Der er bloggere, og så er der mig....

Lewinsky-effekten

Jeg har aldrig modtaget en negativ kommentar herinde. Altså virkelig aldrig! Det er ret vildt og måske endda uhørt, når man har haft en blog så længe. Jeg fik engang en kommentar om, at det ikke er en menneskeret at få børn, og den sved lidt. Men vedkommende sagde ikke, at jeg ikke fortjente at få børn. Hun havde bare en holdning til et emne, som hun tilkendegav. Så kan jeg synes, at det er en mærkelig kommentar at smide hos én, som kæmper for at blive gravid, men det er jo så bare min holdning. Jeg har også fået en ‘åh, jeg hader reklamer på blogs’-kommentar, men igen – en holdning, ikke et personligt angreb på mig eller min blog.

Jeg har derfor heller aldrig fundet det nødvendigt at holde øje med eller censurere mit kommentarfelt. Er det første gang man smider en kommentar, skal jeg godkende den, derefter kan man kommentere løs.

Og det gør I! Jeg elsker, at der oftest er liv i mit kommentarfelt, og at I tager jer tiden til lige at smide en tanke eller to. Det er jo bloggens brændstof! Så VIRKELIG – tak for det:)

I dag er der dog kommet en kommentar, som jeg helt bevidst vælger ikke at udgive. Den er som sådan ikke tarvelig eller grim i tonen. Den er en masse ros til mig og bloggen og en kommentar om en anden blogger, som denne læser synes, er overfladisk. Ikke ‘mere’ end det.

Hvorfor vælger jeg så ikke at udgive den:

Af to grunde. For det første synes jeg, at kommentaren kommer til at antyde, at jeg mener noget andet med mit indlæg fra i går, end jeg rent faktisk gør. Når jeg taler om bloggere kontra mig, så siger jeg noget om mig selv, ikke om dem. Jeg siger, nu helt uden spas og beskrivelser af flyvende müsli, at jeg er ret ny og ret usikker i det her med at have en ’større’ blog. Jeg ser ikke de andre som værende overfladiske eller højt på strå. Men jeg ser, at de optræder med langt større selvsikkerhed i diverse blogsammenhænge, end jeg selv gør. “Jeg ser”. For jeg ved jo ikke, hvad de tænker og føler. Jeg ved ikke, om de i grunden er ligeså usikre som jeg. Jeg ser dem være smilende og agere ‘professionelt’, mens jeg selv er for genert til overhovedet at opføre mig høfligt og hilse. Jeg er pisse misundelig. For selvom jeg heldigvis godt kan grine af det, så er det da langt fra altid sjovt at være hende, som kaster med müsli og sætter sig i maden. Jeg har det fint i selskab med få personer og med personer, som jeg har mødt før. Men i større sammenhænge med nye mennesker bliver jeg usikker og enormt selvbevidst. Dét, kombineret med lidt underudviklet motorik, gør, at jeg ender i situationer, som den jeg beskrev i går.

Næste grund vil jeg kalde ‘Lewinsky-effekten’ i mangel af bedre ord.

I marts 2015 holdt Monica Lewinsky et oplæg som del af de såkaldte TED Talks. Jeg har ikke set selve oplægget, men jeg læst om dét, der efterfølgende udspillede sig på sociale medier. Monica Lewinsky talte om offentlig udskamning. Hvordan livet har været for hende i den offentlige gabestok, hvor hun har befundet sig i mange år. Da hendes oplæg blev gjort offentligt på Facebook, fortsatte udskamningen med mange grimme og ubehagelige kommentarer. De, som administrerede facebookgruppen, begyndte på et tidspunkt at slette de grimme kommentarer. Naturligvis mødte de modstand – “ytringsfrihed”, I ved. Og når en person er offentlig, har man jo ret til at tilkendegive sin mening, ikk’?!

Men i takt med at de negative kommentarer blev slettet, var der færre personer, der skrev modbydeligheder. De var der stadig, men i markant mindre grad. De blev ikke fodret.

image

Du kan læse den fulde beskrivelse her – virkelig interessant og tankevækkende læsning!

Jeg har set det samme på alt for mange sociale medier, netaviser og også blogs. Når først der er blevet lagt én negativ kommentar, så byder andre gerne ind og stemmer i. For så er det tilladt og accepteret.

Jeg siger slet ikke, at den kommentar jeg fik, ville ha’ skabt samme effekt. Det er jeg faktisk helt sikker på, at den ikke ville, for så slem var den overhovedet ikke. Men jeg ku’ mærke, at den gjorde noget ved mig. Den fik mig til at tænke, hvordan jeg selv ville ha’ det, hvis kommentaren lå på en anden blog og omhandlede mig. Hvis andre stemte i og bakkede op.

Vigtigst af alt fik den mig til at tage stilling til, hvad jeg vil tillade på bloggen og i kommentarfeltet. Og negative kommentarer herinde er muligvis meget langt fra Lewinsky-effekten, ikke desto mindre er de unødvendige. Det er dejligt, at man kan li’ at læse med herinde. Det gør mig glad. Men det behøver ikke komme til udtryk sat op imod, hvem man ikke kan li’. Slet ikke med navns nævnelse.

Mange vil helt sikkert være uenige og mene, at jeg bør tillade alle slags kommentarer. Det gør mange andre bloggere, og det er helt deres eget valg.

Men jeg vil ikke lægge blog til at andre kan gå ind og læse negative kommentarer om sig selv, lige meget hvor små og ubetydelige kommentarer det end måtte være.

Hvad siger I? Giver mine overvejelser mening?

Lige et redigeret ps. til afsenderen af kommentaren: Jeg er slet ikke i tvivl om, at du intet ondt mente med kommentaren:) Jeg tror, at den mest af alt var ment som et kompliment til mig, den kom desværre bare i mine øjne til at fremstå som en kritik af en anden. Bare så vi lige har dét på det rene:)

   

18 kommentarer

  • L

    trykkede lige lidt vel hurtigt på “send” – jeg håber, du forstod mit sigte og undskylder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    ja, det var jo så mig, der skrev den der kommentar…. Min hensigt var udelukkende at rose dig og din blog for at være ægte og ærlige og jeg er faktisk rigtig ked af, at den gjorde dig trist og ærgerlig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Du behøver slet ikke undskylde noget:) Jeg blev meget glad for din flotte ord om bloggen, og kunne sagtens se, at det var det, der var din hensigt:) Så du skylder på ingen måde mig en undskyldning!
      Du er naturligvis i din gode ret til ikke at synes om bestemte blogge. Sådan kan vi alle have det med nogen:) Og du og jeg ved jo begge, at din kommentar på ingen måde var slem. Men – i mine øjne kom den til at handle om personen bag bloggen og ikke selve bloggen, og der er en forskel for mig.
      No hard feelings fra min side overhovedet!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hey! Hvilket program har du brugt til at redigere de billeder i sidebaren hvor der står ”facebook”, ”bloglovin” etc.? Altså hvordan laver du de der ”rammer” hen over billedet hvor teksten står i? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      “Du”??! Åh, jeg griner lidt;) Jeg er så lidt teknisk, Freja, at jeg ikke ville ane, hvor jeg skulle starte! Daniel er din ven;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Synnøysen

    Jeg er glad for at du redigerer i kommentarerne! Du begrunder det meget fint med Lewinsky-effekten, og desuden med det med hvad man vil “lægge blog til”. Jeg mener, at det er at tage ansvar. Som blogger (altså en der har en blog:)) er man sin egen lille redaktion, hvilket i mine øjne betyder, at man har redaktionelt ansvar. Dermed har man også ret til, og gør klogt i, at filtrere og redigere noget i hvad der publiceres på bloggen, også kommentarer, ligesom man ville gøre i en papiravis. Altså redaktionelt udvælge hvilke læserindlæg og kommentarer der bliver udgivet i sin avis.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Synnøysen

      Hov, fik trykket lidt hurtigt på “send”-knappen. Ville blot tilføje, at jeg selvsagt er for både ytringsfrihed og mulighed for at udtrykke uenighed i kommentarfeltet. Synes bare at man som blog-indehaver har et ansvar for hvad der publiceres på bloggen, også kommentarer 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Tak, Synøve:) Jeg er meget enig. Det tog mig bare lige lidt tid at overveje, hvordan jeg personligt ville forholde mig til det, netop fordi, det ikke rigtig er noget jeg har oplevet før.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Thumbs up herfra – og argh med müsslien fra hende, der som nyansat førsteårsfuldmægtig skubbede til ministeren, så kaffen fløj til alle sider 😁😁😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tarkoflen

    Hvor er du bare fantastisk kære fruen 😘 Det er da det lige præcis fordi du er som du er at jeg elsker at følge med her 💕 Tak for en fantastisk blog, du er den bedste 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Hej Elisabeth.
    Jeg har fulgt dig i lang tid, plejer normalt ikke at kommentere, i går gik jeg længe og klukkede over dit indlæg, din ærlighed og usikkerhed, er god læsning. Især i disse tider, hvor alt skal være så over perfekt. Mere af det, tak.
    PS. Du behøver ikke føle dig underlegen i forhold til andre bloggere, du gør det så godt ! Jeg gider ikke læse de professionelle bloggere, og om deres indkøb af tasker og sko til uhyrlige formuer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Tak for de søde ord, Jannie:) Jeg føler mig nu ikke som sådan underlegen – bare ‘ved siden af’, giver det mening? Jeg tænker ikke, at de er bedre end mig, omend uendeligt mere tjekkede;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ceciliepower

    Du er simpelthen for sej, Elisabeth!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Hej. Jeg er helt ny læser, faldt over din blog for 4 dage siden, fordi du havde skrevet til snegledamen, at hun havde en fin kærlighedshistorie og at du ku’ li’ hendes persongalleri. Hun kvitterede med at du også havde en fantastisk historie. Og jeg er skide nysgerrig, så jeg måtte vide hvad det var. Nu er jeg lige blevet færdig med hele bloggen og wow! Jeg har haft tårer i øjnene, både triste og glade tårer, jeg har grint og hygget mig og kun været irriteret én eneste gang, mens jeg har læst din enestående historie. I er nogle utrolige mennesker, fyrsten, fruen og søster Lystig. Jeg klapper i mine små…øh, lange, knoklede alien-hænder over at I findes.
    For lige at vende tilbage til netop denne post, så synes jeg det er mægtigt klogt at skære de negative kommentarer fra. Sneglcille har haft det oppe at vende og hun gør det for det meste. Og jeg tror absolut du har ret i at lort tiltrækker mere lort – se bare på “nationen!”. Så selvom jeg er vildt nysgerrig og en smule sensationshungrende og egentlig gerne vil vide hvem den “overfladiske blogger” er, og selvom jeg godt kan lide at blive forarget over trolls og andre skøre, negative mennesker, så tror jeg du har fat i den lange ende. For selvom det er lidt sjovt med folk uden empati-filter, så bliver jeg jo irriteret og forarget over at de overhovedet ikke kan opføre sig ordentligt. Og når det kommer til stykket vil jeg egentlig helst være glad. Og det har dine skriverier gjort mig de sidste par dage.
    Beklager det blev så langt, men jeg er virkeligt dårlig til at fatte mig i korthed.
    Tillykke med din store pige og din lille dreng. Han ligner dig – er det okay, at sige det?💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Jeg er glad for, at du ikke fattede dig i korthed! Tak for din meget fine kommentar:)
      Jeg kan i hvert fald mærke, at det er det rigtige for mig at gøre. For selvom det med garanti ikke har været hensigten, så gjorde det mig trist og ærgerlig.
      Og ja, man må godt sige, at han ligner mig, for det gør han:)
      Endnu engang tak for din kommentar, den er dejlig at slutte dagen af med:)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Der er bloggere, og så er der mig....