Banke, banke på....

En ode til mine babser

I har været det meste, både store og små

– i dag er I allermest trætte og blå,

for strækmærkerne, de er flyttet ind

i BH’en med udsuttet babseskind.

Men det ‘ helt okay, I har gjort det godt

– jeres storhedstid var lang og flot.

I har haft jeres ekshibitionistiske dage,

og for det har jeg aldrig hørt en klage!

I har haft jeres tid med stritten og strut,

som jeg mindes med smil, nu hvor den er slut.

For i disse dage er min barm uligevægtig

– den ene babs væk, den anden almægtig.

Men jeg takker for det vi igennem har været,

og to små mennesker har I ernæret.

Der var engang, hvor jeg lovede jer væk,

men tænk, at jeg fik både i pose og sæk!

Så tak, mine babser, til jer begge hver især

– nu I er dernede, så hils mine tæer;)

 

(Har du mon læst mine oder til Ikea, min kjole og Fyrsten?)

 

   

10 kommentarer

  • Therese

    Pyha, troede lige det var slut! Jeg satser også på at blive ved indtil hun selv siger fra /eller når hun flytter hjemmefra – så det er rart når andre tager samme valg.
    Og ja -man kan virkeligt føle sig som en udtørret rosin efter en lang urolig ammenat! Her dur flasken heller ikke, måske skulle jeg prøve med udmalk i en kop, men hun mangler virkelig bare babsen til at falde i søvn med, desværre

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Jesus, jeg fik sgu lige en sammentrækning i øjenkrogen, men tænkte at “Ej, man tuder ikke over en ode til babser!” Men den kunne ligesåvel være skrevet til mine babser. Og selvom jeg elsker at amme, stadig her på 21. måned og selvom min datter elsker dem og selvom det er ret sejt, det de har præsteret, så savner jeg godt nok mine gamle/yngre babser! For de var dæleme flotte! Må man godt det?
    Så ja, jeg lige ved at tude over babseoden. Dels pga. savn, men mest fordi det er så rørende, at du har ernæret to små mennesker med dem. Du er så sej, frue!😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Ge-ni-alt! Og tak for påmindelsen til at sætte pris på mine egne. De er jo fantastiske, for de har ernæret min søn til at blive den tykkeste baby jeg kender. Så pyt med strækmærker og den manglende fylde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      De er nemlig fantastiske:) Nogle gange fantastisk trætte og lange, men mest bare helt fantastiske;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Therese

    Er det slut? No more babs? Det er vel ikke Jasper selv der har sagt slut? Jeg er forvirret over oden. Har selv en lille ammeminister på godt 1 år, og kunne godt snart også tænke mig at drikke mig fuld sammen med skønne damer…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Nej nej, slet ikke:) Vi ammer stadig lystigt, dog mest om natten. Jasper vil ikke tage flaske, men får (eller fik i går, da jeg var ude) udpumpet mælk i kop. Jeg havde lavet et mindre lager til fryseren;) Jeg forestiller mig ikke at stoppe amningen, før han selv siger fra:)
      Vil din ammeminister heller ikke tage flaske?
      Oden til babserne kom bare lige ovenpå et par nætters intenst overarbejde – jeg syntes lige, de fortjente lidt opmærksomhed i form af en ode;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Hahah. Er flad af grin, du er simpelthen for sjov at følge. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine M K

    Hahaha!! Hold kæft (ja undskyld det franske) det er godt skrevet 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Banke, banke på....