En fyrstelig fødselsdag

Hvor der leves, der spildes:)

Aftenen i går var virkelig vellykket! Jeg er ret sikker på, at Fyrsten havde en god fødseldag:) Jeg havde inviteret hans bedste veninde, Tine, som han ikke havde set i halvandet år. Nogen af jer kender det sikkert godt – når hverdagen bare går sin faste gang, og når man taler sammen i telefonen i ny og næ, når man ved, at hvis man virkelig gerne vil se hinanden eller har brug for hinanden, så er det bare at give et kald, så stiller personen op – ja, så kan tiden bare gå, uden at man rigtig lægger mærke til det. Det gør ikke venskabet eller kærligheden mindre. Men på det seneste har Fyrsten talt meget om Tine og givet udtryk for, at han savnede hende. Han lyste fuldstændig op, da hun pludselig, og for hans vedkommende helt uventet, stod i køkkenet. Og de ævlede og knevrede som to gamle kællinger;) Tine var uden tvivl dagens bedste gave!

Som jeg nævnte i går, farede jeg ikke rundt og gjorde rent og ryddede op før gæsterne kom. Først og fremmest for ikke at komme til at give det indtryk, at der var noget i gærde. Men det er faktisk også noget, jeg er begyndt at blive ret god til – det der med at lade rod være rod. Ingen tvivl om at jeg synes, det er fedt at kunne fremvise et flot og præsentabelt hjem! Det vil vi vel alle sammen godt. Men vi har en 2-årig, et spædbarn, en hund og en kat. Og så har vi mig, som har en forkærlighed for dimser og dutter og kopper og skåle og en mindre antipati mod lukkede skabe, og Fyrsten, som lider af den kroniske sygdom ‘Bygbygbyg’. Seneste er Anes legetøj flyttet ind i stuen, da hendes legerum er omdannet til savværk og lige nu flyder med plader og savsmuld.

Skulle vi vente med at invitere gæster, til vi kunne præsentere et skinnende rent hjem, så ville vi blive nogle ensomme stakler!

Så da fødselsdagsgæsterne gjorde deres indtog i Palæet i går, var det til et hjem, hvor hundehårene hvirvlede op, når man gik gennem et rum, hvor vasketøjsstativet stod fremme, og hvor gamle vådservietter og stofbleer udgjorde det for dug på sofabordet. Og hvor var det godt, for så gjorde det ikke så meget, at svigermor hældte en halv skål chips ud på gulvet, eller at en vildfaren arm fik væltet rødvinsglasset ud over spisebordet.

Der leves i vores hjem. Med alt hvad det medfører af hverdagsroderier. Men vores gæster kommer for at besøge os – ikke for at inspicere vores beskidte hjørner. For mig er der kæmpe værdi i at kunne have venner og familie på besøg og ikke at være træt og brugt, fordi jeg har pisket rundt hele dagen med støvsuger og gulvskrubbe. Eller sidde på stikker og få sved på panden, hvis folk spilder den brune sovs på spisebordet.

Og vi ved jo alle, at man slet ikke ser pletterne på de malede trægulve, hvis blot samtalen er god og rødvinsflasken bundløs;)

image

   

11 kommentarer

  • […] et par uger siden læste jeg dette interessante indlæg om nullermænd, overskud og den perfekte overflade. Jeg kunne ikke lade være med at trække på […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbet

    Dejligt at høre om jeres perfekte uperfekte aften, håber jeg selv kan implementere den slags mindset når jeg en dag selv kommer så langt 🙂

    Hilsen den skrukke kontrolfreak

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Det har taget mig en del år;) Det hjælper at købe et håndværkertilbud! Bare et tip;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Beklager hvis du synes mit spørgsmål er meget mærkeligt 🙂 skal føde hjemme til maj, hvis alt går vel, og leder i den forbindelse efter et fødekar og kom til at tænke på dig ( er en loyal følger 😉 ) hvis du overvejer at sælge dit er jeg interesseret i at købe, tror det kunne være så rart at have, samtidig med at de er ret så pebrede at købe fra ny, når nu man skal ud og skaffe så meget andet, og forøvrigt – nu hvor jeg endelig kommenterer på din blog – jeg synes den er så fin og velskreven!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Slet ikke mærkeligt:) Det er dog allerede solgt, så du må på jagt på dba. Der kommer nogle ind imellem, men de ryger hurtigt, så man skal holde sig til:)
      Og tusind tak:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Selv tusind tak! Og ja, må på jagt, har fået øjnene op for en lækker model fra Toys r us der nok kan gå an 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Vi overvejede helt seriøst at beholde det til badebassin til sommer:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt du kan finde ud af, at du kan lade stå til:o) Det kan jeg også heldogvis. Vi bor som vi bor og folk kommer for at besøge os:) De ser ikke fnulleret og lign. Dejligt du kunne overaske manden med hans gode veninde og, at det var en dejlig aften:o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Ja, det er faktisk en ret dejlig ting at kunne. Det har taget mig noget tid at nå hertil, men nu mestrer jeg det i stor stil;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt at du er blevet (bedre) til det – det er nemlig også mit store problem. Ofte stormer man jo rundt for at lave et totalt pletfrit hjem inden gæsterne. Og det resulterer i flere ting. 1. total udmattelse, då man næsten ikke orker gæsterne alligevel. 2. at man sjældent kan overskue at inviterer, da man lige skal have det passet ind med tid til rengøring (som jo er så godt som aldrig) og 3. så er det faktisk rarere at være gæst hos afslappede mennesker – og at alt er pletfrit signalere måske egentlig mere noget andet end ‘velkommen’. Det signalere lidt ala ‘pas-på-du-ikke-roder’, ‘jeg-kommer-kun-hvis-dit-hjem-ser-rydet-ud’, ‘det-er-et-problem-at-have-gæster’… Og videre i den dur. Og det er jo en god stemning, der er det aller vigtigste…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Det er jo alt for tosset – netop af alle de grunde du nævner der!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En fyrstelig fødselsdag