Ægdonor søges!

Først og fremmest er jeg mor

Klokken er 07.noget, og ungerne og jeg har været oppe i en times tid. Det er okay med tanke på, at jeg nu sover om natten, men nøj hvor kunne jeg godt lige være blevet liggende en times tid eller tre mere. I stedet sidder jeg her i den blomstrede sofa og ser “Min søsters børn” (desværre ikke den originale, som jeg ellers så en del i min egen barndom). Vi har set den 89 gange eller deromkring, så jeg har efterhånden fuldstændig tjek på, hvordan jeg skal blive forskrækket eller sige “Skøre onkel Erik, altså!“, hvorfor jeg lige tillod at rydde lidt op på min telefon. Jeg har så åndssvagt mange billeder, og jeg er så dårlig til at få slettet løbende. Hvilket er ris til egen røv, for det er også pænt irriterende at skulle gøre efterfølgende. Meeeen i dag gemte der sig en lille overraskelse i mit fotoalbum:)

Forleden dag midt i madlavningen kom Ane ud i køkkenet med en bog, som hun gerne ville have, vi skulle læse. Så vi satte os der, på køkkengulvet, og læste. Efter få minutter kom Jasper kravlende og efterspurgte brystet. Så jeg læste højt og ammede, mens maden brændte på simrede. Og jeg bad Fyrsten tage et billede af os, fordi der findes så få billeder af mig sammen med begge børn. Som oftest er jeg den, der tager billederne, og er situationen en sjælden gang omvendt, så er der lige det mindre problem at fastholde to børn på samme sted i mere end 3 sekunder. Det lykkes denne gang. Og resultatet, som jeg altså først fik set her til morgen, gjorde mig ærlig talt fuldstændig varm om hjertet og fik mig endnu engang til at tænke “Hold kæft, hvor er jeg heldig!!!”.

img_3882

Jeg tænker ikke, at jeg elsker mine børn højere end alle mulige andre forældre, eller at jeg er et lykkeligere menneske som sådan. Men jeg tror på, at jeg er særligt god til at gribe de lykkelige stunder og være mere bevidst om dem, fordi jeg stadig så levende husker tiden, hvor de var alt, hvad jeg drømte om. Hvor det at få lov at sidde der på køkkengulvet med mine børn, var det eneste jeg ønskede mig.

Min svoger påpegede det en dag, hvor han var på besøg. Forandringen. Kontrasten. Forskellen mellem dengang og nu. Hvor anderledes jeg er, og hvor anderledes hele vores hjem er, hvor varmt her pludselig er. Bevares, det kunne også være hyggeligt dengang. Og familien kom på besøg, og vi lavede god mad, fortalte historier og grinede. Lige indtil nogen sagde et ‘forkert’ ord, eller jeg fik et glas rødvin for meget. Lige indtil det ikke var muligt for mig at være uden at græde. Der var så meget tristhed i vores hjem. Fordi tingene ikke var, som de skulle være, som vi havde forestillet os og håbet. Det lyder måske som en værre omgang følelsesporno, men jeg overdriver ikke. Hold kæft, hvor var verden bare grå og trist, og jeg var virkelig meget det samme.

I dag er livet lige, som jeg havde forestillet mig. Bedre, endda. Og for mig er moderskabet i den grad dét, der definerer mig! Ikke fordi jeg ikke også indeholder en masse andet og har ønsker og behov, som ikke omhandler børnene. Men måske fordi det netop var de manglende børn, der definerede mig så kraftigt engang. Så bliver alt andet sekundært. Det er det i hvert fald blevet for mig. Og det er nok både godt og skidt. Der er garanteret en masse at sige om kvinder, som lever og ler i kraft af deres børn. Det er sikkert ikke udelukkende positivt. Men i sammenligning med den jeg var før, så er der meget lidt skidt at sige, om hvor jeg er i dag. For dengang var jeg følelsesløs. I alle aspekter. Og dét, at jeg i dag føler, mærker og lever, også på de punkter, hvor det ikke er min rolle som mor, der er i spil, handler i høj grad om, at jeg ER mor. Dét gør mig i stand til også at være alt muligt andet. Modsat dengang hvor jeg mest af alt bare var ingenting.

Så nogen gange sidder jeg der på køkkengulvet midt i livet og hverdagen og madlavningen. Med børn, der kravler rundt på mig og flødekartofler, som for længst skulle have været ude ad ovnen. Og så føler jeg mig så åndssvagt taknemmelig, at jeg har lyst til at tude. Auch, hvor er jeg dog glad for, at det her er mit liv!

 

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

24 kommentarer

  • Nana

    Fantastisk fint skrevet Elisabeth <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Vores børn kom heller ikke “bare”. Vi har også fået hjælp til begge to. Og det, at vores børn ikke var en selvfølge, betyder at jeg dagligt føler mig MEGA heldig og taknemmelig. Jeg husker nemlig også godt engang, hvor alt jeg drømte om var at blive mor.

    Og sikke et dejligt billede af jer tre her i indlægget ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Og den erindring gør altså bare noget ved én! Tillykke med livet til jer<3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Sikke et dejligt indlæg ❤ hvor er jeg glad for at det lykkes for jer. I er alle heldige for at have hinanden. Tak for påmindelsen om at nyde de små øjeblikke 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Der var mange ting man drømte om at blive, da man var barn. Jeg skulle igennem en masse øv-oplevelser og egentlig så langt ned personligt, før jeg mødte og straks efter satte kløerne i min kæreste. Vi har i fællesskab sat den skønneste datter i verden, og venter nu på Lille Ny. Jeg har også fundet frem til, at det jeg hele livet igennem har gjort mig klar til var, at skulle være MOR<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ååååårh altså!!! 🙂 Heldige dig, heldige Ane, heldige lillebror. Og lillemor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor var det bare godt, at det lykkedes ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Jeg sidder her med tårer i øjnene. Smukt indlæg. Og vigtigt indlæg. Jeg tror, det kan være vigtigt for os alle ind i mellem at få lidt perspektiv, når vi sidder med uglet hår lørdag kl 6, efter en uge med syge børn og meget lidt søvn, om bare at være. Og nyde.

    Du er skøn, er du!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg kan godt forstå, at man kam glemme det. Det kan jeg også nogen gange. Men det er både rart og vigtigt lige at stoppe op og mærke det, når lykken puster én i nakken:) Spørger lige igen – har du mon set min mail?;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jeg kan så præcist følge dig! Og jeg tror, du har helt ret i, at det kan være pga af tiden inden, at man bliver så opslugte af at være mor! Sådan havde jeg ikke tænkt på det – bare registreret at jeg nok er en af dem i min omgangskreds, som er mest opslugt af morskabet (og som også har kæmpet mest!) Så dejligt at læse om en “lidelsesfælle” 😊 Du har så mange gode pointer /overvejelser /anskuelser! Du er en fornøjelse at følge 😊👍 og tillykke med dit “perfekte” liv😊😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg tror ikke, nødvendigvis det er sådan – jeg tror helt sikkert også at andre kan have det sådan:) For mig spiller det bare en rolle, det der med kontrasten:) Tak, og jeg tænker jeg kan sige det samme til dig:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah

      Det tror jeg, du har ret i 😊 Kontrasten er meget tydelig! I starten gjorde den, at jeg slet ikke følte, det måtte være træls at være mor – jeg havde lovet mig selv, at jeg ville være evigt taknemmelig, hvis bare jeg blev gravid! Det kan man altså ikke helt overholde 😉 og det har jeg lært at leve med nu! Tak for dine fantastisk indlæg. Du er min absolut yndlings blogger!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Smukt skrevet. Trods det at jeg ikke havde et ‘før’ på samme måde som du, kan jeg genkende mig selv i rollen. Som mor. Og dernæst alt muligt andet. Fedt at du fik fanget en af stjernestunderne på kamera…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Glæder mig til den dag hvor jeg kan sidde på gulvet med mine børn og tristheden forsvinder. Det er så rart at følge dig og vide at kampen kan lykkes på trods af at den er lang og hård 💜 Så tak for dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg sender dig mine varme tanker og håber, at køkkengulvet venter lige rundt hjørnet<3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ægdonor søges!