Genbrugsglæde!

Hvad jeg skriver om, når jeg skriver om at skrive.

Når jeg går på nettet på min telefon, giver den mig altid fem forslag til sider, jeg skal besøge. Google, Boliga, noget arbejdsrelateret, Politiken og ‘log ind på din blog’. I dag var den sidste erstattet med Netto. De har haft fødselsdag, og man har kunne vinde præmier. Det gjorde man ikke. Til gengæld fik man syn for, at man åbenbart blogger for lidt pt.

Det er ikke fordi, jeg ikke har noget på hjerte. Jeg har masser.

– der er det med, at Jasper ikke taler. I hvert fald ikke i forhold til, hvad der er forventeligt af en dreng på hans alder. Bekymringen. Og irritationen over bekymringen, fordi jeg jo er udmærket klar over, at børn udvikler sig i forskellige tempi. Men også stoltheden, når der kommer nye ord. For et par dage siden begyndte han at bruge mere end et ord af gangen. “Min mor!”, siger han<3

– eller det med den samtale, jeg havde med en veninde. Om hvordan jeg føler, at jeg bliver mere og mere socialt akavet og selvbevidst på den ufede måde med alderen. Tankerne om, hvad det skyldes, og ikke mindst hvordan jeg forholder mig til det. Hvordan jeg til tider føler, at det hæmmer mig. Og min store forbløffelse over at indse, at jeg åbenbart ikke er alene.

– og det med, at jeg føler skam, når jeg bruger penge. Sådan dybest set hver gang. Ikke overfor nogen som sådan, bare en generel følelse af skyld og skam. Og i den forbindelse om en gammel udfordring fra en blog-veninde om at købe en absurd dyr kringle. Eller måske var det en tærte? Den var i hvert fald dyr!

– og det med de smukke røde sko, som jeg skammer mig over at have købt, men ikke ville kunne leve uden! Kringle kan jeg til gengæld godt leve uden.

– det med at have en dobbeltseng med sidevogn, når nu vi alligevel altid ender med at ligge alle fire i vores kingsize 160-seng. Og det med ikke at ønske, at børnene ville sove i deres egne senge.

– eller det med simpelthen ikke at kunne forstå, hvordan det kan være, at børn i så mange sammenhænge blive anset som værende en gene for omverdenen? Jeg mener, der findes relativt mange af dem. Måske det var nemmere, for ikke at tale om mere respektfuldt, at indrette verden lidt mere efter dem end den anden vej rundt? Siger moren, som modtog evil eyes af den virkelig vilde slags, fordi hun vovede at tage to børn med på restaurant i Tivoli. En mandag i vinterferien. Kl. 17.30.

– der er det med, at jeg har fået lov til at skrive et gæsteindlæg hos en anden blogger. Et vigtigt et af slagsen. Et af dem jeg selv har skrevet mange af herinde, om hvordan man bruger sproget, når man taler om børns genetiske ophav. Altså – et af dem, der nærmest burde skrive sig selv. Det gør det bare ikke. Jeg har skrevet det om 20 gange. Og lidt mere, tror jeg. For den her gang har jeg mulighed for at nå ud til mange flere, end jeg plejer. Med et emne som er så uendeligt vigtigt for mig. Jamen, hej med dig, præstationsangst!

– og så er der det der med, at jeg jo er stoppet med at amme og derfor kan donere æg. Hvilket jeg skal. Når jeg lige har trukket vejret. Og nå ja – når jeg lige ved, om jeg ender med at måtte bruge alle mine omsorgsdage på at have ungerne hjemme i forbindelse med lock outen.

– og det med at måtte erkende, at selvom jeg insisterer på, at jeg ikke er blogger, så har jeg fremdyrket et vaskeægte bloggerbarn. Det er i hvert fald dét, min kamerarulle fortæller mig…. (“Næ, se nu der – en kurv! Den må foreviges!)

3f504078-1a6d-4a6c-bec9-295bc875befd8b60498d-b275-4e34-b49a-a0e1a595e79762a757cc-4046-45d9-889e-f474a7d7c572b7d32dea-136e-40bb-8548-41da736307a2

 

Ja, der er masser at tage fat på. Jeg ved bare ikke helt, hvor jeg skal begynde. Så nu begynder jeg her. Med at skrive om alt det, som jeg ikke skriver om. Men som jeg nu skrev lidt om alligevel;)

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

16 kommentarer

  • Hyggelig liste, og rart at høre fra dig igen.
    mystisk med onde øjne i tivoli resturant over børn. .. altså hvad forventer folk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvis jeg kan bidrage med noget ift. sprog og mangel på samme, skal du endelig bare skyde mig en mail<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Åhh ja, socialt akavet. Du beskriver det så godt! Og jeg vidste ikke, at vi var mange. Jeg er blevet så vanvittigt bevidst om min nærmest pludselige inkompetence. Når vi kommer hjem fra et selskab, sidder jeg og gennemanalyserer min adfærd og får lyst til lige at skrive et “jeg beklager”-kort til dem, jeg har talt med. Shit altså! Engang troede jeg, at alle kunne lide mig – men nu🙅‍♀️

    Og Elisabeth, du skriver så fantastiske❤️ Jeg elsker at læse alt fra din hånd! Lige i øjeblikket kan min hjerne ikke koncentrere sig om lange tekster, så dit sammendrag med hurtige pointer passede virkelig godt til min hjerne!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Det er PRÆCIS sådan, jeg har det! Hvad sagde jeg der, burde jeg have gjort sådan, hvorfor kiggede de sådan på mig osv. Det er hæsligt!
      Og tak! Det er jeg simpelthen så glad for at høre:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Få mennesker rammer mig som dig, når du skriver, Elisabeth – på den virkelig gode måde! ❤️ Du sætter ord på så mange ting, så præcist og lige på kornet. Den med at føle sig tiltagende asocial i takt med alderen er jeg særlig glad for at høre i dag, for jeg kan i den grad se mig selv i den ligning. Jeg tænker, det er noget som flere oplever, men jeg tænker også, at andre ikke nødvendigvis kan se det… Og det hjælper mig en del i de der sammenhænge, hvor jeg ellers godt kan føle mig lidt som Bambi på glatis, fordi jeg både bander og svovler og har glemt mit filter derhjemme. Eller det modsatte, det er aldrig helt til at vide. Så dejligt du er tilbage på bloggen igen – rigtig god påske til jer alle fire! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Hende veninden, som jeg talte med, så det ikke. Til gengæld grinede hun stort af min opfattelse af hende, som værende cool og selvsikker, når hun selv havde det på samme måde som mig. Og tak, søde du!!!! Og også rigtig god påske til jer:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fru Flag

    Årh! Det er nogle gode indlæg. Dem glæder jeg mig til.

    Jeg bliver også mere og mere socialt akavet. Det er så sært, for det var min største styrke i mange år. Hos mig bor det i noget mindreværd, tror jeg.

    Og det der med at skamme sig, når jeg bruger penge? Tjek! Hvor kommer det fra? Hvor kommer i det hele taget al den skam fra?

    Og god pointe med børnene. De er her. Der er mange af dem. Gør lige plads. (Her er vist også noget skam?!)

    Jeg skal i øvrigt også skrive. Lige om lidt. Jeg har et forlag og en sød redaktørdame og den slags, men jeg skal lige vaske nogle stofbleer og køre nogen ind i ny børnehave og se Gilmore Girls for 21, gang og sove. Især er jeg fan af det med at sove. Og så siger jeg til mig selv, at Astrid Lindgren først debuterede som 37 årig, men så kommer jeg i tanke om, at jeg faktisk er blevet 37. Og så skammer jeg mig noget mere.
    Men hver gang du får tid og lyst til at skrive, så vil jeg gerne læse. Hver gang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Åh, jeg skal høre om dit skriveprojekt! Og sniffe Bjørn! Og drikke kaffe i din stue! Det vil jeg virkelig gerne:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har aldrig været børnefan, så kan godt sætte mig ind i, hvordan nogen kan have det, men… Vi overnattede i en ferielejlighed for nylig. Ankom klokken 15, gik ud og spiste, var tilbage klokken 18 og begyndte at putte klokken 18.45. Klokken 20.30 gik vi voksne også i seng. Vi vågnede igen klokken 6.55. Klokken 7.05 blev der banket på døren, og en fra receptionen fortalte, at naboerne havde klaget, fordi børnene løb rundt på gulvet. Dude… Chillax… 17.30 er i min verden børnetid på restauranter. Så må de sure mennesker sgu vente med at spise til efter klokken 18.30, hvor børnefamilierne vender volvo’erne hjemover.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Min irritation bunder nok rigtig meget i, at det er socialt accepteret at ‘se ned’ på børn. At opfatte dem som nogen, der egentlig er allermest i vejen. Det forstår jeg ikke rigtig.
      Og ja, helt ærligt – slap da af!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Du kommer stadig frem på min “forside” – man skal jo lige ind for at se om der er noget nyt;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Tak for det!!! Ihh hvor har det været savnet med indlæg fra din side… efter din barsel sluttede er det som en veninde der er rejst til den anden ende af verden… eller noget. Føler bare virkelig at vi læsere fik lov at komme med indenfor, og det var skide hyggeligt. 😉 Savner dine hverdags beretninger og kloge betragtninger!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Hvor er du sød!!! Jeg savner egentlig også at blogge. Der er bare så meget andet. Livet, du ved…. Men jeg håber på at komme i gang igen, for det (og I) giver mig også så meget!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Yay, jeg har glædet mig til et indlæg fra dig

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Genbrugsglæde!