Fra onsdag til tirsdag på 10 minutter

Lolland<3

Hos bageren i Stokkemarke koster en kartoffelkage en 10’er i weekenden. Og jeg kan fortælle jer, at kartoffelkagerne på Lolland får de københavnske af slagsen til at ligne konfekt. Én gang har jeg dristet mig til at købe en herinde, og det kommer ikke til at ske igen. Så vil jeg hellere have minderne om, hvordan en rigtig, lollandsk kartoffelkage er.

Ane og jeg var på Lolland i efterårsferien, og den ene af dagene besøgte vi min far og co. i Nakskov. Vi var kun lige trådt ud af toget, før Ane spurgte mig, hvad det var for en lugt. “Det er duften af min barndom, skat:)”, svarede jeg, og hun kiggede på mig, som havde jeg talt japansk “Det lugter virkelig grimt, mor!”, sagde hun. Og det kan man jo ikke være helt uenig i;) På vejen hjem til min far gik vi forbi sukkerfabrikken, og jeg forklarede Ane, hvor den særprægede odør kom fra. Vi fandt en roe på vejen, og jeg fortalte om min barndoms roelygter. “Ligesom græskar?” spurgte Ane. Jeps, ligesom græskar – og så bare meget bedre!

Vi gik videre ad Maribovej og passerede det hus, hvor min mors kusine engang boede. Hun havde en underbo, der hed Gunnar, mønster med ananas på sengetøjet, og jeg blev badet i hendes håndvask i køkkenet under de skrå vægge. Engang stod der “Frisør” på siden af huset – det stod der i mange år. Selvom der hverken var en frisør eller lokaler til det i bygningen.

Så gik vi forbi Krukholm, og jeg fortalte Ane, at hendes oldefar var stamgæst der. Faktisk tror jeg, at han nogen gange boede på de tilhørende værelser, når min mormor smed ham ud hjemmefra, fordi han havde drukket for meget. Der hænger stadig billeder af ham på de nikotingule vægge. Da jeg engang gik forbi for at kigge på dem, smilede det ældre klientel på værtshuset stort ved oplysningen om, at jeg var Agners barnebarn.

Efter gymnasiet flyttede stort set alle til København. Jeg var kontrær og fast besluttet på at vise omverden, at man godt kan blive til noget på sydhavsøerne. Så jeg fik mig en lejlighed på den anden side af sundet for at være tættere på min skole, jeg tog mig en uddannelse, og en sommer på Vejlø blev min skæbne beseglet, da jeg forelskede mig – i en københavner. Det kan jo ske for selv den bedste!

Nu er det 8 år siden, jeg flyttede, og jeg har ikke fortrudt. Vi har skabt os et godt liv her i vores lille forstadskvarter en spytklat eller 20 fra Rådhuspladsen. Men det betyder ikke, at jeg ikke savner Lolland. At jeg ikke bliver fristet, når Facebook lokker med en herskabsvilla til 1 million. Eller endnu mere når bageren i Stokkemarke lokker med kartoffelkager til en 10’er. RIGTIGE kartoffelkager.

Jeg har haft min løsrivelsesproces. Jeg har sagt til mig selv, at Lolland var for lille til mig. Og jeg tror uden tvivl, at jeg har haft godt af at komme væk fra Lolland, at få en anden udsigt og se verden fra et andet perspektiv. Det tror jeg, alle har godt af – lige meget hvor de kommer fra. Der er også en del københavnere, som uden tvivl ville nyde godt af at komme længere væk end 100 m. fra deres hoveddør på Vesterbrogade.

Jeg har også sagt til mig selv, at Lolland er for indspist. At alle ved, hvad alle laver, og man ikke kan vælte på sin cykel, uden naboen ved det. For sådan er det! Sådan er det i alle små lokalsamfund. Og ja, det er da pisse irriterende. Og rigtig meget rart og trygt! For det betyder også, at der altid står nogen klar til at hjælpe både en selv og cyklen op, når uheldet er sket. Og er egerne blevet bøjet, så har den ene en onkel, der lige kan fikse det. Der er altid nogen, der står klar til at hjælpe. Også selvom de ikke kender dig. Det er nok, at du er Agners barnebarn.

Jeg er vokset op med næsen i roelugt og fødderne solidt plantet i plådde. Jeg er blevet syltet i skolegården, har været kærester med min fars kones fætter og kørte med hestevogn, da jeg blev student. Jeg forventer stadig, at en kartoffelkage er større end et stykke konfekt, at der er kokos på et rosenbrød, og jeg kalder stadig thebirkes med remonce for en ‘Københavnerbirkes’. Jeg går ikke ‘End’ i et rum – jeg bærer mit lydrette ‘I’ ind med stolthed, ligesom jeg lærer mine børn, at det hedder ‘måmor’ og ‘måfar’.

Man kan fjerne pigen fra Lolland, og man kan fjerne plådden fra hendes gummirøjsere, men hun lugter stadig lidt af roer;)

image

 

   

18 kommentarer

  • Liv

    “Det’ fug’stændi’ jarnedøt så maget jæ savner Lålland nu!”

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg grinede højt og uhæmmet, da jeg læste din kommentar:) Kan nærmest høre dig sige “fug’stændi’ jarnedøt”;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette andersen

    “Je ” føler mig os’ tryg hernede (har prøvet at være “væk). Med et par børn (6 ,års forskel, en af hvert
    Køn) som meget aktive “boldspillere” har der været rigtig meget kørsel til kampe m. V., hvor man så bare har fået mange gode og sjove oplevelser.og da de nåede gå i byen alderen, ja så fortsatte transporten for vi boede jo på landet med ikke så gode transport forhold, så der ha også været mange transporter af unge mennesker i Godt Humør, der ikke tog det som en selvfølge, at min transport var gratis.men så var det jeg altid sagde, at jeg ikke skulle have noget, men måtte love mig, når jeg en gang blev gammel og “tissede” rundt oppe i den lille nærliggende by, at de ville hjælpe mig, hvis jeg fik Bruun for det. Det ville de gerne :-), jeg sagde jo altid, at der ville jeg bo når jeg blev gammel, for der kendte jeg alle “forbryderne” :-)). God week-end. Fra en hjemvendt Lollik.
    M

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Tak for dejlig læsning, fra en, der er flyttet den anden vej og nu bor på Lolland og lever af det hvide guld. Jeg trækker på smilebåndet, når mine børn nu siger at “det fnusser” og samtidig er begyndt på omvendt ordstilling og proklamere, at “jeg ve ik det” når nu jeg selv er vokset op med, at jeg ved det ikke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Dejligt, du ku’ li’ det:) Og ja, jeg siger også stadig “jeg ve’ ikk’ det!”;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Skøn læsning som altid Fruen, man kommer sgu til at savne det pandekageflade land når du beskriver det så sindsygt korrekt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane

    Lolland er bare skøn og har mange godt bagværk – rosenbrød kan man egentlig få det andre steder, ihvertfald ikke i Nordjylland hvor jeg nu bor. Kan godt forstå Ane rynker på næsen, for det er en rigtig træls lugt (selvom vi altid blev belært om, at der lugtede af penge) Roelygter var også i hit i min barndom og når mine børn har besøgt mormor og morfar.
    Studenterkørsel, det skal da foregå i hestevogn ❤️❤️
    Er født og opvokset i Nakskov og elsker også dine historier fra Vejlø, sejlede en del i min barndom (kun forbi Vejlø, som jo er privatejet)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      De har rosenbrød her i Hvidovre – bare ikke ligeså gode som de lollandske;)
      Man må altid gerne gå i land på Vejlø:) Det er vist kun på Slotø, hvor de har frabedt sig det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jane

      Nu er båden desværre solgt, så næste gang jeg kommer på fjorden bliver med pistbåden.
      Mener faktisk at jeg har været i land på Slotø flere gange 😳, men det kan da være jeg husker forkert

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Nej nej, den er god nok:) Det er først inden for de seneste år, at den desværre er blevet lukket for ‘turister’, da den blev privateje:/

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Præcis! Som Bornholmer bosat på Sydfyn (forelsket i en Fynbo kan åbenbart også ske) kommer jeg også til at lære mine børn at det hedder lappesko (sutsko) og min kære mand kan lige vove på at rette det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      I Anes børnehave siger de ‘mårmor’ på ærkekøbenhavnsk – det skurrer lidt i mine ører, når hun tager den med hjem;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trinetandfe

    Du har helt glemt “pengpung” tagpotter” & “hopu” (hovedpude)
    Det trænede øje vil jo straks se at billedet er fra torvet i Maribo ❤️
    Jeg er selv lollik og bor på mit 19 år i København
    Tak for hyggelig læsning. Og seriøst der er jo heller ingen i hovedstaden der kan lave et ordentligt rosenbrød!!
    God weekend.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Ej, det er der virkelig ikke! Det er altid sådan en tynd og slatten bund:/ Nå ja, og “jeg sitter lige her”;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Joan

    Åhh ja kære skønne Lolland ❤ Er selv vokset op i Sakskøbing (og dølle 😂), og haft en far og farfar der var vognmænd, så roer var lig med penge, og hvor slem lugten end er, minder den en om noget hjemligt og velkendt. Flyttede også selv til storbyen da Lolland blev for lille, men ak og ve landet kaldte igen, denne gang dog Falster, så tæt på Farø broen som man kan komme, så man ikke føler sig helt hægtet af 😊 Selvom det kan føles som en fætter/kusine fest hernede når det årlige halbal holdes, så er det sgu meget rart at ungerne kan færdes frit og kender alle i byen 😊 p.s. Det hedder også stadig plådde i min ordbog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg tog på Dølle på min konfirmationsdag;) Ja, der er altså bare noget trygt ved det! Håber at Hvidovre på en eller anden måde kan give mine børn noget af det samme:)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra onsdag til tirsdag på 10 minutter