Da Fyrsten trodsede guderne

Forresten #16

– Havde jeg den hyggeligste aften længe i lørdags, hvor jeg var ude med mine veninder! De 400 g. cuvette spillede helt sikkert en vigtig rolle, men selskabet slog kødet med flere længder, hvilket ikke siger så lidt (for ja ja kødet var godt, men læste I det? 400 g.?!!). Hold kæft, hvor er jeg heldig at være udstyret med en flok veninder, som ikke bare er søde og smukke, men også mega interessante og intelligente. Vi smalltalker stort set aldrig, og selv en samtale om bikinivoksning ender med en samfundsanalyse. Det er jeg ret vild med!

– spillede vi et selvopfundet spil, ‘Veninde-bingo’. Hver deltager havde skrevet fem statements om sig selv, samt et om fødselslaren. Så gjaldt det om at gætte den rigtige person og bluffe for vildt, når ens egne sedler blev trukket. 10 rigtige gav bingo. Det var mega sjovt og gav anledning til nogen gode og underholdende snakke. Hurtig og hyggelig selskabsleg, hvis I lige står og mangler sådan en:)

– efterlod vi vores sedler på bordet på restauranten. Så ku’ tjenerne få lov at gætte med på, hvem af os, der har fodsvamp, og hvem der godt ku’ ordne Kim Larsen.

– tog vi på Sams bar, hvor jeg aldrig før har været. Det bliver med garanti ikke sidste gang! Det er jo en tidslomme med verdens grimmeste, orange tapet, og jeg følte mig øjeblikkeligt hjemme:)

– kom Fyrsten og ungerne hjem den følgende dag kl. 11. MED mad fra Mac D. Jeg er så åndssvagt godt gift:)

– har jeg opdaget, at vi også har mus i skunken!! Hold nu op??!! Jeg ender med bare at sidde i sofaen som et andet espeløv i frygt for, at de planlægger et større angreb. De to musefælder, vi endte med at anskaffe os, er helt sikkert ikke nok til at berolige mine nerver, så jeg tænker, vi må investere i sådan en her (reklamelink), som nogen af jer anbefalede sidst. Jeg er bare så nervøs for, at de ikke holder, hvad de lover, og rent faktisk påvirker vores kæledyr.

– er Ane og jeg ikke heeeelt enige om det med de mus. Ane har fx fået ikke mindre end fem ostemadder i dag. Og jeg undrede mig egentlig lidt over, at hun tilsyneladende nærmeste slugte osten. Indtil jeg fandt lidt under lænestolen og på tv-boksen og foran brændeovnen. “Jamen, det er jo til musene, mor!”….

– havde jeg besøg af en masse søde blogdamer i går, og Christina havde saks med, så hun kunne klippe Jasper. Han er blevet noget så bedårende, men det er også ret vildt hvordan han gik fra ‘baby’ til ‘barn’ på 5 minutter!

– er Ane seriøst ved at få skoldbøttekuller. For hver dag hjemme bliver stemmen lidt højere, tempoet lidt hurtigere og tålmodigheden lidt kortere. Det er nogen meeeeeegggggeeeeeet lange eftermiddage, og jeg ved sgu ikke helt, hvem det er mest synd for – hende eller mig.

img_4322

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

7 kommentarer

  • Sanne

    Den dreng er altså ualmindelig køn!!! Han er simpelthen for lækker 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Efter en måned der stod på; rotter – nej det er mus (i flertal. Der røg i fælderne) – måske rotter alligevel – der var i hvert fald flere mus – måske er der alligevel rotter – måske også en mår, investerede vi i nogle af de der der udsender signaler. Både hund og fisk virker til at være ligeglade – og de er testet i et år af en af naboerne der også har hund og han er overbevist om at de virker

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Kan fortælle dig at musene hellere vil have spegepølse og rosiner 😃😂 :D. God musejagt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • min mors musseskræmmer virker… men en del dyr hader den (deriblandt min tidligere hund og marsvin, tilgengæld er Zorro pænt ligeglad)

    har ondt af både mor og barn med skoldkopper

    lyder som en god fødselsdag… og dejligt med mcd mad serveret næste dag

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Det er nemlig lige det, jeg frygter… Vi må finde på noget andet!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alt efter hvad de koster kan i jo prøve…
      men ja risikoen er klart at jeres dyr ikke kan lide den, kan ikke huske om jeg har læst hvad I har af dyr.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Da Fyrsten trodsede guderne