Udbryderdronninger - Dina

Jeg glæder mig til….

Annonce // indeholder  omtale
af et produkt, jeg har modtaget i gave:)

img_9094

– at jeg ikke længere er forkølet. Og at soveværelsesgulvet ikke længere er oversvømmet med snotpapir.

– at jeg får gæster i aften. Fire skønne damer, mad, vin, slik, musik – det er muligvis verdens bedste kombination. Og det er særdeles tiltrængt!

– at vi får købt det sidste skab til soveværelset. Det er bare lidt ligesom om, at det er usandsynligt svært at tage sig sammen til. Ikke at samle skabet eller skære det til, så det passer under skråvæggen. Men turen til Ikea, den magter jeg ikke lige.

– at mine bryster en dag får samme størrelse. Eller håber, at mine bryster en dag får samme størrelse. Er det virkelig for meget at forlange??

– og i samme åndedrag: at kunne have den nye, fine Lulu-bh på, som jeg har fået af Femilet. Vi har nydt hinandens selskab i små to timer. Og det var to vidunderlige timer! Man kan for dælen ikke mærke, at man har den på, og det er præcis dét, jeg har søgt i en bh. Men så prøvede det ene bryst at stikke af, hvilket resulterede i en sprækket blonde. Forræderbryst!

– at Fyrsten får tid til at lære at spille ‘Kissing me’ på keyboardet. Jeg har elsket det nummer, siden jeg som teenager så Romeo & Juliet i en uendelighed. Nu har jeg genhørt det i Skam. Og genfundet kærligheden.

– at vores hjem bliver normalt igen. Det glæder jeg mig virkelig meget til! I næste uge skal jeg nok være lutter overskud og glasset er halvfyldt – eller førstesalen halvfærdig og udestuen ligeså. Men lige i de her dage er det bare lidt røv at leve i renoveringsrod. På 8. år.

– ferie. En efterårsferie herhjemme, hvor vi skal samle valnødder i haven og sætte dem ud til naboerne i plastikposer. Et år slog jeg et billede op på Facebook af vores lille ‘gavebod’ og skrev, om universet mon ville smide en baby min retning, hvis jeg delte tilpas mange valnødder ud. I år vil jeg fylde poserne med mine to skønne unger. Vi vil få helt brune fingre, og det bliver pisse hyggeligt.

– at jeg en eller anden dag lærer, hvordan dælen jeg lige får konserveret de der nødder ordentligt, så de kan holde helt til jul.

– mere ferie. Sol, varme og vigtigst af alt: ingen madlavning eller tøjvask. Bare afslapning. Det er 13 år siden sidst. 13!

– i aften. Har jeg sagt det? Det med damer og vin? Lige nu glæder jeg mig allermest til det!

img_9093

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

3 kommentarer

  • Valnødderne der. Lad være med at knække dem, men fyld dem i en nylonstrømpe – eller dobbelt op i strømpebukser – og lad dem hænge tørt og velventileret. Så kan de holde sig i ÅR! Jeg tror jeg brugte de sidste af mine forældres valnødder fem år efter, at de var flyttet fra træet. Skallen er naturens egen konservering.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jaa, vin og godt selskab – kan godt forstå du glæder dig.

    Håber I får en dejlig aften!

    – K

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Udbryderdronninger - Dina