Når tingene vokser én over hovedet....

Jeg kigger på skyer

Nu er der efterhånden et par stykker, der har prikket til mig for lige at tjekke, om jeg er i live. Så jeg tænkte det måske var på tide at melde ind med oplysningen om, at jeg stadig har en puls;) Men det er jo forståeligt nok, at folk undrer sig, for der har været langt mellem indlæggene på det seneste. Sidst jeg var blogfri så længe, var jeg nygravid og så bange for at afsløre mig selv, at jeg fandt det klogest bare at holde min kæft😉 Det er ikke tilfældet denne gang. Der er ingen store nyheder eller små hemmeligheder – der er bare hverdagen med nyt job og to små børn. Nå ja, og bunkevis af små og store projekter som altid. Jeg ved ikke, om det er en velsignelse eller forbandelse, at jeg altid har gang i tusind ting. Det er bare mig. Og nogen vil måske mene, at man bør hellige sig én ting og smide al sin energi i at fuldføre det. Det er helt sikkert den rigtige vej for mange. Men jeg har bare aldrig rigtig formået at leve på den måde. Jeg søsætter 10 nye projekter på én gang. Og så færdiggør jeg ofte kun de tre. Men så har jeg lært noget af de andre syv undervejs, og de giver mig oftest bare idéer til syv nye. Og det synes jeg faktisk er et fint regnestykke:)

Lige nu er det helt store projekt – stadig – førstesalen. Det rykker, men i det små. Vi har kun mulighed for at arbejde på den i weekenderne, hvor der som oftest også er andre planer. Egentlig var planen at bruge en del af ferien på at give den ordentlig skalle, men som den nærmer sig, bliver tankerne om renovering erstattet med tanken om sand mellem tæerne, børnelatter, kolde Hof og lyden af bålets knitren akkompagneret af akustisk guitar – tanken om Vejlø. “Kun én uge i år!” havde vi lovet hinanden, Fyrsten og jeg. Indtil vi i lørdags blev bedt om at fortælle lidt mere om den der ø. Og så talte vi. Og talte. Og viste billeder og videoer og beskrev sommeraftener med solnedgange, som ikke findes smukkere noget sted i verden. Og da ordene slap op, kiggede vi på hinanden og behøvede ikke sige det, som den anden allerede vidste. At gu’ kan vi da ej nøjes med en uge. Førstesalen løber ingen vegne. Det gør sommeren. Ane tæller også ned. “Er det sommer nu?” spørger hun. “Skal vi så på Vejlø i dag??”. Lige om lidt, min skat. Lige om lidt.

Derudover påtænker Fyrsten at gå i gang med det hønsehus, som vi har talt om de sidste mange år. Han er vist lidt frustreret over stilstanden på førstesalen og den manglende mulighed for at hamre rundt deroppe efter ungernes sengetid. Så han laver en ‘Elisabeth’ og starter et sideløbende projekt op.

Jeg selv forsøger pt at være nærværende og nyde mine unger i dagtimerne uden at have for meget opmærksomhed på bloggen, Snapchat mm. Ikke fordi jeg synes, at jeg normalvis er en fraværende mor, men det har naturligvis krævet lidt af mit overskud at starte op efter halvandet år på barsel – og så efterfølgende på helt nyt job. Og så må de ting, der kan sorteres fra, lade livet for en stund, så de vigtige ting kan prioriteres. Som når Ane spørger mig, om vi ikke skal lægge os i græsset og kigge på skyer. Så kunne jeg naturligvis dokumentere mit liv på de sociale medier efter kl. 19.30. Men der er jeg fordybet i undervisningsforberedelse, faglitteratur eller symaskinen. Jeg har fået et flip med hårbånd, så der er blevet syet en ordentlig røvfuld på det seneste – og jeg har husket at tage billeder, så jeg kan lave jer en diy. Det er så åndssvagt simpelt, hvis blot man kan betjene en symaskine.

Nå ja, så er jeg også ved at give Lillemors udestue en make over. Mere om det senere:)

Men jeg er her! Og tak fordi I bekymrer jer<3 Der er intet galt. Jeg har bare travlt med at kigge på skyer.

img_6642

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

6 kommentarer

  • Katrine

    Du har intet at undskylde. Har selv to børn. Når der er gået en uge spekulerer man nok engang på, hvor dagene blev af. Men skal da gerne være den første til at indrømme, at jeg ind imellem har savnet et indlæg <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Det er jeg glad for at høre, Katrine:) Både at det er genkendeligt, men også at jeg har været savnet;) Heldigvis, tænker jeg, har jeg faktisk ikke savnet det. Det har været helt naturligt at lægge fokus et andet sted:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Apropos lillemor og projekter og den slags: kunne man forestille sig flere videoer fra jer??! Og hvis I allerede har svaret NEJ, er jeg gået glip af det 😉
    God prioritering med sand mellem tæerne 👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Det kan man sagtens! Det ville da være en glimrende lejlighed at filme lidt i hendes nye udestue:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tænkte faktisk på dig netop i dag. At det var længe siden, jeg havde set dig på snappen. Men så igen, jeg har ikke selv været så aktiv på det seneste, så måske var det min egen skyld. Men jeg savnede dine sjove indlæg, og sørme om der så ikke lige var lidt fra en frisørsalon!
    Men jeg forstår godt, du hellere vil kigge på skyer 🙂 Og på Vejlø 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Det var virkelig nogen fine skyer. Eller – krokodiller og drager og snemænd. Vi så også Elsa. Naturligvis;) Og tak, altid søde Charlotte<3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når tingene vokser én over hovedet....