Da Fyrsten greb mig. Og greb mig. Og greb mig.

Det tager 21-29 dage at bryde en vane

Det har Google lige fortalt mig. Det med vanerne. Jeg vidste godt, at det var noget i den stil. Derfor havde jeg også planlagt, at den første måneds indkøring skulle være stille og rolig. Afleveringer med god tid. Mulighed for at lade ham lande i vuggestuen med mig ved sin side. Mulighed for at lade ham styre tempoet og vise mig, hvad han har brug for. Og det blev lige præcis sådan en måned, vi fik. Med ro i maven og med en tryg og glad dreng. Anden måned skulle så bruges på at skrue lidt op for blusset. Gradvist hurtigere afleveringer og længere dage. En måned, der stemte bedre overens med den hverdag, vi kommer til at få, når jeg starter job igen. Men så fik han skoldkopper. Hvilket jo ikke lige er noget, man kommer igennem på et par dage. Og da skoldkopperne var overstået, fik han en mavevirus. Tre dage nåede han at være i vuggestue, før den ene sygdom afløste den anden. Så planen endte det samme sted, som det meste af hans tøj – i vasken.

Nu har vi i stedet fire dage til at forsøge at skabe en blid overgang. Og det siger næsten sig selv, at det ikke er muligt. I morges blev han afleveret kl. 7.45, hvilket er det tidligste, vi endnu har prøvet. Og det er stadig et stykke vej fra den virkelighed, som lige om lidt hedder kl. 7.15 fire dage om ugen og kl. 6.30 en dag om ugen. Og med morgenmad i vuggestuen i stedet for herhjemme – i hvert fald de dage, hvor han sover ‘længe’.

I dag sov han til 6.40, hvilket er længe for ham. Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at han vågner 5-5.30. Og det er faktisk et rigtig fint tidspunkt i den forstand, at vi så kan få en rolig morgen. Men jeg er simpelthen bare ikke fan af at skulle vække ham, når han endelig sover. Og måske er det forkert? Måske bør jeg gøre det? Gør I det?? For i morges havde vi ‘kun’ lige knap 50 minutter, fra vi stod op, og til vi skulle afsted. Og fordi begge unger skulle spise morgenmad i vuggestue og børnehave, havde vi ikke travlt som sådan. Men de er bare vant til, at morgenerne foregår i laveste gear. At vi lige ligger i sengen 10 minutter ekstra (Ane og jeg ligger, Jasper hopper, kravler og forsøger at hive gardinerne ned), at vi tager os god tid med at spise morgenmad og efterfølgende kan sidde i sofaen og se Ramasjang og putte eller lege eller læse en bog. Og det er dælme en dejlig vane:)

Jasper reagerede ret voldsomt på, at morgenen var anderledes end normalt. Han græd og græd, hvilket ikke ligner ham. Han har masser af temperament og kan sagtens blive en smule hysterisk fra tid til anden, men i morges var han bare sådan rigtig ked af det. Og det smittede naturligvis af på Ane, som også blev i dårligt humør. Og så endte det med at blive en rigtig lortemorgen.

Det skal siges, at afleveringen gik godt – både i vuggestue og børnehave. Der var kun smil og kys og vink fra glade børn. Men det går mig alligevel på, at morgenen blev så dum.

Det er jo helt nyt for mig at skulle have to børn ud ad døren til et bestemt tidspunkt. Og det er uden tvivl en lidt anden øvelse, end det var med et barn. Og ja, i dag var første dag, så selvfølgelig krævede det lidt ekstra, og der intet til grund for at tro (frygte!), at morgenerne fremover bliver ligesådan. Jeg forestiller mig bestemt ikke, at han har tænkt sig at droppe sin vanlige kl. 5-vågning sådan fast, hvorfor det sikkert slet ikke bliver et problem de fleste dage.
Alligevel vil jeg dog rigtig gerne høre jer, hvad I tænker, og hvordan I gør derhjemme? Vækker I børnene, eller lader I dem sove så længe som muligt? Og hvad har I af vaner og rutiner, som gør de lidt hektiske morgener mere rolige og rare for alle parter? Det er jo ikke kun børnene, som skal ind i en ny rutine – det er også mig. Og jeg er ligeså udpræget tryghedsnarkoman, som de er!

img_0666

 

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

18 kommentarer

  • Har ingen børn, men tænker du kunne havde en dagslys pære og uden at vække ham rigtigt blidt kunne lade lyset bliver kraftigere og nusse ham lidt så han vågner stille, hvis han ikke selv er vågnet.
    selv nød jeg den stille vækning, med lys på gangen og åben dør og mor der kom og sagde stille Godmorgen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette

    Jeg vækker mine børn ( 3 og 6 år) hvis de ikke vågner af sig selv tids nok. Det virker simpelthen ikke for hverken dem eller jeg at tiden bliver for presset. Vores morgen-rutine er bundet op på fixpunkter. De skal fx sidde ved bordet kl. 6:30, vi skal være færdige med at spise kl. 7, de skal begge være i tøjet (og have skidt af, den slags tager tid) til kl 7:30 og helst også have børstet tænder da. Så er der et kvarter til at lege, det får stemningen lidt tilbage på ret køl, hvis det er blevet lidt opkørt. Kl 7:45 skal de begynde at tage overtøj på (i hvert fald om vinteren hvor det tager lang tid). Kl 8 skal begge børn være klikket fast i cykelvognen. Min vækkeur ringer mellem 5:30 og 5:45, så jeg er badet og påklædt når de vækkes. Hvis jeg møder tidligere end kl 9, så rykkes rutinen tilsvarende frem (eller tilbage?)Begge unger får desuden en klapsammenmad i hånden i cykelvognen på vej til børnehave, da de ikke altid får spist nok ved morgenbordet, og fordi de hygger sig med den mad (jeg smører den mens de spiser morgenmad og de kan så afgive ønske om hvilket pålæg der skal på). Ideelt set kunne jeg godt ønske mig at vores tid var lidt mere fleksibel eller elastisk, så der fx var mere tid de morgner hvor alting bare er skørt eller afleveringen går i koks. Der hader jeg bare at have et job hvor jeg skal være der på klokkeslettet. På plus-siden så avler de faste rutiner ligesom mere forudsigelighed for alle resten af døgnet. – spisetiden og Sengetiden ligger fx også helt fast (med mindre de bliver trætte før tid pga fx en tur), fordi de er så indrettet efter et fast mønster. De er måske ikke indrettet sådan fra naturens side, men arbejdsvilkårene skaber nogle rammer som vi skal have det bedste familieliv indenfor, og for os virker det sådan. Der er i øvrigt ingen skærm-tid om morgenen hos os. Der bliver aldrig dispenseret, for så bliver det bare et diskussionspunkt, og det er ikke godt for nogen af os.
    Jeg håber at I finder den rette form på morgenen hurtigt. Jeg husker tydeligt den første tid efter barslen hvor jeg dækkede bord og gjorde så meget som muligt klar aftenen i forvejen. Det har jeg efterhånden kunne slække lidt på…altså lidt ik’

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Jeg har tre børn, hvoraf de to skal ud af døren og i skole til kl. 8. Jeg har fået en der er A-menneske og springer ud af sengen når vi begynder at pusle i køkkenet, en der er B-menneske og skal tvinges ud af sengen i absolut sidste øjeblik til at kunne nå det hele og så er der vores allesammens lillesøster, der kan begge dele. Nogle dage står hun op med os forældre og er super frisk, andre dage tager det 20 minutter bare at få hende til at åbne øjnene. Jeg er meget glad for at jeg har flextid, så kan jeg bare trække aflevering af primadonnaen 10min de morgener hvor der er behov for det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Åhhh, det må altså være rart med flextid! For det er nok den del, jeg har det strammest med – det der med at komme til at stresse Ane, hvis tingene går lidt for langsomt:/

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Herhjemme skal vi ud af døren senest kl 7. Helst kvart i. Mit ur ringer 5.30 og nogle dage når jeg ud og i bad mv før familien står op. Men ofte står den yngste på 3 op samtidig eller vågner før mit ur. Så får han tør ble og bliver sat på en skammel på badeværelset med en iPad for det er MIN tid fra 5.30-6 og vil helst ikke forstyrres. Men så er han oppe og får bagefter tøj på og så vækker jeg den store på 5,5 og får ham i tøjet. Nede i stuen ser de en eller to tegnefilm mens jeg lægger make up. Den lille spiser en kiks eller fem. På de gode dage kan vi slukke og tage overtøj på efter postmand Per. Men de dage den lille ikke selv er vågnet må jeg som regel vække ham. Så åbner jeg hans dør lidt og håber han vågner af vores hverdags lyde. Og det samme med den store. Det går som regel men ikke altid gnidningsfrit. Men så længe de kommer ned og får morgenmad i børnehaven og jeg kan nå på arbejde i rimelig tid.

    Om lidt skal vi aflevere to forskellige steder. Mit hoved eksploderer allerede ved tanken

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Det kan jeg virkelig godt forstå! Vi aflevere på samme matrikel, men i to forskellige bygninger – og det synes jeg er slemt nok! Egentlig ville vi allerhelst have haft Jasper i dagpleje, ligesom Ane var, men det med at skulle to forskellige steder hen var mere, end jeg lige kunne overskue. Og jeg glæder mig virkelig til, at Jasper når en alder, hvor han gider sidde og hygge for sig selv om morgenen. Det går som oftest kun i max. 5 min. ad gangen. Så han tømmer lokumsspand, mens jeg gør mig klar om morgenen – det er en fest;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg lader sove så længe så muligt, men jeg sørger for at der er 15 min. til at vågne, 15 min til tøj 15 min til at pakke sammen og 15 min i overskud. Men jeg er selv fuldstændig færdig og klar, inden jeg vækker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Det er sgu egentlig et virkelig godt at brugbart råd, det med at tænke i intervaller af 15 min. Det tror jeg ville give rigtig god mening herhjemme! Jeg kommer dog sjældent til at kunne være klar før dem, for Jasper er den, der vågner først. Og Ane kunne sagtens sove længere, men hun er så bange for at gå glip af noget, så så snart der er det mindste liv i huset, vil hun også op.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanet

    Jeg er så privilegeret at hver 2. uge er der kun et barn, så der lader jeg hende sove så længe som muligt. Når der er 2 er jeg nødt til st vække dem ellers kan vi simpelthen ikke nå det. Er der kun en spare jeg også næsten 40 min i transport, så det er værd at spare.
    /Jeanet

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi skal bare have tid nok om morgenen, ellers bliver mor her stresset, og så bliver det en dårlig dag for alle. Men samtidig har jeg det meget dårligt med at skulle vække ham. Men jeg har også kun prøvet at skulle have to børn afsted til en bestemt tid et par få gange, pg det var eddermame tough!

    Da jeg kun havde Frømanden, tog det cirka en time at få ham fodret af og komme ud af døren, og så tilpassede jeg hans godnattid, så det passede med, at han vågnede af sig selv cirka klokken 6. (I seng klokken 19)

    Med et spædbarn taget det tre timer at komme ud af døren, men jeg satser på, det kan gøres hurtigere, når han bliver ældre (!!), vel omkring halvanden time? Jeg forestiller mig at tidsoptimere om aftenen, så vi dækker bord og hælder havregryn op om aftenen, så der kun skal hentes mælk om morgenen. Jeg vil også lægge tøj frem og sørge for, at der kun er én jakke, ét par sko osv i entréen, så vi heller ikke behøves at skændes om det 😉
    Og så ellers bare krydse fingre og bede til en eller anden guddom, hvis det går helt galt 😆

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Det tog også tre timer her, da Jasper var ny, så jeg kan godt kende det;) Og det bliver bedre – det lover jeg! Og ja – alt lagt klart om aftenen er nok ikke spildt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg vække min søn kl 6 for lade jeg ham sove blive det en lort morgen for vi elsker at hygge og være helt ned i gir

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Det er altså også bare rarest, når dagen kan starte stille og roligt:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Jeg forsøger at lade dem sove, men her det som regel storesøster på 4 der sover længe, og så kan jeg jo nå at blive klar sammen med lillebror inden hun vågner. på den måde går det alligevel lidt op, fordi hun er bedre til at sove længe + være hurtigt klar, end blive vækket og have god tid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Ane er meget bedre til at sove længe end Jasper. Problemet er bare, at hvis han og jeg står op først, og hun hører det, så vil hun ikke sove videre. Heller ikke selvom klokken kun er 5, og hun er træt. Og så er humøret bare derefter:/ Og hun er aldrig god til at at være hurtigt klar – om hun så er oppe to timer eller 30 minutter, før vi skal afsted. Så det skal der lige tænkes lidt ekstra tid ind i;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cæcilie

    Jeg vækker ungerne kl 7.30 hvis de ikke er vågnet inden da. Men jeg er også på barsel, og afleverer kl 9. Vi elsker de stille morgener.

    Hvad tid henter du igen? Jeg har det så skidt med at skulle aflevere kl 7.15 og hente 16.30 4 dage om ugen 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Det er også sådan, det har kørt herhjemme det seneste år:) Det kommer hovedsageligt til at blive Jess, der henter. For han vil kunne hente mellem 15 og 16, hvor jeg først kan være der 16.45. Og jeg forstår dig så godt!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Da Fyrsten greb mig. Og greb mig. Og greb mig.