Ægdonation og kroppens erindringer

Lidt om dagen i går og en vinder

Da Ane kl. 06.08 lørdag morgen meddelte, at dagen var startet, stak jeg hende iPad’en og rullede mig sammen under dynen for at få bare en halv time mere på øjet. Fyrsten derimod hoppede i løbetøjet og tog sig en rask morgentur. Meget, meget mærkeligt!!! Fornuftigt, men mærkeligt. Meget!

Efter en halv times tid blev Ane træt af iPaden og gav sig til at sortere ud i mine trusser, og jeg forstod et vink med en Sloggi og stod modvilligt op. Planerne for dagen var absolut ingenting, hvilket er den allerbedste slags plan, hvis du spørger mig:) At kunne tage det stille og roligt og lave lige man præcis det, man har lyst til.

Jeg havde overhovedet ikke lyst til at ligge på sofaen og se Harry Potter og spise pepperonipizza, så derfor brugte jeg to timer på at slibe den ene vindueskarm og -ramme i spisestuen. Eller rettere jeg brugte 22 minutter på at afprøve Fyrstens slibemaskiner, så brugte jeg 17 minutter på at lave et puslespil med Ane. 38 minutter gik der så med at amme og forsøge at få lillebror til at sove og yderligere 4 minutter på at finde det rigtige afsnit af Emil fra Lønneberg til Ane. Så brugte jeg 12 minutter på Candy Crush, før jeg kom i tanke om vindueskarmen og gav slibemaskinen 4 minutter til. 2 minutter tog det mig at finde en klods og noget sandpapir, 7 minutter blev brugt på at gynge lillebror i liften, og endelig 14 minutter på at slibe resten af vindueskarmen med håndkraft. Jeg havde egentlig forestillet mig, at jeg skulle nå både at grunde og male i dag, men jeg ser det som en succes, hvis jeg når at få sat malertape på vinduet 😉

Når nu Fyrsten havde gjort noget så mærkeligt som at løbe en tur, besluttede jeg mig for at følge trop med mærkeligheder. Så jeg gik i gang med at lave en grydesteg. Jeg er sådan én, der laver toasts. Eller kødsovs. Aldrig grydesteg før i går Hvilket var usandsynligt heldigt, for pludselig fik vi uventede gæster, og så er det da totalt blæret og mega ulige Fyrsten og fruen at sige “Jamen, kom bare ind, vi har alligevel lige smidt en grydesteg over!”

Vi havde de samme venner på besøg for ca. 8 uger siden. Da var jeg rimelig tyk, og under maden konstaterede Ditte, at jeg da vist nok skulle til at føde. Så det gjorde jeg! Jeg tænker, at de med besøget i går havde håbet, at vores spisestue kunne udgøre det for vedrop. Men Ditte kom igennem steg og sovs uden besvær og var ligeså tyk da, hun gik, som da hun kom.

Resten af aftenen blev brugt foran tv’et med benene oppe. Egentlig skulle jeg jo ha’ trukket en vinder af billetterne til ‘Løvernes Garde’, men dovenheden vandt, og det blev udskudt til i dag.

image

Jeg glæder mig til at se jer i biffen, Emma og Alfred:)

 

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ægdonation og kroppens erindringer