Knib, for dælen!

Lykke skal råbes!

I en tråd på facebook snakkede jeg med nogle andre om, hvornår man oplevede at miste følgere på Instagram. En totalt ligegyldig ting, I know! Men vi kom altså ind på emnet. Nogle oplevede stort mandefald, når de postede ammebilleder, for andre var det selfies osv. Jeg mister sikkert følgere hist og her uden at bemærke det, men der hvor der oftest ryger mange på én gang er, hvis jeg er for lykkelig.

Jeps! At Ane tørrer mig ind i tis eller smugler kyllingelår med i seng – dét hitter! Men når jeg fra tid til anden stopper op og ser på mit liv og sætter ord på, hvor helt fantastisk heldig jeg i grunden er, så er det stensikkert, at en 20 stykker straks får fingeren ført op på ‘unfollow’. Og det skal de naturligvis være helt velkommen til:) Det er jo det fede ved Instagram. Man kan følge dem, der poster ting, man kan bruge til noget, om det så er inspiration, underholdning eller bare lysten til at følge med i andres hverdag:)

Men jeg studser alligevel over det. Hvad der mon ligger til grund for det. En følger skrev engang, hvor jeg kom med et af disse pludselige glædesudbrud under min barsel med Ane, at det jo altså ikke var alle nybagte mødre, der havde det sådan! Jeg tog det overhovedet ikke ilde op, alligevel har hun undskyldt et par gange (jeg kender hende, og hun er pisse sød!). For det ved jeg da godt. At nogle har det hårdt. Sådan er det jo med alting. Jeg har det også nogen gange hårdt – jeg har for fanden en 2-årig! Og stort set alle, der har haft sådan én, eller blot befundet sig i lokale med en, ved, at 2-årige mener det seriøst. Når først fanden tager ved dem (og det sker tit!), så er det ikke for børn! Så jo, jeg synes også, det kan være hårdt det her moderskab.

Men mest af alt synes jeg stadig, altid, hele tiden, at jeg er ubeskriveligt heldig! Sådan virkelig wauw og falden på knæ agtigt. For jeg har fået alt det, jeg drømte om. Og mere til. Hvor andre drømmer om at rejse ud og opleve verden, at få en karriere, at åbne en is-kiosk på Langelinie, så var det her min drøm. En familie. Og for en kort bemærkning var den drøm uden for rækkevidde. Nu har jeg den lige her i mit lille, skæve hus, og jeg svimlende lykkelig!

Ane har lige sagt godnat på samme måde, som hver aften: med et kram, et kys og et næsekys. Og under vores næsekys kigger hun på mig med det mest intense blik. Ligeså meget som hun mener det, når hun kalder mig ‘dumme mor’ og stamper i gulvet, ligeså meget mener hun dét næsekys.

Jeg er ubeskriveligt lykkelig! Og den ligegyldige Instagram-snak mindede mig om, at det er alt for længe siden, at jeg har råbt det højt. Lykke skal råbes højt – og postes på Instagram;)

image image image

   

20 kommentarer

  • Rikke

    JA, sgu da!!! Tillykke med lykken.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Altså det, der gør en blog værd at følge i mine ydmyge øjne, er velskrevheden og selvironi. Så længe forfatteren ikke tager sig selv alt for alvorligt, så er både lykke og brok lige fedt for mig. Og jeg synes, du er skøn at læse med hos!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Man skal sgu ha’ lov at råbe sin lykke ud en gang i mellem! Især når man har sådan nogle lækre unger.. 😍
    Der skal være plads til både lort og lagkage.. Nogle er lidt for gode til kun at vise lagkagerne – jeg er tosset med at du viser begge dele!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan lidt godt sætte mig ind i det. At gå sin vej, fordi der er for meget lykke. Ikke fordi andre ikke må være lykkelige, men fordi det simpelthen kan være for smertefuldt at være vidne til, hvis man selv sidder med en god portion ulykke. Jeg oplever noget i samme dur. Folk skrider tit, hvis jeg pludselig ikke er sjov/kikset længere. Hvis jeg pludselig poster nogle af de pæne, filtrerede billeder. Hvis jeg er lidt for glad. Det er sært. Men instagram er også virkelig et af de medier, hvor man skal tage follows og unfollows med et gran salt. Det er virkelig omskifteligt! Så post allll den lykke, du orker. Det er tydeligvis umuligt at gøre alle glade alligevel! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Det kan jeg faktisk også godt! Og jeg hopper jo også selv fra, hvis folk er for polerede. Og jeg er helt enig i forhold til Instagram – derfor er det også helt tosset overhovedet at gå op i!
      Jeg tror ikke, det er muligt for dig ikke at være sjov:) Men altså …. mere Frank, tak;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er pudsigt, som mange finder brok væsentligt mere interessant end lykke. Men ikke her 😀 Så jeg råber med!
    Hverdagslykke skal hyldes, ikke undskyldes.

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Nogle gange så ærger det mig at jeg ikke har IG, men selv om du lokker med Lykke og kylling så er jeg endnu ikke til salg.

    Og hvor mærkelig at blive unfollowed på den præmis. Hvis din IG er som dib blog, så burde folk da vide ar du er en som prober at se det positive i tilværelsen og har en direkte og til ider lummer/plat (i mangel af rette tillægsord) humor. Om jeg forstår hvorfor man ikke skulle ville dig lykke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Dorte

    Jeg er vild med lykke-råb!
    Min barsel er overhovedet ikke en fest (refluks baby er på ingen måde sjovt) – men for fanden hvor gør skrigeskinken mig lykkelig! Hver dag!
    Og jeg stor praler gerne med hvor lykkelig jeg er over to-tands-smil, baby der sover i armene og mad overalt. Samtidig har jeg brug for at komme af med frustrationerne og ked-af-det følelserne over ikke at få den barsel jeg drømte om. Jeg er vild med frirum hvor begge dele kan rummes – hvor lykken netop råbes ud og hvor det svære ikke gemmes væk.
    Jeg synes du er afsindig god til begge dele – og jeg nyder alt fra kyllingelår og næsekys til kampen for din familiedrøm!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Det er fandme dejligt at høre, Anne-Dorte! Altså ikke det med refluks-baby, men alt det andet;) For ja – vi får jo heldigvis både lort og lykke:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Hvor er de skønne❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Lykke kunne aldrig så mig til at stikke af… men hold nu kæft hvor var den med kyllingelåret sjov (græd af grin emoji)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Ja, der måtte jeg også selv grine lidt. BAGEFTER! Det var meget lidt underholdende, mens det stod på;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte Henriksen

    Jeg elsker dine lykke skriverier – og også de andre indlæg. Jeg bliver så glad af dem. Dejligt at læse at du er grund-glad for dit liv .

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Knib, for dælen!