Udbryderdronninger - Ditte

Hårbånd – diy

           Annonce – indeholder et reklamelink sidst i indlægget

Da jeg efter min fødselsdag skulle bytte nogen gaver hos Dress The Bird, røg der er et hårbånd med i kurven. Det var for fint til at lade være! Jeg gik meget med hårbånd eller bare tørklæder om håret, da jeg var teenager, men har egentlig ikke gjort det siden. Nu er det åbenbart blevet en trend eller noget. Det vidste jeg ikke, da det røg i min kurv. Det ved jeg nu. De er alle steder! Hvilket er helt forståeligt, for det er en nem måde både at pynte sig lidt med farver og holde styr på lokkerne. Og der er simpelthen så mange fine, at man nærmest får åndenød. Tjek fx @liskarlssonshop eller @kar.mark på Instagram – det laver nogen seriøst smukke hårbånd.

Og det var da jeg sad og kiggede på skønheder hos de to ovennævnte damer, at jeg lige måtte tage mig selv i nakken. For det er da fuldstændig tosset at gå ud og kaste en masse penge efter noget, som jeg egentlig sagtens kan sy selv. Ikke så fint som Lis og Betine, meeeen fint nok til at det bedre kan betale sig i længden, når nu jeg åbenbart finder det nødvendigt at eje hårbånd i alle regnbuens farver.

Så jeg lurede lige på nogen af dem, jeg allerede havde og nåede frem til, hvordan de var syet. Og violá – 30 minutter senere havde jeg et hårbånd:)

Min hovedstørrelse er vist rimelig standard. Jeg passer i hvert fald fint dem, jeg har købt i H&M.

Du skal bruge:

stof

bred elastik (2 cm)

tråd

symaskine

 

  • Jeg klipper to stykker stof på 40 x 15 cm og et på 6 x 32 (begge er inkl sømrum). Alle tre stykker foldes og sys sammen på den lange led med retsiden indad.

img_6485img_6489

  • Jeg klipper et stykke elastik på 20 cm, hvilket passer med 30 cm i strakt tilstand. Dobbelttjek lige, hvis din elastik er mere løs eller stram i betrækket;)
  • Elastikken trækkes igennem ‘pølsen’. Jeg har sådan en fancy dims til formålet, men det kan sagtens gøres uden – enten bare med fingrene eller ved at sætte en sikkerhedsnål i den ene ende eller med en hæklenål. Når elastikken er igennem, hæfter jeg i begge ender.

img_6490img_6519

  • Herefter vender jeg retsiden ud på de to andre stykker og giver dem et lille ombuk i begge ender. Stryg evt ombukket efterfølgende, så det bliver siddende.

img_6520

  • Jeg stikker elastikstykket ind i den ene ende og folder det på den anden side. Jeg folder den anden ende på samme måde og lægger de to ender sammen, så de foldede sider ligger mod hinanden.

img_6522img_6523

  • Jeg syr et par gange frem og tilbage, så jeg er sikker på, at den holder, når der trækkes i elastikken.
  • Jeg fører det andet stykke stof gennem det første stykke, så de nu hænger sammen, og syr elastikken fast på samme måde som før.

img_6698 img_6699

Hvis ikke du har mod på selv at sy, har de et hav af fine hårbånd i H&M. Jeg har selv shoppet nogen stykker der. Der er også at finde hos Dress The Bird her (tjek lige denne vidunderlige kjole, nu I alligevel er derinde – den er så skøn, at det gør helt ananas;)), eller på Zalando (reklamelink) hvor jeg er blevet lidt lun på dette🙂

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Udbryderdronninger - Ditte