33 år og blandet ævl og kævl

Det er ligesom at køre på cykel….

img_5368

Jeg har i dag kørt bil for første gang siden natten mellem d. 2. og 3. august 2013. Og ja, jeg kender den præcise dato, for det var den nat min søster ringede og sagde, at vandet var gået, og jeg satte mig bag rattet og fragtede mig og Fyrsten til Falster for at blive forældre.

Jeg KAN godt køre bil, når det virkelig gælder. Jeg er bare helst fri. Og det er pisse mærkeligt og åndssvagt, for i de første år, hvor jeg havde kørekort, kørte jeg ofte bil. Og da jeg startede job i Kbh, kørte jeg minibus med seks-syv højtråbende unger bag i. Men af en eller grund begyndte jeg at få det dårligt med det. Jeg fik nærmest angstanfald, når jeg satte mig bag rattet ved tanken om, hvor jeg skulle parkere, og om jeg kunne få bilen ud igen osv. Og særligt fodgængere og cyklister kunne hyle mig helt ud af den, for de er jo fuldstændigt utilregnelige! Og så stoppede jeg med at køre bil. Nærmest fra den ene dag til den anden.

Men i dag var vi til påskefrokost i Nakskov. Og jeg havde sagt til Fyrsten, at han sagtens ku’ drikke et par øl. Så ku’ vi bare tage toget til Maribo, hvor vi skulle overnatte og hente bilen i morgen. Det var en god plan. Indtil klokken blev over ungernes sengetid, og det gik op for mig, at vi er på Lolland. Og det er helligdag. Hvilket vil sige at togene kun kører én gang i timen. Så var den plan ikke så god længere. Og selvom det at køre bil kan virke skræmmende, så blev jeg mere nervøs ved tanken om at skulle have to overtrætte børn og en gammel hund – altså, Cash – ikke Fyrsten;) – med toget klokken alt for sent. Så jeg foreslog stille, at jeg måske ku’ køre bilen. Den idé var Fyrsten med på! “Du kan godt!”, sagde han. “Det er ligesom at køre på cykel.” Det vil jeg så godt afsløre, at det ikke er. Det er overhovedet ikke ligesom at køre på cykel. Det er ligesom at køre bil. MEN jeg gjorde det sgu:) Helt uden panikanfald eller snerten af sved på panden. Jeg satte mig bare bag rattet og kørte. Som det mest naturlige i verden. Okay, jeg skulle lige dobbelttjekke med Fyrsten, hvad der nu sad hvor, men derefter gik det rimelig glat. Og ifølge Fyrsten og Ane, så gjorde jeg det godt. “Se, Jasper! Det er mor, der styrer bilen!!!!” Jeg er helt stolt af mig selv! Og jeg forstår godt, hvis det ikke giver mening for habile bilister. Men for mig er det altså pisse stort! Ikke så meget det at have kørt, men det at jeg overkom min noget irrationelle angst og faktisk havde en rigtig god oplevelse med det.

Jeg er sej, sgu! Det var bare lige dét, jeg ville sige:)

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

21 kommentarer

  • Freja

    Jeg forstår dig 100% og har selv været i præcis samme situation. Så fik jeg arbejde 55 km hjemmefra og da prisen på offentlig transport er uforholdsmæssigt høj, opdagede jeg at det var faktisk var billigere at køre den bil vi alligevel havde stående, var der ikke så meget at gøre. Nu har jeg kørt dagligt i et år, og jeg er blevet en af dem, hvor det bare er naturligt. Havde aldrig troet det ville ske 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Det er fandme sejt gået!!!! Der tror jeg nu aldrig, jeg kommer til….

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg er også pisse stolt af dig<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Jeg har samme angst, så jeg forstår – stort tillykke! Mega sejt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tarkoflen

    Du er mega sej og ikke alene med din angst!!
    Min søde kæreste har ikke kørt bil i minimum 15 år, for en måned siden fandt vi en fantastisk kørelærer, fordi det var en kæmpe hæmsko og med et stk højgravid kæreste og et barn i forvejen begyndte han også at synes det var uhensigtsmæssigt. Han var ude og køre for første gang nogensinde i vores bil i onsdags, kørte igen i går og har lige sagt til mig, at han faktisk føler sig ret sikker på at han kan køre mig på Skejby når jeg skal føde, hvilket kan være hvert øjeblik. Det er kæmpe stort og du er ikke alene.

    Jeg kan på det varmeste anbefale dig at få et par køretimer, så du kan finde troen på at du godt kan igen.

    Du er sej at du overvinder din frygt 👏🏻👏🏻👏🏻

    Kram herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Hvor er han god!!! Giv ham en kæmpe high five fra mig:) Og ja, det burde jeg måske overveje!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tarkoflen

      Det skal jeg gøre. Og ja overvej det en ekstra gang, det er godt givet ud og måske et par timer er nok.
      Kæresten kørte hjem i myllertrafik i Århus i dag og det gik så fint. Tænk hvor meget der er sket, for en måned siden var det utænkeligt at han satte sig bag retter! Så afsted med dig 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er du go’ – jeg er 26 og stadig kørerkortløs og ikke med udsigt til at tage et. Synes det er giga voksent, og tror altså ikke jeg er så god til det, allerede før jeg har sat mig i føresædet.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Kan godt forstå dig! Jeg tænker bare virkelig tit, hvad jeg ellers kunne ha’ brugt de 10.000 kr på;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sejt, godt du gjorde det, og dejligt fyrsten give dig rum til selv at vælge det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Han har heldigvis ALDRIG presset mig, driller mig eller lignende. Han forstår det ikke, men han accepterer det og støtter mig:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hvor er du bare sej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Dorte

    Jeg kørte bil 3 gange efter jeg fik kørekort og så kørte jeg ikke igen i 10 år! Jeg kender den angst alt for godt… Men jeg har verdens mest stædige mand der konstant skifter bil og på en eller anden måde er det i løbet af de sidste 5 år blevet helt naturligt for mig at køre. En sjælden gang i mellem kommer angsten igen og jeg skal virkelig tage mig sammen for at komme ud af indkørslen eller for ikke at holde ind til siden midt i ingenting, men indtil videre er det lykkedes.
    Så ja jeg synes virkelig du er sej!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ved du hvad? Jeg sidder ovre i Viborg og er sådan helt stolt af dig. Du ER sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der er OVERHOVEDET ikke som at køre på cykel, hvor i alverden har fyrsten dog fået den idé fra?! Kender alt for godt til den panikangst du beskriver; I bought the t-shirt; det er ganske forfærdeligt! Hvis du på er tidspunkt keder dig gudsjammerligt, så har jeg nedfældet mine sparsomme erindringer om min egen bilkørsel her:
    http://skøreliv.dk/?p=371 (et nytårsindlæg fra sidste år….) – og nu har jeg vist forpestet dine kommentarfelter rigeligt i dag (undskyld!!) – så nu trækker heg stikket!
    Men i øvrigt: Pissegodt gået!! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Du forpester aldrig noget herinde – tværtimod! Og det vil jeg glæde mig til at læse – er sikker på, at det er ligeså underholdende som alt andet fra dig:)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

33 år og blandet ævl og kævl