Enlige mødre er for seje!!!

Discountdullen møder Reima;)

imageimage

– Flyverdragt, hue og handsker er sponsoreret af Reima:)

#discountdulle er et hashtag , der kom til, da vi ventede Ane. På daværende tidspunkt havde vi brugt ca. 150.000 på fertilitetsbehandlinger og kunne se frem til at skulle lægge det samme plus lidt til til min selvbetalte barsel. Vi er på ingen måde fattige! Slet, slet ikke! Men vi valgte at købe hus, håndværkertilbud endda, uvidende om, at alle vores sparepenge skulle komme til at gå til projekt baby. Så lynhurtigt blev prioriteterne anderledes.

Jeg kan godt li’ at shoppe. Jeg kan godt li’ tøj og tasker. Og sko. Og ting der skinner. Men brugte ting kan skinne ligeså fint som nye:) Og sådan blev discountdullen til! Jeg gjorde det til en sjov leg at se pæn ud for få penge. Tøj og tilbehør blev købt brugt på Dba og i genbrugsbutikker, og jeg ku’ få den fedeste fornemmelse, når jeg iførte mig et pænt sæt tøj, velvidende at det havde kostet mig under 100 kr.

På samme måde har vi benyttet os rigtig meget af genbrug til Ane. Skunken er fyldt op med tøj i de næste størrelser, så når der skal udskiftes i garderoben, er det bare at grave en sæk frem og supplere lidt med nogle basis-ting fra H&M eller Føtex.

Dog har Ane nu nået en alder, hvor der slides mere på overtøj og sko. Og med netop disse to ting har jeg opdaget, hvor vigtigt det er, at hun har noget der holder. For Ane er en udepige, som ikke er bange for at blive våd eller beskidt. Hendes mor er til gengæld pisse bange for, at hun skal blive syg! Man kan sikkert sagtens finde gode flyverdragter og vinterjakker i Anes størrelse brugt, men jeg synes godt nok, at det er svært. Den flyverdragt, jeg gravede frem, da vinteren satte ind, var uden tvivl fin og brugbar. Men hætten manglede, den lukkede ikke ordentligt til i halsen, elastikstropperne i fødderne var trætte og slappe og syningerne ligeså, hvorfor Ane var kold og klam, når hun fik den af. Så da vi fik muligheden for at teste en flyverdragt fra Reima, klappede jeg i mine små, tykke hænder!

Ane har fået en dragt af navnet Gotland. Jeg valgte en mørkeblå, da vi ikke endnu kendte kønnet på lillebror. Jeg tænker, at denne dragt er af så god kvalitet, at den sagtens kan gå i arv til lillemanden! Flyverdragten har tapede syninger og ekstra foring i numsen, hvilket jeg er vild med:) Ane kan trille rundt i sneen, ligeså tosset hun vil (og det vil hun!) uden, at det trænger igennem dragten. Derudover er der ingen trætte elastikker i fødderne, de er nemlig lavet af plastik, hvilket jeg synes er ret genialt! Og så er der pisse god bevægelsesfrihed i den. Den er ikke stiv i det, som jeg ellers synes at have oplevet med andre.

Hun har også fået en hue og handsker. Huen er naturligvis en elefanthue – jo mere hun er lukket til, jo bedre. Og halstørklæder er ikke en god ting til tumlinger, så en hue, der også dækker halsen er en nødvendighed for os. Handskerne har lynlås! Jeg elsker det!!! Shit, hvor har vi bøvlet med de andre luffer, hun havde. Der er intet værre end at forsøge at få stive og stramme luffer på en 2-årig teenager en mandag morgen! Lynlåsen er min ven!

Hånden på hjertet – sådan en flyverdragt er ret dyr. Men jeg er slet ikke i tvivl om, at den er hver en krone værd (jeg skal jo betale skat af dragt og tilbehør, og selvom jeg dermed får det billigere, så er der stadig lang vej fra de genbrugspriser, som jeg er vant til!). Både med tanke på at den også kan bruges til lillebror, men også fordi det bare er super vigtigt, at overtøjet er i orden. Jeg synes godt, det kan betale sig at punge lidt ekstra ud, når det betyder, at Ane ikke skal begrænses i sin leg og er lidt ekstra beskyttet i fht at komme hjem med en influenza.

imageimage

Den dag flyverdragten landede i Palæet, kaldte jeg på Fyrsten.

“Prøv lige at duft!!!”

“Duft hvad?”

“Ja, dragten, sgu da!”

“Den lugter jo ikke af noget….”

“Præcis! Intet skyllemiddel, parfume, rosiner eller gamle prutter! Den lugter spritny:)”

Og sådan gik det til, at discountdullen blev et luksusdyr;)

   

8 kommentarer

  • Julie

    Ja de der lynlåse i vanterne er geniale – og pædagogernes yndlings, skal jeg sige dig 😉
    Til gengæld synes jeg tit at Reimas elefanthuer er store i åbningen og lukker for meget kold luft og/eller sne ind..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Drengene har henholdsvis en overgangsdragt og en vinterjakke fra Reima og det er virkelig kvali! Det kan uden problemer bruges til en børneflok som arvegods 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Nordentoft

    Lagersalg er din ven

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Jeg har faktisk aldrig været til et lagersalg! Jeg har sådan en forestilling om en horde af mødre, der skubber og hiver og bider. Og så får jeg associationer til Grey’s Anatomy, hvor de kæmper om brudekjolen. Jeg vil ikke dø!!!;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hanne

      Jeg har to gange været til Reima lagersalg (i Kolding) uden at dø. 60 – 70% rabat er værd at køre lidt efter. Synes der er et udmærket udvalg, men de mest populære farver ryger selvfølgelig først.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Især med overtøj og sko/støvler investerer jeg gerne i nyt og kaster også gerne lidt ekstra penge efter god kvalitet.
    Jeg købte flyverdragten i sommer, hvor man faktisk kunne finde en del sat ned med 50 % eller mere. Smart 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er også ret stor fan af Reima – eller var. Da ungerne var i flyverdragt-alderen. Vi har faktisk købe en brugt Reima til 100 kr – som holdt hos os i 3 (TRE) sæsoner efterfølgende. Se det er kvailitet – og en meget meget god brugtpris. Det jeg nemlig ofte synes er problemer er, at selvom jeg faktisk gerne køber brugt (når kvaliteten er i orden, viser min erfaring at det er fint), men brugtpriserne for både Reima og Lego tech er voldsomt opskruede. Og så kan jeg jo ligeså godt købe en ny – og få lugten af ny med :-). reima-huerne er klart de bedste – men dem køber (købte) vi fra ny – de bliver lidt for nussede.
    Tillykke med udstyret. Og fedt at du faktisk nævner skatten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Det er godt nok også billigt!:) Vi var heldige med en brugt og billig vinterjakke, men flyverdragten var desværre ikke meget værd, så denne kom som kaldet!
      Det med skatten er jo bare fakta – og så er prisen pludselig overkommelig for os, så det er jo mega fedt at få den mulighed:)
      Og Cecilia – tak for dine altid søde kommentarer, hvis jeg ikke har fået det sagt. Det sætter jeg stor pris på:) Kram på dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Enlige mødre er for seje!!!