Fruen og Lillemor #2 (Noget om glidecreme, renlighed og lumske fælder)

En aften uden børn

Vi skal til bryllup på lørdag, Fyrsten og jeg. Uden børn! Min mor kommer og passer Ane og Jasper, og brylluppet er hos Lillemor, som bor 2 minutter fra os, så det kunne ikke være mere perfekt i forhold til, at Jasper muligvis ikke synes, at det er verdens bedste idé, at mor og babserne forlader matriklen.

Jeg glæder mig. Helt vildt! Naturligvis til at fejre kærligheden:) Og spise kage! Men også ret meget til at skulle ud og opleve noget sammen uden børn. Bare mig og min Fyrste.

Jeg elsker at være mor! Det er ubetinget det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Og jeg ruller altid lidt med øjnene, når andre indikerer, at livet og alt hvad der er sjovt i verden stopper i det øjeblik, man har sat børn i verden. For det er noget vås. Det bliver anderledes, jovist. Men det bliver dælme ikke mindre sjovt og fantastisk!

Når det så er sagt, så glæder jeg mig til at barbere mine ben og erstatte den afskallede neglelak på tæerne med en fin, ny og skinnende en af slagsen. Jeg glæder mig til at lægge make up og tage fint tøj på uden at skulle tænke i ammevenlighed. Måske jeg endda tager et par hængeøreringe i. Bare fordi jeg kan! Og så vil jeg slentre afsted i mine høje hæle med min mand ved min side. Jeg vil drikke vin og tale med voksne mennesker uden at have et barn på armen og et i skørtet. Jeg vil sikkert tale om mine børn, men alligevel. Og jeg vil danse med min mand. Så meget, at jeg kommer til at svede! Ikke til den lyse morgen, men lidt over midnat er vel ikke for meget at håbe på.

Indimellem alt dette vil jeg højst sandsynligt sidde på et børneværelse og sms’e med min mor, mens jeg malker bryster. Mindre detalje.

Shit, hvor jeg glæder mig:)

image

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fruen og Lillemor #2 (Noget om glidecreme, renlighed og lumske fælder)