Tanker og tak:)

DOs and DON’Ts i 2017

img_3079

DOs:

  • Donere æg. Såfremt Jasper slipper sit ellers faste tag i min barm i løbet af 2017, så vil jeg gerne donere æg. Hvis der er nogen, der vil ha’ dem;) Pt er der faktisk for første gange i mange år ikke mangel på æg, hvilket jo er fuldstændig fantastisk! Jeg forestiller mig, at det blandt andet skyldes, at honoraret er hævet til 7000 kr., og at der har været en masse oplysningskampagner. Da jeg jo har en stofskiftesygdom, kan jeg kun donere dedikeret – det vil sige direkte til et par, som jeg selv finder. Og det er helt fint med mig:)
  • Lære at spille ét nummer på guitar. Bare et. Hvilket som helst. På nær ‘Mariehønen Evigglad’, som er det nummer, min ven, Lars, mener, at det skal være. Og i og med jeg satser på, at det er ham, der skal lære mig det, så kan det godt være, at det bliver et problem. Men helt ærligt – hvis jeg ender med kun at kunne et nummer, så skal det fandme ikke være ‘Mariehønen Evigglad’! Der må kunne forhandles!
  • Lave førstesalen. Hvilket vil sige fjerne de spånplader, som lige nu gør det ud for gulv. Forhåbentlig blive vildt imponeret over det gulv, som gemmer sig nedenunder. Male væggene, som er træværk og derfor skal ha’ 78 gange. Rive væggene ned på Anes værelse ned og sætte nye op. Jeg sveder allerede ved tanken!
  • Læse gode bøger. Af den slags som tryllebinder. Gerne med en hel masse familiehemmeligheder og den slags. Smid gerne nogle bud, hvis I kan anbefale nogle gode:)
  • Vær mere kreativ! Sy nogen bøger. Eller bare en til at starte med. Jeg har lånt en bog om det på biblioteket i dag, og de kan simpelthen blive så fine! Og nu kreativiteten alligevel er fremme, så vil jeg også pisse gerne få lavet Jaspers bog færdig.

DON’Ts

  • Hidse mig op over kommentartråde på facebook. Jeg kan da i hvert fald gøre et forsøg.
  • Bide over for mange projekter på én gang. Igen – forsøget værd!
  • Lade mig stresse over ligegyldige ting, som umalede vindueskarme og snavsede gulve, og i stedet bruge energien på sjove ting, som at danse. Så hvirvler man samtidig hundehårene ud i hjørnerne af stue. Win-win!
  • Se ‘Criminal Minds’ før jeg skal sove. Dumt, dumt, dumt! (“Hvad var det for en lyd? Hvilket vindue er det lettest at kravle ud af? Hvem af børnene redder jeg først? Hvorfor tog jeg ikke en brødkniv med i seng? Hvorfor har vi valgt en Golden Retriever uden dræbertendenser?”)
  • Melde mig ind i et fitnesscenter. Jeg kommer for helvede jo aldrig derned alligevel.
  • Købe de der små ting, som Netto har stående ved siden af dankortterminalen. Det er håndsprit, Elisabeth! Du har en hel dunk derhjemme. Den er ikke bedårende og uundværlig, bare fordi den er lille.
  • Plag Fyrsten om en baby. Han har tre og er rundet de 40. Giv for fanden manden noget ro!
  • Droppe sukker. Det smager godt, det gør mig glad. Ingen yderligere forklaring nødvendig!
  • Lav dos and don’ts-lister, som jeg alligevel ikke kommer til at overholde…..

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

16 kommentarer

  • Mallabekk

    Du må lese The Light Between Oceans! Den treffer deg nok midt i hjertet ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebecca

    Boganbefaling med familie og krimi: familiehistorier af Kate Atkinson, og de efterfølgende bøger med Jackson Brody i “hovedrollen”. Og Bag Kulisserne, også Kate Atkinson, fantastisk bog…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nana

    .. men ham der Lars har fat i noget!,, får du først lært Mariehønen Evigglad, så kan du spille næsten alle børnesange (og en del voksensange også!).. de går alle på de tre samme akkorder.. det’ så smart! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette Aarre Dalsgaard

    Min mosters migræne af Hanne-Vibeke Holst er supergod, selv min mand var imponeret 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Du kan altid starte med ‘jeg har fanget mig en myg’ 😀 😀 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Åh ja, for den er så meget bedre end ‘Mariehønen Evigglad’:) Hæhæ!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ved godt, det er fy-fy at anbefale, men jeg knuselsker altså Jane Aamund. Du skal starte med Klinkevals(-trilogien). Hvis den fanger dig, skal du bagefter læse stort set alt andet, hun har lavet, bortset fra den om at snakke med hunde. Den er mærkelig. Men hun har en indlevende måde at skrive på, og så er det en slægtskrønike.

    Ellers er jeg også vild med Undtagelsen 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg har faktisk aldrig læst Jane Aamund! Umiddelbart tror jeg ikke, at det er mig, men hun er da bestemt forsøget værd:)
      ‘Undtagelsen’ var jeg også ret vild med, og endnu mere med ‘Du forsvinder’:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Den glemte have ( mange hemmeligheder ; )
    Porten i Marakesh
    Arsikiktårnet

    God læselyst og tak for din dejlige blog. Elsker din selvironi

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Tak, Helle:)
      Den glemte have er jeg vild med! Generelt er jeg glad for Kate Morton, og har stadig ‘Huset ved Riverton’ tilgode. De to andre kender jeg ikke, så tak for tippet:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Hundehoved og Sumobrødre af Morten Ramsland, hvis du ikke allerede har været der. Han skulle seriøst snart skrive noget mere til voksne!
    Og jaaaaa, mere krea! Med dertilhørende DIY! Så kan jeg også være lidt mere krea. Jeg er startet okay ud i år og har produceret et par hjemmegjorte joggingbukser til min datters julegave, en dukke (som stinker af vanille – fejlkøb much!). Jeg vil lave mere!! Og du skal inspirere, weeeee!!! Altså hvis du vil… 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      ‘Hundehoved’ elsker jeg! ‘Sumobrødre’ har jeg endnu tilgode – tak for at minde mig om det:) Dét vil jeg! Nu var mit krearum okkuperet til reol-byggeri i starten af året, så blev det fyldt med alle de ting, Jess måtte hive med hjem, da firmaet lukkede. Og slutteligt har det så fungeret som Olivers værelse, efter han kom hjem fra Spanien. MEN han flyttede i torsdags, så nu er det MIT! Jeg skal og vil i gang igen! Ad, vanilje – but why??!;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du skal læse ‘Og bjergene gav genlyd’ af Khaled Hosseini og ‘Alt det lys vi ikke ser’ af Anthony Doerr. Fantastisk smukke bøger! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg hylede som en vanvittig til ‘Drageløberen’, så ‘Og bjergene gav genlyd’ er helt sikkert et virkelig godt bud:) ‘Alt det lys vi ikke ser’ gav jeg faktisk en veninde i fødselsdagsgave i sommers, fordi jeg havde hørt godt om den. Må lige se, om ikke jeg kan låne den! Tak for gode bud:)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tanker og tak:)