Creative Space - en anbefaling

Fordomme og fordele ved hjemmefødsler

Efter at have læst et dejligt indlæg hos Cana, tænkte jeg, at jeg lige ville dele lidt af mine tanker omkring det at føde hjemme.

Først vil jeg lige gøre nogle ting klart:

  • Jeg er ikke jordemoder. Jeg er ikke læge. Jeg er ikke faktisk det mindste klog på fødsler. Og sidst, men ikke mindst: jeg har aldrig prøvet at føde hjemme! Mine ‘erfaringer’ med og tanker om hjemmefødsler udspringer dels fra at have deltaget i fire fødsler, hvoraf den ene var en hjemmefødsel, og dels fra at have læst en del om emnet, både faglige artikler og personlige beretninger. Og så er det et emne, som fylder i mine tanker og har gjort det i nogen tid, da Ane også skulle ha’ været født hjemme.
  • Mit tidligere indlæg om hjemmefødsler bærer ret meget præg af, at jeg bestemt ikke har lyst til at føde på et sygehuset. Og det er stadig rigtigt! Men jeg synes, det er vigtigt at slå fast, at mit valg om en hjemmefødsel i langt højere grad er truffet ud fra et ønske om at ville føde hjemme, end det er en modvilje mod at føde på hospitalet!
  • Der er mange ting, jeg ikke forstår. Som blandt andet moden med at smøge sine bukser lidt op, så man lige kan se anklerne. Eller smækbukser. Eller chai-the. Det betyder ikke, at jeg har noget imod chai-drikkere med bukseopsmøg! De er sikkert ganske rare mennesker, og jeg dømmer dem på ingen måde;) Jeg vælger bare at indtage andre væsker og iføre mig anden påklædning, fordi jeg bedre kan li’ det!

 

Og nu til sagens kerne:)

Jeg møder en del fordomme om det at føde hjemme. Jeg hører dem, når jeg selv lufter min plan om at føde hjemme, og jeg støder på dem rundt omkring på de sociale medier. De personlige er forholdsvis nemme at forholde sig til, for de kommer som regel fra folk, som jeg kender, og som kender mig. De kender min mimik og mit tonefald og omvendt. Vi kender hinandens historier og har disse med i tankerne, når vi samtaler om emnet.

Det samme gør sig naturligvis ikke gældende på nettet og de sociale medier. @mortilsigurdogannabellatusindfryd kender ikke mig og omvendt. Jeg ved ikke ikke, at når hun udtaler sig kritisk om hjemmefødsler, er det fordi hun havde en grim oplevelse med fødslen af ‘Annabellatusindfryd’, eller fordi hendes nabos kusines kollegas datter har en skrækhistorie om emnet. Eller om det er fordi hun har sat sig super godt ind i emnet, da ‘Sigurd’ skulle fødes og opvejet fordele og ulemper og truffet en beslutning. Det kan også være, at hun, som jeg, har følt efter dybt nede i maven og truffet en beslutning om hvordan hun helst bringer sine børn til verden. Det er ikke til at vide! Hvad jeg til gengæld ved er, at det er et super sårbart emne, og man skal træde varsomt.

De fordomme jeg møder – både det ene og det andet sted – lyder sådan:

Tænk engang at du tør!!!! Hvad nu hvis der går noget galt?

Jeg har læst en del om emnet og er faktisk aldrig stødt på en beretning om en hjemmefødsel, der gik galt. Ikke dermed sagt, at de ikke findes, men jeg tænker, at der i så fald ikke kan være overvældende mange af slagsen.

Fødsler går galt. Også dem, der starter i hjemmet. I den situation bliver man naturligvis kørt til nærmeste hospital med det samme! Jordemoderen er ikke på ‘hjemmefødsels-provision’, hendes interesse er ikke, at du skal føde hjemme. Hendes interesse er at passe på den fødende og barnet. Ergo gambler hun selvfølgelig ikke med noget som helst.

Komplikationer opstår sjældent i løbet af en halv time. Der vil være tegn, små ting undervejs, som en jordemoder er uddannet til at bemærke og reagere på. Så når noget går galt, så har jordemoderen set det længe før, det rent faktisk sker, og dermed arrangeret en tur til hospitalet.

Jamen, det sviner da helt vildt?!!

Jeps, det gør det. Det gør børn generelt! Så er man allerede inden fødslen bekymret for rengøringen, så bliver det nogle laaaaaange år;)

Ja, det sviner. For nogle endda helt vildt meget. Også selvom man pakker hele stuen ind i pressening. Heldigvis er både Ajax og gulvmopper opfundet, og hjemmet skal nok komme til at skinne igen. Hvor meget det kommer til at svine er uden tvivl min mindste bekymring, når det kommer til at føde. Og jeg tror, at de, som bekymrer sig om den slags, i forvejen er ret afklarede omkring, hvor de gerne vil føde.

Så får man jo ingen hjælp eller støtte efter fødslen!

Jo, det gør man:)

Jeg ved ikke, hvor meget rådgivning man modtager efter en almindelig hospitalsfødsel. Ane blev født for tidligt og hører derfor ikke under den kategori. Men efter hvad jeg hører rundt omkring, så er det ikke fordi jordemødre, sygeplejersker og obstetrikere står i kø ved hospitalssengen for at beundre vidunderet og komme med gode råd til amning og hæmoridehåndtering.

Her i Hvidovre modtager man besøg af jordemoderen de første to dage efter fødslen. Jeg skal ikke hive minimennesket ud i en kold bil i december måned, men kan holde den, mig og mit trætte korpus hjemme på sofaen, hvor jordemoderen kommer på hjemmebesøg. Dét kan jeg li’!:)

 

Fordele ved hjemmefødsel:

Ja ja, nok om fordommene. I skal ikke snydes for det, jeg ser som fordelene ved at føde hjemme:)

Min helt egen jordemoder! Dét oplever man IKKE på landets fødegange. Det er bestemt ikke jordemødrenes skyld, for jeg er sikker på, at de hellere end gerne hengav sig 100% til lige præcis din fødsel, men sådanne gode arbejdsforhold har de desværre ikke:( De har for dælen knap nok tid til at spise deres frokost!!!

Min jordemoder kommer til at kunne nyde en kop kaffe og en ostebolle imellem mine veer. Hun kommer til at være nærværende på en måde, som desværre sjældent er mulig på hospitalet. Det bliver mindre stressende for både hende og jeg, hvilket jeg vægter højt.

Når jeg skal føde, skal jeg være 100% tryg og afslappet, hvilket fordrer trygge og afslappende omgivelser. OG en afslappet jordemoder.

 

Ro! Jeg forestiller mig, at en hjemmefødsel bringer ro på nærmest alle tænkelige planer. Ret bogstaveligt er jeg ikke omgivet af andre fødende kvinder, og der vil ikke være et rend ind og ud ad dørene. Jeg er hjemme – der, hvor jeg slapper allerbedst af.

Og så er der roen på den måde, at jeg ikke efter fire timer skal mobilisere kræfter til at fragte verdens niende vidunder gennem isglatte Hvidovre. Jeg er hjemme. Der er fyret op i brændeovnen, og der er kaffe på kanden.

 

Fyrsten! Fyrsten har været til fødslen af begge sine børn, og begge to var en anelse dramatiske. Han er ikke vild med fødsler! Ligesom det er vigtigt for mig at have en afslappet jordemoder ved min side, er det vigtigt at min mand er afslappet. Og jeg tror på, at det er en tilstand som bedst opnås herhjemme.

 

image

Ane – en dag gammel på børneafdelingen i Nykøbing F.

 

   

18 kommentarer

  • fantastisk indlæg om gode hjemmefødselstanker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • – apropos at være ikke sundhedsfaglig, men stadig til hjemmefødsler: http://ostfronten.dk/2015/07/foedselsberetning-den-perfekte-hjemmefoedsel/

    (Og nej. Det behøver slet ikke at svine særligt meget. Ikke mere end der kan være på de kvadratiske stykker sammenfoldeligt plast, man får ind under bagdelen. OG jordemoderen tager skraldet med, når hun går)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Jeg har læst din fødselsberetning et par gange – håber så meget, at vores kommer til at forløbe i samme stemning:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    min hjemmefødsel var også rigtig god – det gik super hurtigt, så virkelig rart ikke at skulle nogen steder. Min eneste kommentar er, at eg faktisk skulle på hospitalet dagen efter, fordi keg er rhesus negativ ig min datter var positiv. Og den sprøjte med anti D (mener jeg det hedder), som jeg så skal have efter gødselen, må de kun give mig på hospitalet (pga mini risiko for hjertestop). Det vidste jeg ikke inden – så var lidt ærgerlig over alligevel at skulle fragte lille nyfødt så tidligt. Men det er jo bare en detalje – bare til info, hvis nu du er i en lignende situation 🙂 rigtig god fornøjelse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Tusind tak:) Jeg håber, at vi bare får lov at blive hjemme:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Hej,
      Jeg kan godt se at det er en ældre tråd, men til info (næste gang?) i evt. skal føde hjemme, så har jeg fået skrevet i min journal at jordmoderen skal tage anti d med ud når jeg skal føde, og så giver min egen læge mig den bagefter enten ved hjemmebesøg, hvis hun har tid, eller ved at jeg kommer op præcis når det passer mig, og det er for mit vedkommende meget tættere på og mere fleksibelt end at tage på hospitalet.
      De beste hilsner,
      Louise 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Som mange andre har jeg født den første på hospitalet og nr 2 derhjemme. Og det var en helt fantastisk oplevelse at føde hjemme, der var en inderlig ro i os alle og jeg følte at jeg selv var i kontrol hele tiden. Jeg var i mit hjem, lige dér hvor jeg skulle være og bagefter (min datter kom til verden tidligt om morgenen på sofaen) var hele dagen med besøg af familie fra Jylland og min svigermor (der havde passet storesøster) der snakker non-stop (seriøst non-stop!) bare intet problem. Jeg havde overskud til det hele og følte mig så lykkelig og fredfyldt. Vi var lige hvor vi skulle være og vi skulle intet. Vi blev bare serviceret af dejlige bedste forældre, spiste rundstykker og introducerede storesøster for lillesøster. I mit hoved ser jeg bare en så kærlighedsfyldt oplevelse at jeg helt har glemt at det gjorde ondt – på trods af at jeg i fødekarret proklamerede at jeg aldrig skulle have flere børn…
    Min første datter var fin at få ud på hospitalet, da hendes hoved stod skævt på og jeg blev lidt overvældet af smerten og chokeret over hvor dårligt forberedt jeg følte mig, på trods af fødselsforberedelse og af at jeg havde læst ALT jeg kom i nærheden af på nettet om fødsler.
    Men jeg vil ønske dig og fyrsten en helt fantastisk fødsel, jeg håber i får det lige som i ønsker det, i har alle de bedste odds for ro og fred 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Det lyder som en sand drømmefødsel! Jeg håber, at vores oplevelse bliver i samme stil:) Tusind tak, SIgne:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg overvejede hjemmefødsel med nr 1, men min kæreste var ikke helt tryg ved det og vi ville egentlig gerne have to to dage på patienthotellet.

    Jeg var kun inde på hospitalet i under en time inden jeg lå mer en baby og både vand og det hele var gået inden jeg overhoved kom hjemmefra. Og taxaen kørte fra os og vi måtte bestille en ny mens jeg lå med Presseveer i indkørslen.

    Jeg skal helt sikkert forsøge at få en hjemmefødsel ved eventuelle senere børn (hvis vi bor er sted hvor det logistisk kan lade sig gøre).

    Geld og lykke. Jeg forstår dit valg og netop DIN baggrund for at gøre der og håber for dig der bliver muligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Åh nej, det lyder som lidt af en oplevelse :see_no_evil: Tusind tak:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne ( Siguritta)

    Mit tredie barn er født hjemme ved en planlagt hjemmefødsel. Det blev lige præcis, som jeg havde drømt om. Meget ro på og jordmorkaffe og boller med familien inden jordemoren tog afsted. Emn helt igennem fantastisk oplevelse. Kan kun anbefale det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lena

    LOL Sjovt at hører hvad I andre tænker om hjemmefødsler. Jeg har født 5 børn. De første 3 på hospital efter faderens ønske. Det er 30 år siden. og så to hjemmefødsler.
    Selvom den første hjemmefødsel for 20 år siden, slet ikke var efter bogen (hvad den bog, så er for een) og bare foregik i vores hjemmebyggede seng i vores helt almindelige soveværelse og knægten sad fast med skuldrene og hovedet ude og jordmoderen ikke var en hjemmefødselsjordmoder, men en hospitalsenafslagen, der bare havde trukket et forkert nummer og hun var rigtig meget på røven og jordmodereleven var irriterende og alt muligt og umuligt ikke gik efter ovennævnte bog – ja, så var det super fantastisk. For faderen og jeg kunne det hele selv og jeg trak mit kæmpebaby (5000 gr / 58 cm) ud i verden og faderen pakkede ham ind i “staniol”, gav ham ilt og sugede ham med et sugerør og vi puttede sammen alle 3 og vores veninde fik fat i hospilancen, så vi kom på ambutalet, så de kunne tilse mig og baby. Så var det en super fantastisk skøn oplevelse og jeg vil gøre det igen og igen, hvis jeg altså ikke lige nu var en halvgammel krage.
    Min næste fødsel skulle selvfølgelig også være en hjemmefødsel. (Snart 15 år siden) Denne gang med en rigtig hjemmefødsesjordmoder, der fulgte os hele vejen og hendes skønne elev. De brændte og brænder stadig for hjemmefødsler og retten til at vælge hvordan vi synes vore børn skal komme til verden.
    Vandet gik om fredagen, just ankommet til non-firmation. Skøn non-firmationsfest og ikke et tørt håndklæde i huset, da jeg og yngste storebror kørte hjem 5 timer senere. Laang lørdag med veer og melodi grand prix. Skøn søndag med lange vandreturer og bønner til guderne må vede hvem, om en fødsel med noget mere gang i. Faderen fyldte et 1000 liters fødebassin, med varmt vand fra gruekedlen fra kl. 4 om morgenen. Et helt rum var kalket hvidt og fyldt med stearinlys, fødebassin og hvilekæmpeseng. kystaller i smukke farver, lækkert stereoanlæg og friske duftende urter… hjalp hverken 2 skønne hjemmefødselsvante jordmødre, en dygtig far til babyen, smukke omgivelser, lange gåture eller andet og efter mere end 48 timer måtte vi tage på sygehuset. Her fulgte vores 2 skønne jordmødre med og blev til babyen kom ud, efter ve-drop, manipulation og flere mærkelige bønner kl. 22 søndag aften. Endnu en hjemmefødsel, selvom den endte ude. Hjemmefødsler er for mig svaret på; kan jeg drikke kaffe mens jeg har veer, gå nøgen rundt i min have, høre sindsygt højt musik, spille back-gammon, gå i bad når jeg vil, spise banan med spejleæg midt i det hele, ringe til min veninde og snakke en time, prutte ved bordet, stryge og vaske tøj,bage kage eller lave pandekager, kravle rundt på gulvet med alle husets dyner under mig når det gør l….ondt, skrige højt af smerte, afmagt glæde når det passer mig, mediterer på lokummet alene og så noget. Det er en hjemmefødsel svaret på. Ligesom jeg ikke skal have taget uendelige strimler og ligge, sidde, stå når det passer en læge, men når det passer mig. Jeg kan danse med min baby i haven og putte i min ynglingslænestol. Jeg kan bløde hvor det passer mig og dryppe hvor jeg vil for det er vores hjem, vores fødsel og vi skal selv gøre rent. Jeg ÆLSKER hjemmefødsler !!!! :smiley:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Hørt, hørt og hørt!!! 🙂 Jeg ser også frem til at kunne ‘bestemme’ selv!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jeg kan virkelig godt forstå, du planlægger en hjemmefødsel. Det lyder jo skønt og dejligt 🙂
    Jeg håber det er ok, jeg stiller et lidt “kritisk” spørgsmål?! Men hvad er dine tanker om, at fødslen måske ikke bliver din ønskede hjemmefødsel? “Forbereder” du dig på det?
    Grunden til jeg spørger er, at min første fødsel endte i akut kejsersnit (og det afsnit i bogen havde jeg ikke læst om, for det skulle jeg ikke!) så jeg følte mig snydt! Det var faktisk ret hårdt!
    Jeg håber, du får din drømmefødsel og at fyrsten får en god oplevelse 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Selvfølgelig er det okay:) Ja, jeg synes, jeg forbereder mig på, at det også kan komme til at ske, men jeg ville helt klart (ligesom dig) føle mig snydt, hvis det skulle ende der. og så må jeg tage det med. Tusind tak:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Jeg fødte min førstefødte på hospitalet og nr 2 hjemme ved en planlagt hjemmefødsel. Og som du også beskriver det, var det så roligt og udramatisk som noget kan være. Meget trygt og fint og det var så skønt at have jordemoderen med hele vejen. Jeg endte desværre på hospitalet alligevel, da moderkagen ikke ville løsne sig, men med mig har jeg kun gode minder om den fødsel.
    Håber det lykkes for dig, for det er virkelig en stor oplevelse

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Åh, det lyder som en rigtig behagelig fødsel, selvom den endte anderledes end forventet:)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Creative Space - en anbefaling