Den (halv)færdige førstesal - Anes værelse.

Engang i et andet liv

Engang i et andet liv sad jeg i en rød kassevogn i krydset ved Ålholm plads og græd. Det var blodprøvedag. Eller havde været. Og vi var på vej til familiemiddag. “Det vil gøre os godt at komme lidt ud.”, sagde Fyrsten. “Så kan vi tænke på noget andet.” Radioen spillede Elton Johns ‘Nikita’. “I’ll never know how good it feels to hold you.”, sang han. Og så græd jeg.

Engang i et andet liv græd jeg ustandseligt.

I dag sad jeg i min sofa. Og bandede over at Jasper ville ammes, for jeg var jo midt i madlavningen. Og gulvet flød med legetøj og tandbørster og æbleskrog og hundehår. Og Ane kaldte, “Jeg skal tisse, du skal hjælpe mig!“. Og jeg råbte tilbage, at hun da for fanden godt kunne tisse selv. Så hun gik ud på toilettet, mens hun, med rette, hvæsede “Dumme mor!” Og så skiftede sangen i radioen. Fra et eller andet dansk 80’er nummer, Ray Dee Ohh, tror jeg, til Elton John. “I’ll never know how good it feels to hold you.”, sang han. Og så græd jeg.

Livet er i sandhed en forunderlig, vidunderlig størrelse. Tak for påmindelsen, sir Elton John!

img_9405

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

19 kommentarer

  • Maria

    Du rammer mig gang på gang med dine indlæg
    Tak! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Igen – så smukt <3
    I går sad jeg til en Anne Linnet koncert og kneb et par tårer da hun sang “tusind stykker” – fordi der bare er nogle sange/digte/citater/sætninger der rører ved noget helt derinde hvor man ikke kan lade være

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg elsker Anne Linnet! Hun minder mig om mine teenageår, venskab og kærlighed:) Har desværre aldrig oplevet hende live:/

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Årh… Elisabeth<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    Åh nu græder jeg også❤️
    Jeg husker TYDELIGT blodprøvedagene!! 6 stk. negative inden den 7., hvor sygeplejersken siger, “tallet er så højt, så i skal nok forberede jer på, at der er dobbelt jackpot, og så tudede jeg igen❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Det må så sandelig også siges at være noget at græde over<3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cæcilie

    Tror jeg har sagt det mange gange. Elsker din blog
    Tak

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Så fint! Og nu græder jeg næsten ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Jeg har 4 børn, de yngste to er tvillinger på et halvt år. Det kan godt være liiidt hårdt, men nu græder jeg også lidt på den gode måde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Det ER hårdt. Nok især for dig;) Men det er dælme også fantastisk<3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak fordi du deler. Du er genial til at finde og vælge at finde lyspunkterne, omend en kringlet vej dertil.
    Påmindelser er gode – Eltons Johns er særlige.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Smukt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den (halv)færdige førstesal - Anes værelse.