OOTVSTODWYHBPOY

Forresten #23

– skylder jeg jer et kæmpe tak for idéer til Anes fødselsdagsgave! I var pisse gode! Hun fik en cd-afspiller, som Linda foreslog, og den er et hit!

– tænker jeg at samle jeres idéer i et separat indlæg, for jeg kan vel næppe være den eneste idéforladte mor?!

– har vi fået klædeskabe i soveværelset, som nævnt her. Vi droppede idéen med at bygge selv, da vi fandt ud af, at det var muligt at skære et Ikea-skab til, så det kunne passe under skråvæggen. På den måde har vi både sparet tid og penge, OG jeg har fået skuffer! Jeg er fan!

– mangler vi stadig en del småting på førstesalen, men de vigtigste elementer er på plads. Og jeg er SÅ glad! Det er virkelig blevet meget bedre, end jeg havde turde håbe på. Den store afsløring – ja, jeg ved, at I har holdt vejret i de sidste mange måneder;) – må I vente med, til vi er helt færdige. Ikke fordi jeg skal gøre mig vigtig eller noget, mere for ikke at spamme jer med mere førstesal end højst nødvendigt. For når først det bliver helt færdigt, vil jeg med garanti ikke være til at stoppe;) Indtil da ligger der et par glimt sidst i indlægget.

– har Ane digtet en lille sang på en melodi fra MGP: “Gi’ mig mer’ toiletpapir – sidder her og skider – lortene de bider.” Jeg kender ikke mange andre, der kunne finde på at lave en lortesang. Det skulle da lige være hendes mor;)

– er vi begyndt at få mad fra Årstiderne. Vegansk mad. Det, havde jeg aldrig troet, ville ske! Det går overraskende godt, og indtil videre har jeg ikke fået brok fra hverken mand eller børn.

– er grønkål virkelig stærkt undervurderet!!! Er jeg den eneste, som ikke vidste, at man kunne spise det som andet en klam, grøn masse til medisteren til jul?

– talte Ane og jeg forleden om den fødselsdag, som hun skal holde for sine venner fra børnehaven. En piratfest, har hun besluttet. “Og jeg har også bestilt drengene!

– havde min første tanke været, at det bare var pigerne, der skulle inviteres. Heldigvis har jeg en klog datter, der får mig til at tænke om igen;) Vi kan jo ikke rigtig prædike, at man sagtens kan lege med drengene i børnehaven, som vi gør, når hun kommer hjem og har fået andet at vide af de større børn, og så kun invitere pigerne til hendes fødselsdag, vel?

– kommer jeg helt sikkert til at fortryde at have inviteret 13 4-årige til piratfest. På vores byggeplads. Fordi det jo kommer til at regne. Ikke fordi vi er uheldige, men fordi den danske sommer åbenbart har besluttet, at ‘regn’ er årets tema.

– søger jeg gode idéer til lege og underholdning og andet børnefødselsdagsgøjl. Og I plejer at være søde til at dele:)

– ville jeg virkelig gerne skrive sådan et rigtigt indlæg. Uden punktform. Med lidt mere dybde end lort og børnefødselsdage. Men det virker lidt som om, at jeg pt er fuldstændig ude af stand til at sammensætte en meningsfuld sætning. Tankerne er der. Ordene følger bare ikke trop. Nu skriver jeg det her, fordi det nogen gange virker at starte i det små. Derfor lort og børnefødselsdage.

– har jeg kun én ting tilbage at sige. Nu vi er ved det meningsløse….. “Man skal ikke slå større bagere ned, end man selv kan bolle.”, citat Fyrsten. Se, dét bør man altid huske!

God aften derude:)

img_7541
img_7561

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

24 kommentarer

  • A

    Til min søns fødselsdag lavede vi bøtter ala fangerne på fortet hvor de så skulle lede efter en mønt… der var en bøtte med vand og kogte lange spagettier(slanger), en med rå ris, og en med cornflakes… de var virkelig et hit og ungerne snakkede om det et helt år efter… sprit børnenes hænder af inden og hvis du ikke er sart kan man jo spise ris og cornflakes på et andet tidspunkt😁 god fødselsdag

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Min store pige synger også om toiletpapir. Fad vide hvor de har det fra 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min datter helt herovre i Aarhus synger også om toiletpapir. Det er vist noget med:
    Sidder her og skider
    Kan ikke komme vid’re

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Orker man ikk det store tam tam. Er det slet ikk nødvendigt. Jeg er pædagog og har været til mange børnefødselsdage efterhånden. Både dem med planlagte aktiviteter og dem uden det store planlagt. De har alle været en succes. Bare det at komme hjem til sin kammerat og lege er en fest.
    Jeg håber I får en dejlig dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Det er også det vigtigste for Ane – det, at hendes venner kommer hjem til hende:) Men det betyder også noget, at der sker lidt ud over det sædvanlige, og det synes jeg også, at der skal:) Og gør det gerne! Det er mere det der scenarie med 14 børn indendørs på én gang, der skræmmer mig lidt;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Vi holdte også pirat fødselsdag for hele børnehaven stuen engang. På med regntøj og ud, så skal det nok gå.
    De var igennem få poster inden de fik slik. Det er nemlig overraskende få der kunne holde koncentrationen særlig længe. De spiste sliksnøre, blæste bobler i et glad mælk med meget lange sugerør, gik planken ud, fik pirat tatoveringer og så en slikpose.
    Ofte behøver man sjældent at planlægge særlig meget. Det er virkelig en skøn alder at have gæster. For de elsker at se nye værelser og legetøj 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Tak for gode idéer, Louise:) Jeg tænker også, at vejret skal være rigtig slemt, før vi ikke kan være ude. Nu har jeg fundet en hjemmeside, hvor man kan købe tatoveringer, klappe mm. – tænker det er en god start:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg holdt piratfest for Anton forrige år, og nu får du lige min rå-skitse. Måske er der noget, du kan bruge:)

    Jeg havde dækket op på skabslåger, jeg havde pillet af (jamen, seriøst: Hvem har bordplads til 24 børn??), og da vi – også dengang – boede lidt småt, lavede jeg piratlege udenfor først. (Han har fødselsdag i november, men selvom det dryppede, var det et kæmpehit). Nu er to år jo to-hundrede år, omregnet i mor-tid, så jeg er lidt uskarp på detaljerne, men jeg mener, at jeg delte dem op 3 hold. Herefter skulle de lave 4-5 aktiviteter, og det hold, der vandt, fik lov at åbne skattekisten, som vi selvfølgelig sluttede med at finde efter kortet, jeg havde lavet.

    Jeg startede i øvrigt med at male ar og overskæg på dem, der ville have det, og udlevere øjenklapper – GIGA succes!

    Posterne var:

    Stafet-løb
    Hvert hold får x antal kartofler, og skal smide dem i en spand med vand, der står x antal meter væk. Dem, der får flest i, har vundet.
    Balancegang på et bræt, der ligger på jorden, hvor man skal balancere med et sø-uhyreæg (æg kogt i frugtfarve) på en ske. Det hold, der bliver først færdig, har vundet (her skal man lige have tænkt igennem, hvad man gør, hvis de taber ægget; om de går om, eller om det er ligemeget.)
    Et eller andet, jeg har glemt.
    Noget mere, jeg har glemt.

    Jeg havde sat masser af kridt og sæbebobler frem, og lagt et par bolde også, hvilket de legede videre med, da vi var færdige.

    På menuen var:

    Kanonkugler (frikadeller)
    Sø-salat (pastasalat med pasta, kogt i frugtfarve)
    Papegøjeben (grøntsagsstave)
    Øjenklapper (pizzadej, jeg havde stukket ud med en cirkelform, og lagt et stykke pepperoni og lidt ost på)
    Strandsten (grovboller m/ pålæg)

    og til dessert:

    Sørrøverskib (chokoladekage bagt i rugbrødsform, to sejl i, slik på, end of story. Pinterest har mange gode forslag på det her)

    Juicebrikker er i øvrigt ret smart, så man er fri for væltede kopper og kander med saft, der skal blandes hele tiden.

    God fornøjelse!:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Linda Partyplanner;) Næste gang jeg er i tvivl om noget, skriver jeg bare til dig privat;)
      Vildt gode idéer! Tænker lige at der også kan foldes hatte i aviser til at matche klappen og overskægget.
      Tak, Linda – du er altså god at have ved hånden:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Og 24 børn???! Så holder jeg straks op med at brokke mig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg er vild med dine indlæg – også dem i punktform!
    Når jeg holdt børnefødselsdage som lille, ryddede mine forældre spisestuen, og så havde de købt jeg ved ikke hvor meget papirsdug, som blev lagt på gulvet. Der blev dækket op med paptllerkener, fødselsdagsservietter og farveblyanter. Alle syntes det var enormt sjovt at tegne en masse tegninger på dugen, og selvde det at sidde på gulvet var mindst ligeså sjovt 👍 God fest 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Mega fin idé, Louise! Kan godt forestille mig, at det kunne være et hit:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Bliver lige nødt til at dele, at vi herhjemme også har en lortesang. Den opstod i det halve år, hvor vores datter ikke turde … ja skide.
    Mel.: Skub til taget
    Tekst: Ud ud ud med lorten
    Ud ud ud med lorten
    Ud ud ud med lorten
    Presse presse presse.

    I know, ikke videre originalt, men hold k… hvor har jeg sunget den meget. Nogle gange bestiller hun den stadigvæk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Fantastisk!:) Den ville jeg altså bestille, hvis jeg havde muligheden;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie E.

    Det er ikke for at tage noget fra seje Ane, men i min datters børnehave render alle også rundt og synger “gi’ mig meeer toiletpapiiir” i sådan et omfang, at vi til sidst ved spisebordet måtte sige: “nu gider vi ikke høre mere om toiletpapir” 🙄

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Det er fandme sjovt:):) Den lille fusker;) “Hvem har fundet på den sang, Ane? En fra børnehaven?” “Næ, det har Ane!”. “Ane hvem?”. “Mors smukke pige!”;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Og ja, jeg er også lidt træt af den allerede!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alice M

      Haha.. ludvig synger også sådan om toiletpapir! Det er vidst ikke Anes opfindelse 😂😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Nej, det kan jeg forstå på Julie:) Hun var ellers meget overbevisende, da jeg spurgte, om det var en, hun havde hørt i børnehaven. Men det er hun også, når hun fortæller, at der bor en dinosaur på hendes værelse;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie E.

      Den sang spreder sig nok som pesten i de københavnske forstader!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pia-Maria

      Åh – den har også kørt på repeat før sommer herhjemme, men heldigvis er det stoppet igen for den var godt nok lidt godt gammeldags træls i det lange løb 😆 Til gengæld kan man lave uendelige variationer over grund-temaet “Gi’ mig mer’ …” hvilket kan afhjælpe at man bliver fuldstændig bims! Når man nu ikke kan slippe af med den, så må man være kreativ indenfor rammerne 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg er vild med, at du ser muligheder fremfor begrænsninger, Pia-Maria;);)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OOTVSTODWYHBPOY