iPad-pause!

Fruen og Lillemor #5 (om hunde med dårlig ånde, konkurrencementalitet og aldersforskel)

Lillemor har været forbi her til morgen til boller, blødkogte æg og naturligvis for at filme videoer til dagens indlæg. Pisse hyggeligt! Og Jasper, som ellers er udstyret med et defekt sovehjerte, sov gennem hele seancen – perfekt!

image

I dag lægger vi ud med et spørgsmål om noget så sexet som mundhygiejne hos hunde;) Det er søde Sebrina, som har spurgt ind til det emne:) Cash deltager modvilligt i videoen, og jeg garanterer, at han ikke kom til skade under optagelsen! Men han lugtede – som altid.

Dernæst snakker vi lidt om konkurrencementalitet hos mødre. Og på en eller måde ender denne snak med den vilde erkendelse af, at Lillemor er så høj, at hendes hofter når mig til brystet!!! Okay, hun er altså også virkelig høj, og jeg er virkelig lav….

Og sidst, men ikke mindst, så får I lige vores tanker om aldersforskellen mellem vores børn. Her kan vi så samtidig konkludere, at jeg IKKE kan tælle. Heller ikke når jeg bruger fingrene. Der er 2 år og 5 måneder mellem Ane og Jasper, ikke 4. Flot, Elisabeth! Til gengæld har jeg fuldstændig tjek på, at det hedder “høns”, ikke “høner”….

Smid endelig kommentarer og yderligere spørgsmål eller emner i kommentarfeltet, så kaster vi nogle flere videoer efter jer i næste uge:)

   

7 kommentarer

  • Tak for at bekræfte mig i at en tyggepind nok er helt fint 😉 Og også tak for de andre søde ord. Det er en skøn tradition i har gang i her!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      De er velfortjente, Sebrina:) Og SÅ dejligt at du kan li’ det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg er fan af jer! Og jeg grinte så meget med da du (for nogle dage siden) viste den vandrende Pind på snappen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    I er bare søde 🙂 jeg tror at høner er flertal af høne, altså hun-høns. Så i en flok høns kan der både være haner og høner. Hvorimod i en flok høner er der kun høner. Uhh det blev indviklet, jeg håber det gav mening 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Hvor høje er I? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg er 1,60 lav – Lillemor er 2 meter og 40, eller der omkring. Ej, 1,85, gætter jeg på.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ih, hvor er jeg altså vild med jeres små videosnakke😉 Og jeg er efter nogle ugers tænketid kommet frem til et spørgsmål til jer. Vil så gerne høre jeres holdning til folkeskole vs. privatskole!? Personligt synes jeg at folkeskolen er vores aller vigtigste samfundsbærende institution…med en mangfoldighed, der afspejler det samfund vi lever i. Derfor har jeg altid tænkt, at den var det eneste rigtige valg, når jeg selv fik børn i skolealderen. Samtidig synes, jeg at mange små friskoler har nogle fantastiske værdier og rammer…og ikke mindst en nærhed, som mange af de store folkeskoler ikke helt kan hamle op med. Og spørgsmålet er også, om dagens folkeskole rent faktisk afspejler samfundets befolkningssammensætning!? Hvad tænker I? Folkeskole eller privatskole?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPad-pause!