Min efterfødselskrop - uge 4

Juridisk abort

Mega sprængfarligt emne, men nu fik jeg åbnet op for det på Instagram, så lad os da også tage debatten her. Men hør lige – jeg slipper helst for at censurere kommentarfeltet, så kan vi blive enige at tælle til ti? Det er et følsomt og vigtigt emne – der er ikke noget ‘bare’! Og ja, vi kender alle sammen én, der kender én, men det skaber næppe præcedens.

Lad os prøve at hive debatten lidt længere op. Hvorfor overhovedet tale om juridisk abort? Hvilke aspekter må nødvendigvis medtænkes og hvorfor? Hvilke konsekvenser vil det have – ikke bare for mor og far, men særligt for hovedpersonen, barnet?

Juridisk abort går kort sagt ud på, at manden skal have muligheden for at frasige sig alle rettigheder til det kommende barn. Altså står han ikke økonomisk eller på anden vis til ansvar for barnet, men kan altså så heller ikke sidenhen kræve at have samvær med barnet. Han slettes på alle måder fra barnets liv, og vil rent praktisk spille samme rolle som en sæddonor.

Min holdning:

Selvom jeg bringer emnet op, har jeg sat mig meget lidt ind i emnet. Jeg så en smule af aftenens program på DR2 med en grædende lillebror på armen, men blev pludseligt ekstra opmærksom, da en kvinde sammenlignede dét at blive uønsket far med at blive voldtaget. Jeg mener, at hun endda afsluttede sætningen med, at hun faktisk syntes, det var ret meget det samme. Det fik mig til at smide et meget chokeret selfie på Ig. For man sammenligner ikke voldtægt med andet end voldtægt i min bog!

Det fik – naturligvis – folk til tasterne. Og fedt! Det er altid rart at høre forskellige perspektiver på samme sag, særligt når folk formår at være saglige og holde bolden på egen bane:)

Jeg har, som sagt, ikke sat mig synderligt ind i emnet. Men det jeg hører er, at begrebet ‘juridisk abort’ henter sin relevans i de situationer, hvor en kvinde bevidst snyder en mand for at opnå en graviditet. Det er her, at mange mener, at juridisk abort burde være gældende.

Jeg er et godtroende og naivt menneske. Det ved jeg! Jeg tror langt hen ad vejen, at folk vil hinanden det godt. Og jeg tror, muligvis fejlagtigt, at det er et fåtal af kvinder, der fusker sig til en graviditet med en tilfældig fyr, de har mødt på Café Louise. Det tror jeg, fordi det er rimelig risikabelt at dyrke ubeskyttet sex med en fremmed. Og det er også risikabelt at forsøge at hapse fra en genpulje, som man ikke kender til. Til gengæld er det forholdsvis nemt at få hjælp på en fertilitetsklinik, hvor sæden er screenet og klar til affyring. Min tanke er, at hvis man vitterligt ønsker et barn og helst ser sig fri for at skulle dele dette med faren, så er det månedlige børnetilskud en meget lille pris at skulle betale i forhold til den kamp man ellers kommer til at stå i med faren, advokater, Statsforvaltning mm.

Men hvis vi formoder, at kvinden reelt har misledt manden, hvordan dælen påviser man så lige det? Vil det ikke være påstand mod påstand?

Jeg synes bestemt, at det er pisse synd for den mand, som ikke ønsker et barn. Ingen tvivl om det! Det må være en forfærdelig situation. Hans liv ændres for evigt, og han har absolut intet at skulle have sagt. Når det kommer til en graviditet, har kvinden den ultimative magt – og på trods af min naive tilgang til menneskeheden og mit meget Løgstupske livssyn, så ved jeg selvfølgelig godt, at ikke alle forvalter den magt med tanke på andre end sig selv. Det mest ønskværdige ville naturligvis være, om de to parter i fællesskab kunne nå til enighed.

Når det er sagt, så er kvinden bare den gravide part. Og det der med at mange kvinder bliver mødre i det øjeblik, den anden streg træder frem, er rigtigt. Ikke for alle, men for nogen. Og en abort er ikke bare noget man får, fordi barnet ikke var planlagt. Det er en stor beslutning og et voldsomt indgreb, både fysisk og psykisk. Jeg synes personligt ikke, at man kan tale om ligestilling i sammenhæng med juridisk abort, fordi vi rent fysisk aldrig vil kunne være lige.

Jeg kender ikke til nogen kvinder, der har snydt en mand for at blive gravid. Jeg har til gengæld hørt om en del mænd, som ikke ønskede et barn. Før det var der. Og den mulighed for rent faktisk at komme til at danne en relation til og elske det barn, som måske var uønsket for en kort bemærkning, fjerner man altså også ved juridisk abort.

Sidst men ikke mindst, står der et barn midt i alt det her. Og selvom det hele handler om barnet, er dét den eneste, som intet har at skulle sige. For mig at se, burde den her debat ikke handle om forældrenes rettigheder. Der vil altid findes mænd, som helst slipper for deres ansvar, ligesom der vil findes forsmåede kvinder, som på en eller anden vis bruger deres barn mod manden. Men kernen er vel, hvad juridisk abort vil få af konsekvens for det barn, som vokser op uden muligheden for at få et forhold til sin far? Personligt aner jeg det ikke. Jeg ved ikke, hvordan man taler om det uden at give barnet en selvforståelse af at være uønsket. Jeg tror nemlig, at der er en stor forskel på dette scenarie sammenlignet med fx sæddonation, dødsfald, skilsmisser og andet.

Jeg synes, at der er for mange men’er og hvis’er til, at man kan indføre juridisk abort. Måske fordi jeg ikke er tilstrækkeligt oplyst om emnet – og måske havde jeg alligevel været imod. Jeg ved selvfølgelig godt, at der findes grumme eksempler. Min bekymring og undren går på, om der virkelig findes så mange, at man er nødsaget til at lovgive om det. Jeg tænker, at det må være muligt at behandle enkelttilfælde fremfor at skære alle over én kam. Og med det mener jeg ikke kun til fordel for mor og barn, men i særdeleshed også for den far, som muligvis skifter mening, når først barnet er kommet til verden.

Hvad er din holdning til emnet?

   

23 kommentarer

  • Jeg har også skrevet om emnet på min (lidt nye) blog. Det er godt nok sprængfarligt, men også svært at se igennem fingre med.

    Håber at du vil læse med, http://www.morher.dk

    Hilsen en trofast læser

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] par dage, omhandlende selvsamme debat. Blandt andet var jeg forbi Theresa Lange, Tre Gode Grunde og Fyrsten og Fruen, som udover at dele samme synspunkt også har det tilfælles at de er mødre til en masse skønne […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria/www.slinkypiinky.dk

    Du, Elisabeth, er et af de klogeste og varmeste blogger bekendtskaber jeg nogensinde har mødt.

    Og nu får jeg sådan lyst til at vi snart ses <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Jeg kan kun sige SÅ MEGET i lige måde – til begge dele!!! Det må da også snart være på tide, at vi indvier Betinas nye køkken med lidt rødvin;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Jeg ved ikke helt om jeg synes det er mere eller mindre barnets tarv, at faren betaler børnebidrag, men ikke har yderligere kontakt til mor eller barn, eller at far slet ikke er i billeder! Under alle omstændigheder vil barnet vokse op uden en far!
    Jeg har lige set udsendelsen, og jeg bliver altså noget harm over at nogle kvinder vælger at ville have barnet men ikke vil have at faren har kontakt til barnet! Så synes jeg et eller andet sted ikke det er fair at han skal betale bidrag, når moren både har valgt at få barnet og har valgt at han ikke skal have samvær! Jeg ved ikke om han kan tvinge et samvær igennem via statsforvaltningen, men det bliver jo nok svært i og med, at han ikke har en jordisk chance for at få et forhold til barnet, mens det er lille hvis ikke moren ønsker det…
    Hvis det på nogen måde skal kunne fungere, så skal det jo være noget i stil med en åben sæddonor, så barnet har en mulighed for at finde sin biologiske far og få hans side af historien!
    Når det er sagt, så fatter jeg ikke at mænd ikke bare beskytter sig selv, så er den pot jo ligesom ude, og den med at så ville han ikke kunne have sex, hvis han skulle bruge kondom, burde vel være indikator nok for at det måske var en dårlig ide! Plus alt det andet l… Man kan slæbe med sig hjem. Ja jeg fatter ikke man tør, men det er der tilsyneladende mange der gør…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • NanO

    Jeg har virkeligt svært ved at se nogle argumenter FOR juridisk abort. For det første forsøger man at skabe lighed i et forhold, der aldrig kan blive lige. Så længe manden ikke kan blive gravid og skal igennem enten graviditet og fødsel eller abort operation, så er det svært at se det rimelige i, at han så også skal have dem samme medbestemmelse over processen. For det andet, så er og bliver sex altså den korteste vej til graviditet, så hvis man som mand er livræd for at blive far til et uønsket barn, så må man rage sine forholdsregler og holde sig fra sex af den type, der kan risikere at føre til graviditet. For det tredje og vigtigste, så mener jeg ikke, det her handler om ligestilling. Det handler om barnets tarv, om som du skriver Fru Elisabeth, så er det her jo basalt set bare en mulighed for at slippe for at betale. Alt andet kan man jo slippe for som mand alligevel. Det problematiske ved juridisk abort er jo, at kvinden ikke udvikler hukommelsestab efter underskriften, så reelt set kam barnet få at vide, hvem faren er og oven i også lige få at vide, at han egentlig bare ønskede, at man ikke levede. Tak for den. For det er forskellen. Kvinden skal beslutte om et foster skal dø. Manden skal beslutte, om han vil slippe for at se på og betale til et barn. Langtfra sammenligneligt og dermed ikke muligt at ligestille.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Jeg synes den væsentlige del af problematikken består i, at det rent juridisk aldrig ville være endeligt i forhold til at kunne frasige sig retten til samvær – altså forstået på den måde, at hvis en mand “fortryder” sin juridiske abort, så er retten til et familieliv altså en besluttet menneskerettighed og han vil dermed kunne trække aborten tilbage i visse tilfælde.
    jeg forstår udemærket godt at det er krænkende for en mand, at det i sidste ende ene og alene er kvinden der træffer beslutningen om at fuldføre en graviditet. det er da frustrerende, men der må
    Findes andre og bedre løsninger.

    Og helt ærligt, kald mig bare gammeldags, men da jeg så programmet sad jeg faktisk lidt med en smule kast-op i munden over, at værtinden synes at det var såååå forkasteligt at mænd da bare a) kunne bruge gummi, eller b)lade være med at dyrke sex. For basicly er det vel i langt de fleste tilfælde såre simpelt (altså ikke de hypotetiske tilfælde, hvor man indgår i et parforhold og kvinden så “bedrager” en til en graviditet).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HMN

    Der er vist lagt op til, at problematikken også omfatter fx par i faste forhold, hvor aftalen er, at hun tager p-piller, men hvor hun egenhændigt beslutter, at de skal have et barn, som han har sagt nej til. Hun dropper pillerne og håber, at han skifter mening…
    Jeg har ikke nogen færdig holdning til spørgsmålet om juridisk abort – men jeg er bange for, at lige den detalje (om man kan slippe for at stå på papiret og for at betale) har uendeligt lidt at sige for barnets følelser – mon man føler sig mindre uønsket, fordi den tvungne far står på et stykke papir og får tvangsindeholdt en andel af sin løn til underholdsbidrag…? Er man mindre uønsket og mindre valgt fra så? Der er selvfølgelig et aspekt i forhold til forsørgelsesgrundlag for barnet, men der er der jo forskellige vilkår i livet – det er næppe afgørende her.
    Jeg kan godt se det med muligheden for at komme efter det og alligevel godt ville deltage.
    Bevisbyrde er en bitch – den del vil være nærmest håbløs.
    I don’t know…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    P – piller til mænd må være løsningen. Og så ligestilling til mænd vedr. samværsret 7/7 som skal være en ret og et krav. Ingen kan sige sig fra at have samværsret med sit barn -mand eller kvinde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HMN

      Det mener du helt sikkert godt, men det var dog en skrækkelig tanke 😮 Jeg er selv gammelt delebarn, og vi har to i husstanden – og det er ved den søde grød ikke alle børn, der trives i en 7/7-ordning… Jeg havde det fx klart bedst med at bo fast hos min far 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Fedt at du tager emnet op! Jeg er enig I, at voldtægt kan sammenlignes med voldtægt, og så er det det. Jeg er sikker på, at det er en alvorlig krise, at blive far mod sit ønske, men det må vi simpelthen finde et andet udtryk for.
    Jeg synes det er svært at tænke ligestilling ind her, for graviditet er som udgangspunkt ikke ligestillet. Pisse uretfærdigt, vanskeligt at ændre. Så med tanke på barnets tarv, er jeg imod juridisk abort, selvom jeg også sagtens kan se gode argumenter for den anden side, og selv kender mænd der har været i den situation.
    En helt anden ting er, at jeg er overrasket over, at så mange knalder tilfældige mennesker uden kondom?! Er det nu en ting nu til dags? (Jeg ved godt, at der kan ske uheld, eller man kan være semi i et forhold og stole på hinanden, og det er ikke dem jeg tænker på her)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Jeg er dog mega forudindtaget. Jeg blev forladt i graviditeten. Jeg kender flere kvinder hvor manden ville søge om juridisk abort hvis han kunne, alene fordi de er nogle klaphatte der pludselig ikke vil stå ved deres ansvar.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Vi har også snakket om det herhjemme. Og Jeg er meget enig med dig.
    Når alt kommer til alt er jeg imod det. Af mange årsager Man må tage et ansvar for sine handlinger. BEGGE parter. Desuden kan det i mine øjne ikke fungere i praksis. Hvem skal trække grænsen? Hvem skal beslutte om manden skal have lov. Hvem skal bedømme de enkelte sager? Og skal de mænd der dumper deres gravide kærester have lov til at stikke halen mellem benene og skride, uden at have noget ansvar? Hvem vurderer hvad der er sket og hvorvidt manden skal have lov til en juridisk abort?
    Og så er der jo netop alle de mænd der måske i graviditeten tænker at det her vil de bare ikke. Men når de står i det, bliver de pisse glade for det. Det er jo ligesom set flere gange. De børn kan så pludselig nå at blive valgt fra, og ikke få den far de ellers havde fået.
    Lad os nu få den p-pille til mænd. Færdig punktum. Så er det pludselig ret nemt. Eller det er det egentlig også nu. Brug gummi. Færdig punktum.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] at have læst dette indlæg om juridisk abort hos Elisabeth (aka. Fyrsten & Fruen), måtte jeg straks streame den […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Det er en interessant debat, men også uendeligt kompliceret. Jeg tror personligt, at problemet med kvinder, der går i byen, finder en tilfældig gut og springer på ham for at få del i hans guldrandede gen-pool er overdrevet, Som det også nævnes – hvis man ønsker sig et barn brændende, men ikke er interesseret i at have en mand involveret, hvorfor så ikke gå i en sædbank, vælge sig en Brad Pitt-lookalike med garanti for godt syn og ingen arvelige sygdomme, og så få sig et barn dén vej? Børnepengene får man fra Staten, ingen komplikationer overhovedet fra en fremmed mand, som måske en dag kræver samvær.

    Men jeg kan sagtens sætte mig ind i, at de mænd der vitterlig ‘narres’ til et faderskab, bør have en form for selvbestemmelse. Men hvem skal så vurdere, om manden er blevet narret eller ej? Er det moderens påstand mod faderens påstand, og hvem skal stå for at afgøre det endelige udfald?

    Desuden er der også dé tilfælde, hvor juridisk abort ganske enkelt ville blive misbrugt af mænd, som af den ene eller anden grund fortryder. Min bedste veninde blev fx gravid med sin mand efter 3 års fertilitetsbehandling – en behandling som både kræver skriftligt samtykke, betænkningstid samt *ahem* aktiv deltagelse fra mandens side. Da hun så bliver gravid, panikker han, smutter med sekretæren og vil ikke have barnet alligevel – vel og mærke efter abortgrænsen er overskredet, og han vil idag, hvor datteren er 3, stadig ikke se hende. Hvis der skal etableres juridisk abort, skal der så også kunne idømmes bøder til mænd, som ’snyder’ en kvinde til en graviditet? Barnet var ønsket, men det ændrer jo ikke på at min veninde er blevet mor under meget ændrede vilkår end oprindeligt antaget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi har også diskuteret emnet meget frem og tilbage herhjemme, og jeg er rørende enig med dig! Jeg mener, at alt andet må træde til side til fordel for barnets tarv. Det har aldrig valgt at blive sat i en sådan situation, og hvordan vil barnets selvforståelse ikke blive påvirket af at vide, at far har valgt, man skulle være en abort. Jeg synes, det er et svært ord at bruge i nogen anden sammenhæng end den fysiske og psykiske påvirkning, der sker i kvindekroppen, når man rent faktisk får foretaget en abort. At abortere juridisk bør ikke være et begreb, der eksisterer. Der vil, som du selv nævner, altid være enkelttilfælde, men i det store billede synes jeg ikke, det fungerer. Der ER forskel på mænd og kvinder, og vi KAN ikke ligestille os ud af alting – selvom det ofte ville være det nemmeste. Men det er uden tvivl en interessant og svær debat.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte

    Jeg hørte et indslag på radio 24/7 om en mand, der var blevet far mod sin vilje. Datteren var nu 3,5 og han forsøgte hver eneste måned at kontakte moderen med henblik på at få et forhold til datteren. Han havde ikke set hende i 2-2,5 år. Hver måned hørte han intet tilbage. Moderen havde den fulde forældremyndighed, fordi hun havde fået Statsforvaltningen på sin side. Han betalte altså troligt børnebidrag og så aldrig sin datter – og det handler selvfølgelig ikke om pengene, men det indikerer, at han tager sit ansvar alvorligt. Han sagde, at han i tilbageblik hellere havde fået en juridisk abort for alle parters skyld, fordi det havde været så benhårdt. Det skyldtes, at alle socialrådgivere og whatnot alligevel var helt 100% på moderens side i sagen uden overhovedet at lytte til ham. Derfor synes jeg faktisk i højere grad, at faderen skal (have mulighed for at komme) PÅ banen frem for helt AF banen. Hvis man bliver far og skal vedkende sig sit ansvar, så nytter det ikke, at det ansvar er helt og holdent på moderens og “systemets” præmisser – så SKAL faderen simpelthen høres. Jeg er meget imod juridisk abort på alle måder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Min mand er en rigtig jura-mand og ser kun på det fra lovens side. Jeg er skrigende enig med dig, så vi diskuterer det IKKE herhjemme. Det er totalt gråzone, det eneste man kan gøre er at være opmærksom på alle parter inkl barnet og de følelser manden måske ikke ved han har endnu 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi Kjeldgaard

    Enhver nabo og kvinde ved,at uden beskyttelse kan en kvinde blive gravid. Hvis en mand kun har kendt en kvinde i det tidsrum de har talt sammen på en bar,og derefter ønsker sex med hinanden, jamen så må beskyttelse som et kontor giver, være vejen frem. Dermed beskytter man sig selv som mand,netop for ikke at havne i “fedtefadet” og man undgår også.smitte af forskellige kønssygdomme.

    Jeg er lidt både for og imod juridisk abort – ,især fordi kondomer kan købes over alt – også kl 3 om natten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kontor? Tænker der nok skal stå kondom :-D. Ellers ret smart hvis man bare skal dyrke sex på et kontor – og så er man graviditets.beskyttet! Det er der sikkert nogle firma-julefrokoster, der kunne have en fordel af… hahahaha

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dejligt reflekteret indlæg. Jeg kan faktisk ikke helt finde ud af hvad min holdning af – den skifter lidt med øjnene, der ser. Det er jo let at sætte sig ind i de fleste af argumenterne for både det ene og det andet. Jeg tror måske man skal stå i suppedasen for rent faktisk at vide HVAD det betyder.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min efterfødselskrop - uge 4