Give away: Rebozo-massage

Fantastiske fredag!

Vores bil er genopstået fra de døde – yay!!! Det blev naturligvis en dyr omgang. Det gør det som regel med ældre, brugte biler. Og oveni den døde vaskemaskine og den nyerhvervede tørretumbler, har det betydet, at vi måtte af med en pæn sjat penge, som vi ikke lige havde kalkuleret med her sidst på måneden.

Engang ville jeg ha’ panikket over sådan en situation. Jeg ville ha’ ligget søvnløs og ha’ gennemgået vores budget i hovedet i håbet om at finde penge et sted. Jeg ville ha’ ærgret og bekymret mig.

Men sagen er, at jeg sover pisse godt. Som en baby. Og MED en baby – lige der på brystet. Det gør det rimelig vanskeligt at bekymre sig om noget som helst.

Jeg er så lykkelig, at det burde være forbudt! Nej, faktisk burde det nærmere være obligatorisk. Det er alle forundt på et eller andet tidspunkt i tilværelsen at opleve sådan en grundfølelse af fuldkommen lykke, som jeg oplever lige nu og her. Hvor mekaniker-regninger, regnvejr og opdagelsen af at man er løbet tør for mælk til kaffen, er så fuldstændig ligegyldige!

Jeg havde samme følelse, da Ane var spæd. Næsten. For selvom Ane ved sin blotte tilstedeværelse tryllede hele verden varm og lyserød, så var de første måneder også præget af bekymringer omkring forældremyndighed, rettigheder mm. Og når jeg dengang sugede mig ekstra godt fast i den lykkefølelse, hun vakte, så gjorde jeg det i ligeså høj grad for at undgå at forholde mig til frygten for, at nogen skulle komme og tage hende fra mig.

Lige nu er jeg lykkelig helt uden forbehold. Fordi jeg for fanden er det heldigste menneske i verden – med mine børn, min tørretumbler, min sorte kaffe og min mekaniker-regning. Og fordi jeg i morges formåede at få to små mennesker og mig selv i tøjet, fodret af og ud ad døren, så vi kun kom liiiidt for sent til vuggestuen. Fordi de har udskiftet croissanterne i Føtex med fastelavnsboller, og den søde ekspedient som kompensation (min gane krævede croissanter!) gav mig to the-boller  for ens pris. Fordi en dejlig dame fra IG har sendt gaver til alle Palæets beboere. Fordi der er bland-selv-slik til 6,95 pr. 100 g. i Brugsen om fredagen. Fordi jeg skal mødes med en håndfuld søde blogdamer i morgen. Fordi der ligger en øl i køleskabet med mit navn på – min første øl i 11 måneder! Fordi det er fredag – og endda en rimelig fantastisk én af slagsen:)

Må din fredag også blive fantastisk!

image

   

7 kommentarer

  • Hold nu op et dejligt billede

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hov, smileyer kunne den åbenbart ikke lide :/ Resten af beskeden kommer her:

      -og indlæg, for den sags skyld. Jeg var også helt høj på kærlighed efter min søns fødsel. Der findes simpelthen ikke noget bedre end babylykke <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Ja, de er nu ret søde sammen:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elsker bare den, der himmelglade følelse! Og er vild med at du råber den højt uden forbehold – man skal skrige ud til træerne – når man er glad i låget. Det smitter – så tak

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det var da et dejligt livsbekræftende indslag her på en våd og kold fredag. Lyder som en dejlig weekend!
    Vores bil blev brændt for et halvt år siden – altså sådan at nogle (idioter) brændte den af nede på gaden. Så jeg kan SÅ godt sætte mig ind i bil-bekymringer. Men det er jo bare en bil. Som du så fint viser her

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Ej!!!! Det lyder godt nok noget værre end vores forkølede motor. Sikke nogle idioter!
      Dejlig weekend til dig:)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Give away: Rebozo-massage