Bloglands bedste #3

Du ved, at du er den heldige indehaver af en 3-årig, når….

– du må afsætte en time til pædagogisk oprydningsarbejde, fordi du fik afsløret, at barnet har hjørnetænder. Sikke da også en modbydelig ting at sige! “Undskyld, skat! Mor mente det ikke. Du har i hvert fald ikke hjørnetænder, det var bare noget mor kom til at sige!”

– hveranden sætning indeholder ord som “tis”, “lort”, “prut”, “tissemand” mm. I dag på vej hjem fra børnehaven sang Ane denne sang: (mel. Jinglebells) “Julemand slå en skid, skiiiiiid og prut. Prut og lort og julemand, og prut og lort og tis!”

– når hvert femte billede på din telefon er stuegulvet, sofaen eller et næsebor.

– der bliver skreget “Stooooop! Nu blev der rødt!”, når du er halvvejs over lyskrydset. Og du i et splitsekund rent faktisk overvejer at stoppe, fordi en påkørsel kan være at foretrække fremfor en 3-årigs vrede.

– du får øjeblikkelig koldsved og panikangst, når du hører ordene “Mooooar? Kom og se hvad jeg har lavet til dig:)” Nææææ, et hjerte?! Med sprittusch? På væggen! Tak, skat….

– når du kan to børnehavesange udenad: Den fra barnets børnehave og den fra Kasper og Sofies.

– når du ikke aner, hvilken dag, der er Oscaruddeling, men til gengæld har fuldstændig tjek på, at Ramasjang sender Gurli Gris kl. 7.04 og Sofus kl. 7.45.

– når du ved, at valget af topping på pære/banan yoghurten kan være altafgørende for, hvordan resten af dagen bliver. Eller ugen. Eller året!

– når du hver dag bliver beriget med tegninger, piberensere, sten, pinde og indtørrede regnorme. “Se mor, jeg har plukket dig en orm!” Tak, søde Ane:)

img_4296img_4302img_4290img_4298img_4315

For flere af fantastiskheder fra Ane, kan du læse med her eller her. Du kan også bare grine lidt ad det her – det gør jeg stadig;)

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

3 kommentarer

  • Lise

    HAHAHA! Den fedeste version af Jingle Bells længe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lis Y

    Ha, ha! Jeg må altså advare, nogle af disse tendenser fortsætter helt til 5 års alderen…. jeg er så træt af sten, kastanjer og fjer! Hvorfor er det så fascinerende at samle på?!?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fantastisk indlæg! ❤️ Eneste minus er at jeg nu har ‘Ingen sure miner, det er sjovt at være glad’-sangen fra Kasper og Sofie på hjernen. Unstopable. Det bliver en munter aften.
    Bortset fra det, så kan du som mor kun være stolt af din datters ordforråd, eller sans for komposition – jeg er stensikker på, at hun får glæde af det en dag! Hvis jeg var jer, ville jeg allerede nu introducere hende for festsangverdenens mange muligheder – måske hun allerede i en ung alder kan tjene en ekstra skilling? 😝

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bloglands bedste #3