Børnehavestart og vandpytteleg

Er mor vigtigere end far??

Jeg har hørt masser af historier om fædre, som føler sig uretfærdigt behandlet i fx sager om samvær. Historier om at mor pt automatik har flere rettigheder end far. Ikke fordi hun nødvendigvis er den mere kompetente forælder, men alene fordi hun er mor. Og helt ærligt – så har jeg altid tænkt, at der måtte stikke mere under. At der var mere til historien end det, der blev meldt ud. Vi lever jo i 2016! Og selvom jeg sagtens kan se, at der er masse, som må tages med til overvejelse, når vi taler om det nyfødte barn (tidlig tilknytning, amning mm), så troede jeg, at vi som samfund sådan alt i alt tillægger mor og far samme værdi.

Men nu er jeg jo heller ikke den hurtigste knallert på havnen! Åbenbart…..

I går fik jeg brev i min e-boks om, at jeg havde ret til børne- og ungeydelse. Ja ja, tænkte jeg, det fik jeg jo også i sidste kvartal! Men så kiggede jeg lige på navnet igen og opdagede, at det ikke drejede sig om Jasper, men om Ane. Det er jo ikke sådan, at vi ikke har modtaget børnepenge til Ane. De er bare røget ind på Fyrstens konto, fordi jeg ikke har figureret som juridisk mor. Det gør jeg nu, hvor adoptionen er gået igennem. Og så er det åbenbart mig, der fremover vil modtage børnepengene. Fordi jeg er moren.

I Fyrstens e-boks lå et lignende brev, blot med omvendt fortegn. ‘Du har ikke længere ret til ydelsen, som ifølge loven som udgangspunkt skal udbetales til barnets mor’.

Der er muligvis noget, jeg ikke kan gennemskue. Der er måske en eller anden rigtig god grund til, at det er sådan. Men jeg forstår det ikke!

Jeg forstår ikke, at man vil bruge sagsbehandlingstid på noget, der er så unødvendigt, men som sender så ærgerligt et signal. For det gør jo vitterligt ingen forskel, om pengene udbetales til mig eller Fyrsten.

Det er mig, der er finansminister herhjemme. Det er mig, der har styr på budgettet og sørger for, at regningerne bliver betalt. Det er mig, der hver måned fordeler pengene på de forskellige konti, så der er til madbudgettet og opsparingen. Og det er mig, der jonglerer med børnepengene. Ikke fordi jeg har mere tjek på det end Fyrsten, men nu er det tilfældigvis ham, der tømmer tagrender og sætter haveaffaldet ud hveranden torsdag – så klarer jeg noget andet, herunder finanserne. Så for os er det aldeles ligegyldigt, hvor børnepengene går ind.

Og jeg kan simpelthen ikke se, hvori forskellen skulle ligge for staten? Vi bor sammen, vi har fælles forældremyndighed, og vi har ikke ansøgt om, at pengene skulle gå ind hos mig. Det har kørt ganske fint indtil nu, så hvorfor ændre det?

Hvorfor er det som udgangspunkt moren, der har ret til børnepengene?

En spøjs sidenote: Inden adoptionen gik igennem havde Jess og jeg fælles forældremyndighed. Dvs sige at min søster fremgik af papirerne som juridisk mor, men uden del i forældremyndigheden. Fyrsten var (og er) juridisk far med bopæl, og delte forældremyndigheden med sin kone, altså mig. Men når vi fik breve fra kommunen i vuggestuen, var de adresseret til mig og min søster. Altså de to personer i forældreskabet, som reelt set havde færrest rettigheder. Meget mærkeligt! Vuggestuen kunne ikke svare os på hvorfor, og jeg gik ikke videre med det, fordi det jo egentlig er fuldstændig lige meget, omend ret mærkeligt.

Sidder du med de vise sten og ved, hvorfor systemet er indrettet sådan, så råb lige højt, for jeg er virkelig forundret og nysgerrig.

Far og Ane foreviget af fotograf Frederikke Brostrup <3

Far og Ane foreviget af fotograf Frederikke Brostrup <3

   

10 kommentarer

  • Jette

    En anden situation hvor samfundet er sjovt indrettet: min mand og jeg er gift. Jeg køber en ny bil og skal have den omregistreret men fordi vi er gift så er det automatisk min mands navn som kommer til at stå på registreringen og ikke mit! Mit navn figurer i it-systemet men ikke på papiret som blev tilsendt. Det fandt jeg lidt diskriminerende da jeg jo havde betalt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Jeg kan så som barn af enelig mor fortælle, at min mor havde en kamp for at mig og lillesøster kunne slippe for at se min far, som af flere årsager bare ikke skulle have haft lov at have os hver anden weekend, men statsamtet valgte at ignorere min mors mange forsøg, og først da jeg var 12 år, hvor børnene kan blive spurgt, stoppede samværet. Så jeg synes ikke altid at moren bliver forfordelt. Man hører bare ikke om de modsatte sager i medierne 😏

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg kan ikke forklare det, men som kæreste til en far med to børn, gør det mig umanerligt vred og ked af det at se, hvordan moren gang på gang har flest rettigheder – økonomisk såvel som samværsmæssigt. Så selvom børnene gerne vil være mere hos deres far, så kan det ikke lade sig gøre uden en opslidende retssag, der med 90 % sikkerhed falder ud til morens fordel. En retssag man som kærlig forælder ikke har lyst til at trække sine børn igennem. Ih, systemet er altså uretfærdigt nogen gange…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Mega uretfærdigt:( Overfor far, men i særdeleshed overfor børnene!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg blev også ærgelig da jeg fik børnepengene. Men jeg fik også regningen fra vuggestuen dengang. så i det mindste er de konsekvente.

    Men jeg blev temmelig sur den da jeg i min indbakke fik er brev fra tandplejen med standard råd. Kun sendt til mig, men ikke til far. Er det ikke meningen far skal børste tænder??? Og hvorfor kunne det ikke bare være sendt til os begge?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg tænker da også, at det ville give langt bedre mening, hvis sådan ting blev sendt til begge forældre! Jeg ved faktisk ikke, om det så også er mig, der modtager girokortet fra børnehaven….

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • anne

    Et levn fra gamle dage måske? Jeg har faktisk tænkt det samme, når jeg har modtaget børnepenge.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det handler om noget der skete i 80’erne.. inden da fik børnefamilier et fradrag.. Checken kom da flere og flere sendte deres børn i daginstitution og flere kvinder blev beskæftiget, for at undgå en skævvridning i samfundet for de der ville kunne få et tilskud til institution, da de med fradraget ikke ville være berettiget. Samtidigt fik flere og flere kvinder i 80’erne skilsmisse og så var det problematisk at fradraget blev givet til far, da det altid gik til den forældre med højest indtægt…

    det er meget gamle systemer som virkeligt trænger til nytænkning…. ::)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Du er sgu altid så klog, Kaja!:) Tak for hjælpen:) Og ja, systemet ku’ vist trænge til lidt at blive opdateret en smule;)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børnehavestart og vandpytteleg