DOs and DON'Ts i 2017

Jeg curler ligeså tosset, som jeg vil!

Det vrimler med at artikler, klummer og debatindlæg om alle de ting, som vi som forældre gør galt. Få er ment som gode råd – flest er, efter min mening, løftede pegefingre. Vi er for lang tid om sige farvel i børnehaven, vi afleverer for sent, vi kysser for meget og klipper for få navlesnore. Vi sover sammen med vores børn, fordi vi er for dovne og dårlige til at putte dem, og vi hjælper dem af med flyverdragten om morgenen for afværge konflikter. Vi curler, og vi overbeskytter, og vi gør børnene bjørnetjenester. Fordi vi ikke kan sætte grænser, hedder det sig. Fordi vi giver børnene for meget medbestemmelse. Fordi vi for bløde. Vi er også forkælede. Det er derfor, vi afleverer for sent og giver for lange kram i garderoben i børnehaven. Fordi vi mangler respekt for pædagogerne og lærerne og de andre mennesker i køen i Netto, som skal lægge ører til en hysterisk tumling, der skriger i grøntafdelingen, fordi æblet har den forkerte farve. Vi er forkælede, og vi forkæler vores børn. Og fordi barnet ikke selv tager sin flyverdragt af om morgenen, spænder vi ikke blot ben for pædagogerne og os selv, men også for børnene. For hvordan skal de nogensinde lære at handle selvstændigt og tage vare på sig selv ude i den virkelige verden, hvis vi som forældre ikke lærer dem at betjene en lynlås? Shame on us!

Når jeg skal starte arbejde igen, vil der højst sandsynligt blive dage, hvor børnene skal afleveres kl. 7.15 og først bliver hentet igen kl. 16.45. Det er 9,5 timer i institution. For det er sådan hverdagen ser ud for to forældre med fuldtidsjobs. Og sådan ser den ud for mange. For hjulene skal jo køre rundt. Allerhelst minimum 37 timer om ugen. Gud forbyde at man skulle komme til at sende det signal, at man satte familielivet over sin samfundspligt – det kan der også skrives utallige klummer om. Og bedsteforældrene skal vi ikke satse på. For deres hjul køres til de er tyndslidte og gerne lidt til. Man kan faktisk køre forholdsvis langt, selvom både dæk og slange for længst er kørt i stykker.

Så hvis jeg kommer til at kysse lige lovligt meget på mine børn i garderoben, når min barsel slutter, så undskyld på forhånd. Det er ikke for at genere nogen eller skabe uselvstændige, navlepillende samfundsborgere med mommy-issues. Det er fordi jeg elsker dem og gerne vil klemme al den kærlighed ind, som jeg overhovedet kan, i den sparsomme tid der er tilbage, når først effektivitetsuret tikker. Og ja, jeg kommer helt sikkert også til at hjælpe dem på med støvlerne i ny og næ. For at afværge konflikter. Jeg er selv træt efter en lang arbejdsdag, så jeg kan godt forstå, hvis børnene er det samme. Så når jeg lukker velcroen for dem, er det en kærlighedshandling, OG det er for at afværge en eventuel konflikt. Ikke fordi jeg er bange for mine børn, men fordi jeg vælger mine kampe. Og nogen kampe skal ikke tages i børnehavens garderobe med en håndfuld andre børn og forældre som tilskuere.

Jeg er glad for vores velfærdssystem. Jeg forstår, accepterer og bakker op om, at man skal yde for at kunne nyde. Og selvfølgelig skal vi støtte vores børn i at blive selvhjulpne og selvstændige og lære dem, at de ikke er verdens navle. Men jeg er træt af de utallige artikler som peger fingre og råber op om alt det, som forældre gør forkert. For vi gør alle vores bedste! Og nogen gange træder vi ved siden af og begår fejl. Men nogen gange er vores ‘fejltrin’ altså også helt bevidste. Vi har lange afleveringer, kyssesceancer og hjemmegjorte samsovningssenge, fordi vores børn har behov for det, men da bestemt også fordi vi selv har behov for det. Og ja ja, jeg er da helt med på, at børnene er det vigtigste, og at vi er nødt til at sætte egne behov til side, når det handler om deres opdragelse og dannelse. Men må vi ikke også selv lige have lov at have hjertet med i det? Må vi ikke have lov at give efter, når der plages i Netto, fordi vi har lyst? Fordi vi faktisk synes, at barnet skal ha’ lov til at få en tivolistang på en helt almindelig tirsdag? Må vi ikke ha’ lov til at lukke velcroen og kysse i garderoben uden at det skal gøres til et fælles anliggende og et socialt projekt?

Jeg er et voksent, fornuftigt og, efter egen overbevisning, intelligent menneske. Og jeg påberåber mig hermed retten til iføre Ane sine Elsa-støvler! Også selvom hun sagtens kan selv. Også selvom jeg ved, at hun bør gøre det selv. Fordi jeg har lyst, og fordi jeg, på trods af hvor mange artikler, der popper op i mit facebookfeed med store, fede pegefingre, tror på, at jeg er fuldt ud i stand til selv at bedømme, hvad der er rigtigt for mine børn og mit eget moderhjerte.

img_3094

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

35 kommentarer

  • Linda

    Halleluja ♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Som forældre gør jeg det så godt, jeg kan. Alle de ‘gode’ råd eller løftede pegefinger hjælper hverken mig eller mine børn. Det eneste de gør er at give mig dårlig samvittighed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Hvor har du dog fat i alle de gode ting – som de dersens pegefinger-klummer ikke har in mente.
    Jeg fik at vide (af min kærestes farmor) at jeg forkælede vores datter. Ved simpelthen at give hende al den kærlighed og opmærksomhed hun behøvede. (På det tidspunkt var hun knapt 4 måneder). Jeg reagerede og handlede på hendes gråd, jeg nussede, kyssede, krammede og holdt hende. Det har i dag (hun er næsten 2 år) gjort hende til den mest harmoniske og trygge pige, jeg knapt turde drømme om. Man gør jo bare sit bedste og det, der ligger én naturligt og mest intuitivt, når man er nybagt forælder. Og det er oftest det, der giver pote. For vi ved sgu bedst! Og snart skal vi have en til, og der gør vi det samme om igen:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Det fik jeg også at vide med Ane, da hun var lille – at jeg ikke skulle komme så snart hun græd, for så forventede hun bare det…. Det er da også en skør ting at forvente af sine forældre;) Og hvor er det dejligt, at I kan mærke, at det har givet pote<3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg er simpelthen for dårlig en taber til at lade nogen som helst børn vinde med vilje. Ane vandt fuldstændig reelt i billedlotteri i sidste uge – det var et hårdt slag for mig!
      Derudover – jeg er helt enig;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Som mor til 4 børn ( og de første uden alt for meget internet til at diktere) så har jeg valgt, at der er nogle områder hvor serviceniveauet er højt, og andre hvor de selv skal på banen. Jeg mener også, man skal se meget på hvor, hvornår og hvordan, og så er børn jo også meget forskellige. Min den ældste ( nu 20) kunne ikke overskue de samme ting/opgaver som 7årig, som ham den 7 årige vi har nu.
    Jeg mener, børn skal hjælpes og støttes, men de skal også udfordres.
    “Lær dit barn at tabe, så det ikke bliver en taber ”
    Som lærer kan jeg virkelig mærke, at de børn der aldrig har tabt i ludo eller altid har fået mandlen, de bliver så frustrerede, når virkeligheden rammer dem.
    Så når jeg spiller Uno eller Ludo med min søn, så spiller vi begge for at vinde. Og selvfølgelig banker jeg ham ikke 10 gange i træk.
    God fornøjelse med kysseriet. Nyd det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle jepsen

    AMEN ! 🙏🏼💪🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • E

    Tak! Du rammer hovedet på sømmet. Virkelig godt indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Asli

    Jeg kysser sgu min datter til hun er helt hudløs på sine bløde babykinder, hun sover i soveværelset hos os og jeg drøner direkte hjem fra arbejde for at hente hende, selvom jeg har fri kl 11 og har masser af tid til svinkeærinder, hvis jeg gad. Det gider jeg bare ikke. Jeg vil være sammen med min datter så meget, jeg kan. Og ja, jeg kommer nok også til at curle noget, når hun bliver større. Så forfærdeligt et menneske er jeg nemlig. Stakkels barn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Hvad skal det dog ikke ende med med al den kærlighed, altså??!;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hold nu op, hvor er jeg enig!! Skidegodt indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Halle-frekkin’-luja!! Jeg er så træt af at høre om alt det jeg “gør forkert”, når jeg egentlig bare prøver at gøre det så godt som muligt. Det som virker for den ene familie, virker ikke nødvendigvis for min. Og omvendt. Hvis min datter har en bedre “aflevering” om morgenen fordi jeg sætter madkassen i køleskabet, så er det altså det jeg gør! Også selvom børnehaven gerne vil have at børnene selv gør det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg synes virkelig, for alle skyld, at man skal vælge sine kampe med omhu. Jeg står lidt af på alle de der principper og ‘bør’. Så jeg er enig:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jamen, der er jo en ekspert, der har sagt det… 😜😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Præcis! Så må jeg heller træde et skridt tilbage og stille støvlerne fra mig;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Jeg kan SÅ godt forstå jer alle sammen! Jeg har ingen børn, og jeg kan derfor på ingen måde sætte mig ind i, hvordan det ser ud fra forældresiden, men jeg er spejderleder, og jeg kan godt se forskellen på de børn som ALTID bliver hjulpet i tøjet og dem, hvor det kun er ind i mellem.
    Jeg møder spejdere på 13-14-15 år, som ALDRIG hænger deres overtøj op, når vi er på weekender – det er SÅ tydeligt, at de er vant til at andre gør det. De samme spejdere har forældre, som pakker deres tasker, så spejderne ikke ved, at de har en tandbørste er (nogle gange ser de ud som om, at de ikke ved, hvad en tandbørste er, når vi spørger om de har børstet tænder).
    Samtidig møder jeg små generte piger på 6, som selv husker, at de skal børste tænder, og selv reder håret inden de går i seng – for de reder selv hår hver aften.
    Jeg siger ikke, at det er forkert, at give sine børn støvler på, når man bare gerne vil hjem eller vil vise kærlighed, for sådan har jeg det også med spejderne ind i mellem – og jeg forstår i aller højeste grad godt, når I som forældre gør det!
    Jeg er også ret sikker på, at pædagoger og lærere (og spejderledere!) gør en indsats for at lære børnene, at de er nødt til at gøre en indsats selv – også selvom nogle (få) forældre plejer at gøre det derhjemme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Fedt at høre det fra en anden vinkel:) Og du har bestemt ret – der er stor forskel på at hjælpe dem ind imellem og gøre alt for dem hver gang. For selvfølgelig skal de lære det selv:) De skal også bare lære, at når tingene er dumme, er der en forælder, der samler jakken op – også selvom de godt kan selv;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    TAK for det indlæg ❤️😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er SÅ enig med dig og har også en kladde liggende selv omkring emnet. Det hænger mig langt ud af halsen, at man får skudt i skoene at man curler fordi man agerer på bestemte måder omkring de børn, som man nu engang kender bedst. Jeg synes tankerne omkring robuste børn er rigtig, rigtig gode og relevante og jeg er bestemt heller ikke ude på at gøre mine børn bjørnetjenester (altså i den oprindelige betydning :-)) – det er der vel ingen der er, men det betyder altså ikke, at det mislykkes fordi jeg engang imellem hjælper med støvlerne eller tømmer skoletasken for madkasser. Og så synes jeg også at det er vigtigt at huske på, at noget af det allervigtigste for at skabe de robuste børn, som vi jo allesammen gerne vil skabe er, at de er gode til at indgå i fællesskaber og sociale relationer og det er jo lige netop det vi voksne skal være med til. Og sidst jeg tjekkede op på det emne, så var det altså ikke noget man skabte ved at pege fingre og revse hinanden fordi man gør tingene forskelligt, men snarere det modsatte.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Enig, enig, enig! Og der efterhånden meget lidt, vi kan gøre rigtigt…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fuldstændig fantastisk skrevet! Spot on og High five til dig! 👌🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria b

    Jeg tror ikke det handler om, at du gør noget forkert. Det handler nok snarere om, at der faktisk er forældre derude som får gjort deres børn en række bjørnetjenester, ved at have meget lave forventninger til dem. Det betyder ikke at man ikke må uddele kærlighed, eller hjælpe med støvlerne eller samsove. Men det betyder at man ikke må uddele kærlighed efter timen er gået igang, eller hjælpe med støvlerne altid. Jeg er lærer og kan se det i folkeskolen. Børn som har svært ved at fungerer i et fællesskab og det er synd og noget de skal lære. Men det gælder selvfølgelig ikke for alle børn, ikke dem som godt kan.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Naturligvis er der grænser og nuancer, og man skal bestemt hjælpe sine børn til at klare sig selv:) Men jeg tænker nogen gange at man gør forældrene dummere end de er i diverse klummer. For de fleste af os ved det jo godt. Så når vi vælger alligevel at give støvlerne på eller kysse efter timen er startet, så tænker jeg, at der er en god grund til det. Måske jeg bare ikke ser, hvor stort et problem det er i praksis herhjemme i min barselsboble;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe O.

    Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Jeg kommer fa’me snart forbi til kaffe! (Altså, fra Vestjylland, så måske vi liiige skal aftale en dag på forhånd 😂)
    Jeg er ledig lige nu. Og står op hver morgen og vækker min 12- og 14-årige. Og sætter havregrynene på bordet. Og putter som oftest deres madpakke i tasken. “Det kan de da selv!!” Ja, det kan de. Så hvorfor gør jeg det? Fordi jeg kan. Og fordi jeg gerne vil.
    Nogle mennesker vil bare enormt gerne overproblematisere alting! Da vores yngste gik i børnehave, havde jeg en snak med en af pædagogerne omkring småture ud af huset; “Ja, der er jo nogle af de små, der skal sove middagssøvn. Og nogle bruger stadig ble!! Det er derfor, vi ikke kan tage på ture.” Øh, okay!? Altså, vi har haft blebørn nu i ca. 5 år, og det er dog lykkedes os at komme ud af huset ind i mellem!
    Det er jo lige til at få lange nosser af. Altså, forestiller jeg mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Du kommer bare;) Og heldige dine børn! Hvis du skal ha’ kaffe her, så vil jeg godt ha’ havregryn hos dig!;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Åh hvor er jeg dog enig!! Skide godt indlæg, Elisabeth!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Elisabeth! Hvor er det godt skrevet – blev lykkelig over dine tanker og indlæg. Du gjorde en sort dag lidt lysere igen og jeg vil kysse lidt ekstra på min datter ved næste aflevering.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DOs and DON'Ts i 2017