blomster. Han havde tænkt, at jeg måske ikke var typen, man gav blomster.

 

Some men never think of it.
You did. You’d come along
And say you’d nearly brought me flowers
But something had gone wrong

The shop was closed. Or you had doubts
The sort that minds like ours
Dream up incessantly. You thought
I might not want your flowers.

It made me smile and hug you then.
Now I can only smile
But, look, the flowers you nearly brought
Have lasted all this while.

//Wendy Cope

image

Du kan læse del 1, Da Fyrsten mødte Frøkenen, her. Og del 2, Da Fyrsten næsten brækkede min næse, her🙂

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Da Fyrsten næsten brækkede min næse