Ægdonation #1

“Jeg elsker også dig”

Flere har efterspurgt et indlæg om, hvordan det går med Ane i storesøsterrollen. Og det vil jeg selvfølgelig gerne fortælle om:)

Med fare for at jinxe det fuldstændig, lyder det korte svar: Fantastisk!!! Ane elsker Jasper. Hun kysser ham og aer ham, og når han er ked af det, synger hun for ham. Det er ret tæt på at være så idyllisk, at jeg nok ville få en lille smule myrekryb af al den lykke, hvis altså ikke det var fordi, at jeg står lige midt i den.

Ret skal være ret – de første 14 dage var meeeeeega hårde. For hun var forvirret, naturligvis. Og verden brød sammen med jævne mellemrum. Når et stykke pålægschokolade pludselig knækker på midten. så kan det godt være usigeligt hårdt at være en 2-årig med en spritny lillebror! Hun har været vred på os. På mor, far, tv’et, løbecyklen og pålægschokoladen. Men hun har på intet tidspunkt været vred på sin lillebror. Han er jo i bund og grund den meget tydelige og ofte larmende og lugtende årsag til, at hendes liv fra den ene dag til anden har ændret sig fuldstændig, men det ser hun heldigvis ikke. Hun elsker ham bare. Så meget at hun her til aften tilbød ham en skumfidus fra sin skål med fredagsslik:)

Derudover er hun bare blevet en stor pige på ingen tid. Vi talte om det så sent som i går aftes, hvor hun kom trippende ind for at sove hos os. Hun er nemlig, efter eget ønske, begyndt at sove på eget værelse. Sådan da. Hun bliver puttet derinde og kommer så ind til os, når vi går i seng. Og i går kom hun altså trippende og kravlede op i den hjemmegjorte bedside-crib, som står ved Fyrstens side af sengen. På trods af at lillebror var ved at falde i søvn i mine arme, var der ingen brok eller noget ønske om at få lov at ligge hos mor. Hun kravlede bare op i sin seng og sov videre. Og i morges trillede hun så over sin far. Ikke for at putte med mor…. “Jeg kravler lige ned under lillebrors dyne”. Sådan er det hver morgen. Så ligger de der og gasser den, mens jeg tager tøj på. Så forbandet fint, altså!

Her til aften sad jeg i spisestuen og ammede lillebror. Ane fandt hans sut på gulvet og kom og gav mig den. Jeg kvitterede med et kys og et “Jeg elsker dig”. Ane slentrede videre ud i køkkenet, mens hun sagde “Jeg elsker også dig, mor”. Bare sådan, som om hun havde sagt det tusind gange før.

Store, dejlige Ane:)

image

   

10 kommentarer

  • Nadia

    Åh ja den lykke. Min den ældste var knap halvandet da god verden blev beriget med en lillesøster, som endda er præmatur, så imens mor var indlagt med lillesøster sov han hos mormor. Når de kom på besøg var der ingen hard feelings. Mormor hyggede med lillesøster og jeg med storebror. Storebror har elsket hans lillesøster fra første blik.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidiaa93

    Jeg glæder mig simpelthen ned i maven sammen med og over jer. Og håber inderligt at min knap to-årige vil tage det bare halvt så pænt om et par uger, når det er hendes tur 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lena

    Lykke er aldrig noget der skal give hverken myrekryb, skyldfølelse eller ligende. Lykke er øjebliksporte vi krydser i vores liv, fordi livet er fantastisk og indimellem både idyllisk og klart safirblåt. Lykken skal nydes med sjæl og legeme og råbes ud til alle 4 verdenshjørner, så alle kan glædes over din lykke med dig , uden misundelse. Vi ved alle , at andre øjeblikke er væsentlige mere dunkle, sorgfuld og ulykkelige. Og dem er der sq aldrig nogen der misunder os. Så nyd din lykke og bad dig i den. Vi glædes med dig ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    ❤️ Så fantastisk. Vores søn har heldigvis også foreløbig været en stjerne til en storebror – det er til at dø af rørelse over❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    <3 <3 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mira Bach

    ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ægdonation #1