Juridisk abort

Ja, jeg sender mit barn i institution i “ferien”

Vinterferien venter lige om hjørnet, og på døren til Anes stue i vuggestuen hænger en seddel, hvor man som forældre skal krydse af, hvilke dage barnet kommer. Det er en fin seddel! Navnene er skrevet med flotte farver, og der er små tegninger på. Alligevel fik jeg straks koldsved og blev ramt af let panik, da pædagogen mindede mig om at få krydset af.

For ja, jeg sender mit barn i institution i vinterferien. Det gør jeg fordi, det ikke er ferie for os. Det er ganske almindelig hverdag med job for Fyrsten, og det er barsel for mig. Og i løbet af uge 7 har jeg en aftale hos lægen til lillebrors 5 ugers undersøgelse, en tid på endokrinologisk afdeling i forhold til mit stofskifte samt min ugentlige efterfødselstræning. Jeg holder Ane hjemme de to dage, hvor kalenderen er blank – både fordi jeg har lyst til at have hende hjemme, og fordi jeg tænker, at hun naturligvis også trænger til lidt ferie. Men også fordi jeg er bange for, hvad pædagogerne ellers vil tænke om mig!

Ane er afsted i vuggestue hver dag, selvom jeg går hjemme på barsel. Det er hun, fordi vi vurderer, at det er bedst for hende og for mig. Jeg bruger ret meget tid med på sofaen med babserne fremme eller på at sove lur – det gør man bare med sådan en lille størrelse i hjemmet. Og andre jonglerer måske to børn med største selvfølgelighed – dejligt for dem! – men jeg er stadig ved at finde min rolle og en rutine i det her med at være mor til to.

Jeg har barselsgangen mistænkt for at udse sig flerbørnsmødrene og lige smide en balje dårlig samvittighed i deres taske, inden de triller hjemad. Så må de selv finde ud af at få den tømt undervejs. Min balje er stadig ret fyldt. Jeg synes, at det er svært at give både Ane og lillebror dét, som jeg føler, at de har behov for og krav på. Det handler uden tvivl mere om mig end om dem, for rent rationelt kan jeg sagtens se, at de intet mangler. Men følelsesmæssigt er jeg hele tiden et kys og et kram bagud. Og den følelse bliver jeg bekræftet i, når jeg alene med børnene. Når hvert andet ord ud ad min mund er “Vent lidt, Ane.” Blandt andet derfor er Ane i vuggestue, selvom jeg går hjemme.

Derudover er jeg også af den overbevisning, at den faste, daglige rutine er vigtig for Ane. Det med at få frokost og lur på et fast tidspunkt, som jeg ikke kan honorere herhjemme, fordi lillebrors spise- og sovetider ikke er skemalagt. I weekenderne hvor vi er fire hænder, er det intet problem, men i hverdagen hvor jeg ofte står alene fra 6-7 til 16-17, er sagen en anden.

Ane bliver afleveret kl. 9. Så leger de lidt, har morgensamling, og leger lidt mere. Omkring kl. 11 begynder de at dække op til frokost – Ane er ‘vært’ i denne uge, så det er hendes tjans;) – og omkring kl. 12 bliver der puttet til lur. Børnene vågner ved 14-tiden, hvor de spiser frugt og enten læser højt og leger på stuen eller går på legepladsen. Afhængig af lillebror og amning kan jeg som regel hente Ane kl. 15-15.30. Jeg synes egentlig ikke, at det er mange vågne timer, hun er afsted. Og i de timer hun er, er der både voksne og jævnaldrende at hygge sig med, som ikke siger “Vent lidt, Ane.” Ja, I kan godt høre det, ikk’?! Jeg prøver virkelig at retfærdiggøre det overfor både mig selv og andre! For jeg ville gerne være den der mor, der hentede vildt tidligt eller slet ikke afleverede. Jeg ville gerne være hende, der ku’ amme med den ene hånd og bage boller og bygge togbane med den anden. Det er jeg bare ikke. Ikke endnu i hvert fald. Og måske aldrig.

Tilbage til den blomstrede og angstfremkaldende seddel på døren i vuggestuen: Da jeg havde tjekket kalenderen derhjemme og fået styr på, hvornår jeg havde hvilke aftale, tog jeg kuglepennen i hånden og gik med tunge, tøvende skridt hen til døren. Ud ad øjenkrogen forsøgte jeg at lure, om pædagogerne kiggede med på mine krydser. Jeg havde talen klar! “Ja, Jess har jo ikke ferie. Og det er jo stadig nyt for mig, det her med to børn. Og lillebror kræver jo en del. Og jeg synes, det er svært at tage ud og opleve ting med Ane, når han er så lille. Og min familie bor på Lolland. Og farfar i Jylland. Farmor har jo også selv et liv. Jeg ku’ selvfølgelig finde ud af, om vi ku’ tage hjem og lege med Holger en dag? Eller hun ku’ tage med far på arbejde? Ej, jeg kan nok også godt ha’ hende hjemme! Vi har jo en iPad og et tv og noget sukker!”

Men jeg sagde ikke noget, og pædagogerne virkede ærlig talt ret ligeglade med min afkrydsning. Så jeg satte mine krydser, tog min datter med hjem, fodrede lillebror af, og tog Ane med i køkkenet, hvor vi bagte en kage. Og det vil jeg altså hellere! Jeg vil hellere ha’ sovet en lur og ha’ postet en masse mælk og opmærksomhed i lillebror, så jeg kan bage kage og lege Dora med Ane, når hun er hjemme.  Og så håber og tror jeg, at der bliver rig mulighed for at give Ane en masse fridage og ferie gennem resten af min barsel, når lillebror er blevet bare lidt større.

Jeg håber selvfølgelig stadig at få mulighed for at fyre min tale af i vuggestuen, fordi jeg går så åndssvagt meget op i, hvad andre tænker om mig…..

Det her er hvad, der sker, når mor er optaget af lillebror, og Ane er alene. Eller.... man er jo aldrig rigtig alene, når man har en sprittusch;)

Det her er hvad, der sker, når mor er optaget af lillebror, og Ane er alene. Eller…. man er jo aldrig rigtig alene, når man har en sprittusch;)

 

   

46 kommentarer

  • Jeg kender det så godt. Min søn var 2 år og 3 måneder da lillebror blev født. Selv i de 5 uger min mand var hjemme kom han afsted. Hver morgen ca 7.30 blev han afleveret for at aflevere ham senere endte som regel i gråd men 7.30 var perfekt. Lige til morgenmaden. Jeg frygtede nærmest at han ville blive syg og skulle være hjemme med dem begge. Og hentede ham så ca kl 15 hvor jeg havde mere overskud og bedre kunne hygge om ham. Jeg holder også fridage ind i mellem hvor begge børn er afleveret. Men kender den der dårlige samvittighed alt for godt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Du rammer hovedet lige på sømmet. Jeg har gjort mig præcis de samme tanker og har arbejdet meget med den dårlige samvittighed.
    Jeg afleverer også storesøster på to pr omkring kl 9 fordi hun så når at være med til frugt og samling og så henter jeg hende mellem 15 og 16 afhængig af lillebrors (på 6 måneder) sove/spisemønster den dag. Jeg synes det har været total uoverskueligt at have begge børn hjemme en hel dag og har som dig prioriteret at have ro til lillebror og amning. Jeg har brugt tiden på at forberede aftensmad, så det ikke skal gøres når storesøster er hentet. Og så går tiden også med både efterfødselstræning for mig og rytmik og babysvømning for lillebror.
    Jeg kan trøste dig med at det med tiden, efterhånden som lillebror bliver større, er mere overskueligt at have begge børn hjemme. Jeg har lært det på den hårde måde, fordi storesøster har været meget syg de sidste par måneder (det kan så tilgængelige godt være en mundfuld både at have et sygt barn og en der skal ammes på samme tid).
    Jeg arbejder med ikke at gå så meget op i hvad andre mon tænker om mig/os, men gøre det som giver mening for vores familie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sigrid

    Venter selv barn nummer to om 2 måneder og havde ikke forestillet mig at holde den store på 2 år hjemme. Det ville være synd for ham at miste alt det fine han får i vuggestuen og pisse synd for mig ikke at blive aflastet nogle timer hver dag, hvor jeg kan lære nyt barn at kende, sove, bade, amme og gøre klar til at den store kommer hjem. Synes det er helt ok! At du først afleverer kl 9 og allerede henter kl 15.30 er da mega fint i mine øjne!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Tak, Sigrid! Jeg synes også, at det er et okay antal timer. Og jeg kan sagtens følge dine tanker:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • HMN

    Her er lillesøster tre måneder og det er først lige blevet andet end overlevelse at være alene hjemme med dem begge – og selvom jeg elsker at give junior hjemmedage (som han gerne vil have, lille hyggefis), så går de hårdt ud over det nærvær, der ellers er lillesøsters om dagen, og som heg synes, at hun har ret til.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Du har fuldstændig ret – det er jo ikke kun den stores behov, der tæller:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Hørt! Jeg har det på PRÆCIS samme måde… Man eeeeelsker jo de børn over alt på jorden, men for fanden hvor er det hårdt og opslidende at have begge hjemme, UDEN planer og med en hel masse ‘Nej Wigge’ ‘Vent lige lidt skat’ ‘Jeg skal nok finde det til dig lige så snart lillebror er færdig med at spise’ ‘Stop li…. STOP, sagde jeg’
    Jeg er alene 17 dage ad gangen med 2 børn, og selvom jeg dermed er vant til at jonglere med dét, så kan det altså stadig godt gi koldsved på panden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      17 dage??! Du er en superhelt i mine øjne! Jeg synes, at tre timer er meget;) Men ja, man bliver bare hurtigt den der affejende mor, og det er fandme ikke fedt for hverken mor eller barn.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie E.

    Jeg har en pige på Anes alder og er på barsel med nr. 5, der er 5 måneder. Jeg kan godt genkende den dårlige samvittighed, men jeg erfarede rimelig hurtigt, at hvis jeg havde begge to hjemme, så var det ofte lillebror, der måtte udskyde sine behov, da han er en tålmodig og fredelig lille fyr, der bedre kunne ligge og vente lidt. Det var ham, der blev overset, da den store fylder meget og kan udtrykke sine behov via tale. Da jeg indså dette, slap jeg den dårlige samvittighed, for formålet med barslen er netop at kunne give lillebror det nærvær, han har brug for.
    Storesøster holder fri engang imellem, fx hvis der er besøg af bedsteforældre, eller hvis hun skranter. Jeg foretrækker dog at holde hende hjemme, når det ikke er skolernes ferie, da der bliver hygget ekstra om de børn, der kommer i ferieperioden, hvor de ofte laver sjove aktiviteter og der er flere voksne pr. barn.
    Slip den dårlige samvittighed og giv dig tid og ro til at vænne dig til at være mor til to, det er en stor mundfuld, når den store kun er 2,5 år, og pædagogerne og andre mennesker ved ikke, hvordan du oplever det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie E.

      Hov, jeg er på barsel med nr. 2, skulle der stå, ikke nr. 5

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Jeg tænkte også lige ‘hold da op’! Men to er nu også rigeligt;) Og ja, du har da fuldstændig ret! Jeg vil forsøge at pakke den dårlige samvittighed væk:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lena

    Tillykke til dig Elisabeth og alle andre forældre der reelt overvejer hvad der er bedst for jeres børn. Tro mig,- det er ikke jer pædagogerne i vuggestuer og børnehaver taler om i pauserne. Det er de 2/3 af forældre der aldrig eller meget sjældent holder fri med deres børn. På landsplan er der ca. 1/3 børn, der er i daginstitution på alle åbne – dage og 1/3 der holder ca. 10 feriedage på et år. Så ro på

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • majbritt

    Jeg havde også dårlig samvittighed, indtil verdens bedste pædagog i min datters vuggestue sagde at det skulle jeg ikke. Min datter havde både korte og lidt lange dage. Og fridage og alm ferie.
    Pædagoger undrer sig hvis et barn er der hver dag fra åben til luk og holder meget lidt ferie. Nyd din barsel med lillebror.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Det er SÅ meget bedre at sende hende afsted – til et sted hvor hun hygger sig med gode voksne (fornoder jeg) – og så hente hende hjem med (mere) overskud, end hvis hun havde været hjemme.
    Vi sender vores datter på ferie hos mormor et par dage, da vi ikke har fri og jeg også blev ramt af dårlig samvittighed….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Hun elsker de voksne dernede, så jeg ved, at hun har det godt:)
      Skønt med mulighed for ferie hos mormor!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Skal på barsel om 2 måneder, og har overhovedet ikke overvejet at holde den store hjemme fra vuggestuen! Han har de bedste legekammerater der, og jeg kan slet ikke stimulere ham på samme måde i vores lille 60 kvadratmeter lille grønlandske hus, hvor vejret ikke ligefrem indbyder til leg udenfor – og slet ikke med baby.
    Fuck den dårlige samvittighed, det er ikke fair at du får det! Vi har ikke ferie når de andre har, og desuden ville han kede sig helt vildt sammen med mig og baby en hel dag, og jeg ville intet overskud have. Nej hurra for institutioner og legekammerater – og som du selv siger, faste spisetider og sovetider!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tille

    Jeg tænker faktisk, at din søde Ane var så heldig at have sin mor heeeeelt for sig selv da hun kom til verden. Nu har lillebror brug for at have sin mor lidt forsigtig selv, således at hans tilknytning også bliver god og tryg. Derfor tænker jeg at det altså ikke kun er mors behov, men også lillebrors, når du pt vælger at have alenetid med ham – og overskud til din datter når hun kommer hjem. Hvor er dine børn dog velsignet med en kærlig og omsorgsfuld mor, der på så fin en måde får passet på begges behov og ligeledes sin egen. Desuden skal Iltmasken jo altså på den voksne først ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Du har fuldstændig ret!!! Tak for lige at vende den om, og tak for de meget fine ord:):)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hold kæft hvor lettede du lige min dårlige samvittighed der! Tak! Jeg leder også altid efter argumenter for at aflevere mine unger, når der er “ferie”. Men faktum er jo at vi ikke har ferie! Min mand og jeg er på arbejde og derfor skal vores børn også i vuggestue, børnehave og SFO! Det er jo sandheden og jeg skal ikke længere finde på gode argumenter! Tak for det! Vi har vores 6 ugers ferie årligt og dem får børnene naturligvis også, men de ligger ikke nødvendigvis når samfundet siger at der skal holdes ferie!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Hvor er det bare et godt indlæg – tak for det!! (og for en rigtig god blog i øvrigt). Du rammer lige ned i en situation jeg selv står i. Min datter på knap et år er lige startet i vuggestue for en måned siden. Jeg selv er nyuddannet og har været jobsøgende de sidste par uger, og har haft så svært ved at aflevere hende når nu jeg ikke skulle noget (udover jobsøgning og kursus), selvom hun har haft korte dage og elsker at være der! Nu har vi så også fået den der besked om tilmelding til vinterferie, og jeg synes det er SÅ svært! Jeg starter på job mandag efter vinterferie, og jeg synes på ingen måde det er fair over for min datter, hvis hun skal starte benhårdt op efter ferie når vuggestue er så nyt for hende i forvejen. Men jeg er da lidt “bange” for hvad pædagogerne tænker om mig :/ jeg trøster mig ved at jeg VED at det er det bedste for Ida at være i vuggestue i den uge, så hun bliver ved at have tilknytning til stedet, og at hun stadig bliver hentet tidligt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Jeg håber og tror, at det er os selv, der tillægger pædagogerne nogle tanker, som de slet ikke har:) Det handler vist i bund og grund mest om os selv;) Og jeg synes, at det lyder som om du har truffet et rigtig fint valg for jer:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det sørgeligt, at du ikke kn få lov at bare være mor som du vil og nyde din barsel. Det er DIT barn, DU kender hede bedst og DU bestemmer hvordan jeres hverdag skal se ud. Andre skal blande sig langt uden om – Du skal ikke, ingen skal, have en forsvarstale klar.. Dit barn, dit liv – alle andre mennesker der synes I ved bedre, bland jer uden om.Håber du kan lukke øjnene for pædogens blikke eller hvem det nu er og så nyde din barsel og dine skønne unger:) Nyd nyd nyd det – tiden kommer aldrig igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Pædagogerne har slet, slet ikke blandet sig eller sendt blikke – de er skide søde alle sammen:) Det handler KUN om min egen dårlige samvittighed og mit eget misforståede behov for at skulle forsvare mig. Overfor andre, men nok mest af alt for mig selv;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ah, godt de ikke siger noget:) Tille, der skriver længere oppe har helt ret:o)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Joan

    Kan fuldstændig sætte mig ind i de følelser du har, og selvom mine børn nu er 5 og 8 år, har jeg desværre stadig den knugende fornemmelse i maven når vi nærmer os ferierne og jeg skal give børnehave og skolen besked.
    Jeg har været alenemor til mine før min datter på 5 blev født, og har konstant kæmpet med den dårlige samvittighed over ikke at kunne være nok for begge børn samtidig, og gør det stadig.. Men forsøger at leve med det og opveje det indinellem når jeg leger supermor.
    Jeg er desværre kronisk tarmsyg og har mange dage i sengen, og det er ikke noget mine børn skal være mere vidne til end højest nødvendigt. Så ja, mine børn bliver også tilmeldt pasning i ferierne da faderen er på arbejde og ikke kan have dem. Men jeg har til gengæld sagt til både børnehaven og skolen, at de dage hvor jeg ikke er syg/dårlig, holder jeg dem hjemme, evt en af gangen så jeg kan give dem man fulde opmærksomhed, og gøre det de lige har brug for og ikke skal tage hensyn til den anden lige den dag. Så ja, det bliver nok til en bio tur med den store, og legen med dukker en hel dag for den lille.
    Er sikker på Ane er glad for at komme i børnehave de dage du sender hende afsted, og ikke tænker det er forfærdeligt slemt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Hvor lyder det bare dejligt – for både dem og dig – at du tager dage med dem hver især. Det tror jeg simpelthen er guld værd, og det håber jeg også selv at få mulighed for. Indtil videre er det blevet til et par gåture og lege i haven, mens lillebror sover:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hep hey. Jeg går også hjemme på barsel, og min datter skal også i børnehave en stor del af vinterferien. Og sådan er det. Hun har kortere dage nu, hvor jeg har barsel, men jeg holder hende ikke hjemme. Tror på at jeg en bedre mor, når jeg har lidt alenetid med lillebror, og så mere fokus på storesøster, når hun er hjemme. Så ingen dårlig samvittighed herfra.

    Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Det et lidt sjovt, for da jeg først læste din overskrift var jeg overbevist om at den betød ‘ane skal i børnehave selvom Jes har ferie’ og min første tanke var ‘cool…. Dejligt med nogle der bryder lidt med tabuer…osv’
    Og da jeg så fik læst hele indlægget og blev klar over hvad det i virkeligheden handler om, ja så kan jeg bare slet ikke forstå din dårlige samvittighed… Jeg synes det lyder til at Ane har den bedste hverdag overhovedet og jeg synes det et fantastisk at du prioriterer lillebror for en stund, og ikke laver om på Anes gode rutiner!
    Og så skal du have lavet din overskrift på indlægget om… Anne er ikke i børnehave i ferien, for I har jo ikke ferie!
    Nej ane er afsted i uge 7, så det må du omdøbe det til, selvom jeg godt kan se det lyder lidt tamt ‘Ja, Ane er i børnehave i uge 7

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Nu har jeg ændret det til “ferien”, for kan sagtens se, hvad du mener:) Tænkte bare at de der følger mig jo godt ved, at jeg er på barsel:)
      Jeg tror også, at det er det rette at gøre, i hvert fald for Ane, det der med at holde fast i rutinerne. Og tak for de søde ord:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Kære Elisabeth
    Dine følelser er såååååå uendeligt normale! Tror det er noget der fylder rigtig meget for alle mødre når barn nr 2 melder sin ankomst. For mig var det endnu mere frygteligt da bækkenløsning havde taget min mobilitet under graviditeten, så jeg ikke kun svigtede ham mens lillesøster voksede i maven, ud skulle hun jo også. Og Gud en frygtelig dårlig mor jeg var. For jeg magtede på ingen måde at være alene med de to røvbananer! Ærligt, jeg gider det stadig ikke (hun er 9 måneder nu…), men jeg er det selvfølgelig en hel del, de er jo li’som mine børn 😉 Men den dårlige samvittighed er long gone. Jeg beroligede en veninde med termin 4 måneder efter mig. Den dårlige samvittighed var ved at æde hende op, hun troede ikke på at den forsvandt igen. Men den gør den, og det gjorde den både for hende og mig. Nu gør jeg en ære i at de skal dele, at den store skal tage hensyn… Desuden er jeg stor fortaler for vikler/ergonomiske bæreredskaber. Jeg elsker at jeg kan være tæt med lillesøster samtidig med jeg bager boller med storebror 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Jeg satser på, at min dårlige samvittighed også ligeså stille forsvinder:) Og ja! Vi er også ret vilde med viklen herhjemme:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Min Molly er nu 4 måneder, og jeg synes stadig, det er svært at være alene med begge børnene (den store er knap 3). Fordi hendes behov er flydende og svære at udskyde, og fordi det – som du også skriver – hele tiden er storebror, der skal udskyde sine behov. Det er der selvfølgelig også noget læring i, men det ender hurtigt med situationen: mig det løber rundt og ammer med bryster og baby flagrende om ørerne, mens jeg udsteder ordrer og begrænsninger for grænsesøgende storebror. Han kommer også i dagpleje i vinter”ferien”. Som jo bare er en helt almindelig uge, med farmand på arbejde og mor på barsel. Alligevel føler jeg den, lige som du gør, den dårlige samvittighed og tanken om, at andre synes, man er lortemor nummer 1. Og en forundring i forhold til, hvordan andre mødre jonglerer rundt med to (eller flere) børn hjemme. Måske bliver det nemmere, når baby får en rytme. Lad os håbe det…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Ja, skal vi ikke satse på det??! Jeg kan lidt for genkende din beskrivelse af babser og baby og ‘nej, nej, nej’ – og det er bare ikke fedt for hverken dem eller os!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Jeg afleverer også i børnehaven den uge. Vi har ikke ikke ferie. Eller jeg går sygemeldt med opkast og svimmelhed som vist først forsvinder ved termin. Så jeg tror også vores dreng hellere vil være dernede og lege.
    Jeg gav ham en fridag i fredags. Hvor vi havde planer om cafetur og legeplads ved biblo, men hvor lægen ringede med prøvesvar og jeg istedet startede på penicillin og mere svimmelhed og meget træthed. Da far kom tidligt hjem (hurra for det) var vi stadig i nattøj og han havde set flere afsnit Ramasjang end vi ku tælle, blev vi enige om at det var sjovere når jeg hentede efter frugt. Hvor jeg har sovet. Og at fridage med far var sjovere. Der er nemlig altid en udflugt på de dage. (Dumme superfar). 😉
    Jeg tør slet ikke tænke på hvor kaotiskt det blir med to friske drenge og sfo og skolestart til sommer

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Tjek lige den pb jeg har sendt på IG;) Jeg døjede selv med voldsom svimmelhed, og der var svaret at finde i mit stofskifte.
      Seje superfar;) Og hey Emma – når sommeren kommer, klarer I også det. For man skal, og fordi du er sej:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan så godt forstå dig. Den dårlige samvittighed er der altid -og man må så lære at leve med den og vinde de indre dialoger mod den. Men husk at det bedste man kan give sine børn er søskende – bare læs med mit klynkeri om manglende søskende hos mig. Det opvejer alt.
    Men altså du gør det jo strålende. I bager kage – på en hverdag. Klap dig selv på mor-skulderen. Den gør det SÅ godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, åh, jeg tror ikkeeee pædagogerne, har mange kvaler lige med dig Elisabeth; det er vist vældig almindeligt. Ofte vil ungerne jo allerhelst selv afsted, og børnehaven er jo altså åben for det samme 😀
    Da jeg arbejdede i børnehave, var min eneste tanke, at den 26 årige deltidsmor på dagpenge grundet manglende frisørlærepladser, der afleverede sin søn 07.30-16.30 hver dag, og skrev “savner mors prins” på madpapiret, en gang i mellem måtte have tid til at hente ham før. Mest fordi hun ofte sagde, når hun kom, at “så fik man da nået at se en masse Friends og ordne vasketøj” eller “cafeturen trak ud”. Og de boede trods alt 500 meter derfra. Men hey, hvad ved jeg – dagpenge er jo et hårdt system, der skal søges jobs og hun havde nok en god forklaring. Men en forsvarstale, havde hun hvertfald ikke på lager – især ikke da hun kom over 17, fordi “negleteknikleren havde travlt på klinikken” :p

    – Anne
    http://Www.venterpaavin.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Det håber og tror jeg nu heller ikke:) Argh, det lyder også lidt skidt! Men ja, man kender jo aldrig folks historier 100%.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Juridisk abort