En smuk mandag morgen

Jeg, en feminist!

Jeg gjorde noget dumt i dag. Noget virkelig dumt. Jeg gik ind og læste kommentarerne på en facebooktråd, som, efter min bedste overbevisning, var fuldstændig usaglig og åbenlyst idiotisk. Oveni det var den desværre også direkte ondskabsfuld og efterlod mig med klump i halsen og ondt i maven.

En “satirisk” facebookside (ordet “satire” bruges af de, der følger siden – ikke mig) har delt blandt andet avisoverskriften omkring en ung kvinde, som blev myrdet af sin kæreste, samt en konstatering af, at de danske mænd er nogle skvat, som kunne lære noget af mænd fra Botswana – her bliver hver fjerde kvinde voldtaget. Kommentarerne til disse var ganske modbydelige. Virkelig. Jeg vil på ingen måde forsøge at gengive det – det er så grimt og ubehageligt et syn på kvinder og menneskeliv generelt. En feministisk facebookside reagerer på dette og opfordrer folk til at anmelde siden. Og det er i krydsilden mellem “satirikere” og “feminister”, at jeg pludselig finder mig selv i færd med at læse kommentarer. Nu røg “feminister” også i citationstegn. For de kvinder, der vælger at ytre sig i tråden, bliver omtalt som sådan. For man må man jo nødvendigvis være feminist, såfremt man ikke kan se morskaben i, at man sammenligner et ungt, kvindeligt mordoffer med en kopholder, fordi hendes morder kørte en tur med hendes lig.

I så fald – kald mig gerne feminist! Er man feminist, fordi maven snører sig sammen ved tanken om, at folk opfatter ovenstående som humor eller satire, så er jeg uden tvivl feminist. Eller “en møgfjappe”, “sperm container” eller “fucking feminist, som trænger til noget pik!” Jeg har aldrig følt det nødvendigt at sætte en etiket på, at jeg mener, at alle har krav på samme rettigheder og respekt. Slet ikke en feministisk en af slagsen. Ikke fordi jeg har noget imod feminismen, tværtimod. Men fordi jeg gang på gang ser, at ordet ‘feminist’ bruges ekstremt nedladende. Og fordi jeg desværre også ser, at kalder man sig feminist, så er man pr. automatik både skinger, humorforladt og frigid. I dag gik det dog op for mig, at i visse kredse er den opfattelse åbenbart ikke kun gældende for feminister, men kvinder generelt. Så nu vil jeg i stedet stå ved det – og det med stolthed. Jeg er feminist!

Jeg har set DR’s programmer “Mænd, der dræber kvinder”, “Skam dig, Emma” og “Ti stille, kvinde”. Jeg ved godt, hvor slemt det rent faktisk står til, når det kommer til ligeværd mellem kønnene i Danmark. Alligevel rammer det mig allerdybest inde – med undren, frustration og afmagt. For hvordan ændrer man det eksisterende mønster, hvor nogle mænd tydeligvis er af den holdning, at kvinder ikke er noget værd? Man kan jo på ingen måde argumentere imod folk, hvis eneste modsvar er, at man er en humorforladt feminist. Nej! Det er ikke humor! Der sidder voldtægtsofre på den anden side af skærmen og kan læse med på, hvordan de bliver latterliggjort og hånet. Der sidder efterladte og kan læse, hvordan deres søster eller veninde sammenlignes med en kopholder. Slap af, det er for sjov!

Nej! Det er ikke sjovt! Og kald mig gerne både feminist og humorforladt, for jeg vil kæmpe herfra og til evigheden for at sende et tydeligt signal om, at det ikke er okay!!! Det er ikke okay at ytre sig sådan, og det er ikke okay at forsvare det. Det er ondskabsfuldt og modbydeligt!

image

   

9 kommentarer

  • Mange tak for et interessant og yderst relevant blogpost. Du beskriver på fineste vis et emne, som kun alt for få (desværre) vover at tage op!

    Du er hverken skinger, humorforladt eller frigid! Du er kvinde med mod og ‘mands’hjerte, som tør stille spørgsmålstegn ved den måde kvinder omtales og behandles. Det er der desværre ikke mange, der gør – eller tør.

    Jeg tør første skridt til at sikre ligestillingen mellem kønnene er at acceptere at den rent faktisk mangler! Vi taler altid ligestilling ud fra præmissen om, at vi lever i et land (verden), hvor vi alle er lige. Det er ikke tilfældet, og derfor bliver det også svært at blive lige, hvis vi diskuterer ligestilling, som var vi det.

    Det glæder mig, at jer mødre til drengebørn ønsker at opdrage dem til at respktere kvinder som ligeværdige medmennesker. En rigtig god start!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Tusind tak!!! 🙂 Og ja, jeg tænker, at du har ret i, at det kræver en større diskursændring at sikre ligestilling! Og så kræver det stillingtagen. Noget jeg med flovhed gerne indrømmer at kunne genkende fra mig selv – “det er ikke er personligt problem for mig, ergo vedkommer det ikke mig”. Gu’ gør det så – det vedkommer alle på tværs af både køn og generationer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du har fuldstændig ret! Det vedkommer os alle – også alle os, der er så heldige at i denne del af verden! Ligestilling eller mangel på samme er nemlig ikke blot et problem i tredje verdenslande. Det er også en mangelvare i vesten, og det må og skal vi forholde os til, hvis vi ønsker et samfund, hvor der er ligestilling mellem kønnene.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Der var en undersøgelse i går, mener den blev bragt På dr om at der kun er 10% af alle danskere som debatredaktør på nettet. Særligt hvis det et politisk og værdiladet.

    Det kan vlre rer fint ar huske på- også fordi dwm der så diskuterer ofte repræsenterer yderpunkter. For nej, man skal meget ofte lade være med ar læse kommentarfeltet til den slags. jeg ærger mig tit når jeg er kommet til det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Irene

    Det er så trist. Jeg tror heldigvis, at det kun er en ganske lille del af folk, der synes sådan noget er sjovt, og som i bund og grund tænker at kvinder ikke er noget noget værd – at vi er defekte mænd… Med Facebook er det desværre bare blevet muligt at se en større dem af disse mennesker det samme sted. De er nogle sørgelige eksistenser, som nok burde have hørt bedre efter i skolen… cheer up – baby kommer snart..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Facebook er så meget blevet en losseplads, hvor folk kan komme af med deres lort :confounded: Jeg håber VIRKELIG, du har ret!!! Alligevel finder jeg det virkelig skræmmende, at nogle overhovedet vil tage sådanne ord i deres munde (nå ja, eller fingre). Åh ja, baby baby baby 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Suk… Det har jeg også grublet over. Et sted at starte kan være, at os med drengebørn – fandme – skal opdrage dem til at respektere kvinder som ligeværdige medmennesker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tine

      Helt enig Pernille. Det er faktisk noget jeg tænker en del over, selvom min søn kun er 9 måneder – at han skal lære at behandle kvinder ordentligt. Og generelt være et ordentlogt menneske

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Det lyder som et rigtig godt starte 🙂 :67:

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En smuk mandag morgen