Vinder af powerbanken og intet andet;)

Lidt om lavt stofskifte….

Lavt stofskifte er vist det nye sort. Det er i hvert fald blevet uhyre ‘populært’ i blogland. Lillemor har det, Meyermor har det, Migogmintinderbaby har. Og jeg har det!

Så kan man jo overveje, om det skyldes, at overdreven trang til selvpromovering er et endnu uopdaget symptom ved sygdommen, eller at stofskiftesygdomme blot rammer flere, end man lige forestiller sig;)

Min stofskiftesygdom blev opdaget i forbindelse med min graviditet. Der var skoldkopper i Anes dagpleje, og da min mor ikke med 100 % sikkerhed kunne genkalde, om jeg havde haft det, tog jeg et smut til lægen. Jeg var kun 5 uger henne og havde endnu ikke fået taget blodprøver i forbindelse med min graviditet. Lægen ringede allerede tilbage samme aften – efter lukketid. Det alarmerede mig naturligvis en del! Hun kunne fortælle, at jeg havde haft skoldkopper, men at de desværre havde opdaget noget andet i blodprøverne – nemlig lavt stofskifte.

For at simplificere det bedst muligt (ikke for jeres skyld, men jeg er stadig rookie på området) kan man spotte ændringer i stofskiftet ved hjælp af hormonet, TSH, som regulerer skjoldbruskkirtlens funktion. Ved et normalt stofskifte ligger TSH et sted imellem 0,2 og 5,0 – hvis der sker ændringer i stofskiftet vil hypofysen ændre på mængden af TSH i forsøget på at opretholde et normalt stofskifte. Det er altså nogle andre hormoner, der laver roderiet, men TSH der sladrer til de voksne.

Mit TSH var blevet målt et par måneder forinden, da vi var i fertilitetsbehandling (stofskiftesygdomme kan påvirke fertiliteten), og det lå ganske normalt på 0 komma noget. Men efter jeg blev gravid, var det eksploderet til 18, hvilket er meget for højt og dermed sladrer om, at stofskiftet er for lavt. At lægen kontaktede mig øjeblikkeligt skyldes, at et lille, nyt foster ikke selv danner en skjoldbruskkirtel før i uge 12, og indtil da ‘deler’ med mor. Og så længe mors stofskifte ikke fungerer, er der øget risiko for abort, manglende vækst og misdannelser. Derfor ringede lægen med det samme, og allerede den følgende dag stod jeg på apoteket med et lille glas piller, som skulle få mit stofskifte tilbage på rette kurs.

En del kvinder rammes af uregelmæssigheder i stofskiftet under graviditet, netop fordi skjoldbruskirtlen pludselig kommer på overarbejde. For nogens vedkommende stabiliserer det sig igen efter fødslen. For andre bliver det en kronisk lidelse, hvilket er tilfældet for mig.

Jeg mærker ikke rigtig noget til det til daglig. Tror jeg. Jeg tager mine piller og går til jævnlige blodprøvetagninger, som kontrollerer, at jeg får den rette dosis. Men når jeg siger ‘tror’, så skyldes det dette indlæg, som Meyermor udgav i sidste uge. Jeg kan nemlig sætte hak ved rigtig meget på hendes liste. Og det er det forbandede ved stofskiftesygdomme – det har så ufatteligt mange symptomer, at det er let at forveksle med lidelser som stress eller depression. Ja, eller bare helt almindelig hverdagsjag. For helt ærligt – trætheden, osteklokken, følelsen af at være utilstrækkelig, opgivenheden, den dårlige hukommelse mm. kan sagtens være bivirkninger ved livet sådan generelt. Det er i hvert fald dét, jeg har sagt til mig selv i den seneste måned, hvor jeg har følt mig uendeligt træt. Men lagt sammen med blandt andet det at mine negler flosser, at jeg har influenza-ondt i kroppen og at jeg for ikke så længe siden fik en byld på størrelse med Møn midt i ansigtet, får mig naturligvis til at overveje, om jeg måske mærker mere til min sygdom, end jeg går og tror.

Jeg har fået taget blodprøver i dag og skal til samtale med lægen på endokrinologisk afdeling i næste uge. Og de siger sikkert det samme som altid. At alt ser fint ud. I så fald må jeg prøve at udfordre det en smule. Der er for fanden ingen grund til at gå og have det semi-skidt, hvis det kan trylles væk med den rette medicin! Og ellers må jeg pudse Meyermor på dem;)

img_3743

Da min skjoldbruskkirtel er meget lidt fotogen, får I maven i stedet. Det var jo den, der satte gang i lortet…

 

   

2 kommentarer

  • Lavt stofskifte kan desværre medføre rigtig mange trælse symptomer. Jeg ved det, for jeg er “med i klubben”
    Desværre er “fine” blodprøvesvar ikke altid ensbetydende med, at man har det godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinder af powerbanken og intet andet;)