Når mænd bygger rede....

Lidt om nuet. Og tis…..

Hej, jeg hedder Elisabeth, og jeg bruger for meget tid på min telefon!

Sådan! Nu er det sagt! Jeg ville ønske, at jeg var sådan et fornuftigt menneske, som havde et normalt forhold til sin telefon og forstod at administrere brugen af den. Sådan er det desværre ikke altid. Nogle gange (ofte….) er jeg lidt for optaget af den. Så skal jeg lige tjekke facebook eller Instagram, skrive et blogindlæg eller læse med hos andre, svare på en mail eller læse en eller anden spændende artikel. Og nogle gange tager det overhånd, og jeg glemmer at være i nuet. Jeg synes dog selv, at jeg er blevet mere bevidst om det og dermed også bedre til at lægge den væk, særligt når jeg er sammen med Ane. Men nogen gange glipper det.

I går havde vi venner på besøg det meste af dagen. Da de tog hjem, skulle Fyrsten lige forbi vores tidligere dagpleje for at hente en søskendevogn, som vi har fået lov at låne. Han kørte ved 16 tiden, sådan cirka samtidig med, at lillebror meldte sin sult, og Ane meldte sit ‘jeg har ikke sovet til middag’-humør. “Det går nok, han er jo tilbage lige om lidt!”, tænkte jeg, mens jeg stak det ene barn en babs og det andet en iPad. Det gik også fint – i en halv time. Så skulle der laves aftensmad, og Ane blev irriteret på iPaden og sådan cirka alt andet i verden. Jeg begyndte at svede lidt ned i gryden med stroganoff ved tanken om, at jeg også gerne skulle nå at få hende i bad, inden maden skulle på bordet kl. 18. Klokken 17.40 var Fyrsten hjemme og fortalte med stor misundelse om Henriks nye, flotte værksted. Stort må det også ha’ været – altså med tanke på at det tog over halvanden time at se det;) Jeg stak lillebror i Fyrstens ene arm og befalede ham at lave kartoffelmos med den anden, mens jeg fik placeret Ane i badekarret. Og så sad jeg der på skamlen ved siden af og blev opdateret på alle de sociale medier på min telefon, mens jeg åndsfraværende forsøgte at sige “ja”, “nej” og “ja, den er meget fin” på alle de rigtige tidspunkter. Efter en 10 minutters tid, hvor jeg er optaget af en sms-korrespondance med min søster, kommer Ane hen og vasker mig i ansigtet med sin vaskeklud. Jeg lægger telefonen væk, og Ane vender tilbage til badekarret, vrider kluden op og vasker mig igen. Det gentager sig en 5-6 gange, før hun konstaterer, at jeg nu er fin og ren, hvorefter hun hopper tilbage i baljen. Hun leger lidt med en haj, og så  hun rejser sig op, tisser i badekarret og siger “Se, mor! Jeg tisser i badekarret:) Igen!”

Pis. Tis. Og mere tis! Sådan blev jeg endnu engang mindet om vigtigheden af at være i nuet…..

image

   

7 kommentarer

  • Stine

    Genialt Ane!!!

    Hilsen moren som har afinstalleret FB i sidste ugw og været nødt til ar fravælge inatagram og pinterest fra start. Så nu er der kun mail, messenger, sms, blog loving og der store internettet. Det er noget lettere ikke at falde i så

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Hahahahaha!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Du kan sagtens grine! Det er jo ikke dig, der har tis i ansigtet, vel;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria V

    Hæhæ.. 1-0 til Ane :joy: Jeg gør det samme næste gang vi er sammen.. hvis du er ser for meget på din telefon og for lidt på mig;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ha ha! Lækkert med lidt tis. Jeg er desværre også alt for afhængig af min telefon.. efter et halvt års barsel erkendte jeg, at jeg endnu ikke havde lært at være ordentligt til stede. Men en uges sommerferie uden min telefon gjorde det ti gange bedre. Nu er jeg dog ligeså afhængig igen.. Men så er det godt at have en baby som zen-master 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Nu, hvor jeg har et barn til hver hånd, giver det også lidt sig selv;)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når mænd bygger rede....